Luk

bold.snak

Andet | Cykeltråden - Nedtælling til Touren!

1 2 3 ... 1970 1971 1972 ... 2314 2315 2316 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Il_Preferito
bruger
13. juni 2017 21:50
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Fuglen er flyvende!

Ganske interessant interview EB har med Fuglsang:

http://ekstrabladet.dk/sport/cykling/fuglsang-afsloerer-her-er-aarsagen-til-min-forvandling/6706586

Der kan man igen tale om de berømte ´marginal gains´, som man enten elsker eller hader at høre om.

Og endnu engang må jeg konstatere hvor meget betydningen af selvtillid i især sport, fascinerer mig. Han er en god fyr, Fuglsang.
I don’t believe that anyone will match Rafa’s record of winning ten Roland Garros titles; that is the greatest individual performance in the sport because it is the hardest tournament to win.
repos
Moderator
15. juni 2017 12:32
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Fuglen er flyvende!

Sagan blæste godt nok en monsterspurt af i går. Det var fandme lækkert. Han vandt så med flere cykellængder. Op i fart, og så fik han holdt momentum hele vejen til stregen.

Matthews kørte så også en forfærdelig spurt, og Arndt spejdede forgæves efter ham.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
SotD
bruger
15. juni 2017 13:15
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Fuglen er flyvende!

Ja, det var lige dele godt af Sagan og ringe af Matthews. Men hold nu op hvor er han god til at læse en afslutning. Det er ikke helt nemt med 500m til mål at accelerere 15 meter op på hjul af en der forsøger at køre væk/frem, for så at bruge slipstrømmen til at åbne fuld gas.

Enormt flot - også at han vel nærmest ikke bliver hentet overhovedet før han vælger at stoppe selv.
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold
repos
Moderator
17. juni 2017 18:42
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Fuglen er flyvende!

Lasse Norman sikrede sig bjergtrøjen i Schweiz Rundt. Ret vildt når man tager profil i betragtning. Men på de store bjergetaper flaskede det sig perfekt for Norman, da ingen rigtig fik skrabet en hel masse sammen. Så med sin deltagelse i dagens udbrud kunne han sikre sig trøjen.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
tobi
bruger
18. juni 2017 16:20
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Fuglen er flyvende!

De to cross-stjerner, vi har diskuteret lidt omkring hen over foråret, Wout van Aert og Mathieu van der Poel, er begge i fuld sving med at vise, at de kan overføre deres evner til landevejen. Van der Poel har vundet flere løb i år (en etape i Belgien Rundt samt samlet sejr og to etaper i Boucles de la Mayenne (rangeret 2.1), mens van Aert blev nummer tre på to etaper i Belgien Rundt (den van der Poel vandt samt enkeltstarten, hvor han kørte lige op med Tony Martin) og i sidste weekend vandt det hollandske endagsløb, Ronde van Limburg.

I dag blev der så kørt et genopstandet belgisk endagsløb, Bruges Cycle Classics, hvor van Aert vandt foran van der Poel og en række etablerede navne på den belgiske cykelscene (top ti talte blandet andet Jens Keukeleire, Tosh van der Sande og Pieter Serry).

Det her skal ikke læses som et "hvad sagde jeg"-opslag; jeg er bare fortsat vildt imponeret over de to 22-årige himmelstormere og er blevet bestyrket i min forventning om, at de kommer til at være magtfaktorer i klassikerne, når de engang giver sig i kast med dem. Selvom de endnu ikke er målt op mod de allerbedste.
UdAfBusken
bruger
18. juni 2017 22:06
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Fuglen er flyvende!

Ja, de fortsætter bare med at imponere begge to. Van der Poel kører desuden mountainbike ved siden af i øjeblikket med henblik på VM senere på året, og han blev for ikke længe siden nr. 2 kun slået af Nino Schurter i et stort MTB-løb.

For lige at fortsætte talentsnakken et øjeblik, så er der netop lige blevet kørt Giro for u23. Her vandt Pavel Sivakov fra Rusland foran de to stærke australiere Lucas Hamilton og Jai Hindley (i hvert fald den ene af de to bør være at finde på World Touren næste år, og jeg bliver ikke overrasket, Orica signer dem begge). Desuden havde løbet dansk deltagelse af Mikkel Honoré, som blev nr 12 samlet.

Derudover har Bernal netop vundet et fransk 2.2 etapeløb foran to andre store talenter, Lambrecht og Vanhoucke fra Belgien. Til datanørderne, så kørte han på bjergenkeltstarten omkring 6 w/kg og 1600 VAM over 29 minutter og 48 sekunder. Det må siges at være ret imponerende, specielt med tanke på, at de havde kørt en bjergetape om morgenen, hvor han selv havde været aktiv det meste af dagen pga. manglende holdkammerater.
jomic...
bruger
20. juni 2017 13:06
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Fuglen er flyvende!

Er der nogen der har oprettet en bold.liga på holdet endnu?

Et hurtigt blik på tour-ruten siger mig at vi får brug for noget sidevind, for der er sgu mange flade oplagte sprinteropgør i vente. Det ligner nærmest et mordforsøg (kombineret med strukturændringen på point forrige år) på Sagans dominans i den grønne trøje. På kun 3 etaper ligger den indlagte spurt efter noget sværere end en kategori 3 stigning og på kun 3 yderligere etaper ligger den efter mere end to kat. 3 eller 4 stigninger. Mon ikke en del flere sprintere også holder til Paris i år.

EDIT: Det gør dog ikke at jeg ikke tror han vinder den.
Dette indlæg er blevet rettet 20. juni 2017 13:09 af jomic...
tobi
bruger
20. juni 2017 13:27
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Fuglen er flyvende!

Han virker også til at være voldsomt hurtig for tiden (og lidt mindre god i stigende terræn end vanligt), så måske har han haft sit fokus rettet mere på hurtighed end han plejer. Eller måske griber jeg efter halmstrå. Han burde dog være en sikker vinder igen, da han under alle omstændigheder er den mest stabile af sprinterne.
repos
Moderator
20. juni 2017 13:43
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Fuglen er flyvende!

Katusha har med sin TdF-udtagelsen vist, at man nok ikke helt stoler på, at Kristoff tager en etapesejr. Udeladelsen af Mørkøv er i hvert fald en svækkelse af sprintertoget.

Det bliver nok et danskerfattigt TdF. Feltet var ude med et preview, hvor Mørkøv blev regnet som et sikkert kort; dagen efter blev han droppet.

I stedet ender vi nok på fire danskere; Fuglsang, Vagren, Juul og Bak. Søren Kragh kan måske snige sig med, men jeg tvivler.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Mr_bum
bruger
20. juni 2017 14:19
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Fuglen er flyvende!

Dermed virker det også urealistisk, at Mørkøv og Kristoff er hos Katusha næste år. Men med Kristoff sæson in mente er der jo ikke noget underligt i, at man ikke lader ham sætte sit eget hold. Især ikke når Zabel har set stærkere ud. Dog er det stadig lidt mærkeligt, at der ikke skule være plads til Mørkøvs erfaring, når hverken Zakarin eller Spilak skal med.

Andet | Cykeltråden - Nedtælling til Touren!

1 2 3 ... 1970 1971 1972 ... 2314 2315 2316 Vis alle sider