Luk

bold.snak

Andet | Cykeltråden - Nedtælling til Touren!

1 2 3 ... 2014 2015 2016 ... 2314 2315 2316 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
tobi
bruger
10. juli 2017 10:25
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Tour de France!

@Folk, der brokker sig over Astanas taktik

Hvordan adskiller det sig fra Movistars taktik de sidste to år?

I forhold til 2015 adskiller det sig på den måde, at Astana nu tilsyneladende gør det, alle ville have, at Movistar gjorde dengang, hvor Valverde absolut skulle ofre sig helt og holdent for Quintana, men hvor han i stedet til hele verdens vrede fastholdt sin tredjeplads og blev set som en stor skurk, fordi det forhindrede Quintana i at gå efter sejren. Men nu er det en dansker, der er i Valverdes rolle, og så er den slags selvfølgelig helt ok.

I forhold til sidste år er det nok mere den samme situation, bortset fra at Valverde tydeligvis var stærkere end Quintana, men alligevel skulle ofre sig. Sådan er jeg ikke sikker på, at Fuglsang/Aru-styrkeforholdet er.
Il_Preferito
bruger
10. juli 2017 10:39
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Tour de France!

Jeg brokker mig ikke. Jeg giver udtryk for, det er rigtig ærgerligt, fordi Aru ikke kommer til at kunne gøre det færdigt. Og med det perspektiv, at Fuglsang om nogen har gjort sig fortjent til at køre sin chance i år.

Jeg mindes i øvrigt heller ikke at have kaldt specielt meget på, at din store kærlighed har skullet angribe de tidligere år, for så at sætte det op for Quintana.

De der undres/brokker sig, gør det vel netop med afsæt i styrkeforholdet mellem Aru og Fuglsang, der tipper til sidstnævntes fordel (jeg er med på, Aru ligger bedst til samlet) lige nu. Det har næppe været tilfældet mellem Valverde og Quintana de senere år.
I don’t believe that anyone will match Rafa’s record of winning ten Roland Garros titles; that is the greatest individual performance in the sport because it is the hardest tournament to win.
SotD
bruger
10. juli 2017 11:13
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Tour de France!

Problemet for mig er sådan set heller ikke at man vælger at køre for Aru, men han behøver vel ikke ligefrem at køre sin holdkammerat ind. Jakob Fuglsang er jo en klasserytter at kunne spille ud, og der er altså kun 1:20 imellem Aru og Fuglsang. Så havde Fuglsang kunne holde sit 20-30 sekunders forspring på toppen og var blevet hentet af Bardet så virker det meget sandsynligt at de to var holdt til mål når det så kun var Froome og Uran der jagtede.

Så havde man set Fuglsang og Bardet vinde 30 sekunder og Aru ville fortsat ligge nr. 2. Men nu havde han så bare haft Jakob Fuglsang som realistisk medsammensvoren til at knække Froome. Som det er nu kan Froome være ligeglad med om Jakob kører fordi Jakob skal ud og hente rundt regnet 2:30 på Froome for at være en trussel, og i øvrigt velvidende at Aru nok skal sørge for at det ikke sker.

Aru skal gerne angribe, og gerne køre kontra, men han skal selvsagt ikke begynde at køre sin løjtnant ind. Så må taktikken jo laves om så Jakob i stedet låses fra at angribe. Det ville dog i min verden være en hovedløs taktik, eftersom Froome virker stærkest. Der er brug for at flest mulige kan angribe ham og tage tid på forskellige dage.
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold
Eskapisten
bruger
10. juli 2017 11:38
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Tour de France!

Så havde man set Fuglsang og Bardet vinde 30 sekunder og Aru ville fortsat ligge nr. 2.

Jeg er helt enig. Og oveniøbet havde Froome nok fået lov at bruge en del mere energi på at forfølge Bardet og Fuglsang - det kunne have kommet Astana til gode senere i løbet.

Det kan vel til dels forsvares, at Aru skal angribe Froome, mes Fuglsang er ude foran, hvis Aru mener, han kan sætte Froome. Men så skal han altså komme med mere end et halvforkølet forsøg, hvorefter han kun hænger på med det yderste af neglene. Han var åbentlyst presset i går, og han må have vist, at han ikke kunne sætte Froome.

Astana kunne have fået en etapesejr og to mand i spil til top tre i går. I stedet fik de vel nogenlunde status quo. Det er sgu rimeligt sløjt, hvad enten det er en taktisk beslutning eller Arus egen beslutning.

repos
Moderator
10. juli 2017 11:58
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Tour de France!

I stedet fik de vel nogenlunde status quo.

Det er en stramning. Astana fik kørt Fuglsang frem i klassementet, og kom af med Quintana og Contador, mens Martin og Porte blev ofre på nedkørslen, vel at mærke på et tidspunkt, hvor Fuglsang førte an.

Internt på Astana er der vel ingen tvivl om, at Aru udelukkende køre for sig selv, og i den grad på sit instinkt.
Uanset gode ben eller ej, så tvivler jeg på, Aru på noget tidspunkt vil lade Fuglsang spille ud, og dermed kompromittere sig selv i det interne hierarki.
Fuglsang er desværre nok for meget holdets mand til at slå i bordet, og forlange et større fællesskab mod Froome.

I stedet fik Astana, helt vanvittigt, dannet alliance med Froome og mod Bardet i går.
Hvad fanden hjælper det at isolere Froome, når man alligevel går SKYs arbejde?

At Porte røg ud var et stort tab for løbet, og måden det skete på var frygtelig. Omvendt, så er Porte ikke min kop te, og han og Froome er for gode venner. Ærgerligt, at Martin røg med ned, for han er nok den blandt favoritterne, der mest en enten/eller-rytter.

Uran ser sgu spændende ud, og hvis man kan få Rolland til at glemme bjergtrøjen og etapesejre, så har han en solid hjælper her.

Hvad angår Rolf Sørensen, så kommenterer han ikke ud fra de faktiske begivenheder, men på sine egne forhåbninger. Det var helt tosset alt det lort, han fik lukket ud omkring udbryderne.
CAS er ganske enkelt et niveau over, og han er også langt tættere på rytterne i feltet, som han jo kender indgående.

I øvrigt kommer Michael Rasmussen med en ganske interessant kritik af Sunwebs kørsel, der efter hans mening kostede en etapesejr. Efter min mening var det også temmelig retarderet at ofre så meget for Matthews grønne chancer.

Endelig var det godt at se Roglic vise sig frem. Giv ham et par år eller tre, og så bliver han virkelig giftig. Han kommer til at vinde en GT.

Og så er der selvfølgelig bare at råbe Allez Bardet. Han skal blive ved med at angribe nedad. En ren nydelse.




Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
qanatoli
bruger
10. juli 2017 12:22
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Tour de France!

Hvis man antager at Astanas mål er at vinde turen, og ikke primært at slå Froome så synes jeg ikke det var sp dumt det de lavede i går.

Vi ved Fulgsang ikke er god til at holde til mange accelerationer - så det er fint han kommer afsted, og kan følge med da Froome har taget over og sætter et konstant tempo.

Aru prøver at trække fri efter Fulgsang har gjort det - tja, mit bud er at de havde hentet ham alligevel, men hvis Aru var kommet op alene eller med Porte havde det jo været genialt.

De kører efter Bardet og hjælper Froome. Ja, men de tager også tid til andre, der måske bliver stærkere senere, så på dette tidspunkt i løbet synes jeg det er ok. Og med hviledag i dag tror jeg ikke det ville svække Froome mærkbart, hvis han selv skulle have gjort det.
A good friend will help you move. A really good friend will help you move a body.
Jirya
bruger
10. juli 2017 12:27
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Tour de France!

SotD´s analyser skal tages med et gran salt - oftest noget værre vås. For selvfølgelig skulle Aru/Astana have vidst, at Daniel Martin og Porte styrtede, således, at kun Froome og Uran jagtede Fuglsang og Bardet.
Dette indlæg er blevet rettet 10. juli 2017 12:27 af Jirya
repos
Moderator
10. juli 2017 12:35
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Tour de France!

Hvis Astana vil vinde TdF, så skal Froome presses. Det kan ikke nytte at hjælpe ham med at køre Bardet ind. Og det så jo ikke lige frem ud til, at etapesejren var et tema, når man ser den håbløse kørsel i finalen, hvor Fuglsang agerer tog for Uran og Barguil.

Og så er det trættende at høre Dan Martins kritik af ruten. Stop dog det tuderi. Der er jo ingen, der tvinger ham til at sætte liv og lemmer på spil nedad. Men hvis man vil vinde, så skal man også kunne køre nedad.
Desuden er der en større risiko, når man vælger at placere sig bagest i gruppen.

Det er selvfølgelig synd for Porte, men også en håbløs kørefejl, hvor han slet slet ikke rammer linjen. Det er ingen tilfældighed, at han og G er ude, for de kører ikke godt nok nedad. Bare trist, at Pore blev alvorligt skadet.

Schleckbrødrende jamrede også hver gang, der skulle køres ned, hvor man jo, efter deres mening, skulle neutralisere løbet.

I stedet må man lette på kasketten for Bardet, der netop for presset sine konkurrenter. Ærgerligt, at Fuglsang havde problemer med forhjulet, for han og Bardet kunne måske have sluppet væk nedad. Så var de ikke blevet hentet igen.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Jirya
bruger
10. juli 2017 12:43
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Tour de France!

Det nytter jo ikke det store at Froome presses en smule dagen før en hviledag, når man kan hente 25-30 sekunder på alle andre end Froome og Uran ved at bidrage.
Eskapisten
bruger
10. juli 2017 12:52
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Tour de France!

Det er en stramning. Astana fik kørt Fuglsang frem i klassementet, og kom af med Quintana og Contador, mens Martin og Porte blev ofre på nedkørslen, vel at mærke på et tidspunkt, hvor Fuglsang førte an.

Det kan du have ret i. Med status quo mener jeg egentlig ift. at vinde løbet. Hverken Aru eller Astana kom tættere på at vinde løbet i går.

Hvis man antager at Astanas mål er at vinde turen, og ikke primært at slå Froome så synes jeg ikke det var sp dumt det de lavede i går.

Hvis man antager, at Astanas mål er at vinde turen, må man nødvendigvis også antage, at man skal slå Froome. Det gør man alt andet lige bedre ved ikke at lave hans arbejde og ved at have to mand i spil til den endelige sejr. Det er muligt, Fuglsang var blevet hentet alligevel, men det er ligeså muligt, at han ikke var - og det bør ikke være Arus opgave at åbne det bal, der fører til, at Fuglsang bliver hentet. Han kunne være kørt kontra - det havde været acceptabelt.


Andet | Cykeltråden - Nedtælling til Touren!

1 2 3 ... 2014 2015 2016 ... 2314 2315 2316 Vis alle sider