Luk

bold.snak

Andet | Cykeltråden - Asgreen!

1 2 3 ... 682 683 684 ... 2511 2512 2513 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
CBJ
bruger
22. okt. 2012 22:15
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - VM

@TR1986.

Jeg synes ikke det giver meget mening, at man siddestiller det de har gjort. Da Indurain kørte var doping almindelig accepteret blandt de der kendte til det, og en ukendt faktor for mange. At Indurain så dopede sig, og efterfølgende ikke har indrømmet det, er i min verden ualmindelig langt fra kategorisk at have nægtet det igennem hele ens aktive karriere i den grad Armstrong har gjort. At han så samtidig nu i mine øjne fremstår, som en der i den grad har gjort sit ypperste for at holde sig populær hos den almene befolkning, for at opretholde sin perfekte facade, samtidigt med at han tilsyneladene systematisk har organiseret doping for sine hjælpere på US Postal i en årrække, gør det da ikke stort bedre...

Men det er fint I ikke er enige. Som nævnt kan jeg ikke forstå den der "en snyder er en snyder". Jeg synes der er en verden til forskel på Armstrongs og Indurains snyderi.
Danmark: Vejle Boldklub og Aarhus Fremad
Spanien: Real Madrid
NFL: Miami Dolphins
TR1986
bruger
22. okt. 2012 22:23
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - VM

Hvis det er rigtigt at Armstrong har "fået andre til at tage doping", så synes jeg det er underligt at de personer ikke kom frem og sagde det med det samme. Det er altså voksne mennesker vi har at gøre med. Det virker underligt at Zabriskie, o.s.v. spiller ofre. Det er jo ikke fordi de har fået en pistol taget til hovedet, hvor der er blevet sagt, nu tager du det her doping. De har taget det af egen fri vilje.

Armstrong har netop været nødt til at fremstå mere uskyldig end resten af feltet, fordi han har cyklet i en tid hvor der har været større fokus på doping end da Indurain cyklede. Hvis Indurain havde cyklet med den kæmpe fokus på doping der har været i Armstrongs tid, så havde han nok også fremstået ekstra uskyldig.
S.S.C. Napoli
San Lorenzo De Almagro
F.C. København

https://youtu.be/sgDABBtm1TQ

Dette indlæg er blevet rettet 22. okt. 2012 22:27 af TR1986
Il_Preferito
bruger
22. okt. 2012 22:29
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - VM

Hvordan kan det nogensinde blive en undskyldning, at "doping var almindeligt accepteret", og at det var en ukendt faktor for mange? Så har han jo om muligt snydt endnu flere kolleger!

Indurain har benægtet, han har afvist, han har gjort det hele. Han stammer fra tiden, hvor EPO´en for alvor gjorde sit indtog, men hvor det endnu ikke var muligt(eller lovpligtigt)at teste i samme grad som nu.

Den eneste forskel(og den er, som nævnt for 50. gang nu, signifikant)er at Armstrong har opfordret/presset andre til at dope sig. Hvis man fraregner den del(det synes jeg ikke generelt man skal, men nu er det der vi er i diskussionen), så kan jeg simpelthen ikke forstå hvordan der kan være en verden til forskel på Armstrong og typer som Indurain og Merckx.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
fafner
bruger
22. okt. 2012 22:35
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - VM

Black Spider

Så vil jeg virkeligt gerne have, at du redegør for, hvor det ynkelige og hykleriske præcist fremkommer i mit indlæg. Jeg bliver voldsomt irriteret over sådanne påstande uden den mindste form for underbygning. Du lægger en masse ord i munden på mig og antager at vide, hvordan jeg stiller mig overfor andre store navne indenfor cyklesporten. At det var det, du tænkte, da du læste mit indlæg er et yderst dubiøst grundlag for dit indlæg.

Masquerading as a man with a reason. My charade is the event of the season. And if I claim to be a wise man, well it surely means that I don’t know.

All of you better duck. Because I\´m about to turn left, and I don\´t wanna smack you with my dick

Dette indlæg er blevet rettet 22. okt. 2012 22:36 af fafner
CBJ
bruger
22. okt. 2012 22:36
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - VM

"Hvis det er rigtigt at Armstrong har "fået andre til at tage doping", så synes jeg det er underligt at de personer ikke kom frem og sagde det med det samme. Det er altså voksne mennesker vi har at gøre med. Det virker underligt at Zabriskie, o.s.v. spiller ofre. Det er jo ikke fordi de har fået en pistol taget til hovedet, hvor der er blevet sagt, nu tager du det her doping. De har taget det af egen fri vilje."

Spørgsmålet er så lidt, hvad der er egen fri vilje. Selvfølgelig er den endelige beslutning deres egen. Men hvis de sagde nej, stod de måske til en fyreseddel, fra verdens bedste cykelhold. Og når de så efterfølgende skulle anklage Armstrong, var det måske nok liiiiiiidt deres ord mod en horde af verdens største cykelstjerner og cykelbosser. Ikke dermed sagt at det er det rette valg og okay at de tog doping. Men helt frivilligt ved jeg nu ikke om jeg synes det var, hvis alternativet måske nærmest har været at ødelægge hele sin egen karriere. Det er da i hvert fald noget af et valg man skal tage der.

"Den eneste forskel(og den er, som nævnt for 50. gang nu, signifikant)er at Armstrong har opfordret/presset andre til at dope sig. Hvis man fraregner den del(det synes jeg ikke generelt man skal, men nu er det der vi er i diskussionen), så kan jeg simpelthen ikke forstå hvordan der kan være en verden til forskel på Armstrong og typer som Indurain og Merckx."

Og så har vi vidst igen slået fast, at det er der vi er grundlæggende uenige...

Godnat...
Danmark: Vejle Boldklub og Aarhus Fremad
Spanien: Real Madrid
NFL: Miami Dolphins

Dette indlæg er blevet rettet 22. okt. 2012 22:38 af CBJ
TR1986
bruger
22. okt. 2012 22:43
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - VM

Men helt frivilligt ved jeg nu ikke om jeg synes det var, hvis alternativet måske nærmest har været at ødelægge hele sin egen karriere. Det er da i hvert fald noget af et valg man skal tage der.


Ødelægge deres karriere ligefrem, fordi de kunne have afsløret doping? Næppe.
S.S.C. Napoli
San Lorenzo De Almagro
F.C. København

https://youtu.be/sgDABBtm1TQ
CBJ
bruger
22. okt. 2012 22:45
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - VM

Du skal dælme da stille med noget af nogle beviser for at overbevise nogen om, at Armstrong og hans 20 andre kolleger lyver, og at du har ret. Jeg tvivler på at han har ladet folk filme sig med en nål i armen...

Nu går jeg altså i seng. For alvor...
Danmark: Vejle Boldklub og Aarhus Fremad
Spanien: Real Madrid
NFL: Miami Dolphins

Dette indlæg er blevet rettet 22. okt. 2012 22:49 af CBJ
TR1986
bruger
22. okt. 2012 22:48
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - VM

Hvem er det du mener der har ødelagt sin karierre, efter de har afsløret doping? Jeg er bare nysgerrig.

Men sov godt hvis du vil i seng, så kan du bare svare imorgen:-)
S.S.C. Napoli
San Lorenzo De Almagro
F.C. København

https://youtu.be/sgDABBtm1TQ
CBJ
bruger
22. okt. 2012 22:50
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - VM

Jeg rettede mit indlæg, da jeg nåede frem til, at det statement måske var noget jeg trods alt ikke helt kunne bevise med Hard Evidence! :-)

Men du kan f.eks. prøve at spørge Rolf Aldag hvor mange venner han har tilbage i cykelsporten... Han fik så først sine fjenner efter hans karriere var ovre.

Men altså hvis man kan bevise sin påstand, så er alt da nok fint. Men jeg tror ikke det er så skide nemt. Det bliver som sagt nok lidt ens eget ord mod 20 andres.

Min pointe var bare, at jeg ikke er sikker på, at det helt er så nemt bare at sige nej, som du forsøgte at gøre det til.
Danmark: Vejle Boldklub og Aarhus Fremad
Spanien: Real Madrid
NFL: Miami Dolphins

Dette indlæg er blevet rettet 22. okt. 2012 22:53 af CBJ
Black Spider
bruger
22. okt. 2012 22:53
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - VM

Jeg vil gerne medgive, at Armstrong måske nok har været mere systematisk og kynisk i sin anvendelse af doping, men ultimativt er det jo samme tilgang, som må antages at have været anvendt af alle de store ryttere. Indurain er en fabelagtig Tour-legende. Armstrong er nu slettet fra historiebøgerne. Ingen af dem blev dømt efter en positiv test.

Og hvis USADA var gået lige så hårdt til samtlige, der måske havde en eller anden form for insider-viden om Indurain, så ville de jo nok også have kunnet koge en lige så god historie sammen. Jeg mindes at have set en video på YT, hvor Indurain kørte Pantani fuldstændigt i smadder på en stigning, og det med samme ansigtsudtryk som om han er ude på en søndagscykeltur til bageren efter rundstykker. Hvis du tror på, at Indurain gjorde det uden ekstra vitamintilskud, såeh...

Og alligevel er Indurain en helt mens Armstrong nu er en ikke-entitet i cykelsportssammenhæng. Det er altså en anelse hyklerisk i mine øjne, for nu at sige det diplomatisk.

Om ikke andet, så bare på grund af den samtid de gjorde det i.

I Indurains æra brugte man doping. I tiden lige efter Indurain brugte man doping. I Armstrongs tid brugte man doping. Hvad er så forskelligt ved deres samtider? At myndighederne og pressen efter 98 havde mere fokus på doping? At det blev vigtigere at kalde sig "ren"? Det ændrer vel ikke på så meget?

Jeg kan ikke se, hvorfor Armstrongs dopingmisbrug er hverken værre eller bedre end det, som andre store ryttere har haft før ham. At Armstrong så muligvis er et større røvhul kan jeg ikke afvise, og er han dopingbagmand, så trækker det selvfølgelig heller ikke op, men gør alt det ultimativt nogen forskel for, hvordan vi skal betragte den bedste etapeløbsrytter i slutningen af 90´erne og starten af 00´erne? Faktum er, at Armstrong vandt over nogle meget gode (og antageligt meget dopede) konkurrenter. Og han vandt Touren syv gange, og lige som mange andre Tour-vindere brugte han doping.

Hvis UCI eller andre ønsker at kræve premiepengene tilbage inden for forældelsesfristens grænser, så synes jeg, at det langt hen ad vejen er fair nok. Men at omskrive resultaterne virker latterligt teatralsk og gennemført hyklerisk, når man nu har accepteret så mange andre dopingsynderes resultater. Men i de tilfælde lukker alle myndighederne øjnene, og lader som om, de ikke var dopede, for de blev jo aldrig testet positive. Og det er Armstrong så ret beset heller ikke blevet.

Den korte udgave er vel, at jeg ikke bryder mig om, at man dømmer en enkelt rytter efter en fuldstændigt anderledes standard, som INGEN af de andre legender ville have kunnet overleve, og så pludselig hænger denne ene cykelrytter ud som værende en snyder, alt imens alle de andre forbliver heltefigurer.

Andet | Cykeltråden - Asgreen!

1 2 3 ... 682 683 684 ... 2511 2512 2513 Vis alle sider