Luk
LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

bold.snak

Andet | Cykeltråden - Dauphiné!

1 2 3 ... 2267 2268 2269 ... 2309 2310 2311 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
tobi
bruger
10. april 18:20
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Monsteret Asgreen!

Det er næppe et problem for van der Poel. Som cross-rytter er han jo altid i topform i alle vintermånederne alligevel. Han virker ikke rigtigt som en type, der bruger det der pjat med at peake på noget tidspunkt.

Han får vel næsten svært ved ikke at vinde Brabantse Pijl (men med Wellens, Colbrelli, Bettiol blandt flere andre interessante til start, er det dog ikke en givet sag.

I Baskerlandet Rundt i dag var der et stort styrt, hvor både Alaphilippe og Kwiatkowski begge så ganske medtagne ud. De missede i hvert fald enhver chance for klassement i løbet, men det så ud til, at de begge klarede sig uden brud, så forhåbentlig misser de ikke Ardennerne.
SotD
bruger
11. april 08:38
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Monsteret Asgreen!

Flot sejr af Fabio Jakobsen. 22 år... Den mand bliver rigtig god. Han går lidt under radaren synes jeg fordi der er så mange andre virkelig store talenter, men ham her kunne altså blive en af de helt store.
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold
repos
Moderator
11. april 08:45
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Monsteret Asgreen!

Det var i hvert fald overbevisende i går. EBH så stærk ud, og det lover da godt for DD på søndag, hvor han er bedste kort. Måske det kan lykkes dem at lave en top 30-placering.

På søndag må danskerne gerne bryde deres dårlige traditioner i PR. Det er egentlig underligt, at danske ryttere har så få topplaceringer i PR. Et løb i et terræn, der ligner det danske bør egentlig være guf for danske ryttere.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
AHUJ
bruger
11. april 13:01
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Monsteret Asgreen!

Hvordan vil i vurdere Valgren, Søren Kragh, Asgreen og Mads P., når de er bedst i forhold til Matti, da han var bedst?
"He´s our centre half, He´s our number 4
Watch him defend, And we watch him score
He´ll pass the ball, Calm as you like
He´s Virgil van Dijk
He´s Virgil van Dijk"
repos
Moderator
11. april 16:05
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Monsteret Asgreen!

Valgren på top er bedre end Matti nogensinde var. De tre andre bliver også bedre.
Matti på toppen var en klog rytter, hvilket han gang på gang viste til VM.
Han manglede dogi den grad motoren, som de førnævnte alle har. Derfor vandt han heller aldrig et af de helt store løb.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.

Dette indlæg er blevet rettet 11. april 16:06 af repos
AHUJ
bruger
11. april 16:35
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Monsteret Asgreen!

Tak for svar. :)
"He´s our centre half, He´s our number 4
Watch him defend, And we watch him score
He´ll pass the ball, Calm as you like
He´s Virgil van Dijk
He´s Virgil van Dijk"
SotD
bruger
11. april 16:58
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Monsteret Asgreen!

Det kombineret med hans ringe evne til at holde sig på cyklen/holde sig skadesfri, var klar medvirkende til at det aldrig for alvor blev helt godt. Jeg synes dog bestemt han havde pakken til mere end han opnåede. Og så ringe var motoren altså heller ikke...

Jeg er dog ikke så skråsikker i min sag omkring hvorvidt de tre andre bliver bedre. Jeg er helt med på at Valgrens topniveau er højere end Mattis, og jeg kan nok også godt æde Søren Kragh i dén sammenhæng, men jeg synes dog at det er for tidligt at konkludere at Asgreen og M. Pedersen kan overgå Matti Breschel. Så fantastiske resultater har de heller ikke på CV´et, foruden deres 2. plads i Flandern - Som jeg i øvrigt synes at Matti matcher med hhv. sølv og bronze ved VM - og rigeligt trumfer med bl.a. etapesejr i Vuelta a España, Katalonien, Schweiz Rundt, Burgos, Luxembourg og samlet sejr i Dwaars Door Vlaanderen.

Han har også kontinuerligt fine resultater i store løb.
9, 14, 15, 20 Paris Roubaix
7, 9, 15 Flandern Rundt
11, 12, 12 Milano San Remo
12 Clasica San Sebastian
7 E3 Prijs Vlaanderen
3, 8, 13 Gent Wevelgem
9 Vattenfall Cyclassics
6 E3 Harelbeke
+ sejre i Post Danmark Rundt

Både Asgreen og Mads P. har selvfølgelig ganske mange år at løbe på til at overgå de resultater, men at tage det som en selvfølge at de overgår Matti synes jeg er, at underminere hans karriere - eller voldsomt overvurdere sandsynligheden for stor succes hos de to.

Mads Pedersen har, groft sagt følgende resultater:

Etapesejr i Tour of Norway, et dansk mesterskab, sejr(e) i Post Danmark Rundt foruden hans helt store resultater sejre i Eurometropole, 2. plads i Flandern og 5. plads i Dwaars Door Vlaanderen som er i sammenlignelig målestok med Matti Breschels resultater (med forbehold for at have glemt noget åbenlyst). Kasper Asgreen har, af gode grunde, "kun" sin 2. plads i Flandern Rundt der kan matche Matti.

Jeg håber afgjort at der er sandhed i den påstand, men jeg tror ganske enkelt ikke at alle fire får en bedre karriere end Matti Breschel. Det ville være meget banebrydende hvis vi pludselig havde så mange store navne.
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold

Dette indlæg er blevet rettet 11. april 17:00 af SotD
AHUJ
bruger
11. april 17:17
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Monsteret Asgreen!

Takker. :)

Nu ved i helt sikkert mere om det, end jeg gør. Men kan Asgreen og Mads P. ikke ´bare´ have ramt en super dag, hvor de samtidig også ramte et godt udbrud i Flandern - som de kan få svært ved at gentage, hvis de sidder med i favoritfeltet. Breschel lavede vel primært sine resultater ved at sidde med favoritterne så langt som muligt, eller er det helt forkert husket?

Det sagt, så håber jeg også, at de alle bliver bedre, end Matti var. Så er der fire danske ryttere, som kan vinde de helt store endagsløb. :)
"He´s our centre half, He´s our number 4
Watch him defend, And we watch him score
He´ll pass the ball, Calm as you like
He´s Virgil van Dijk
He´s Virgil van Dijk"

Dette indlæg er blevet rettet 11. april 17:18 af AHUJ
repos
Moderator
12. april 08:38
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Monsteret Asgreen!

Breschel har fine resultater, og jeg var nok en anelse negativ i mit syn på ham. Jeg mener bare, han har fået alt for lidt ud sit potentiale. Skader har helt afgjort sin del af skylden, men han har haft alle forudsætninger for at levere bedre resultater end de, ganske vist flotte resultater, han har opnået.
Han er en klog rytter, hurtig på stregen og selvfølgelig med en bedre motor, end jeg gav udtryk for.

En overgang blev han kørt i stilling som det nye klassikerhåb, og den rolle kunne han desværre ikke løfte. Selv om placeringerne har været hæderlige, så er historien også, at han aldrig for alvor har siddet med i finalerne.
Ved VM har han til gengæld leveret, og han var så tæt på guldet i Geelong.

Af de fire ryttere, der sammenlignes med, så stikker Valgren ud. Han har allerede store resultater, og han har alle forudsætninger for at få flere klassikersejre, vinde WT-etaper og præstere ved VM. Hans største mangel er en hurtig afslutning.

Fælles for de øvrige tre er, at de er gode tempoeryttere. Alle tre kan brænde en stærk enkeltstart af, og alle tre har leveret fantatiske resultater tidligt i karrieren. Søren Kragh har afslutterevner, og skal nok vinde sine sejre i store løb.
Mads P. og Asgreen skal selvfølgelig bevise sig endnu mere, men når bliver toer i Flandern, så har man allerede slået sit navn fast. Asgreen har vel den største motor af dem alle, og vel også det største udviklingspotentiale. Hans kørsel ved VM var blændende, og her havde man, ligesom i Flandern, fornemmelsen af, han kunne sidde ude en hel dag uden at gå kold.

Jeg vil også gerne tilføje Magnus Cort til listen, for han er vel den nuværende rytter, der minder mest om Matti på toppen. God i finalerne, men knap så god undervejs i løbene. Til gengæld har han en resultatliste, der matcher Mattis. Tre sejre på GT-etaper er ret vildt, og Brian Holm har ham jo som sit bedste bud på en dansk verdensmester. En titel, han var milimeter fra i Bergen, for hvis ikke Bettiol havde ofret sig for Trentin, så var Cort nok kørt hjem dengang.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Eskapisten
bruger
12. april 09:43
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Monsteret Asgreen!

Kasper Asgreen har, af gode grunde, "kun" sin 2. plads i Flandern Rundt der kan matche Matti.

Jeg er egentlig ganske enig i din pointe, SotD, men Asgreen er jo også verdensmester i holdenkelstart. Det kan vel også matche Mattis resultater.

Andet | Cykeltråden - Dauphiné!

1 2 3 ... 2267 2268 2269 ... 2309 2310 2311 Vis alle sider