Luk

bold.snak

Andet | Cykeltråden - Nedtælling til Touren!

1 2 3 ... 1963 1964 1965 ... 2313 2314 2315 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Halil
bruger
6. juni 2017 18:17
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Giro!

Dumoulin tager 4 år ved SunWeb.

Jeg vil da håbe for Dumoulin, at SunWeb får nogle bedre hjælperyttere til Dumoulins fremtidige grand Tour vinderchancer. Det er ikke meget hjælp han får altid i bjergene.


Hva kan jeg hjælpe med hr. Andresen??
Il_Preferito
bruger
6. juni 2017 18:43
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Giro!

Det gør de.

De kommer til at gennemgå samme udvikling som Orica har gjort.

Og ud over hvad det siger om Dumoulins tro på projektet, tyder det også på, at der er sikring på sponsorsiden (længere end Sunwebs nuværende aftale løber). Det er stærkt for sporten.
I don’t believe that anyone will match Rafa’s record of winning ten Roland Garros titles; that is the greatest individual performance in the sport because it is the hardest tournament to win.
Mr_bum
bruger
6. juni 2017 18:44
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Giro!

Hvis det er rigtigt, at SKY bl.a. har været inde i billedet, så må man formode, at han er blevet stillet forstærkninger i udsigt. Det er sikkert også noget, som Matthews ville blive glad for, for den hjælp, han fik i foråret, var fornærmende ringe.
Men med en skadesfri Kelderman, Sam Oomen og Barguil har man trods alt en vis kvalitet på holdet i forvejen.
Dette indlæg er blevet rettet 6. juni 2017 18:47 af Mr_bum
tobi
bruger
6. juni 2017 18:55
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Giro!

Matthews´ første store mål var Milano-Sanremo, og der var Sunweb det toneangivende hold ved at sætte fart på både på Cipressa og Poggio. Men Matthews fejlede selv ved ikke at sætte sig på Dumoulins hjul, da han trak på Poggio, hvorfor det hårde tempo ikke kunne opretholdes (da Sky bare lod ham slippe væk). Og da Sagan angreb gik han ikke med.

I Gent-Wevelgem var Søren Kragh så med Matthews i udbrud, men australieren gik ikke med i det afgørende femmandshug, da han var i færd med at drikke, så igen dummede han sig.

Derudover var han bare ikke stærk nok i Amstel.

Så jeg ved ikke helt om jeg vil tilslutte mig, at hjælpen var fornærmende ringe, men det er klart at der er plads til forbedringer. En et år ældre Søren Kragh vil nok også udgøre en signifikant forstærkning i sig selv dog.
Mr_bum
bruger
6. juni 2017 19:05
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Giro!

Jeg beklager. Jeg husker, at han flere gange sad alene og jagtede frontgruppen i Baskerlandet Rundt, men der havde man både Barguil og Oomen siddende foran, så det er måske ikke så mærkeligt, at de ikke hjalp ham op. I sidste ende så har du nok ret i, at de sparsomme resultater i højere grad var et resultat af manglende niveau hos ham selv.
medc
bruger
7. juni 2017 16:13
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Giro!

Porte ser godt nok knivskarp ud og har gjort det hele året.
Liverpool FC og New Orleans Saints
tobi
bruger
7. juni 2017 16:26
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Giro!

Ja, det er efterhånden svært at komme uden om at nævne ham som den største favorit til Touren. Froome ser stadig ikke for godt ud.

Valverde tromler til gengæld videre, og med dagens præstation må det stå klart for ledelsen, at han bør være kaptajn på Movistar. Under alle omstændigheder bliver et hold med Valverde, Quintana og en genfødt Betancur yderst ubehageligt (især hvis sidstnævnte bekræfter formen i Schweiz).
Il_Preferito
bruger
7. juni 2017 20:34
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Giro!

Froome kommer til at være som Froome altid er: Stabil og med en formtop, der er timet til perfektion i Touren.

Om det er nok til at slå Porte og Valverde, der virkelig skralder igennem i år, bliver så det spændende i hvad der ellers ligner en røvkedelig Tour.

Og i den anden ende af skalaen var det rimeligt bekymrende enkeltstarter, Bardet og Chaves leverede i dag. Det er selvfølgelig ikke deres hofdisciplin, men tab på henholdsvis 1.53 og 2.14 er et stykke over det forventede på blot 23km, hvis man vil regnes med som Tour-favorit. Især for Bardet, der har trænet specifikt på TT-cyklen i det sidste stykke tid.
I don’t believe that anyone will match Rafa’s record of winning ten Roland Garros titles; that is the greatest individual performance in the sport because it is the hardest tournament to win.
tobi
bruger
7. juni 2017 20:58
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Giro!

Froome har vundet Dauphiné forholdsvist problemfrit i både 2013, 2015 og 2016, og i 2014 var det styrt, der frarøvede ham muligheden. Så nej, det er ikke den Froome, vi kender, som vi har set indtil nu i år. Det er dog muligt, at formen er timet lidt anderledes, da han vist nok virkelig gerne vil vinde Vueltaen.

Af den grund har jeg også de tre som nogenlunde sideordnede favoritter til Touren. Hvis Porte kan holde sit niveau hele vejen igennem løbet uden begå fejl eller lide uheld, tror jeg, han vinder. Men det er et stort hvis, når man tager hans historik i betragtning, og så sent som i årets Paris-Nice illustrerede han fint, at han ikke er specielt god til andre facetter af cykelsporten end at træde mange watt og være let. Men han virker til at have taget et niveau op, og baseret på i dag er det nærmest utænkeligt, at Froome får vendt skuden tilstrækkeligt til at have the upper hand på Porte i enkeltstarterne, som han ellers plejer at have at falde tilbage på.

Til gengæld er Froome noget mere en væddeløber end Porte, hvilket han så fint beviste i sidste års Tour, og hvis Sky og Movistar begynder at grave i den taktiske værktøjskasse, er det ikke urealistisk at se Porte blive isoleret og få svært ved at forsvare sig selv.

Valverde er nok niveauet under Porte både på enkeltstarten og på stigningerne, og det gør det selvfølgelig svært. Omvendt er han ikke blevet sat når det går opad hidtil i sæsonen (bortset fra anden etape af Ruta del Sol og Amstel, hvilket også kunne skyldes et taktisk valg), så vi må lige se dem an i bjergene i Dauphiné, før vi kan vurdere dem bedst muligt.

Med hensyn til Chaves´ enkeltstartspræstation, tror jeg ikke, man skal lægge alt for meget i den. Det er i hvert fald ikke overraskende for mig, at han er under niveau i den disciplin efter hans lange skadespause, og han er nok den af favoritterne, der kan nå at forbedre sig mest frem mod Tour-starten.
Il_Preferito
bruger
7. juni 2017 21:06
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Giro!

Jeg tror ikke, jeg nogen steder har skrevet, Froome er den Froome, vi har set de forrige år, men derimod, at han i Touren nok skal levere som han plejer. Og det med stabilitet og en solid formtop, der varer 10-15 dage.

Chaves har brugt lang tid på at forberede sig i Columbia (sammen med blandt andre Bewley og Howson) og har i den periode også været en del på banen og på sin enkeltstartscykel. Det er overraskende for mig, at han er så meget efter eksempelvis Aru og holdkammeraten Yates.
I don’t believe that anyone will match Rafa’s record of winning ten Roland Garros titles; that is the greatest individual performance in the sport because it is the hardest tournament to win.

Andet | Cykeltråden - Nedtælling til Touren!

1 2 3 ... 1963 1964 1965 ... 2313 2314 2315 Vis alle sider