Luk

bold.snak

Andet | Cykeltråden - Asgreen!

1 2 3 ... 2346 2347 2348 ... 2510 2511 2512 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Travel100
bruger
20. juli 2019 17:40
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Tour de France!

Alap, GT, Kruisj, Bernal og Pinot, virker som de stærkeste. Fuglsang er dog ikke mere fra i niveau, end at han kan være med helt i top senere.

Kun GT (og til dels Pinot) har dog tidligere i touren vist et gennemført niveau fra start til slut....Så meget ukendt land!

Men det så virkelig ud som om at Alap lod Pinot køre, sådan så jeg det i hvert fald. Måske for ikke at skabe noget fransk ballade
repos
Moderator
20. juli 2019 18:23
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Tour de France!

Alaphillipe kan jeg sagtens se vinde TdF nu. Mas må være reduceret til hjælper fremover, men problemet er, at DQS ellers er støvsuget for bjergryttere.
Kruijswijk ser virkelig virkelig god ud. Solidt med De Plus og Bennett til sidst, og han har tilpas meget GT-erfaring til at være kunne holde kadencen ind i sidste uge.

INEOS er tydeligvis under par. Thomas´ manglende forberedelse må have kostet, og Bernal virker ikke helt til at have overskud. Når Wout Poels samtidig er under par, så får de vanskeligt ved at kontrollere.

Vildest i dag var dog Gaudu, da han satte Pinot perfekt op til finalen. Han gjorde godt nok ondt på favoritfeltet.

Fuglsang var der desværre ikke i dag, og jeg frygter det her begyndelsen på en deroute. Det er som regel ikke gode tegn, når man bliver smidt på første alvorlige bjergetape.
Jeg havde forventet, han kunne køre mindst lige op med en rytter som Buchmann, som forøvrigt bliver rigtig spændende de næste dage.

Quintana fik banket endnu et søm i kisten, og det er efterhånden en trist historie.

Og stakkels Bardet; hvis nogen på forhånd havde sagt, at vi skulle have en fransk sejr og en fransk gul trøje på Tourmalet ved to forskellige franskmænd...og ingen af de to var Bardet. Så havde han nok stukket dig en flad.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Il_Preferito
bruger
20. juli 2019 18:38
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Tour de France!

Meget enig i stort set det hele.

Jeg kan heller ikke rigtigt se Fuglsang komme tilbage, for man ser sjældent folk, der bliver bedre og bedre ovenpå en dag som i dag. Det må selvfølgelig også bekymre Geraint Thomas. Især fordi, han sagde han var skidt allerede fra start og holdet igen døde.

Hvis Fuglsang vil noget, må man gå ud fra, Astana skal smide en håndgranat i feltet tidligt i morgen og så ellers satse butikken.

Mas må være reduceret til hjælperytter, især med tanke på, han skifter hold. Det var imponerende fra Allan i dag. Han er selvfølgelig velsignet med, at de drejer i modvinden da han ser ud til at være allermest under pres, men i dag synes jeg også, han meldte sig ind i kampen om sejren.

Jumbo ser meget fornuftige ud. Jeg håber, at de fortsætter offensiven sammen med FDJ.

Quintana kommer til at rådne hos Arkea. Især når han tager alle de dårlige (Amador undtaget) hjælperytter med.

Næste år bliver Tour-ruten nok et par høje bjerge og så ellers skarpe etaper med masser af stejle, korte stigninger.
I don’t believe that anyone will match Rafa’s record of winning ten Roland Garros titles; that is the greatest individual performance in the sport because it is the hardest tournament to win.
repos
Moderator
20. juli 2019 19:07
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Tour de France!

Ja, det lyder som et godt bud på en rute. I år har man nogenlunde forsøgt at ramme Bardet, så og så flopper han fuldstændig. Gad vide, hvad der er gået galt.

Thomas´ styrt i Schweiz, krydret med en måske ikke helt optimal vinterform, betyder en hel del. Den måde han falder på idag lover ikke godt. Desuden er holdet svagere end meget længe.

Mht. Jumbo Visma; gad vide, om de fortryder Roglic satsning på Giroen. Umiddelbart ville han og Kruijswijk have været en vanvittig duo, hvilket man også så sidste år.

Fuglsang skal satse et eller andet i morgen, for han kører aldrig i nærheden af podiet ved blot at følge favoritterne. Så ender det som i dag, bare med større og større tidstab. Han lignede en slagen mand i interviewet bagefter.
Formen er selvfølgelig ikke helt skidt, men han er nok ved at være der, hvor en etapesejr skal prioriteres.

Movistar ville så meget, men kunne så lidt. Respekt for at tage initiativ, men det er ret sølle at overvære deres nedsmeltning. Amador kørte ellers blændende.

Quintana må få en ordentlig bunke penge for sit skifte, og Movistar er nok tilfredse med at slippe af med ham. Arkea er selvfølgelig en sportslig nedjustering af de helt store. Det er vel kun Dimension Data, der havde været værre.

Spændende, om Movistar vil forsøge at hente nyt blod, for Landa vinder aldrig en GT, eller om de tror på Carapaz og Mas som GT-vindere.

Og med hensyn til Dimension Data, så er deres TdF endnu en ynkelig opvisning i elendighed. Ryttere, der er helt ude af form, men til gengæld ævler om Mandela Day. Det er så kvalmende, men de har det sikkert skidehyggeligt, taler engelsk sammen og er én stor familie. Til har Valgren valgt at ødelægge en god karriere på den baggrund.


Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.

Dette indlæg er blevet rettet 20. juli 2019 19:12 af repos
Travel100
bruger
20. juli 2019 19:11
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Tour de France!

Jeg ser ikke Fuglsang færdig endnu. Han blev sat lidt på et ryk, på et stejlt punkt, men formindskede tabet ok. Hvis man virkelig bliver sat, så taber man mere. Han tabte 53 sek på 1.6 km, mens GT på 800 m, tabte 35 sek..
Men vi får se i morgen.

Ift søndag, håber jeg at Fuglsang eller måske Pinot/Landa trykker på, de sidste meget hårde 3-4 km af mur de peguere. Så er der en lang nedkørsel (ved dog ikke om der er decideret dalkørsel også, hvilket selvfølgelig vil være en ulempe) før sidste bjerg.

Alternativt, så trykke på det hårde stykke der starter et par km op ad det sidste bjerg.
repos
Moderator
20. juli 2019 19:14
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Tour de France!

Fuglsang smed meget tid, og Uran og Barguil blev sat før Fuglsang og kørte fra ham alligevel.
Der er i hvert fald 7-8 mand, der er stærkere end Fuglsang lige nu, og det er en skuffelse.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.

Dette indlæg er blevet rettet 20. juli 2019 19:19 af repos
Il_Preferito
bruger
20. juli 2019 19:18
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Tour de France!

Geraint Thomas har helt tydeligt været for tyk henover vinteren og når man så rammer flere perioder, hvor man enten ikke kan eller vil køre løb, bliver det problematisk. Han havde nok også TT´en i benene, men det er svært at se ham komme tilbage, når flere af konkurrenterne har pile, der peger den anden vej.

Lad os håbe, de slipper Bernal helt løs, så vi kan få at se hvad han egentligt kan.

Quintana er i forfald og virkelig sløj på det taktiske plan. Tidligere var han så god opad, at han kunne angribe langt udefra, men det har han nok ikke lært alverden af. Valverde fortalte i et interview med ESPN efterfølgende, at han ikke havde sagt et kvæk i radioen, men bare var blevet sat af.
Det er simpelthen for ringe, når holdet sidder og fører igennem. De ligner jo amatører efterfølgende.

Movistar står til lidt af en oprydning helt generelt. Landa skal til Bahrain (og får vist Bilbao med sig fra Astana), mens Quintana som nævnt tager Amador og Anacona med sig (også brormand, men han er jo hos Neri på pro-konti) og slutteligt skulle Carapaz have en aftale med Ineos på plads.
De henter Mas og har jo fortsat Soler, mens de også er meldt interesserede i Fuglsang, der stadig ikke har meldt noget ud.
I don’t believe that anyone will match Rafa’s record of winning ten Roland Garros titles; that is the greatest individual performance in the sport because it is the hardest tournament to win.
Jirya
bruger
20. juli 2019 19:21
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Tour de France!

Hvor meget hjælper det reelt at have en hjælperytter på en stigning? Jeg kan godt se det, ift. at de kan køre forrest og sætte det rette tempo, eller reagere på angreb; men kan det virkelig mindske tidstab i Quintanas tilfælde f.eks.?
repos
Moderator
20. juli 2019 19:22
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Tour de France!

De har stor tiltro til Mas i så fald, og med tanke på de ryttere, der er på vej, så skal de vel rykke på nogle af de helt store talenter snart. Men INEOS snupper selvfølgelig også Sosa.

Hvis Quintana har holdt mund, så er det sgu ringe. Amador kunne med rette give ham en lussing. Forhåbentligt får Valverde frie tøjler til at forsøge et eller andet de kommende dage. Jeg kunne unde ham en etapesejr.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Pindhunden
bruger
20. juli 2019 19:24
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Tour de France!

Det er pudsigt, hvor relativt optimistiske folk er mht. podieplacering til Fuglsang. Han er jo tydeligvis ikke helt god nok, så hvorfor kæmpe så indædt for at blive nummer 6, 7 eller 8?
Jeg kan jo godt se, at dagens etape helt banalt handler om, hvem der kører stærkest, så i dag kunne han ikke rigtigt gøre andet, når han nu ikke havde benene til at stikke fra favoritgruppen.
Men han må da tænke, at der kommer nogle etaper, hvor han ville kunne ramme et udbrud og vinde en etape, hvis ellers han smed noget mere tid til podiet.

Måske undervurderer jeg bare, hvor meget det kan betyde for en rytter at slutte så højt som muligt i touren, selvom det handler om at blive nummer 8.

I hvert fald har jeg længe håbet på, at Fuglsang ville skifte strategi og gå efter etapesejre.


Andet | Cykeltråden - Asgreen!

1 2 3 ... 2346 2347 2348 ... 2510 2511 2512 Vis alle sider