Luk

bold.snak

Andet | Cykeltråden - Tour de France!

1 2 3 ... 2256 2257 2258 ... 2335 2336 2337 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
tobi
bruger
18. marts 22:58
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Cort!

Jeg ville passe på med at bruge ordet storfavorit om nogen i Milano-Sanremo. Jeg har brændt nallerne på Sagan mange gange ved at udnævne ham som storfavorit til det løb, hvor han gerne finder en ny måde at undgå at vinde på hvert år.

Men hvis Alaphilippe rykker på Poggio, og Sagan kan gå med, er det svært at se dem blive hentet. Det kræver selvfølgelig, at Sagan får fundet topniveauet. Han ser ud til at have haltet en del i Tirreno som følge af sin sygdom. Jeg tror nu nok, han skal være der.

I en situation, hvor de slipper af sted sammen må Alaphilippe dog forventes at føre, i modsætning til for to år siden, da han jo netop har haft en sæsonstart, der får ham til at synes uovervindelig. Men så vil han nok blive "kvast" af Sagan i spurten, trods alt.

Bora har også et rimelig vildt kort i Bennett, der vel nærmest har været den bedste sprinter i år (den er dog meget tæt), og det bliver interessant at se, hvad de gør med ham.

Deceuninck er selvfølgelig heller ikke all-in på Alaphilippe, når de også har Viviani (der dog aldrig har formået at gøre væsen af sig i det løb) samt Mister StriveForFive i Gilbert (jeg kan dog ikke se et scenarie, der ender med, at han vinder) og Stybar, der også har været giftigt kørende i foråret (han må dog indordne sig).

Gaviria ser ringe ud, og det ville være en hån mod Kristoff, hvis de kræver, at han skal køre leadout for en mand, der ikke har set stærk ud, og som ikke har slået ham i Sanremo (Gaviria har dog kun et resultat derfra, og der var hans sadel vist nok knækket inden spurten).

I en spurt kan Ewan til gengæld gå hen at snuppe den; han var fuldstændig suveræn i spurten om andenpladsen sidste år, og selvom han ikke har været heldig i denne sæson, er det ikke fordi, han har været skidt kørende.

Groenewegen har i dag også meldt sin ankomst, men det synes ikke som om, han selv tror på at kunne gøre sig gældende. Det tror de tidligere vindere Degenkolb og Démare sikkert begge de kan, men ingen af dem har imponeret i denne sæson, og jeg forventer, de begge kommer til kort i spurten.

Matthews er nok for langsom i en spurt, og han vil skulle forsøge at gå med i et eventuelt udbrud på Poggio, men jeg tror ikke, han er skarp nok efter styrtet i Paris-Nice, der efterlod ham bevidstløs i flere minutter.

Det bliver spændende.
repos
Moderator
23. marts 12:33
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Cort!

Novo Nordisk har smidt fire mand med i morgenudbruddet. De får da noget for sponsoratet i hvert fald.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Mr_bum
bruger
23. marts 13:06
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Cort!

Det er nok også begrænset, hvor mange andre hold der kunne have fået lov til det. Men altid godt at se den falske Andrea Peron være med fremme. Og mere nostalgi med holdkammeraten Poli.
Dette indlæg er blevet rettet 23. marts 13:10 af Mr_bum
Il_Preferito
bruger
23. marts 16:56
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Cort!

Storfavorit.
I don’t believe that anyone will match Rafa’s record of winning ten Roland Garros titles; that is the greatest individual performance in the sport because it is the hardest tournament to win.
Zidanes Y Pavones
bruger
23. marts 17:04
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Cort!

Er jeg den eneste som synes at Alaphillipe lukker spurten? Han starter helt ude til højre, og slutter i midten.
-
Som et træ der ikke vil brænde
Ligesom en by vokser vi sammen
PÃ¥ en pude i ly for larmen
FÃ¥r et billede skiftet ramme
Il_Preferito
bruger
23. marts 17:12
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Cort!

Du er nok nødt til lige at se spurten igen, tror jeg.
I don’t believe that anyone will match Rafa’s record of winning ten Roland Garros titles; that is the greatest individual performance in the sport because it is the hardest tournament to win.
tobi
bruger
23. marts 17:54
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Cort!

Sindssyg finale. Der skete ikke noget før Alaphilippes angreb, men derfra var det noget af det mest intense, jeg nogensinde har set.
jomic...
bruger
23. marts 19:29
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Cort!

Produktionsholdet hjalp også godt til med dramaet, kaotisk endnu engang. Sagan dummer sig lidt da den går i stå, han ender forrest og må langt ned i fart. Alaphillippe er i noget nær samme situation men får solgt fronten til Sagan, det virker til at han lige opfatter den går i stå og får en position så han kan komme lidt bagfra. Sagan kigger på Valverde og 3 mand går indenom.

I fik ret i begge jeres forudsigelser tobi og pref, Sagan fandt en ny måde ikke at vinde på og storfavoritten vandt.

Fremragende underholdning de sidste 25km og flot sejr til Alaphilippe.
repos
Moderator
24. marts 10:26
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Cort!

Surprise!! Cort fik ikke placeret sig godt nok, og missede derfor den afgørende udskilning. Lige så kold, han er når han sidder i det afgørende hug, lige så ringe er han til at positionere sig i den her slags afslutninger.

Brian Holm var i en podcast inde på, at det simpelthen er derfor, Cort vælger at gå i udbrud, som tilfældet var i Kuurne-Bruxelles. Her er Cort en alt for god rytter til at sidde i morgenudbruddet, men han vælger denne løsning i stedet for positionskampen.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Andfred
bruger
24. marts 11:18
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Cort!

Det er selvfølgelig ikke godt nok at sidde for langt tilbage når man har ambitioner om at køre med om sejre, men altså, Cort havde jo ikke kunne følge de her drenge op ad Poggio alligevel.

Andet | Cykeltråden - Tour de France!

1 2 3 ... 2256 2257 2258 ... 2335 2336 2337 Vis alle sider