Luk

bold.snak

Andet | Cykeltråden - Tour de France!

1 2 3 ... 2114 2115 2116 ... 2353 2354 2355 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
jomic...
bruger
15. april 2018 20:10
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - VALGREN!!!

Hansen har lidt mangler på de øvrige discipliner, eksempelvis har han ikke en særlig god enkeltstart. Han er i mine øjne mere en hjælperytter til bjerge/kuperede og en type der måske en dag får chancen selv på etapebasis. En top 10 i en vuelta virker også som noget der kunne ske på et tidspunkt.

Det må vel være i retning af Eg eller måske Vingegaard vi skal kigge. Uden jeg for alvor har styr på deres spidskompetencer.


Edit: Det er vel allerede en stor dansk sæson? Husker ikke noget lignende de sidste 10 år
maarkap
bruger
15. april 2018 22:30
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - VALGREN!!!

Og bare lige for at fluekneppe den mere, selvom SotDs pointe stadig er valid, så vandt Bjarne Amstel i ‘97 :)
"Ronaldo putting his career on the line for his country while Messi retires after missing a penalty."
AHUJ
bruger
15. april 2018 22:52
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - VALGREN!!!

Det må vel være i retning af Eg eller måske Vingegaard vi skal kigge. Uden jeg for alvor har styr på deres spidskompetencer.

Er Mikkel Bjerg for stor til at kunne køre klassement?


"He´s our centre half, He´s our number 4
Watch him defend, And we watch him score
He´ll pass the ball, Calm as you like
He´s Virgil van Dijk
He´s Virgil van Dijk"
tobi
bruger
15. april 2018 23:09
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - VALGREN!!!

Hvis man spørger en flamlænding, vil han sandsynligvis sige, at det er den største danske sejr siden februar :)

Fabelagtigt kørt af Valgren. Det var vildt, at han som den eneste kunne følge Valverde, Sagan og Alaphilippe, da Valverde gav los på Geulhemmerberg. Der blev sparket igennem, men Valgren lignede hele tiden en med overskud.

Og når nogen nu endelig skulle bryde mine forhåbninger om det helt store Sagan-/Valverde-showdown, så var det da altid noget, at det var Valgren.

Det løb har virkelig haft gavn af at fjerne Cauberg fra afslutningen. Igen i år var de sidste 40 kilometer ganske underholdende.

Det er vildt at tænke på, at Valgren indtil for 50 dage siden ikke havde vundet et professionelt løb uden for Danmark. Nu har han både Omloop og Amstel på sit cv. Føj for et forår. Fjerdebedst på WorldTouren, og kun målt på værdien af sejre ligger han vel treer efter Terpstra (E3 + Flandern) og Sagan (GW + Roubaix), men Valverde kommer forbi ham i løbet af ugen, når han for fjerde gang vinder Ardenner-doublen. Hold op hvor er han stærk i år. Han er jo heller ikke engang 38 endnu.
jomic...
bruger
15. april 2018 23:36
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - VALGREN!!!

AHUJ, vi må have en bedre kender på banen der. Jeg har ikke helt styr på hvem af de yngre der passer på profilen.
repos
Moderator
16. april 2018 09:33
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - VALGREN!!!

Jesper Hansen er den fødte hjælperytter. Jeg kan ikke se ham køre top 10 i en GT. Han mangler både en enkeltstart samt lederegenskaber til at skulle køres for. Så medmindre han kan ramme det rigtige udbrud på en bjergetape i Vueltaen, så kommer det ikke til at ske.

Nicklas Eg og Vingegaard er i hvert de bedste bjergryttere i den nye generation, og sidstnævnte træder virkelig mange watt/kg.
Ellers kan Simon Andreasen smides i puljen, hvis han på et tidspunkt satser på landevejen.

Det største danske talent er i min bog Julius Johansen. Han er formentlig ikke GT-materiale, men han kommer til at vinde mange løb. Allerede nu kører han fine resultater hjem som blot 18-årig. Han bliver vanvittig, hvis han føres rigtigt frem. Jeg forestiller mig samtlige WT-hold, står klar med kontrakt til ham, når han ønsker at tage springet.

Men ellers er det jo bare at sætte sig godt til rette foran skærmen de næste 10-15 år, for der kommer mange danske sejre. Og mon ikke også vi i den periode får en dansk verdensmester på landevejen.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.

Dette indlæg er blevet rettet 16. april 2018 09:35 af repos
Algero
bruger
16. april 2018 10:09
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - VALGREN!!!

Jesper Hansen er en ny CAS. Han mangler den sidste kvalitet til at kunne gøre det godt. Hvis man endelig skal håbe på noget, er en etapesejr i Tour de Suisse eller lignende måske det mest realistiske.

Mikkel Bjerg er for stor til at køre klassement. Det kommer han aldrig til at kunne. Til gengæld bliver han et monster på en enkeltstart, og ellers er det i klassikerne, han skal gøre sig. Nok primært på brosten, men han evner til dels også at køre op ad korte stigninger.

Niklas Eg er et vanvittig stort talent, og han havde kunnet gøre det helt store, hvis det ikke var for hans sygdom nogle år tilbage. Han kan dog sagtens komme til at køre med de store, og han har også en habil enkeltstart. Det er endnu for tidligt helt at sige, hvordan han ender, men skal det være nogen, skal det være ham.

Jonas Vingegaard kører godt opad, men han kommer ikke til at blive GT-rytter.
UdAfBusken
bruger
16. april 2018 10:13
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - VALGREN!!!

Er Mikkel Bjerg for stor til at kunne køre klassement?


Det vil jeg tro. Det er selvfølgelig umuligt at forudsige, men han er ret stor (listet som 191 cm på holdets hjemmeside), og han har ikke for alvor vist evner opad på noget tidspunkt. Bedste sammenligningsgrundlag er vel sådan en som Tony Martin, som dog alligevel havde vist en god portion klatrerpotentiale tidligt i karrieren (bl.a. en samlet andenplads i Tour de l´Avenir).

På den anden side er der ryttere som Dumoulin og selvfølgelig Bradley Wiggins som det ekstreme eksempel, som har haft succes med transformationen fra tt-specialist til klassementsrytter. Dumoulin har selvfølgelig altid været ret alsidig, men havde aldrig rigtig vist noget i de høje bjerge før 2015.

Jeg missede desværre løbet i går. Sindssygt flot af Valgren og sikke et fantastisk forår, han har haft.

Fuglsang så også rigtig god ud. Han kan blive farlig på søndag, selvom det formentlig kun er de sekundære placeringer, der er tilbage at kæmpe om.
Eskapisten
bruger
16. april 2018 11:04
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - VALGREN!!!

Fuglsang så også rigtig god ud. Han kan blive farlig på søndag, selvom det formentlig kun er de sekundære placeringer, der er tilbage at kæmpe om.

Fordi Valverde er selvskrevet som vinder? Jeg syntes, at Fuglsang lignede i går ligende en rytter, der godt kan udfordre Valverde på søndag.
SotD
bruger
16. april 2018 12:39
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - VALGREN!!!

Jeg har svært ved at se Fuglsang præstere bedre end 5, max, i Fleche og LBL. Han havde alvorlige problemer med at få rumpen med over, da 8 mands gruppen blev etableret, og det vel egentlig på den mest sammenlignelige bakke.

At han siden hen viste stor diesel og et fint forsøg taler selvfølgelig op, men jeg kan ikke se ham lave et forsvindings nummer, og han slår ganske enkelt ikke de allerbedste på de høje procenter når der bliver lukket op.

Omkring Jesper Hansen så synes jeg det er for tidligt at afskrive ham som potentiel top 10 rytter. Jeg er enig i, at han er mere hjælper end kaptajn, men det er jo ikke ensbetydende med at top 10´er urealistisk. Mange hjælpere har landet 7-10 pladser i Grand Tours, hvorfor skulle han være anderledes? Bevares, hans enkeltstartspræstationer udelukker ham fra at blive en top 5 rytter, men ofte er der jo flere minutter imellem længere nede hvorfor han måske kun mister 1-2 positioner på sin enkeltstart over 21 dage. Mange af de andre ligger jo heller ikke og kører top 20 på de 30-40km lange enkeltstarter.

Jeg synes hans udvikling ser meget støt ud, og at han kører top 10 i et ugelangt WT løb allerede i denne sæson, synes jeg taler meget for, at det også er en mulighed i Giro/Vuelta om 1 1/2 - 2 år. Om det så er som løjtnant eller kaptajn ved jeg ikke.

Fremtiden er ikke så åbenlys for klatrerne, men det synes jeg egentlig heller ikke fortiden var. Rytterne dukker op lidt ud af ingenting når det kommer til de store bjerge. Og udover Riis og Rasmussen har vi ret beset ikke haft en bedre top 10 mulighed i de seneste 20-25 år end Fuglsang og dernæst Hansen. Han er vel pt. på niveau med ryttere som CAS, Claus Michael Møller og måske Nicki Sørensen da han var bedst, og lige tanden under Bo Hamburger (som vel var bedre i klassikerne).

Jeg ser absolut ingen grund til at Jesper Hansen ikke skulle kunne fortsætte med at vokse de næste 5-8 år, og ende i mindst én GT top 10. Han er jo, omvendt Fuglsang, ikke på sit bedste endnu. Jakob har måske 3 år på top niveau hvis vi strammer realismen lidt.
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold

Andet | Cykeltråden - Tour de France!

1 2 3 ... 2114 2115 2116 ... 2353 2354 2355 Vis alle sider