Luk

bold.snak

Andet | Cykeltråden - 8!

1 2 3 ... 2352 2353 2354 ... 2420 2421 2422 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Mr_bum
bruger
21. juli 16:46
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Tour de France!

Pinot er bare skøn.
Il_Preferito
bruger
21. juli 16:50
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Tour de France!

Pinot er fed.

Og han myrder dem virkelig lige nu.
I don’t believe that anyone will match Rafa’s record of winning ten Roland Garros titles; that is the greatest individual performance in the sport because it is the hardest tournament to win.
cabra.
bruger
21. juli 17:13
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Tour de France!

Endnu en dag med tidstab. Hvor meget mere skal der til før Fuglsang går helhjertet efter etapesejre og med risiko for at smide en top ti placering?
Il_Preferito
bruger
21. juli 17:14
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Tour de France!

Lige omkring 2 minutter fra 1-6 i den samlede stilling.

Det er svært at bede om mere spænding inden vi tager hul på tredje uge.

Fedt cykelløb igen i dag.
I don’t believe that anyone will match Rafa’s record of winning ten Roland Garros titles; that is the greatest individual performance in the sport because it is the hardest tournament to win.
repos
Moderator
21. juli 17:15
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Tour de France!

Nu kan man jo ikke bare bestille en etapesejr, cabra.

Det bliver en fed sidste uge. Kan ikke huske et mere åbent TdF med så mange potentielle vindere inden sidste uge.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
cabra.
bruger
21. juli 17:18
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Tour de France!

Klart nok. Han forsøgte sig da også i dag.

Hvis/når top 5 ser endnu mere umulig ud end det gør i forvejen, så er det spørgsmålet om, at han vil satse hele butikken eller snaerere forsvare hans top ti placering.
Travel100
bruger
21. juli 17:21
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Tour de France!

Wauuw det bliver spændende i alperne!!
Travel100
bruger
21. juli 18:01
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Tour de France!

Nå Fuglsang. Selv som optimist, er podiet nu meget meget langt væk. Selv top 5 er pt usandsynligt. En 7. plads ligner det maksimale, som det ser ud nu.

Favorit må være Pinot. Man tænker lidt at han jo skal have noget til enkeltstarten..men den er jo allerede væk!

Bernal som 2´er

Thomas, buch kruis og Landa i nævnte rækkefølge derefter.

Alap!! Tror han går ned..men tror også det kan afhænge lidt af hvordan han tager en dag som i dag! Som ok..eller som "shit, nu tager de mig"

Spændende om alle i toppen, holder niveau til alperne kommer!?
tobi
bruger
21. juli 18:31
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Tour de France!

Hvor er det her dog et fedt løb! Ineos er svagere end forventet, selv deres kaptajner er kun på niveau med rivalerne. Det giver masser af underholdning og spænding, som ikke har været os forundt siden 2011.

Thomas og Bernal skiftes til at være bedste mand hos topholdet, men heldigvis er de ikke konkurrenterne overlegne, og det giver en højst underlig oplevelse af Tour de France, hvor vi jo efterhånden er vant til, at afgørelsen er faldet meget tidligt i løbet.

Jeg tror efterhånden, at Pinot vinder, men han kommer ikke til at være begejstret over det meget varme vejr, der skulle ramme feltet i næste uge. Jeg har hørt snak om, at der imidlertid er risiko for kulde og regnvejr på Alpe-etaperne, og det vil i så fald være vand på hans mølle.

Buchmann ser også farligere og farligere ud. Han har haft et perfekt løb, men hans enkeltstart var måske en anelse ringere end det, han præsterede i Dauphiné. Det er svært for alvor at forestille sig, at han vinder Touren, men det kan altså godt ske.

Kruijswijk plejer at være bedst i den sidste uge, og han ser fortsat nogenlunde ud, selvom han dog viste svaghedstegn i dag.

Så er der Movistar-duoen, som noget overraskende består af Landa og Valverde. Landa ligner en, der kommer til at være som en sæk lopper i næste uge, men han har jo altså Giroen i benene. Valverde har derimod haft et særdeles let løbsprogram, og han ser ud til at blive bedre og bedre. Hvor meget jeg end ville ønske det, tvivler jeg dog på, at han pludselig kommer til at kunne følge med de allerbedste, så podiet må være uden for rækkevidde, med mindre en hel del ryttere kollapser.

Hvilket Alaphilippe kommer til at gøre, men han skal virkelig have tak for underholdningen.
Il_Preferito
bruger
21. juli 18:33
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Tour de France!

Allan lignede en mand, der havde fået en alvorlig skramme i rustningen, da han kom i mål. Han laver et par fejl ved først at gå med i Pinots ryk, for dernæst at føre i gruppen med G og Kruiswijk. Man kan sagtens argumentere for, at han skal gøre begge dele og det er ufatteligt nemt at være bagklog, men den bliver dyr, da Pinot får skovlen under ham og Poels dernæst ser, han er stegt i deres gruppe.

Han har fordel af, at der nu venter en hviledag, at tirsdag er nem og at onsdag i teorien passer rigtig godt til ham, men Izoard og Galibier ser unægteligt lidt triste ud - også selvom der er en nedkørsel til slut. Især når Mas lignede en, der gik på sommerferie i dag. At slutte 1 minut efter gruppetoen er simpelthen for ringe, hvis han ikke er blevet syg.

Pinot ligner stærkeste mand netop nu. Kan han undgå den berømte dårlige dag og klare varmen (hvilket er noget, jeg som nævnt synes er blevet en smule kørt op på baggrund af sidste års Giro), ser det positivt ud. 15 sekunder til G efter at have smidt 1.40 i sidevinden og alle enkeltstartskilometer overstået, havde både han og FDJ nok gerne byttet den for inden start.

Kruiswijk tror jeg også stadig har noget tilbage. Alperne passer godt til hans måde at køre stigningerne på og hvis både De Plus og Bennet ka holde på, ser de meget stærke ud.

Det er min fornemmelse lige nu, at Ineos ikke kan få mere end en mand på podiet og det skal de nok også være glade for. Sympatien for og spændingen omkring Egon er stor og finder han for alvor benene i Alperne, ligner han en, der kan gøre stor skade. Spørgsmålet er så om han kan knække Pinot og om det ikke begraver G endeligt, i så fald.

Og så letter jeg lige på hatten for Amador og Soler. Det var satme i orden igen i dag. Ærgerligt, deres kaptajner får så lidt ud af deres arbejde og den - tilsyndeladende - gode taktik.

Jeg håber sgu Pinot vinder. Egon skal nok få sine Grand Tour-sejre de næste år.
I don’t believe that anyone will match Rafa’s record of winning ten Roland Garros titles; that is the greatest individual performance in the sport because it is the hardest tournament to win.

Andet | Cykeltråden - 8!

1 2 3 ... 2352 2353 2354 ... 2420 2421 2422 Vis alle sider