Luk

bold.snak

Andet | Cykeltråden - Nedtælling til Touren!

1 2 3 ... 2109 2110 2111 ... 2313 2314 2315 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Il_Preferito
bruger
5. april 2018 16:17
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Dansk forår i Flandern!

Som du kan se, er jeg ikke den eneste, der forholder mig til (eller kender) de mekanismer, der er på spil journalister og cykelsporten imellem, Hjort.

Det har ikke så meget at gøre med hvad jeg godt kan lide, men snarere at det simpelthen er realiteterne.

For min skyld måtte Rolf Sørensen (og alle andre kommentatorer/journalister for den sags skyld) hellere end gerne forholde sig til dopingproblematik, verserende sager og sågar også rygter. Hvis du kigger min aktivitet i cykelrelaterede tråde her på bold igennem, tror jeg ret hurtigt, der danner sig et billede af, at jeg netop interesserer mig en hel del for den side af det hele.

Derfor opsøger jeg så også en del viden og meninger omkring det, hvilket måske er med til at gøre, at jeg ikke savner det fra Rolf og co. Men ligegyldigt hvordan man vender og drejer det, er der absolut intet odiøst i, at Tv2 ikke gør en dyd ud af at tale om doping.
I don’t believe that anyone will match Rafa’s record of winning ten Roland Garros titles; that is the greatest individual performance in the sport because it is the hardest tournament to win.
Hjorten
bruger
5. april 2018 16:27
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Dansk forår i Flandern!

Jeg er såmænd meget enig - jeg opsøger det selv i podcast, internationale sites osv. De gange jeg har hørt tv2s podcast har det bare frustreret mig at Rolf - hvilket var det jeg anfægtede - ikke vil forholde sig til dopingproblematikken og behandler emnet som om han selv var under anklage i 90´erne med en benægt benægt tilgang.

I det lys taber han bare værdi for mig som expert - men heldigvis har han mange andre kvaliteter og stor viden som gør at han stadig er et aktiv særligt på skærmen.
Mr_bum
bruger
5. april 2018 18:08
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Dansk forår i Flandern!

Mon ikke det er en del af aftalen mellem Rolf og TV2, at han ikke vil gå dybere ind i den slags diskussioner. Jeg gider egentlig heller ikke høre ham gøre det.
Egos
Banned
5. april 2018 19:00
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Dansk forår i Flandern!

Er nu godt tilfreds med at de ikke hele tiden snakker om det, man ser det jo for det sportslige og det er dræbende for lysten til at følge med, hvis dopingspøgelset hele tiden skal bringes på banen.
NickRomano
bruger
5. april 2018 20:19
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Dansk forår i Flandern!

Det er dér da heller ingen, der skriver, at det skal.

Det fundamentalt interessante ved cykelsporten er i mine øjne, at det er den sport, som afspejler selve livet mest. Idet doping er en del af cykelsporten, og bestemt også en interessant og vægtig del heraf, skal dopingen da frem i lyset i den grad, som matcher problemstillingen og konsekvenserne af doping.

Når man på f.eks. TV2 viser adskillige forårsklassikere, burde der af og til være plads til at grave dybere i emnet.

Så interessante og vigtige er kilometerne mellem 177 og 154 i Gent Wevelgem altså heller ikke.....

En ordentlig, gennemarbejdet og konstruktiv analyse af dopingproblematikken bør altid have plads; og det bør cykelsporten også være i stand til at indse.
Alle lykkelige familier ligner hinanden; men den ulykkelige familie er altid paa sin egen maade ulykkelig.
tobi
bruger
5. april 2018 21:15
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Dansk forår i Flandern!

Det er næppe noget seere belemres med i andre lande, og jeg kan virkelig heller ikke se, hvorfor de medier, der dækker sporten, skulle påkræves en evig diskussion heraf.

Ikke mindst når nu der netop er så mange andre platforme, hvor den slags diskussioner har sin rette plads.

Det er fint, at interesserede kan opstøve viden og rygter om nutidens formodede dopingsituation, men det bør ikke være noget, man skal påduttes i sendetiden.

Det er jo heller ikke sådan, at kommentatorer i sportsgrene som atletik (måske dog en smule), svømning, fodbold, basketball, amerikansk fodbold, langrend, skiskydning eller tennis snakker om dopingproblemerne i deres sportsgrene eller den fortielse, der hersker desangående. De kommentatorer vil sikkert direkte påstå, at der ikke er nogen, der doper sig i deres sportsgrene - der er cykelkommentatorer trods alt nærmere sandheden med mantraet, at "der altid er en idiot eller to, der har fingrene i kagedåsen".
mikem
bruger
6. april 2018 12:30
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Dansk forår i Flandern!

Så nærmer vi os, det fantastiske løb Paris Roubaix (en forårsdag i helvede). Jeg kunne godt tænke mig at høre hvem folk har en fidus til? hvem er favoritten? kommer der igen en stor overaskelse?

Som regel har jeg altid en 2-3 ryttere man ville pege ud, og sige de er KLARE favoritter, men må sgu sige at efter løbet i søndags, tror jeg vi kan se et af de mest åbne Paris Roubaix i mange år! Der virker til at være et så højt generelt niveau hos mange af rytterne, at vi kan se rigtig mange få blod på tanden, og se at de rent faktisk har en chance for at få et flot resultat, i denne smukke klasiker.

Jeg ved godt i et løb som dette, bliver mange smidt af i løbet af de første 200 kilometer, grundet uheld og andet. Men uden de store uheld, har jeg meget svært ved at sætte mig en egentlig favorit i hovedet!

Så hvad tænker i? en af de typiske Sagan, Van avermaet, eller Quickstep? ;) Eller får vi måske et langt udbrud, lidt som vi så med Mads P?
Jeg har stor fidus til vores egen Cort, hvis han kører egen chance fra start af! Uanset hvad så håber jeg det bliver en lige så stor dansker dag som i Flandern, og at vi får et fedt løb i skærmen! Og så glæder jeg mig bare til at høre på Jørgen Leth igen!

Dette indlæg er blevet rettet 6. april 2018 12:31 af mikem
mikem
bruger
6. april 2018 12:46
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Dansk forår i Flandern!

Her er forresten et link til de interesserede, der ville have lidt mere kritisk "journalistik". Mener det er nummer 2, hvor de gennemgår sky sagen. Helt generelt går de som regel mere kritisk til værks overfor cykelsporten, og har tit nogen ret fede vinkler!

https://soundcloud.com/veloropa
Il_Preferito
bruger
7. april 2018 21:34
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Dansk forår i Flandern!

Flot sejr til Roglic i Baskerlandet efter solid kørsel hele ugen. Han bliver farlig i alle ugelange løb, der indeholder en TT.

Og så ved jeg ikke om Tom Boonen er begyndt at kede sig eller om han sværger meget til at være Roger de Vlaeminck-superfan, men i hvert fald har han leveret kontroversiel udtalelse på kontroversiel udtalelse den sidste uges tid.

Først var han ude med riven i forhold til Sagan, så forsvarede han Team Sky og i dag får han så fortalt belgiske medier, at han er af den overbevisning at Cancellara havde en motor i cyklen, da han vandt Flandern i 2010.

Spændende om Cancellara reagerer på samme måde som da Phil Gaimons bog udkom.


Edit. Jeg ser, at han er forkert oversat (til både dansk og engelsk) og bare fortæller, det er svært at bevise om det er rigtigt eller forkert, ligesom det ikke er hans opgave at svare på det.

Noget mere uskyldigt.
I don’t believe that anyone will match Rafa’s record of winning ten Roland Garros titles; that is the greatest individual performance in the sport because it is the hardest tournament to win.

Dette indlæg er blevet rettet 7. april 2018 22:20 af Il_Preferito
tobi
bruger
8. april 2018 07:56
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Dansk forår i Flandern!

Jeg har set en fransk artikel, hvor det altså fremstår som om, han tror, Cancellara havde en motor i sin cykel.

Jeg vil ikke vurdere, at Feltet.dk´s oprindelige overskrift var så langt fra sandheden igen. Især ikke den oprindelige artikel - overskriften var måske lidt for klar i mælet.

Han har sagt, at han blev nummer to, og derfor burde han ikke være den, der siger, at det, der foregik, ikke var normalt. Men der er da en klar hentydning liggende.

Angående dagens løb, så håber jeg godt nok ikke, QuickStep vinder igen. Det er ved at være trættende. Jeg tror desværre, at Sagan er chanceløs.

Andet | Cykeltråden - Nedtælling til Touren!

1 2 3 ... 2109 2110 2111 ... 2313 2314 2315 Vis alle sider