Luk

bold.snak

Andet | Cykeltråden - Nedtælling til Touren!

1 2 3 ... 794 795 796 ... 2313 2314 2315 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
UdAfBusken
bruger
23. sep. 2013 18:14
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Nedtælling til VM

Jeg tvivler stærkt på at Ewan kan sidde med på en så hård rute. Ja, han har vist god form på det seneste, og har før vist evnen til at sidde med i kuperet terræn, men jeg tror at det bliver en for stor mundfuld.
SotD
bruger
24. sep. 2013 08:28
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Nedtælling til VM

Tak for hjælpen i går Repos. Det var super lige at kunne følge lidt med undervejs.

Jeg er helt vild med Yoann Paillots resultat, og selvfølgelig også super flot af Lasse. Howson er der vidst ikke så meget at sige til.
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold
Il_Preferito
bruger
24. sep. 2013 10:38
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Nedtælling til VM

Damien Howson er et gigantisk tempotalent, og man kan vel allerede nu spekulere i at hans 2014-kontrakt med GreenEdge kan betyde at de vinder VM næste år. Især fordi OPQS mister Chavanel til IAM.

Hvis vi skal kigge lidt på i morgen, så har de fleste vel 3 ret suveræne favoritter.

Jeg tror dog personligt kun på 2 af dem. Alle meldinger går på at Cancellara satser benhårdt på linjeløbet søndag, og ydermere er han den eneste der planlægger at køre alle 3 events - Hvis han tør/kan gå så dybt som det kræves på onsdag, kommer det lidt bag på mig.

Jeg synes umiddelbart det er meget lige mellem Tony Martin og Bradley Wiggins. De har begge vundet en pæn del af enkeltstarterne i år - Wiggins satte Cancellera og Phinney på plads undervejs i Polen Rundt, og Tony Martin kørte den hurtigste TT i Tourens historie i år.

Jeg er ikke så bekymret for at Tony Martin tabte ret klart til Cancellera i Vueltaen. Ruten passede Cancellara meget bedre, især nu hvor han har haft så stor fokus på at forbedre sig opad - netop med henblik på linjeløbet.

Wiggins har taget mellem 6 og 8kg på, og vil fremover udelukkende fokusere på at være tempospecialist, forlyder det.

Jeg tror det bliver tæt mellem de to, og det er umiddelbart svært at forudse hvem der vinder. Jeg går dog nok med Tony Martin, primært fordi han leverede i holdløbet, og selv mener han er på mindst ligeså højt niveau som undervejs i Touren. Dernæst har han også fordel af at kunne få samtlige tider undervejs, og agere efter dem.

Med hensyn til 3. pladsen er det åbent, hvis man, som mig, ikke tror på Cancellera. Chavanel kører en god enkeltstart, og så ud til at være stærk i holdløbet. Malori er på hjemmebane, og forbedrer sig fra år til år. Taylor Phinney har ikke gjort meget væsen af sig på TT´s i år, men han har to store fordele: 1. Han bor i området, og har jævnligt trænet på over halvdelen af ruten, så vidt jeg kan forstå. Derudover kører han lige før Wiggins, og med kun 1.30 mellem rytterne, forventer jeg han bliver hentet - Det kan gøre forskellen fra 3-5. Hollænderne De Gendt og Westra fortjener vel også at blive nævnt, men De Gendt er eftersigende i elendig form, og Westra kører usandsynligt tidligt på dagen.

Mit gæt bliver:
1. Tony Martin
2. Bradley Wiggins
3. Taylor Phinney
I don’t believe that anyone will match Rafa’s record of winning ten Roland Garros titles; that is the greatest individual performance in the sport because it is the hardest tournament to win.

Dette indlæg er blevet rettet 24. sep. 2013 10:42 af Il_Preferito
SotD
bruger
24. sep. 2013 11:13
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Nedtælling til VM

Jeg har ikke nærstuderet ruten. Ligger det i et område hvor vejret kan spille drastisk ind, og er der meldinger om store udsving i vind og vejr i løbet af i morgen?

For det har jo før skabt store udsving på tiderne først og sidst på dagen...

Jeg er dog uenig med dig fsva. Cancellara. Jeg tror ikke på, at han stiller op hvis han ikke har tænkt sig at give den alt hvad han har. Han bør få medalje på en VM rute. Ellers har jeg samme favoritter som dig. Tony Martin bør stå øverst når sidste mand krydser linjen.

Hvad kan Ritchie Porte, Jeremy Roy og Patrick Gretsch gøre på sådan en rute?

Derudover glæder jeg mig, især efter at have set Moon Rider, til at se Quaade på den store scene. Jeg ved godt, at han ikke kan levere et top resultat, men det ville glæde mig voldsomt, hvis han kunne klemme sig ind i top 15.
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold
Il_Preferito
bruger
24. sep. 2013 12:34
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Nedtælling til VM

Vejret bliver ikke en faktor i morgen. Der er, så vidt jeg ved, meldt fint vejr og ikke specielt skiftende vind. Søndag er derimod en anden historie.

Jeg tror ikke på Cancellara vil(og jeg tror egentligt heller ikke han kan), men det vil jo vise sig. Det er et stort sats at gå så dybt som der skal til på så lang en rute, hvis man vil vinde et linjeløb på 270km få dage efter.

Jeg tvivler på Porte kan gøre sig forhåbninger om ret meget mere end top 10. Den er(for)lang, og den er flad - Ikke Portes livret, når konkurrenterne er så stærke. Gretsch kører for tidligt til at han får specielt meget ud af det, tror jeg. Roy aner jeg intet om, men franskmændende dominerer jo indtil videre TT-omgangene.

Det bliver mellem de 3 jeg listede før + Chavanel.

Kriegbaum har i øvrigt lige taget sølv hos juniorerne, så målsætningen om 2 medaljer er allerede i hus. Dejligt.
I don’t believe that anyone will match Rafa’s record of winning ten Roland Garros titles; that is the greatest individual performance in the sport because it is the hardest tournament to win.
Hicks
bruger
24. sep. 2013 13:12
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Nedtælling til VM

Smukt. Målsætningen er i hus allerede på andendagen. Perfekt Af Kriegbaum og oprejsning for et skuffende EM. Jeg mener stadig vi har gode medaljemuligheder på fredag og lørdag (køres u19 stadig lørdag formiddag?). Ruten kunne selvfølgelig ligge bedre til Mads Pedersen (selvom han ikke er helt ueffen på mindre stigninger), men folk med mere kontakt til ungdomsryttere end mig, har fortalt mig at hans form er opadgående og han er sulten. Kommer han hjem med forreste gruppe vinder han.

I U23 mener jeg også vores muligheder er rimelige. Yates brødrene er naturligvis vildt skarpe, hvad vi så i L´Avenir, men vi så også at vores trekløver Valgren, Haugaard og Cort var velkørende (især Valgren og Haugaard virkede særdeles stærke), så jeg tror der er mere i posen til os.
None of them knew they were robots!
Hicks
bruger
24. sep. 2013 15:28
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Nedtælling til VM

Nu ved jeg ikke så meget om kvindecykling, men hold da kæft Langvad. Endnu en medalje på vej?
None of them knew they were robots!
Il_Preferito
bruger
24. sep. 2013 16:36
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Nedtælling til VM

Desværre ikke, kan jeg se.

Jeg aner også meget lidt om kvindecykling, så det var rimelig fornuftigt for min pengepung at favoritterne leverede. Godt man kan stole på kvinder.
I don’t believe that anyone will match Rafa’s record of winning ten Roland Garros titles; that is the greatest individual performance in the sport because it is the hardest tournament to win.
Hicks
bruger
25. sep. 2013 06:47
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Nedtælling til VM

Ja det var bittert. Men flot kun at misse podiet med 11 sekunder i sin første store enkeltstart.
None of them knew they were robots!
Il_Preferito
bruger
25. sep. 2013 14:51
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Nedtælling til VM

Mens vi venter på TT´en for alvor kommer i gang, kan vi lige tage et par nyheder/rygter:

Samuel Sanchez skal eftersigende til Saxo Bank, hvor han har fået kontrakt næste år. Ambitiøst, men også lidt tvivlsomt, når man endnu ikke har fundet en sponsor til at tage over for Tinkoff. Selvom det er sent i "vinduet", så er han næppe helt billig.

SKY har eftersigende samlet Mikel Nieve OG Kriftoff Vandewalle op. Sidstnævnte lugter af en større satsning på VM i holdløb fremover.
I don’t believe that anyone will match Rafa’s record of winning ten Roland Garros titles; that is the greatest individual performance in the sport because it is the hardest tournament to win.

Andet | Cykeltråden - Nedtælling til Touren!

1 2 3 ... 794 795 796 ... 2313 2314 2315 Vis alle sider