Luk

bold.snak

Andet | Cykeltråden - 8!

1 2 3 ... 2073 2074 2075 ... 2418 2419 2420 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
AHUJ
bruger
26. aug. 2017 17:10
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Mads Pedersen!

Kunne det ikke være, at Contador havde et problem? Måske kæden der hoppede af.
"He´s our centre half, He´s our number 4
Watch him defend, And we watch him score
He´ll pass the ball, Calm as you like
He´s Virgil van Dijk
He´s Virgil van Dijk"

Dette indlæg er blevet rettet 26. aug. 2017 17:10 af AHUJ
Forlan21
bruger
26. aug. 2017 17:26
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Mads Pedersen!

Hvis han kan holde formen, ender han på podiet...

Han er kun 2.29 fra podiet nu, og han ligner en som tager lidt tid på de andre hver gang det slutter på en stigning. Plus at han vil kunne tage tid på langt de fleste på enkeltstarten.

Har dog bange anelser for at han kunne gå ned i den sidste uge..
Il_Preferito
bruger
26. aug. 2017 22:19
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Mads Pedersen!

Cannondale er åbenbart lukningstruet. Slipstream Sports melder at en sponsor, der ellers havde sagt ja til holdet, har trukket sig og at man derfor ikke har råd til at have holdet i 2018.

Medmindre situationen ændrer sig og en ny sponsor kommer ombord.

Som jeg kan forstå på deres pressemeddelelse, er alle fri til at finde nyt hold nu. Også selvom det skulle lykkes holdet at fortsætte med World Tour-licens.

Jeg kan virkelig ikke fordrage holdet, men hvor er det dog ærgerligt.

I don’t believe that anyone will match Rafa’s record of winning ten Roland Garros titles; that is the greatest individual performance in the sport because it is the hardest tournament to win.
SotD
bruger
27. aug. 2017 11:45
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Mads Pedersen!

Hvor er det dog noget trist cykelløb at se den samme type udbrud sejle afsted dag efter dag. Bevares, der sker lidt hist og her nede bagved, men hvor kunne det være skønt med noget interesse i etaperne også.
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold
tobi
bruger
27. aug. 2017 15:44
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Mads Pedersen!

Sådan synes jeg altid, det er i Vueltaen, og det er også en af de primære grunde til, at jeg - modsat mange - synes, det er den mindst interessante Grand Tour.

I dag bliver det dog afgjort mellem de bedste, ser det ud til.
SotD
bruger
27. aug. 2017 16:06
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Mads Pedersen!

Og andetsteds har Niklas Eg kørt sig på det samlede podium i Tour de l´Avenir. Stor bedrift i et løb, hvor vi startede med en etapesejr til Kasper Asgreen. Det kastede i øvrigt førertrøjen med sig helt frem til og med 7 etape hvor storfavoritten Egan Bernal overtog den på toppen af Hauteluce Les Saisies.

Ved samme lejlighed kørte Niklas Eg sig ind på en 5. plads på etapen, og en 3. plads samlet. Den plads holdt han til slut. Han blev nr. 3 og 8 på de to afsluttende bjergetaper.

Jonas Wilsly Gregaard kørte også flot og tog en 13. plads samlet. Som han kørte på 8. og 9. etape burde han være endt omkring en 6. plads, men kollapset på 7. etape blev afgørende for at han ikke opnåede en flot top 10.

Men etapesejr, etapepodie og samlet podie er virkelig virkelig flot. Kristoffer Halvorsen fra Norge er i øvrigt en gut man skal holde et vågent øje med. Han kørte også helt forrygende, ligesom i øvrigt EM styrtfreak, Fabio Jakobsen også viste sig pænt frem på 2. etape.

Det er i øvrigt på 10 års jubilæet for hvornår vi sidst (var det første gang løbet blev afviklet i øvrigt?) havde en rytter på podiet. Det var således i 2007, hvor André Steensen tog den sidste podieplads efter Bauke Mollema og Tony Martin. Og i øvrigt foran Simon Spilak og Benat Intxausti.

Der har generelt været nogle store navne på podiet i løbet af de ti år:

Jan Bakelants, Rui Costa, Tejay van Garderen, Nairo Quintana, Andrew Talansky, Jarlinson Pantano, Johan Esteban Chaves, Warren Barguil, Adam Yates, Miguel Angel Lopez, Marc Soler og David Gaudu.

Vi må håbe, at han havner på det niveau, og ikke på niveau med disse ryttere der ligeledes har været på podiet, men som ikke fik sig en synderligt prangende karriere:

- Arnold Jeannesson
- Sergej Fuchs
- Romain Sicard
- David Boily
- Juan Ernesto Chamorro

Der er selvfølgelig også nogle, som viser gode takter men endnu mangler gennembrud, så som Mattia Cattaneo, Ruben Fernandez, Patrick Konrad, Robert Power, Aleksey Rybalkin, Jack Haig, Matvey Mamykin, Edward Ravasi og Adrien Costa.

Overordnet set kan man dog godt konkludere, at de ryttere der kører sig på podiet (eller top 5 sågar) i Tour de l´Avenir godt kan forventes at præge Pro Tour scenen i et eller andet omfang i årene efter. Spændende om det også bliver tilfældet med Niklas Eg.
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold
Il_Preferito
bruger
28. aug. 2017 15:33
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Mads Pedersen!

Team Sky offentliggør kontrakter med Egan Bernal, Pavel Sivakov og Kristoffer Halvorsen.

Så nu støvsuger de også talentscenen. Det er super.
I don’t believe that anyone will match Rafa’s record of winning ten Roland Garros titles; that is the greatest individual performance in the sport because it is the hardest tournament to win.
SotD
bruger
28. aug. 2017 16:54
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Mads Pedersen!

Okay, så behøver I ikke holde øje med Halvorsen alligevel :P

Aggressivt nok at plukke Bernal. Sivakov har jeg ikke helt samme forståelse for. Nu har jeg ikke set ham køre sådan voldsomt meget. Men det jeg har set er, en særdeles urolig og ustabil klatrer, som kan sidde med de bedste den ene dag og falde fuldstændig ned dagen efter. Han er vel en type som ville gøre sig rigtig fint som bjergtrøje-aspirant i diverse mindre (og på sigt større) løb. Men som led i SKY toget på masende og asende og monotont arbejde? Der vil jeg alligevel vurdere ham til at passe relativt skidt.

Bernal er omvendt en klasse signing. Han sidder jo allerede med blandt de 10-15 bedste nærmest ligemeget hvor han kører henne.
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold
UdAfBusken
bruger
29. aug. 2017 09:27
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Mads Pedersen!

Din vurdering af Sivakov kan vist ikke være baseret på andet end l´Avenir, sotD.

Det er rigtigt, at han kollapsede fuldstændig på første bjergetape, hvor han efterfølgende udtalte, at han havde haft sin dårligste dag i denne sæson, men frem til l´Avenir havde han uden tvivl været den stærkeste klassementsrytter i u23-klassen (her tæller jeg ikke Bernal med) og vist et uhørt højt bundniveau.

Således vandt han først Ronde de l´Isard, hvor han ødelagde belgierne, som ellers kom med sine tre stærkeste klatrere. Herefter vandt han Giroen for u23 ryttere ved blot at være den mest stabile rytter i løbet, og slutteligt vandt han Valle d´Aosta, som er det mest bjergrige løb overhovedet på u23 scenen.

Desuden er han en ganske stor rytter, der træder virkelig mange watt, sammenlignet med de andre klatrere i u23 klassen. Jeg tror han kan blive et monster hos Sky, og det er uhyggeligt, at de har plukket de vel tre største talenter i år.

Desuden virkelig flot resultat af Niklas Eg, som har haft en rigtig god sæson. Dog er han fra ´95 og således et eller to år ældre end de fleste af konkurrenterne, hvilket man selvfølgelig skal tage med.
SotD
bruger
29. aug. 2017 11:17
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Mads Pedersen!

Din vurdering af Sivakov kan vist ikke være baseret på andet end l´Avenir, sotD.


Denne og sidste sæsons udgave. Men ja. Det er baseret på hvad jeg har set. Og det er ikke meget. Jeg synes ikke det er så nemt at få lov til at se ret meget ungdomscykelløb desværre.

Det er rigtigt, at han kollapsede fuldstændig på første bjergetape, hvor han efterfølgende udtalte, at han havde haft sin dårligste dag i denne sæson, men frem til l´Avenir havde han uden tvivl været den stærkeste klassementsrytter i u23-klassen (her tæller jeg ikke Bernal med) og vist et uhørt højt bundniveau.


Jeg kan se at han har vundet tre etapeløb i år, mens han i Normandiet tog bjergtrøjen som han også gjorde det i Tour de l´Avenir.

Således vandt han først Ronde de l´Isard, hvor han ødelagde belgierne, som ellers kom med sine tre stærkeste klatrere. Herefter vandt han Giroen for u23 ryttere ved blot at være den mest stabile rytter i løbet, og slutteligt vandt han Valle d´Aosta, som er det mest bjergrige løb overhovedet på u23 scenen.

Desuden er han en ganske stor rytter, der træder virkelig mange watt, sammenlignet med de andre klatrere i u23 klassen. Jeg tror han kan blive et monster hos Sky, og det er uhyggeligt, at de har plukket de vel tre største talenter i år.


Fedt med lidt info. Jeg glæder mig til at se ham an på den store scene :)

Desuden virkelig flot resultat af Niklas Eg, som har haft en rigtig god sæson. Dog er han fra ´95 og således et eller to år ældre end de fleste af konkurrenterne, hvilket man selvfølgelig skal tage med.


Ja, afgjort. Han er ikke en Gaudu, men mindre kan også gøre det :)

Er der nogen forlydender om, at han skulle være på vej til et større hold? Det er jo en udmærket sæson han har leveret.
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold

Andet | Cykeltråden - 8!

1 2 3 ... 2073 2074 2075 ... 2418 2419 2420 Vis alle sider