Luk

bold.snak

Andet | Cykeltråden - Asgreen!

1 2 3 ... 883 884 885 ... 2511 2512 2513 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Il_Preferito
bruger
31. maj 2014 18:34
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Giroen

Jeg synes heller ikke det er videre usympatisk - som sagt, jeg havde også selv gjort det.

Men jeg synes heller ikke Quintana lavede noget usympatisk i tirsdags. Og jeg synes begge tilfælde har et element som rytterne ikke har kontrol over, så derfor kan jeg ikke se hvorfor de skulle være så forskellige, som det ellers lyder til de skal være.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Il_Preferito
bruger
1. juni 2014 18:22
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Giroen

Flot spurtsejr til Luka Mezgec på Giroens sidste etape. Hans antrit de sidste 75m er der ikke ret mange i verden der kan matche.

Inspireret af PL-tråden(og af mangel på bedre at tage mig til), har jeg bestemt mig for at dele lidt karakterer ud til top 10. Vi kører med den gamle skala.

Nr. 10 - Robert Kiserlovski: 8
Over et kvarter efter Quintana, og reelt kun 3. violin på Treks mandskab. Gjorde sig reelt mest bemærket da han klagede sig efter Stelvio-etapen, men har kørt en solid Giro, uden at bevæge sig meget over det jævne.

Nr. 9 - Ryder Hesjedal: 9
Baseret på forventninger, bliver det et 9-tal til canadieren, der efter en bestemt bogudgivelse, er styrtdykket i niveau. Kom til Giroen for at være hjælper for Dan Martin, men endte med at køre et flot løb, der reelt først sluttede rigtigt på bjergenkeltstarten. Uden uheldet på holdkørslen og bjergenkeltstarten, tror jeg han havde kørt top 5.

Nr. 8 - Cadel Evans: 5
En hård karakter til så gammel en mand, men forventninger var noget højere end en 8. plads, især efter en mere eller mindre perfekt optakt til Giroen. Lever højt på sin placeringsevne og fightervilje, og der er ikke meget andet tilbage. Skuffende Giro.

Nr. 7 - Wilco Kelderman: 8
Hollænderen kom for at køre top 10, leverede præcis det, og har i processen imponeret i flere omgange. Fik reelt først den berygtede "dårlige dag" på bjergenkeltstarten, men kunne så omvendt heller ikke have valgt en værre dag. Han kunne nok ikke have gjort det meget bedre, og han bliver rigtig spændende fremover.

Nr. 6 - Rafal Majka: 8
Endnu en stærk Giro-præstation af den unge polak, der indtil bjergenkeltstarten var blevet vekslet til 9 eller måske endda 10. Rendte ind i et lille maveonde, og blev så blæst væk i kampen om podiet(der ellers ret hurtigt blev et erklæret mål). Har haft en stærkt hold med sig, og ser ud til at have taget et skridt i den rigtige retning, også selvom han "kun" lige forbedrer sidste års placering. Mangler dog virkelig noget pondus i sine angreb, før man tør tro på en GT-sejr.

Nr. 5 - Domenico Pozzovivo: 6
Den lille økonom har efter min bedste overbevisning skuffet, og fortjener vel reelt kun at bestå, når man tænker på ruteplanlægningen og hvor stærkt AG2R-holdet viste sig at være. Han har selvfølgelig været ramt af en mild omgang bronkitis, men der er ingen undskyldning for at gøre sig så lidt bemærket, og forsøge sig så lidt, som han reelt gjorde. Det er hans bedste GT-resultat til dato, men det burde have været en podieplacering.

Nr. 4 - Pierre Rolland: 10
Efter min mening den næststørste overraskelse i årets Giro. Pierre Rolland og Europcar har - modsat deres franske kolleger fra AG2R - forsøgt at animere løbet, har turdet angribe, og er blevet bedre og bedre. Hvis nogen havde fortalt mig at Rolland ville blive nr. 4 samlet, havde jeg bedt dem hilse til mentalundersøgelse. Havde han vundet en etape havde det været en 11´er.

Nr. 3 - Fabio Aru: 13
Intet mindre end en fantastisk præstation fra den unge italiener. Kom som hjælperytter for Michele Scarponi, der viste sig at være helt elendigt forberedt, og i stedet samlede unge Aru handsken op, hvilket resulterede i en flot etapesejr og et billede af en rytter der reelt var den eneste der kunne true Quintana, når bjergene blev skrappe.

Nr. 2 - Rigoberto Uran: 9
Forsvarede sin 2. plads, tog en etapesejr i processen, og var retfærdigvis næstbedste mand. Det trækker ned at han fremstod handlingslammet i flere omgange, og selvfølgelig især på Stelvio-etapen. Mangler, som Majka, pondus når konkurrenterne skal rystes.

Nr. 1 - Nairo Quintana: 10
2 etapesejre og en samlet sejr, og alligevel kun 10? Det hænger primært sammen med at han reelt "bare" gjorde hvad vi allesammen havde regnet med, når ruten så ud som den gjorde. Var syg i løbet af første uge, og skal være glad for at strabadserne ikke var værre, og at konkurrenterne ikke forsøgte at ødelægge det helt for ham. Stelvio-gate vil ødelægge det for nogen - jeg er ikke en af dem - men den lille columbianer var bare bedre end alle sine konkurrenter, og hvis man fortsætter med at ligge lag på hans enkeltstart, bliver han en rigtig kedelig fyr de næste 7-10 år.

Det har været en virkelig god Giro, der desværre snavses lidt til af arrangørernes mangler. Dårlig tidstagning, tv-produktionen har igen været under par, flere af sprinterafgørelserne har været helt uforsvarligt skruet sammen og så selvfølgelig Stelvio-episoden, hvor etapen reelt skulle have været aflyst.

Bare rolig, der er kun en uge til Dauphine.

Og tak for spil i Giro-manager!
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
toyota.22222@hotmail.com
svar
anmeld
Indlægget er slettet af en moderator
DanishBhoy
bruger
5. juni 2014 21:02
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Giroen

Tinkov klar til at købe hele verden

http://ekstrabladet.dk/s…2300270.ece
Is it cold in his shadow?
SotD
bruger
5. juni 2014 21:49
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Giroen

Udover Sagan, så virker det dog til at det er hjælperyttere han vil købe, så budgettet bliver måske ikke så koloenormt alligevel. Han vil sågar købe hjælpere til Majka, hvilket jo ellers ikke giver den store mening lige her og nu. Man skal jo passe på med ikke, at købe ryttere som er bedre end Majka, hvis de ikke skal forvente at køre deres egen chance. Og som nr. 6-7 stykker i Giroen er der immervæk en godt portion ryttere der er bedre - Så det er næppe øverste hylde man henter ryttere fra udover selvfølgelig Sagan, og nu ser jeg at der også snakkes EBH.
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold
Il_Preferito
bruger
5. juni 2014 22:56
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Giroen

Standard vanvidsudmelding fra Crazy Oleg. "Vi køber alt der ikke har kontrakt".

Sagan tror jeg der er gode muligheder for, i hvert fald indtil Alonsos hold samler momentum og får præsenteret de første rigtig tunge signings. Spørgsmålet er så om han vil finde sig i at spille 2. violin for Contador i TdF. Men ok, støtten kan nærmest ikke blive ringere end på World Tourens måske dårligste hold.

Edvald Boasson Hagen ser jeg ikke det store lys i længere, og der er en grund til at SKY ikke kæmper med næb og klør for at forlænge hans kontrakt - Han er ganske simpelt ikke sin urimeligt høje hyre værd. Hvis han bliver indkøbt til klassikerholdet - f.eks. som erstatning for Matti, som jeg tror ryger - vil det ikke rigtigt flytte noget i forhold til netop Matti og Bennati.

At jeg så er ok sikker på at EBH allerede er langt i samtalerne med BMC, er en anden sag.

I øvrigt ret enig omkring Majka. Fint nok at købe hjælpere til ham, men vælger man fra den bombastiske hylde Tinkov peger på, så bliver det hurtigt fyre der kan tage kampen op med Majka, fremfor blot at hjælpe ham. Jeg er dog stadig sikker på at han om et år eller to, har kørt podie i Giroen eller Vueltaen.

Basso tror jeg man allerede har givet håndslag på en 2-årig aftale, og hvis Tinkov er så vanvittig som han giver udtryk for, så lad mig minde om at Kelderman, Tejay van Garderen og Adrew Talansky eftersigende allesammen har kontraktudløb efter i år.

Og at Geraint Thomas og Bradley Wiggins med sikkerhed har. Det er bare at komme i gang med checkhæftet.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
UdAfBusken
bruger
6. juni 2014 08:30
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Giroen

Van Garderen har vist lovende takter opad i denne sæson, det bliver spændende at se hvad han kan i Touren. Han kunne være meget interessant for Tinkov.
Rivaldo07
bruger
6. juni 2014 08:48
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Giroen

Riis måtte for min skyld gerne hente Geraint Thomas, hvis han lige kunne lære ham at sidde på cyklen. Den Sky-rytter jeg helst ser hos Riis (eller bare et andet hold end Sky), er dog Dombrowski. Der var så meget talent i ham før han blev professionel, men hos Sky har han slet ikke fået det til at fungere, og i denne sæson har han været plaget af skader. Lad ham komme videre, så han kan udvikle sig.

Det samme kan siges om Andrea Guardini hos Astana. Han har da slet ikke fået chancen efter skiftet, og det ender vel med at blive anden sæson i træk, hvor han stiller til start i lige præcis 0 Grand Tours. Helt optimalt fik Giant-Shimano lige lov til at arbejde med ham, men mere realistisk ender han nok på et italiensk hold og bliver anonym som Ferrari. Han har ellers en topfart, som meget få kan matche overhovedet.
SotD
bruger
6. juni 2014 09:29
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Giroen

Jeg er også Geraint Thomas sucker, men om jeg nødvendigvis gerne vil se ham i en Saxo trøje ved jeg snart ikke. Min antipati for holdet vokser langsomt, og er ikke blevet mindre efter Tinkov har overtaget magten. Han er et helt igennem dårligt menneske, og har ingen problemer med at flashe det offentligt.

Jeg har altid haft en svag side for Liquigas, men det er godt nok en flad omgang de leverer for tiden. Man kan selvfølgelig håbe, at de får stablet noget ekstraordinært på benene til Tour´en, men jeg tvivler.
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold
Il_Preferito
bruger
6. juni 2014 10:47
svar
anmeld

Sv: Cykeltråden - Giroen

Dombrowski er 2. års prof, så skal vi ikke lige vente lidt med afskrive ham og hans udvikling?

G er lidt en sjov historie, og jeg tror personligt det ville være farligt for ham at skifte væk fra SKY - og jeg tror egentligt også kun det er hans 2. prioritet. Hvis EBH rejser, som han gør med 99% sikkerhed, så står Geraint Thomas til at blive kaptajn i brostensklassikerne(måske delt med Ian Stannard), og det er vist det han reelt gerne vil.

Hvis han skifter til Tinkoff-Saxo, er det lidt samme historie som en EBH-transfer til samme sted - En der ikke rigtigt flytter noget i forhold til Matti og Bennati.

Dagens helt store nyhed er i øvrigt at Bradley Wiggins et par steder(L´equipe og BBC)har fortalt at han med stor sandsynlighed ikke kommer med til Touren. Jeg kan finde for og imod, i forhold til hans deltagelse, men når de bedste argumenter i "for"-kassen er PR-baserede, så virker det som den rigtige beslutning fra holdets side.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.

Andet | Cykeltråden - Asgreen!

1 2 3 ... 883 884 885 ... 2511 2512 2513 Vis alle sider