Luk
LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

bold.snak

Andet | Cykeltråden - Dauphiné!

1 2 3 ... 2229 2230 2231 ... 2309 2310 2311 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
SotD
bruger
13. aug. 2018 06:49
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Normans hammer!

Til VM har vi vel ikke rigtigt noget alternativ. Det er Fuglsang helt og holdent, de andre er ganske enkelt ikke hårdføre nok. Heller ikke selvom Valgren og Cort leverede stort på en "bjergetape" i Tour de France.

Spørgsmålet er om Fuglsang skal angribe langt ude fra, eller vente og håbe på at benene rækker til en top 5. Men i min optik er det ligegyldigt at satse på, at han er stærk nok. Det har Tour de France vist at han langt fra er. Så hvis han skal noget som helst skal han afsted senest med 30-40km til mål, og gerne længere udefra.

Man kunne måske med fordel kyle en mand eller to ud tidligt. Personligt håber jeg på Valgren og Eg, som velsagtens er de bedste til sådan et løb. Jakob kan så passende have Jesper Hansen siddende som oppasser. Han bør kunne holde langt ind i løbet, og indtil da vil ryttere som Cort og Mørkøv/Bak være rimeligt habile til at sikre vand/forplejning.

Det er ærgerligt at Vingegaard er småskadet, for han ville være ret interessant til U23 udgaven.
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold
repos
Moderator
13. aug. 2018 10:05
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Normans hammer!

Enig omkring Fulgsang. Hvis han bliver siddende med favoritterne, så bliver han sat. Han kan ikke følge med, når der rykkes igennem, og han skal foregribe begivenhederne.

Og ja, vi har nok kun ham på den rute. Valgren er dog temmelig hårdfør, og kan han ramme et udbrud, så er det ikke helt umuligt, han kan være der i finalen.

Løbet kan jo udvikle sig som i Rio, hvor der sad en blanding af bjergryttere og endagsspecialister.

Nibali bliver dog nok svær at have med at køre til VM. Han står som min klareste favorit. Han får et stærkt hold omkring sig, og italienerne er mesterskabsryttere.

Jeg aner ikke, om Roglic satser på VM, men ruten ligner jo guf for ham. Til gengæld kan Slovenien ikke stille et nær så stærkt hold. Det har selvfølgelig aldrig afholdt Sagan fra at blive verdensmester. Han skal bare have sin bror med rundt.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
tobi
bruger
13. aug. 2018 10:11
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Normans hammer!

Valverde har vist ladet Tour være Tour i år og skippet San Sebastián for at være så frisk som mulig i Innsbruck, hvor han har sin sidste chance for endelig at blive verdensmester, og på papiret er han vel den største favorit, hvis han finder benene fra foråret frem igen.

Jeg tror danskerne kommer til at være lidt til pynt i det løb, men til gengæld er der store chancer for at se dem fyre den af i denne uges Binckbank Tour, hvor Søren Kragh vel næsten er løbets største favorit, mens også Mads Pedersen og Michael Valgren burde have store muligheder for at køre med om de sjove placeringer.

Desværre har man ødelagt løbet ved at fjerne den bedste etape, men det forringer ikke just mulighederne for især Pedersen, mens Kragh og Valgren nok godt kunne have bidt fra sig i Ardennerne også.

Magnus Cort er også med, men hans enkeltstart er formentlig for stor en akilleshæl til at han kan køre med i klassementet, for sprinterfeltet er så stærkt, at han næppe får specielt mange bonussekunder.
SotD
bruger
13. aug. 2018 10:52
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Normans hammer!

Valverde er afgjort den store favorit, men jeg tror stadigvæk på Alaphilippe. Jeg synes han har bevist sig tilstrækkelig stærk, og ikke mindst klog, til at kunne løse selv den her opgave.

Og har Frankrig Bardet med, så kunne Alaphilippe måske få lov til at gå lidt under radaren.
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold
repos
Moderator
13. aug. 2018 11:00
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Normans hammer!

Åh ja, Valverde er naturligvis i spil, men han bliver jo aldrig verdensmester. Jeg vil stadig satse mine penge på Nibali.
Men det bliver et fedt løb.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
tobi
bruger
13. aug. 2018 11:11
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Normans hammer!

Men hvis Valverde er på sit topniveau, så bliver det ret simpelt for ham. Han skal bare holde sig til og så forsøge at sætte de andre på den sidste stigning, hvor han med 4000 højdemeter i benene må have en fordel frem for Alaphilippe, der ellers ville være den eneste udover måske Yates-brødrene, der kan følge hans acceleration, men dem vil han nok være hurtigere end i en spurt, og der vil sandsynligvis højest være to ryttere samlet, så det bliver svært at begå taktiske brølere i den finale.

Som Valverde-fan er det derfor muligvis en velsignelse, at den bakke er inkluderet, men objektivt set er det lidt en designmæssig fadæse, fordi den er så hård, at den sandsynligvis kommer til at pacificere løbet, der ellers ville have set helt fantastisk ud på papiret.
repos
Moderator
14. aug. 2018 08:36
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Normans hammer!

Nibali kan nu også følge Valverdes acceleration. Noget andet er, italienernes evne til at køre som et hold, hvor de virker mere sammentømrede end Spanien i VM-løb.

Begge nationer har dog fejlet resultatmæssigt de seneste mange år, og Italien har ikke vundet en VM-medalje i 10 år.
For Spanien er det ikke helt så slemt, men til gengæld var det vanvittigt, hvordan Purito og Valverde fik ødelagt det for hinanden i uvejrsløbet i 2013.

I øvrigt bliver OL-ruten i 2020 temmelig barsk. 234 km. og ca. 5000 højdemeter. Fem bjergtopper over 1000 meter skal forceres, og der er stigninger på 10 km. Der er allerede et par bjergspecialister, der slikker sig om munden.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.

Dette indlæg er blevet rettet 14. aug. 2018 09:00 af repos
SotD
bruger
14. aug. 2018 21:28
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Normans hammer!

Fint resultat i dag. Der er et par danskere der er i en rigtig pæn position til et topresultat. Kragh og Valgren primært, men måske også Würtz.
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold
tobi
bruger
14. aug. 2018 21:32
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Normans hammer!

Bittert at Küng var så overlegen, men mon ikke han trods alt får det svært i weekenden?
SotD
bruger
16. aug. 2018 09:01
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Normans hammer!

Nå, så fik man også foræret den samlede sejr til Sean de Bie. Det er sgu lidt dumt, at lade sådan en mand køre væk med tanke på hans evner på brosten.
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold

Andet | Cykeltråden - Dauphiné!

1 2 3 ... 2229 2230 2231 ... 2309 2310 2311 Vis alle sider