Luk

bold.snak

Andet | Cykeltråden - Vilde Asgreen!

1 2 3 ... 2665 2666 2667 ... 2743 2744 2745 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
SotD
bruger
21. dec. 2020 11:07
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - 2 gange P.!

Fin idé Il_Pref.

Jeg byder gerne ind :)

- Årets cykelrytter
Vinder: Wout van Aert
Honorable mentions: Tadej Pogacar og Primoz Roglic
Begrundelse:
Wout van Aert er min "årets rytter" primært for hans Tour de France præstation. Evnen til at slå over til sprinter efter at have kørt nogle monsterføringer i de hårde bjerge er noget af det vildeste jeg i mit liv har set. Han er ikke den mest vindende rytter i år, men det har været ret spektakulært at følge ham. To sejre i Tour de France, en samlet 20. plads og dertil sejre i Milano San Remo og Strade Bianche. Han lukker sæsonen af med to sølvmedaljer ved VM - Både i enkeltstart og landevej, samt en 2. plads i Flandern Rundt. Isoleret set er Roglic den mest vindende, og Pogacar den mest overraskende - ham vil jeg dog finde plads til i næste kategori!

- Årets talent/gennembrud
Vinder: Tadej Pogacar
Honorable mentions: Marc Hirschi og Tao Geoghegan Hart
Begrundelse:
Med Tour de France sejren kan jeg ikke få øje på en mere fortjent vinder af kategorien "Årets gennembrud". Tadej Pogacar har kørt stærkt hele året og krydrede det med en fænomenal præstation i Tour´en. Marc Hirschi står for mit personlige "favorit-gennembrud", da jeg ingenlunde havde set ham tage sin karriere til så store højder som han gjorde i løbet af sæsonen. Og det endda med en vild kørestil. Den sidste var jeg mere i tvivl om, men valget faldte alligevel på Giro vinderen, som immervæk er den med det største niveauspring. At niveauet ikke var voldsomt højt for en GT at være gør det lidt mindre interessant, men når man kommer fra "ingenting" og vinder en GT skal man selvfølgelig have kredit. Jeg synes dog et par yderligere honorable mentions må komme med i form af Guillaume Martin og Remco Evenepoel. Sidstnævnte havde sandsynligvis vundet ranglisten hvis han ikke var blevet skadet, mens Guillaume Martin har lagt utrolig meget på sit ellers forholdsvist stabile niveau over de senere par år.

- Årets klassikerrytter
Vinder: Wout van Aert
Honorable mentions: Marc Hirschi og Mathieu van der Poel
Begrundelse:
Den her var svær at diktere, fordi programmet var så anderledes. Det betød at især ardennerne bød på nogle helt andre resultater end (jeg) forventede. Wout van Aert præsterede på højt niveau over hele sæsonen og får derfor min stemme. Marc Hirschi var forrygende i ardennerne, mens van der Poel viste sine evner udi de blandede løb.

- Årets bjergrytter
Vinder: Primoz Roglic
Honorable mentions: Tadej Pogacar og Max Schachmann
Begrundelse:
Ser man bort fra ganske få øjeblikke under dette års Tour de France, så har Primoz Roglic (igen) været suveræn. Han er muligvis ikke den allerbedste klatrer når det går stejlt op, men det er dælme tæt på - og hans evne til at køre de andre ihjel når målstregen nærmer sig er ganske enkelt af en anden verden. Det har kastet 9 etapesejre af sig, en Grand Tour, et monument, et mindre GC, et nationalt mesterskab og en 2. plads i Tour de France - for ikke helt at underminere 6. pladsen ved VM. Forrygende flot (nærmest perfekt) sæson. Kun enkeltstarten i Tour de France mudrer billedet. Tadej Pogacar viste at han var den eneste der kunne følge Roglic under Tour´en, og har derudover leveret flotte resultater. Sidstnævnte (Schachmann) er langt fra top 3 over bedste bjergryttere, men en meget flot 13. etape af Tour de France kombineret med en samlet sejr i Paris-Nice, 2. plads i Algarve gjorde at han måtte påtage sig en delvis favoritrolle til VM. Det betyder at han i dén grad har lagt på.

- Årets sprinter
Vinder: Arnaud Demare
Honorable mentions: Mads Pedersen og Caleb Ewan
Begrundelse:
De gange jeg har set Demare i denne sæson har han været outstanding. Det er lidt svært at vurdere ham, fordi han ofte har kørt nogle lidt alternative løb, men deres tog, aflevering og eksekvering har været latterlig. Det har kastet en håndfuld etapesejre af sig i Giroen og lidt andre sejre. Suveræniteten gør, at jeg synes han skal have pladsen foran Caleb Ewan, der måske (sammen med Bennett) fortjener titlen. Den sidste plads går til Mads P, som både vandt etaper i Binck Bank og Polen, og var særdeles tæt på i Tour´en og så lige sluttede sæsonen af med at tøre Trentin igen.

- Årets hjælperytter
Vinder: Wout van Aert
Honorable mentions: Michal Kwiatkowski og Jai Hindley
Begrundelse:
Jeg har efterhånden fremhævet van Aert en del gange, men hans evne til at hoppe imellem kaptajnroller og hjælperoller er second-to-none. Når han er hjælper er han 100% dedikeret og med afstand den bedste hjælperytter i verden, og dagen efter kører han som kaptajn. En mand af hans kaliber er sjældent så loyal, men det er han. En rytter af tilsvarende støbning er Kwiatkowski, som også har lagt en pæn portion egne ambitioner på hylden for at blive en af verdens absolut fineste hjælpere. Den sidste er et shoutout til unge Hindley som endte som kaptajn i Giroen, men som undervejs leverede et virkelig stort stykke arbejde for kaptajn Kelderman.

- Årets hold
Vinder: Sunweb
Honorable mentions: Bora - hansgrohe og Deceuininck - Quick Step
Begrundelse:
Evnen til at få meget talentfulde (og forholdsvist unge) ryttere til at arbejde sammen mod et fælles mål, samt at give plads til hinanden trods forskellige evner og peak-performances er ret unikt. Det gav bl.a. et fuldstændig vildt Tour de France med tre etapesejre, men også sejr i Fleche Wallonne og Paris Tours, to mand på podiet i Giro´en osv. Jeg ville meget gerne have givet en af de to honorable mentions til Jumbo-Visma, men jeg har vist allerede givet dem en del spalteplads. Decuinick er som hold unikt. De vinder og vinder og vinder, og mange forskellige ryttere vinder. BORA - hansgrohe har virkelig lagt sig i selen mange gange for Peter Sagan, og smadret felterne her og der. Ofte uden den store succes. Men det er teamspirit. Og når målet så ikke kan nås er der blevet spillet stort ud fra bl.a. Schachmann, Kämna og Ackermann. For et hold hvor de to ubetingede stjerner (Sagan og Buchmann) ikke har ramt niveauet, så har de leveret virkelig flot (og ja, jeg ved godt at Schachmann nok har næsten samme status).

- Årets dansker
Vinder: Søren Kragh Andersen
Honorable mentions: Jakob Fuglsang og Mads Pedersen (Extra credit: Casper Pedersen og Kasper Asgreen)
Begrundelse:
Det sværeste her må næsten være at sortere Jakob Fuglsang fra som vinder af kategorien, og det er ret beset nok heller ikke helt fair. Han ligger nr. 5 på verdensranglisten, har vundet Lombardiet Rundt og derudover leveret på et kontinuerligt højt niveau. Skuffelsen over Giro resultatet ligger dog som en tung dyne over det hele, og derfor tager jeg en anderledes positiv historie og nævner Søren Kragh. To etapesejre i Tour de France og yderligere en 3. plads, nr. 2 i BinckBank Tour og nr. 3 i Omloop Het Nieuwsblad og etapesejr i Paris-Nice. Fy for pyffer en fin sæson! Mads Pedersen er også helt oppe i det lag, som afgående verdensmester er det imponerende hvad han har opnået. Fra et flot Tour de France til etapesejre i BinckBank og Polen og den samlede sejr i Gent Wevelgem. Masser af vinderinstinkt og indspist utilfredshed med at skulle køre for bl.a. Stuyven og Theuns. Det kan jeg virkelig godt lide at se fra en dansker! Jeg er dog nødt til lige at fremhæve motorcykelmanden Kasper Asgreen. Det blev et skuffende Tour de France, men dansk mester og vinder af Kuurne-Bruxelles-Kuurne + et par hæderlige brostensklassikere yderligere. Og sidst selvfølgelig Casper Pedersen, som også viste flot kørsel i Tour´en og så lige krydrer gennembruddet med en sejr i Paris-Tours! Jeg knuselsker dansk cykelsport for tiden!

- Årets løb
Vinder: Tour de France
Honorable mentions: Lombardiet Rundt og Gent-Wevelgem
Begrundelse:
Jeg synes ganske enkelt løbet var skruet fortrineligt sammen, således at løbets klassement blev holdt åbent meget meget længe. Dertil kom nogle helt store åbenbaringer i form af bl.a. Tadej Pogacar, Marc Hirschi og vores egen Søren Kragh. Undervejs havde vi nogle fantastiske etaper og fede etapevindere, heriblandt. Alaphilippe, Kämna, Lutsenko, van Aert og Superman. 5 forskellige ryttere stod med den gule trøje undervejs/til slut, og der var solide overraskelser fra start til slut, ligefra etapesejren til Kristoff foran vores egen Mads P., over magtdemonstrationen på sidste etape til Pogacar. En etape der ellers var skræddersyet til løbets førende rytter: Roglic. De to honerable mentions er udelukkende med danskerliderlige briller.
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold
Mr_bum
bruger
21. dec. 2020 11:23
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - 2 gange P.!

Jeg har stort set kopieret UAB, men har ændret en smule og tilføjet nogle navne.

Årets cykelrytter: Roglic

Honourable mentions udover de tidligere nævnte: Anna van der Breggen

Årets talent/gennembrud: Hirschi eller Ganna, selvom sidstnævnte allerede beviste sig sidste år, så må man sige, han tog et par skridt mere i år.

Honourable mentions: Almeida, Geoghegan Hart, Hindley og Carthy.

Årets klassikerrytter: Van Aert. End of story.

Honourable mentions: Van der Poel, Alaphillippe og Hirschi.

Årets bjergrytter: Pogacar.

Honourable mentions: Carapaz, Sepp Kuss og Carthy.

Årets sprinter: Sam Bennett med Demare som en tæt toer.

Honourable mentions: Ackermann og Ewan.

Årets hjælperytter: Kuss er stadig svingende, men han var trods alt vigtig for Roglic i både Touren og Vueltaen.

Honourable mentions: Kuss, Rohan Dennis og Marc Soler på den måde, som Movistar nu mente han skulle bruges.

Årets hold: Jumbo-Visma.

Honourable mentions: Sunweb og EF.

Årets dansker: Fuglsang for sit VM, Polen Rundt, Lombardiet Rundt og lille comeback til sidst i Giroen.

Honourable mentions: Kragh, Mads P., Honoré, Casper P., Vingegaard, Asgreen og Cecilie Uttrup Ludwig.

Årets løb: Giroen. I sidste ende synes jeg, at det både leverede overraskelser, drama, comebacks og flotte præstationer. Og selvom det selvfølgelig kom af flere ærgerlige grunde, så var det altså spændende og uforudsigeligt over tre uger.

Honourable mentions: Touren, Vueltaen, Flandern og Lombardiet Rundt og Gent Wevelgem.

Opus
bruger
21. dec. 2020 12:18
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - 2 gange P.!

Årets cykelrytter: Wout van Aert
Jeg er sgu nødt til at belønne resultaterne, alsidigheden og konsistensen. Han har været for vild.
Med i toppen er selvsagt Roglic og Pogacar. Roglic er et mulehår fra at nappe den, og 2 topresultater i GT´s i samme sæson krydret med øvrige resultater burde være nok. Jeg er bare vild med Wout. Havde Alaphillipe koncentreret sig i Liege og blevet på cyklen i Flandern, havde han været rigtig tæt på...

Årets talent/gennembrud: Marc Hirschi
Trods fine resultater i 2019, så havde de færreste nok set så gode resultater komme i 2020. Imponerende; og Hirschi vil nu gå ind som en af de største favoritter allerede i foråret.
Årets Grand Tours har oplagt nogle folk, der også kunne være i spil: Almeida, Hart, Hindley og Carthy. Derudover har Vlasov sgu også været ganske imponerende, men "skuffede" måske en anelse i Vuelta´en. Man kunne måske endda inkludere Pogacar, men han var trods alt også inden TdF blandt favoritterne. Senechal har også taget et prisværdigt skridt op af stigen hos DQS i efteråret.
Ganna bør også nævnes. Det er svært at se, han ikke kommer til at dominere ITT-kategorien i mange år. Han ligner et regulært fænomen.

Årets klassikerrytter: Wout van Aert
Det kan ikke være anderledes. Men igen, Alaphillipe er dumheder fra at være i spil. Van der Poel gjorde også sit.
Ser man bort fra de helt store svin er det navne som Senechal, Lampaert og Küng, der har vist sig flot frem, man de er bare på en hylde under Wout, MvdP og Allan, og så er det selvfølgelig træls for Küng, han ikke kan vinde.

Årets bjergrytter: Pogacar
En kategori, der er svær at afgøre, fordi man sjældent ser samme rytter dominere i bjergene en hel sæson. Lidt af den grund går den til Pogacar, for selvom han blev plantet på Col de la Loz, så er der nok ikke mange i verden, der kan køre fra ham, når det gælder.

Årets sprinter: Bennett
Demare er tæt på, men han har - desværre - haft for "let" modstand til at nappe titlen. Ewan kunne også være i spil. Jeg glæder mig til at se Demare i 2021, for han lignede en, der kunne have haft en endnu bedre sæson, var han blevet inkluderet i TdF-truppen.

Årets hjælperytter: Sepp Kuss
I 2 GT´s er han suveræn. Rohans præstation i Giroen var også ganske voldsom, ligesom Kwiat også altid leverer varen, men var i mindre omfang hjælper i år pga. omstændighederne.

Årets hold: Jumbo Visma
Når en 2. plads i TdF kan betegnes som en skuffelse, så har man haft et ok år. Sunweb fortjener at blive nævnt, for de fik maksimalt udbytte, ligesom QuickStep altid er i spil til sådan en titel.

Årets dansker: Jakob Fuglsang
Han leverer varen. Og selvom man håbede på mere i Giro´en, så tager det ingenting fra resultaterne. Han er bare en af verdens bedste i kuperede endagsløb, og forhåbentlig fortsætter det nogle år endnu samtidig med flere løb tilføjes til kalenderen.
Søren Kraghs to sejre er flotte, ligesom Mads P ikke kunne have vist verdensmestertrøjen meget flottere frem. Havde han vundet en spurt i TdF, så han han sgu nok fået den.
Casper P´s "gennembrud" fortjener også roser, ligesom et af feltets største møgsvin, Kasper Asgreen, sjældent skuffer.

Årets løb: BinckBank Tour, stage 5
Det var rasende godt cykelløb, og van der Poel havde en af sine bedste dage. Samtidig sad man og heppede på Mads P og Søren Kragh, hvilket selvfølgelig giver det en ekstra dimension.
Strade Bianche kommer tæt på. Han havde cykelløbsabstinenser, og varmen gjorde bare løbet endnu mere ekstremt i år. Gent Wevelgem med Mads P som vinder kunne sgu også noget. Belgisk cykelløb, når det er bedst.
Giro´en skal sgu også nævnes. Den var skide god.

En kategori, der kunne være sjov er "One to watch, 2021", men den kan komme på tale engang i januar/februar, når abstinenserne bliver store. Men hvor er der mange unge ryttere, man kan se tage et stort skridt op.
Dette indlæg er blevet rettet 21. dec. 2020 12:19 af Opus
Aka101
bruger
21. dec. 2020 12:51
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - 2 gange P.!

Jeg har ikke en hukommelse, der gør, at jeg kan komme med gode argumenter for mine bud, så dem bliver I fri for.

Udover, at jeg måske ville have sat Mads Pedersen på som årets hjælperytter grundet hans kørsel i tourens bjerge. Men det er nok også set gennem nogle store danskerbriller.
´This world is about money, so when you are offered those millions you take them. Few people will ever earn so many. I am one of the few fortunates who do. I may be one of the worst buys in the history of the Premiership but I don´t care.´
repos
Moderator
21. dec. 2020 14:03
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - 2 gange P.!

Årets cykelrytter:
Primoz Roglic. GT-sejr, vinder af et monument, vinder af fem etaper samlet i GT. Toer i TdF.
Alternativer: Van Aert og Pogacar

Årets talent/gennembrud
Marc Hirschi. Vild sæson. Etapesejt i TdF, vinder af Fleche-Wallone. Toer i Liege og VM-bronze.
Alternativer: Jay Hindley og Joao Almeida

Årets klassikerrytter
Wout van Aert. Sejre i Strade, MSR, toer i Flandern og til VM
Alternativer: Alaphilippe og Van der Poel

Årets bjergrytter
Tadej Pogacar: Hans TdF-sejr blev primært skabt opad, så uden tvivl.
Alternativer: Primoz Roglic og Richard Carapaz

Årets sprinter
Arnaud Demare: Fik ikke lov i TdF, men ryddede bordet i Giroen, og vandt derudover flere andre sejre, deriblandt Milano-Torino.
Alternativer: Sam Bennett og Caleb Ewan

Årets hjælperytter
Rohan Dennis. Manden bag Geoghehan Hart sejren i Giroen. Det var vildt, hvad han fik lavet.
Alternativer: Wout van Aert og Sepp Kuss.

Årets hold: DQS. Flest sejre og bare et fedt hold med offensiv kørsel.
Alternativer: Jumbo-Visma og UAE.

Årets dansker
Jakob Fulgsang: Konstant hele året. Vinder et monument og i Andalusien. Skuffede i Giroen, men hans niveau over en hel sæson er voldsomt højt.
Alternativer: Søren Kragh og Mads P.

Årets løb
Gent-Wevelgem. Tager de nationale briller på, og Mads P. sejr var et taktisk mesterværk, og en cementering af hans niveau.
Alternativer: Kuurne-Bruxelles-Kuurne for Asgreens vilde soloridt, hvor afstanden aldrig var stor, og den afsluttende enkeltstart i TdF.

Tillader mig lige at smide en ekstra kategori ind:

Årets enkeltstartsrytter
Filippo Ganna. Det var en vanvittig præstation i Giroen.
Alternativer: Evenepoel og Pogacar.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.

Dette indlæg er blevet rettet 21. dec. 2020 14:10 af repos
UdAfBusken
bruger
21. dec. 2020 14:32
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - 2 gange P.!

Jeg havde fuldstændig glemt Demare i mit indlæg. Jeg har aldrig rigtigt brudt mig om han, men han fortjener klart titlen som årets sprinter. Specielt for hans sejr ved de franske mesterskaber.
Zenin
bruger
21. dec. 2020 16:53
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - 2 gange P.!

Årets cykelrytter:
Primoz Roglic. Ingen tvivl for mig her. Han vinder vueltaen, vinder fem etaper i GT, nr. 2 i Tour de France. Derudover snupper han også lige et monument (samme antal som året klassiker rytter Van Aert)
Alternativer: Van Aert og Pogacar

Årets gennembrud
Marc Hirschi. Den er svær, men Hirchi vinder fordi han har præsteret over så mange løb, mens Hindlet og Almedia primært er i betragning pga. deres flotte Giro.
Alternativer: Jay Hindley og Joao Almeida

Årets klassikerrytter
Wout van Aert. Sejrene taler for sig selv her
Alternativ: Van der Poel

Årets sprinter
Arnaud Demare: Den er tæt med Bennet, men han vinder den pga. af hans suveræne Giro.
Alternativ: Sam Bennett

Årets hjælperytter
Rohan Dennis. Den mest afgørende hjælperytter i årets Grand Tours. Han var manden bag Teos sejer.
Alternativ: Sepp Kuss

Årets hold: Jumbo-Visma suveræne både i GT og klassikere.
Alternativer: UAE og Sunweb (fordi de overrasket)

Årets dansker
Jakob Fulgsang: Vinder som den første dansker Lombadiet rundt og ender højeste på verdensrangslisten af danskerne.
Alternativ: Søren Kragh


tobi
bruger
21. dec. 2020 18:10
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - 2 gange P.!

- Årets cykelrytter:
Vinder: Wout Van Aert

Enhver kan jo PCS´e hans resultater og notere sig, at han vandt Milano-Sanremo, Strade Bianche, to etaper i Touren, en i Dauphiné, blev belgisk mester, vandt sølv ved VM både i enkeltstart og linjeløb og i Flandern Rundt, og hvis man er til den slags, er det svært at argumentere fornuftigt for, at Roglic med en samlet sejr i Vueltaen, en andenplads i Touren og en sejr i LBL ikke skulle overgå ham, da Grand Tours jo ofte tillægges mest vægt i en sådan sammenhæng.

Men når Van Aert så samtidig fungerede som Roglic´s vigtigste hjælperytter i Touren, hvor det blandt andet blev til en helt sindssyg tredjeplads på en bjergetape, hvor han kom hjem i en gruppe, hvor blandt andet klassementets nummer fem og seks på daværende tidspunkt ikke havde benene til at være med, og man samtidig efterlades med en klar fornemmelse af, at han havde været den klare favorit til at vinde det Paris-Roubaix, der aldrig blev, så synes jeg, han bliver umulig at komme udenom.

Det skyldes også, at jeg ikke kan tilskrive Roglic den Liège-sejr alt for meget. Hvis Alaphilippe ikke havde lavet sit stunt, ville Roglic aldrig have vundet det løb. Det er svært at vurdere, hvem der havde gjort det ellers, men Pogacar kunne meget vel have endt med den også, og det er en tynd måde at "udligne" Roglic´ sæson over for Pogacars - og tænk, hvis Pogacar også havde vundet her og faktisk givet VM en chance i stedet for at gå på et tosset soloudbrud på næstsidste omgang - så ville han jo have vundet denne afstemning. At vinde Vueltaen er knapt så tyndt, og det viser også, hvor vild en mentalitet, Roglic er i besiddelse af.

Så er der også Alaphilippe. Han var få tilfældigheder fra at stå med en VM-guldmedalje og tre monumentsejre i en sæson, men han var en postgang for langsom mod Van Aert i Milano-Sanremo, han kørte som en, der var på stoffer i Liège, og så styrtede han ud af Flandern-finalen. Og nej, han ville næppe have slået crossrytterne i en direkte duel, men ville de have kunnet blive enige om at lukke ham ned, hvis han forsøgte et angreb i finalen?

Well, det bliver for meget lige ved og næsten med ham, men hans niveau var også sindssygt højt i 2020. Dog trækker det noget ned, at han var så relativt underpræsterende i store dele af Touren (efter en fin etapesejr og så et nyt gult eventyr, som blev stoppet på den mest åndssvage måde, man kan forestille sig).

Honourable mentions: Primoz Roglic, Tadej Pogacar, Julian Alaphilippe

- Årets talent/gennembrud
Vinder: Marc Hirschi

Tja, jeg synes denne kategori er lidt svær at fortolke på grund af skråstregen. Havde vi skullet kåre årets talent, ville jeg have peget på Remco eller Pogacar, men de fik begge deres gennembrud med WorldTour-sejre i 2019. De er dog de største talenter, jeg mindes at have set, når man tager alder i betragtning (som man selvfølgelig gør).

Havde jeg skullet pege på årets gennembrud ville jeg nok have peget på enten Tao Geoghegan Hart eller João Almeida, da de begge tog et gigantisk skridt op i denne sæson (Geoghegan Hart var selvfølgelig etableret på WorldTouren, men der var stadig temmelig langt til pludselig at vinde Giroen, mens Almeida går fra at være et no-name til pludselig at køre klassement i Giroen, hvor han var klædt i lyserødt i 14 dage - manden virker til at kunne alt bortset fra at vinde cykelløb (der står stadig et stort rundt nul ud for hans sejrskonto), men jeg forestiller mig, at der bliver lavet om på det i næste sæson)). Og nu vi er ved Giro-folk, skal Jai Hindley selvfølgelig også kort nævnes. Jeg havde ikke lige spået ham til et Grand Tour-podie forud for sæsonen.

Hirschi ender jeg imidlertid på. Han havde også vist sig frem i 2019, hvor han som 20-årig blev nummer tre i Clásica San Sebastián - det blev der bare ikke lagt mærke til, da løbet blev vundet af en teenager. I år var han mildest talt usynlig før corona-pausen, og så skal jeg ellers love for, at det tog fart efter Dauphiné. Nogle voldsomme solo-præstationer i Touren med niende etape som højdepunktet. Det var virkelig synd, han ikke vandt den. Men så tog han 12. i stedet for, vandt bronze ved VM, vandt Flèche Wallonne og endte med en andenplads i Liège, hvilket måske kunne være blevet til mere, hvis Alaphilippe havde teet sig normalt.

Jeg er ikke overbevist om, at ovenstående sondring giver helt mening, for Almeida og Geoghegan Hart er selvfølgelig også talenter begge to.

Honourable mentions: Tadej Pogacar, Remco Evenepoel, Tao Geoghegan Hart, João Almeida, Jai Hindley, Daniel Felipe Martínez, Lennard Kämna.

- Årets klassikerrytter
Vinder: Wout Van Aert
Se Punkt 1 og kombinér med, at han overvejende begik sig i klassikerne.

Honourable mentions: Julian Alaphilippe og Mathieu van der Poel (sejr i Flandern Rundt, top 13 i alle årets monumenter, heraf en sjetteplads i Liège dagen efter et 70 kilometer langt solotogt, der sikrede ham den samlede sejr i BinckBank Tour. Han var ikke flyvende fra start, men i oktober var han skræmmende).

- Årets bjergrytter
Tadej Pogacar
Bedste mand i bjergene i det løb, hvor klatreniveauet var højest.

Honourable mentions: Primoz Roglic, Miguel Ángel López, Tao Geoghegan Hart.

- Årets sprinter
Arnaud Démare

Kontroversielt, når han nu ikke var med i Touren? Måske. Der var ikke rigtig nogen, der skilte sig ud. Det er egentlig meget rart med lidt spænding i spurterne.

Honourable mentions: Caleb Ewan, Sam Bennett. Elia Viviani var den dårligste sprinter i sæsonen. Imponerende så ringe man pludselig kan blive ved at skifte hold (selvom det selvfølgelig også er et markant niveau ned at gå fra Deceuninck til Cofidis).

- Årets hjælperytter
Rohan Dennis

Det er muligt, det kun var to dage, men det var også jævnt voldsomt, som han fuldstændigt kunne rive Giroen op ved rode på egen hånd. Ret fin måde at vise, at han også havde sin berettigelse, selvom han ikke kunne slå Ganna på enkeltstarterne. Og jeg vælger ham, fordi han var mere løbsafgørende på egen hånd, end Jumbo-gutterne. Uden ham ville Geoghegan Hart have været i en yderst prekær Sunweb-sandwich, som jeg ikke tror, han havde kunnet slippe sejrrigt fra.

Honourable mentions: Sepp Kuss, Wout Van Aert.

- Årets hold
Team Jumbo-Visma

Det er muligt, de var irriterende at se på, men det er svært for alvor at argumentere udenom dem. Men det trækker ned, at de trak sig fra Giroen, fordi Kruijswijk blev testet corona-positiv. Det var ikke efter de spilleregler, som alle parter var blevet enige om på forhånd.

Honourable mentions: Team Ineos (primært for Giroen, men samlet sejr, syv etapesejre til tre forskellige ryttere og samtlige otte ryttere med mindst en fjerdeplads på en etape er dog noget af det voldsomste, man nogensinde har set), Team Sunweb (flot Tour med tre etapesejre efter tvivlsom holdudtagelse og derefter to mand på podiet i Giroen - men jeg synes stadig, Matthews blev urimeligt behandlet), Deceuninck (Alaphilippe, Bennett, Evenepoel og Almeida var vel ikke helt urimeligt kørende).

- Årets dansker
Jakob Fuglsang

Sejr i Lombardiet, en præstation i Strade Bianche, der var lidt for overmodig, men gav indtryk af, at han var løbets bedste mand, overlegne præstationer for corona-pausen, som ellers kom lige i kølvandet på DR´s "dokumentar", en femteplads ved VM (hvor han altså var ret tæt på at kunne følge Alaphilippe, da han angreb) og så en sjetteplads i Giroen, som ikke fik nogen op af stolene, men som dog stadig vidner om stabilt højt niveau.

Honourable mentions: Mads Pedersen (sejr i Gent-Wevelgem, etapesejre i Polen og BinckBank, hvor han var for isoleret på finaledagen til at kunne forsvare førertrøjen og et flot Tour de France, hvor han pludselig kunne klatre bedre end nogensinde før), Søren Kragh Andersen (to etapesejre i Touren, tæt på samlet sejr i BinckBank Tour, men måtte se sig besejret af van der Poel efter en af årets bedste løbsdage). Og nåh ja, så vandt Kasper Asgreen Kuurne og Casper Pedersen Paris-Tours. Der skal meget til for at blive nomineret her (sorry Magnus).

- Årets løb(sdag)
10. etape af Giro d´Italia

I troede vel ikke, at jeg kunne skrive så lang en besked helt uden at nævne Sagan eller Valverde?

Bare rolig. Sagans etapesejr i Giroen var for mit vedkommende den bedste løbsdag i år. Jeg er med på, at det "bare" var en Giro-etape, men det var skrald på fra start til slut. Startende med Sagan og Ganna på eventyr i begyndelsen af etapen, herefter med en intens jagt mellem udbrud og Groupama i feltet, som til sidst knækkede helt. Bedst som man troede, udbruddet bare ville få lov at sejle hjem, samlede UAE og derefter NTT handsken op, og det betød, at Sagan pludselig skulle finde sine klatreben frem, som man ellers troede, han for længst havde smidt ud. Men det gjorde han så, og selvom Pello Bilbao var tæt på ham i bunden af den sidste stigning, og han havde været primus motor i udbruddet hele etapen igennem, kunne Sagan pludselig skrue tiden tilbage og køre lige så hurtigt op af den stigning som favoritterne. Og så var resten af turen hjem en formsag. Samlet set står den etapesejr for mig som en af Sagans mest imponerende præstationer, og den kom efter omkring 450 sejrsløse dage, da man mindst ventede, at han kunne hive sådan en kanin op af hatten. Det er klart den dag, jeg har været mest oppe at ringe over cykling i år, og jeg kunne ikke være mere ligeglad med Fuglsang, da han punkterede på sidste nedkørsel.

Men det er selvfølgelig også en lidt mere fri fortolkning af kategorien, der jo specifikt gik efter løb, og det kan en enkelt etape jo ikke kaldes.

Så, hvis jeg skal holde mig til bedste løb, vil jeg sige Strade Biance, selvom vi igen ikke fik lov at se det fra et tidspunkt, der yder løbet retfærdighed.

Jeg synes ikke, at nogen af monumenterne var decideret fabelagtige i år. I Flandern Rundt endte vi selvfølgelig med den fede duel mellem crossrytterne, men Alaphilippes styrt ødelagde lidt løbet, der blev meget statisk efterfølgende, hvor der ikke var nogen chance for, at det ikke ville ende med tomandsspurten. Liège var underholdende de sidste 20 kilometer og havde selvfølgelig en uforglemmelig afslutning.

Der var heller ingen af de tre Grand Tours, der var fantastiske i år, synes jeg. De havde bestemt alle deres højdepunkter, men Jumbo låste Touren og Vueltaen lidt for meget, og i Giroen trak det jo nok en anelse ned, at man sad med en fornemmelse af, at det ikke var sportens allerbedste ryttere, der duellerede om sejren (selvom watt-tallene viste en anden historie).

Honourable mentions til bedste løb(sdag): 18. etape af Giroen (over Stelvio), sidste etape af BinckBank Tour (med van der Poels psyko-solotur), 20. etape af Touren (selvfølgelig - Pogacars totalsmadring af Roglic), niende etape af Touren (Hirschis solotur, som Pogacar endte med at tyvstjæle).

Honourable mentions til bedste endagsløb: Gent-Wevelgem.

Honourable mentions til bedste etapeløb: Giroen vinder her, men Paris-Nice var også et fedt løb, som huskes som løbet, der ikke ville dø i en uge, hvor alt liv ellers gik i stå alle andre steder i Europa (bortset fra All England).
tobi
bruger
21. dec. 2020 18:19
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - 2 gange P.!

Jeg vil lige sige, at jeg ikke havde læst nogen af de andre brugeres svar, før jeg skrev mit, men det er lidt sjovt, hvor meget mit indlæg minder om UAB´s.
Mr_bum
bruger
21. dec. 2020 19:09
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - 2 gange P.!

Jeg vil gerne tilføje Mørkøv til listen over kandidater til årets hjælperytter.
Dette indlæg er blevet rettet 21. dec. 2020 19:09 af Mr_bum

Andet | Cykeltråden - Vilde Asgreen!

1 2 3 ... 2665 2666 2667 ... 2743 2744 2745 Vis alle sider