Luk

bold.snak

Andet | Cykeltråden - Asgreen!

1 2 3 ... 2481 2482 2483 ... 2502 2503 2504 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Eskapisten
bruger
19. jan. 08:33
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - MADS PEDERSEN!!!!

Cancellara ser ikke VdP vinde PRB i år:

Vi så, at VM ikke er Amstel Gold Race. Van der Poel var den store favorit til VM, men han levede ikke op til det. Det mentale aspekt kan have spillet en rolle i det

https://m.feltet.dk/nyheder/cancellara_van_der_poel_vinder_ikke_flandern_og_roubaix_i_aar/

Han er jo en endnu større ekspert end Luke Rowe og alle os andre, så ifølge den logik, der har været præsenteret herinde, så er der no chance in hell, at VdP vinder det løb i år ;-)
repos
Moderator
19. jan. 12:53
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - MADS PEDERSEN!!!!

Han er i hvert fald solid ekspert, men synes argumentationen halter en anelse hos Alpeekspressen.

At det mentale skulle have haft indflydelse på Van der Poel ved VM virker som en søgt forklaring. Han gjorde jo alt rigtigt, indtil hammeren faldt.

Ligeledes virker det mystisk, at Van der Poel ikke skulle kunne håndtere at være favorit. Det har han været i samtlige cykelcross gennem de seneste år, og det har han håndteret ret godt.

Hans problem i forhold til Flandern og PR er snarere den manglende opbakning. Hvor de øvrige hold har flere kort at spille, så skal Van der Poel selv klare ærterne. Det er selvfølgelig en enorm ulempe, og kan sagtens betyde, at han tvinges til at bruge for mange kræfter for tidligt i løbene.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Eskapisten
bruger
19. jan. 14:03
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - MADS PEDERSEN!!!!

Jeg er ikke enig. VdPs problem er også, at landevejscykling er end anden størrelse, hvor det lader til, at taktisk snilde og prioritering af ressourcer er vigtigere end i cross. Og han gjorde meget rigtigt ved VM, men i det afgørende moment gjorde han også meget forkert. Men disse problemstillinger bliver selvfølgelig større, når han mangler opbakning.
repos
Moderator
19. jan. 14:28
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - MADS PEDERSEN!!!!

Helt enig i, at det spiller en langt langt større rolle på landevejen. Det taktiske i cykelcross er til at overse, men nu var det delen med favoritværdighed, jeg opponerede mod. Den ser jo ikke ud til at have påvirket ham synderligt i cykelcross.

Ved VM gik han ned pga af manglende energiindtag i kulden. Jeg kan ikke rigtig få øje på andre ting, der gik galt. Han fik skabt det afgørende udbrud, hvorfra vinderen skulle findes.

I debatten om Van der Poel virker det som, VM er langt mere definerende end alle de sejre han fik kørt ind i sin første hele sæson.

Hvis VM i Harrogate skal være målestok for næste sæson, så kan vi jo også skrive Alaphilippe m.fl. ud af ligningen.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Eskapisten
bruger
19. jan. 15:20
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - MADS PEDERSEN!!!!

Ved VM gik han ned pga af manglende energiindtag i kulden. Jeg kan ikke rigtig få øje på andre ting, der gik galt. Han fik skabt det afgørende udbrud, hvorfra vinderen skulle findes.

Umiddelbart efter, han har taget en monsterførring. Med en smule mere rutine havde han sparret på kræfterne og måske - det her er jo en gisning - holdt med hjem til at kæmpe om en medalje. I hvert fald er det i min bog meget lidt rutineret og meget taktisk uklogt at tage så stor en førring, når man er på grænsen. Og faktisk også, når man er så sent i så hårdt et løb og med så begrænset erfaring fra den slags finaler.

I debatten om Van der Poel virker det som, VM er langt mere definerende end alle de sejre han fik kørt ind i sin første hele sæson.

Jeg er heller ikke synderligt imponeret af hans kørsel i Amstel. Jo, den fysiske styrke var selvfølgelig vanvittigt imponerende. Men som jeg husker det, åbner han ret tydeligt (alt) for tidligt, og derfor kan han ikke sidde med, da Fuglsang og Alaphilippe rykker. Der er vel to sandheder om VdP´s efterfølgende sejr. 1) Den er svineheldig og sker kun, fordi de to forreste overvurderer deres forspring. Og 2) VdP var nok også den eneste i verden, der havde den fysiske styrke til at lave det nummer, han gjorde.

Ift. favoritværdigheden er der også forskel på at have den i cross, hvor det er min opfattelse, at man vinder, hvis man er den stærkeste rytter - og så på at have den i landevejscykling, hvor alle kører på en, når man er den altoverskyggende favorit. Og hvor man virkeligt skal holde hovedet koldt. Det tror jeg kræver en helt, helt anden mental styrke. Noget Sagan vel også bøvlede med i starten af sin karriere, hvor han ofte kastede sig ud i mere eller mindre optimistiske forsøg langt ude fra.

VdP er en gudsbenådet cykelrytter. Og han er klart blandt favoritterne i mange af de løb, han kommer til at stille op i. Jeg gætter dog på, at han ikke kommer til at dominere det hele endnu.

repos
Moderator
19. jan. 15:37
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - MADS PEDERSEN!!!!

Generelt enig omkring det meste.

Han sejr i Amstel var nok ikke kommet i stand, hvis Fuglsang havde gidet slæbe Alaphilippe hjem til sejr. Det ændrer dog ikke på, det var vanvittigt af Van der Poel.

Ved VM tvivler jeg på, han kunne mærke optræk til at gå kold før det skete. I så fald giver hans føringer ikke mening, ligesom han næppe ville have klaret at rykke fra feltet.

Målt på ren råstyrke og anaerobt arbejde, så er han feltets stærkeste rytter, og alene hans fysiske egenskaber gør ham i min bog til favorit i de fleste løb, der passer ham.

Selvfølgelig kan han blive taktisk udmanøvreret, blive udsat for uheld osv., men jeg vil gerne høre, hvem der rent fysisk kan måle sig med i det professionalle felt.
Heldigvis vinder den stærkeste rytter ikek altid, og det skal konkurrenterne nok være glade for.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Valencia-KilyGonzález
bruger
19. jan. 20:30
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - MADS PEDERSEN!!!!

Mads P var stærkere til VM og jeg mener også generelt at hans motor er sammenlignelig med VdP´s, dermed ikke sagt at han er et ligeså stort talent som VdP, for det er han ikke da VDP har flere spidskompetencer.
Og stop nu med at skriv at det var VdP der skabte det afgørende udbrud til VM, det var det jo ikke det var Mads P.
Eskapisten
bruger
19. jan. 20:49
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - MADS PEDERSEN!!!!

Uagtet at VdP ikke kunne mærke optrækket til han gik kold under VM, er det vel stadig taktisk dumt at tage sådan en monsterføring, når man sidder så sent i så absurd hårdt et løb, man er ham, alle kigger på, og Italien sidder med to mand, som kan stikke på skift.

Jeg er helt med på, at han i hvert fald er blandt favoritterne i de løb, der passer ham. Men jeg ser ham ikke som så meget stærkere end de andre, at taktik bliver ligegyldig. Han er trods alt ikke kanibalen. Heldigvis, det ville jo være kedeligt.

Nå, kun foråret kan vise, hvad det bliver til.
repos
Moderator
19. jan. 21:37
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - MADS PEDERSEN!!!!

@ Kily

Med al respekt for Mads P, så er Van der Poel et større talent, men lad os se på deres resultater om 10 år.

Mht VM, så var det ret beset Craddock og Kung, der startede det afgørende udbrud. Van der Poel var ham, der sprængte favoritgruppen.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Mr_bum
bruger
25. jan. 05:07
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - MADS PEDERSEN!!!!

Bjarne-effekten har allerede vist sig.

Andet | Cykeltråden - Asgreen!

1 2 3 ... 2481 2482 2483 ... 2502 2503 2504 Vis alle sider