Luk
LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

bold.snak

Andet | Cykeltråden - Dauphiné!

1 2 3 ... 2124 2125 2126 ... 2307 2308 2309 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Algero
bruger
29. april 2018 20:45
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Fuglsang!

Noget helt andet. Hvad synes I om Feltet.dks livestream fra Skive i dag med kommentatorer og reporter i marken?
tobi
bruger
29. april 2018 21:41
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Fuglsang!

Det bedste bud på en TdF-vinder ligefrem?

Jeg tror, han mistimede formen en lille smule sidste år og var på toppen i Dauphiné. Hvilket var fint fordi det gav ham en enormt stor sejr, men det var ikke realistisk at vinde Touren, og det er det næppe heller i år.

Hvis nu han havde kunnet sidde med, da Bernal og Roglic sparkede til den, var det en anden sag, men der er stort set altid et par ryttere, der er stærkere opad end ham, og det vil der naturligvis også være i Touren.

Der er selvfølgelig brostensetapen i år, som kan få stor betydning og uforudsigeliggøre det hele en smule, men jeg vil stadig sige, at det stort set bliver umuligt for ham at komme på podiet.
NickRomano
bruger
29. april 2018 22:45
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Fuglsang!

Ja, mit bedste bud på en TDF-vinder.

Det er ræsonnabelt at mene, at Fuglsang måske mistimede formen sidste år og måske allerede toppede i Dauphine - jeg ved det ikke, og det gør andre heller ikke, men så skal man nok ikke skrive, at det havde været noget andet, hvis Fuglsang havde kunnet følge Bernal og Roglic opad i et løb i april.

For hvis man fokuserer på at ramme den helt rigtige form til TDF, er det vel ikke afgørende, at man ikke er helt på spidsen i april.

For du forholder dig jo netop til betydningen af timing af form.

Dauphine er det uigendrivelige bevis på, at der IKKE ALTID er nogen, der er bedre end Fuglsang opad.

Kan han ramme det moment på det rigtige tidspunkt, er han akkurat et lige så godt bud på TDF som andre favoritter.


Alle lykkelige familier ligner hinanden; men den ulykkelige familie er altid paa sin egen maade ulykkelig.
tobi
bruger
29. april 2018 22:53
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Fuglsang!

Fuglsang har to peaks i sin formkurve i år; Ardennerne og Touren. Det må også betyde, at han er ved topformen nu, men jeg har dog set ham citeret for, at han er en anelse tungere nu, end han vil være i Touren, så det kan være rigtigt nok.

At man kan have en 33-årig rytter, der aldrig har formået at køre i en top 5 i en Grand Tour, og som aldrig - ud over i ét eneste løb - har vist sig stærkere end resten af favoritterne, der er i spil til Tour-sejren, går dog langt over min forstand, og jeg tør vædde på, at der ikke er en eneste i hele verden, der ikke er dansker, som vil sige det samme.

Man kan selvfølgelig sige, at Richie Porte kun en gang er blevet nummer 5 i en GT (og aldrig bedre), og at han så heller ikke skulle kunne nævnes som favorit til Touren, men forskellen er jo netop, at han massevis af gange har vist sig at have et topniveau, der kan overgå alles. At han så sikkert har tabt 10 minutter, når niende etape er kørt, er en anden sag og grunden til, at han aldrig kommer til at vinde Touren.

Barbuti
Cultura Tungen
29. april 2018 23:43
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Fuglsang!

Men hvis Fuglen toppede for tidligt sidste år så kurven kulminerede med DL, mens resten af feltet brugte det som sidste forberedelse til Touren (og IKE toppede for tidligt), er det vel ikke en gangbar sammenligning?

Fugslang skal ikke slå et favoritfelt, der ikke helt topper, men slå dem mens både han selv og konkurrenterne topper. Det er forskellen.
"Figa, il Gasba solo 2,8 mln...anche se è uno stronzo ne vale almeno il doppio."
NickRomano
bruger
30. april 2018 00:24
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Fuglsang!

Hvad kan være rigtigt nok ?

Hvis Fuglsang har to formkurvetoppe til og med Touren, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at formtoppene er lige høje, hvilket du også selv bekræfter med bemærkningen om Fuglsangs i Ardennerne for høje vægt.

Uran og Bardet blev 2. og 3. i 2017-Tourenm, men er ikke ryttere, hvis resultatlister bugner af Grand Tour-topresultater. Kunne de, kan tidligere Grand Tour-resultater ikke bruges som målestok for Fuglsangs muligheder.

Odds-selskabernes; og det ikke kun DANSKE Danske Spil, odds på Fuglsang efter Dauphine tyder ellers på, at Fuglsang også hos dem var en af favoritterne.

Det var sidste år, ja, men når han kunne figurere som en af favoritterne sidste år, kan han vel også køre sig til samme position i de kommende måneder op til Touren.

Men det er egentlig heller ikke det væsentlige, som i stedet er, at Fuglsang over en bred kam har forbedret sig - og det fokuserede medierne også massivt på sidste sommer, og ligeledes hos Astana har bragt sig i en forbedret position, og yderligere lader til at være skarp også i år, samt givetvis har løftet sig mentalt ved at have prøvet at vinde.

Derudover kan Froome få startforbud, mens du selv udelukker Porte som vinder, hvorved favoritfeltet er indsnævret massivt.
Alle lykkelige familier ligner hinanden; men den ulykkelige familie er altid paa sin egen maade ulykkelig.
tobi
bruger
30. april 2018 07:59
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Fuglsang!

Hvis man sammenligner Fuglsang med Valverde, så er der vel ikke en eneste egenskab, hvor man vil mene, Fuglsang er bedre - men der er stadig ingen, der nævner Valverde som favorit til Touren.

Og så giver det da slet ikke mening at nævne Fuglsang (medmindre man selvfølgelig er uenig med mit statement vedrørende sammenligningen af de to).

Det, jeg mente, du havde ret i, var, at man ikke kunne bruge Romandiet-præstationen som en fuldstændig troværdig udmåling af Fuglsangs relative styrke på grund af en vægt, der angiveligt er en anelse højere end under Touren.
repos
Moderator
30. april 2018 08:51
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Fuglsang!

Fuglsang sparkede sig ind blandt outsiderne til TdF sidste år, men favorit havde jeg ham godt nok heller ikke til. Om han toppede i Dauphiné er svært at sige, men en sejr der var vel ret beset mere værd end en top 10 i TdF.
Fuglsang så godt ud, og lå jo fint til, da han udgik. Han havde problemer i en eksplosiv finale, men på den efterfølgende bjergetape kørte han stærkt, men Aru kørte til gengæld håbløst, og fik spoleret en lovende situation.

Heldigvis for Fuglsang er Aru fortid på Astana, for det var en gevaldig hæmsko, at Aru pludselig skulle kære TdF. Aru er en blændende rytter, men han kører på sit instinkt, og en delt kaptajnrolle var nok ikke lige Arus kop te.

Mht. TdF i år, så er det vel mere åbent end nogensinde. Froome, hvis han overhovedet kommer til at køre, skal først igennem Giroen, og uanset om han vinder den eller ej, så kommer han til TdF i en helt anden tilstand end tidligere.

Ruten i år ser fantastisk ud. Holdtidskørslen er tilbage. Der er brosten, som kan smadre det hele. Sidste gang, der var brosten med vandt Nibali etapen og hele løbet. I Alperne er der en monsteretape, hvor Madeleine er med igen, hvor Glandon/Croix de Fer skal køres fra den modbydelige nordside, og hvor man slutter op af Alpen.
Nå ja, så har man også lige smidt Lacets de Montvernier ind her. Fed stigning.

Der er den korte etape på 65 km. i Pyrenæerne, hvor tidsgrænsen for alvor skal testes.
Og så er der Mur de Bretagne, der giver en indikation af, hvor favoritterne står.

Enkeltstarten er på 31 km. i bakket terræn, så det er begrænset, hvor meget specialisterne kan afgøre her.

Ruten er lavet til Bardet, og hvis AG2R kan få sammensat et hold, der også kan køre en nogenlunde holdtidskørsel, så bliver han voldsom.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
tobi
bruger
30. april 2018 08:55
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Fuglsang!

Jeg er enig i, at det er en fed rute, men jeg vil mene, det er på trods af en holdtidskørsel. Det er en latterlig disciplin, der kun tjener det formål at hæmme de klassementryttere, der kører på svagere hold (hvilket de så rigeligt bliver i løbet generelt).

Og Nibali vandt hverken etape eller noget som helst, sidst der var brosten, og han vandt heller ikke etapen i 2014 - han og Fuglsang vandt dog masser af tid på de øvrige klassementsryttere.
Valencia-KilyGonzález
bruger
30. april 2018 09:14
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Fuglsang!

Det ændrer dog ikke på at Fuglsang, Nibali og så selvfølgelig Lars Boom var de klart stærkeste sidst der seriøst var brosten på plakaten.

Andet | Cykeltråden - Dauphiné!

1 2 3 ... 2124 2125 2126 ... 2307 2308 2309 Vis alle sider