Luk

bold.snak

Andet | Cykeltråden - MADS PEDERSEN!!!!

1 2 3 ... 2247 2248 2249 ... 2465 2466 2467 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Eskapisten
bruger
13. nov. 2018 17:46
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Søren Kragh!

Det er selvfølgelig en pointe at stigningerne kan være sværere for ham. Men konkurrencen er alt andet lige også mere overskuelig de fleste år, og hvis man kan køre en 7. plads hjem i Tour de France er det vel ikke fuldstændig utænkeligt, at man på et godt år også kan køre en top 5 hjem i Giroen.
SotD
bruger
14. nov. 2018 08:51
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Søren Kragh!

Spørgsmålet er bare hvilken reel værdi det har at en 34-årig kører en 5. plads hjem i Giro d´Italia, hvis han med en omlægning af program i stedet kunne køre top 5 i brostensklassikerne, top 10 ardenner samt top 3 i ugelange etapeløb.

Det virker som om det bare "SKAL" lykkes at overgå den 7. plads som han kørte hjem for efterhånden mange år siden, velvidende at det kræver at sol, måne og stjerner står i lige linje for rent faktisk at ske.

Han har så meget talent og robusthed, at det efterhånden er en pinsel at se ham vælge mål med hjertet i stedet for hjernen. De romantiske forestillinger om et Grand Tour top resultat er komplet ude af trit med virkeligheden.
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold
Eskapisten
bruger
14. nov. 2018 09:49
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Søren Kragh!

Det har du helt ret i SotD. Men det er vel heller ikke fuldstændigt urealistisk, at han kan køre en top 3 i Giroen f.eks.? Eller i hvert fald må han selv have en ret stærk tro på, at et sådan projekt er muligt. Og en top 3 i en Grand Tour vil for Fuglsang være langt mere værd end top 10 placeringe i diverse klassikere.

Vi har jo tidligere været omkring hans manglende afslutningsevner. Det ligger heller ikke lige for, at han vinder en af dem.

Jeg kan på sin vis godt forstå hans prioriteringer, selvom jeg egentlig ville foretrække, at han droppede klassement og gik efter bjergtrøje og etapesejre i GT´er og kombinerede det med et øget fokus på forårsklassikerne.

Omvendt er det fra en egoistisk synsvinkel fint at have en dansker at holde med i GT´s, når vi nu efterhånden har rigeligt at holde med i forårsklassikerne.
SotD
bruger
14. nov. 2018 10:04
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Søren Kragh!

Jeg er på ingen måder uenig i, at det er dejligt at have noget hype at forholde sig til i praktisk talt alle løb, men jeg har meget svært ved at se Fuglsang køre på podiet i nogen Grand Tour. Hans top niveau er til det, men hans stabilitet er ikke-eksisterende. Eller rettere, han har stabilt bevist at 3 uger ikke kan lade sig gøre. Det er faktisk kun én gang sket at han har holdt et nogenlunde ensartet niveau i 3 uger. Og det var vel og mærke et Bauke Mollema-agtigt niveau. Han er modsætningen til Haimar Zubeldia hvad angår Grand Tours, desværre. Noget mere underholdende at se på dog.

Han ville være fantastisk at følge i et 2-3 uges festfyrværkeri mod etapesejre og bjergtrøje. Smid 10-15 minutter i 1 uge, og gå så ellers på togt fra 2. uge. Det ville i min optik også give ham et tilnærmelsvis ligeså stærkt klassement. Om han bliver nr. 6 eller 11 er jo ligemeget (for mig at se). Men kunne han nu snuppe 1-2 etapesejre og en bjergtrøje så ville det være det klart bedste danske danske resultat i Tour de France siden Michael Rasmussen.
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold
Halil
bruger
12. dec. 2018 10:30
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Søren Kragh!

SKY vil ikke være med mere efter 2019 sæsonen skriver internettet.

Så Froomedog & Pals skal ud og lede efter en ny sponsor.
Hva kan jeg hjælpe med hr. Andresen??
SotD
bruger
12. dec. 2018 10:35
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Søren Kragh!

Det bliver spændende at se hvem der tager depechen som magthaver i fremtiden. Det virker altid så spændende, at der nu tilsyneladende udviskes en tavle fyldt med stærke ryttere på samme hold. Men mon ikke der så blot opstår et andet næsten ligeså stærkt hold, som SKY jo lidt overtog efter US Postal - Efter en kort periode med lidt åbenhed i toppen.

Movistar bliver det nok næppe, med deres fokus på spansktalende ryttere. Det bliver dog utrolig interessant at se om britisk cykelsport falder med SKY præcis, som de rejste sig med SKY. Inden SKY´s indtræden på scenen var det vel kun ryttere som Mark Cavendish og David Millar der for alvor blandede sig i den absolutte top. Jeg har sikkert glemt en eller to åbenlyse...
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold
Barbuti
Cultura Tungen
12. dec. 2018 10:59
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Søren Kragh!

Det bliver dog utrolig interessant at se om britisk cykelsport falder med SKY præcis, som de rejste sig med SKY. Inden SKY´s indtræden på scenen var det vel kun ryttere som Mark Cavendish og David Millar der for alvor blandede sig i den absolutte top. Jeg har sikkert glemt en eller to åbenlyse...


Man kan jo omvendt argumentere for at SKY over de sidste 8 år har drevet cykelsporten i UK op på et niveau i popularitet, der nødvendigvis må generere en hel del nye talenter fremover. Lidt ligesom i DK, hvor mange års massiv eksponering af cykelsporten i medierne, drevet af et dansk baseret hold, nu har skabt den vel største generation af talenter, Danmark nogensinde har haft.
"Figa, il Gasba solo 2,8 mln...anche se è uno stronzo ne vale almeno il doppio."
SotD
bruger
12. dec. 2018 13:08
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Søren Kragh!

Jeg er helt enig. For mig at se ligger udfordringen dog i, at der ikke længere er en åbenlys fødekæde for talenterne. Det var der måske heller ikke helt til sidst, men de store britiske talenter røg dog til SKY hvor de gennemgik et vanvittigt løft.

Spørgsmålet for mig er om de talenter i et eller andet omfang bliver syltet nu, fordi de skal kæmpe mod tilsvarende talenter fra udlandet.

Det er nok bare mig der er lidt for langt ude, for Yates-brødrene har jo klaret sig fint uden.
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold
Aka101
bruger
12. dec. 2018 13:48
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Søren Kragh!

Det er pt. svært at se, at det ikke at have et internationalt tophold gør noget dårligt for de danske talenter.
´This world is about money, so when you are offered those millions you take them. Few people will ever earn so many. I am one of the few fortunates who do. I may be one of the worst buys in the history of the Premiership but I don´t care.´
SotD
bruger
12. dec. 2018 15:20
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Søren Kragh!

Det kan man sige. Men omvendt de britiske, så havde vi rent faktiske også ret store navne inden der kom et stort dansk hold til. - Og på andre hold.

Rolf Sørensen, Bo Hamburger, Jesper Skibby, Bjarne Riis, Michael Rasmussen mfl. - Her var min pointe netop, at de store britiske navne kom MED Team SKY og ikke på trods af...

Hvis man ser bort fra de to Yates brødre, så er de nyeste skud på den britiske himmel alle kommet af, eller via, Team SKY (Ret mig hvis jeg tager fejl):

Bradley Wiggins
Chris Froome
Geraint Thomas
Luke Rowe
Peter Kennaugh

De kommende store navne har jo i et eller andet omfang også deres gang på SKY. Ryttere som Geoghegan Hart, Chris Lawless, Jonathan Dibben.

Igen. Jeg har helt sikkert overset nogle, men jeg synes da bestemt at der med SKY er en tendens som jeg godt kan have mine tvivl om vil bestå i flere år efter SKY´s stop. Yates brødrene fortsætter selvfølgelig, men hvad med resten? Vil de igen stille og roligt falde til det niveau vi så fra britiske ryttere fra halvfemserne og frem til SKY´s indtog?
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold

Andet | Cykeltråden - MADS PEDERSEN!!!!

1 2 3 ... 2247 2248 2249 ... 2465 2466 2467 Vis alle sider