Luk
LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

bold.snak

Andet | respektable restauranter

1 2 3 ... 132 133 134 ... 316 317 318 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Sophus Krølben
bruger
4. nov. 2012 14:46
svar
anmeld

Sv: respektable restauranter

Opfølgning på forespørgslen fra foregående side: Vi endte med Da Claudio på Frederiksberg, hvilket var en overvejende positiv oplevelse.

Kæresten fik månedens menu (3 retter), mens jeg selv snuppede 2 retter fra kortet. De to forretter (hhv. "havbars-timbale fyldt med spinat dampet i hvidvin og serveret med græskar creme" og "Folie pasta kurve med kæmperejer sauteret I hvidvin hvidløg og cherry tomat") både smagte og så fremragende ud. Herefter gik det så småt ned ad bakke. Det stegte fasanbryst med vindruesauce var igen fremragende, smag såvel som servering, mens min båndpasta med oksemørbrad, trøfler og karljohan cremesauce smagte fortræffeligt, men som på tallerkenen desværre lignede lort (bogstaveligt talt). Desserten, chokolade panna cotta, var fint anrettet, men smagte desværre alt for meget af kakaopulver, og alt for lidt af noget som helst andet, endsige chokolade.

Betjeningen var glimrende, og selvom der var godt fyldt i restauranten (og de to italienske herrer havde travlt med at nå rundt til alle), var der fortsat smil og fuld opmærksomhed når de var forbi ens bord, ligesom ventetiden på servering var lige tilpas.

Alt i alt et udmærket besøg hos et solidt sted, med rigtig god mad og betjening for pengene (750,- for ovenstående plus to glas vin til hver), men hvor dessert samt anretning af pastaret trækker ned.
Aaahhh banter

Dette indlæg er blevet rettet 4. nov. 2012 14:47 af Sophus Krølben
pharzon
bruger
21. nov. 2012 17:37
svar
anmeld

Sv: respektable restauranter

Kære bold.dk gourmander.

Jeg har tænkt mig at invitere kæresten på en rigtig god frokost i det nye år. Altså, sådan rigtig god.

Jeg står lidt mellem Geranium, som jeg har hørt så meget godt om, og Søllerød Kro. Problemet med Geranium er lidt, at jeg er bange for, at hun måske i sidste ende ikke er så vild med et så eksperimentelt køkken. Hun var eksempelvis ikke imponeret over Relæ, der vel - niveauet aside - har lidt samme type køkken. Søllerød Kro har også fordelen, at man kan selv kan vælge et antal retter og dermed sikre sig, at man kan lide det hele - hvilket er lidt en fordel til den pris.

Omvendt skulle Geranium også bare være top-top-klasse.

Hvad ville I foreslå? Andre forslag modtages også gerne.
Og husk, at der er tale om frokost, ikke middag.

EDIT. Jeg har også hørt meget godt om Radio. Nogen der har prøvet den? Til frokost?
"Det er ikke alderen, der gør det. Derimod nok: den skolede hensynsløshed, når man betragter livets realiteter, og evnen til at bære dem og i sit indre at være dem voksen."

Dette indlæg er blevet rettet 21. nov. 2012 18:00 af pharzon
Centofanti
bruger
21. nov. 2012 18:25
svar
anmeld

Sv: respektable restauranter

Kadeau åbner til frokost i det nye år.

Men jeg er også biased.
Altså det kommer jo også an på om det skal være hyggeligt/romantisk. Det synes jeg på en eller anden måde, at det sjældent det er når man er på top-gastronomi.
pharzon
bruger
21. nov. 2012 18:27
svar
anmeld

Sv: respektable restauranter

Gør de det? Spændende! Jeg havde nemlig overvejet Kadeau, men droppet dem igen, da jeg så, at de ikke tilbød frokost. Ved du, hvornår man kan begynde at reservere?

Ift. hygge og romantik er Søllerød Kro vel stadig et godt bud. Eller hvad?
"Det er ikke alderen, der gør det. Derimod nok: den skolede hensynsløshed, når man betragter livets realiteter, og evnen til at bære dem og i sit indre at være dem voksen."
Centofanti
bruger
21. nov. 2012 18:30
svar
anmeld

Sv: respektable restauranter

Så vidt jeg er orienteret.

Smid dem evt en mail. De er søde.

Søllerød er naturligvis hyggeligt. Men det er også bare i Holte.
pharzon
bruger
21. nov. 2012 18:47
svar
anmeld

Sv: respektable restauranter

Det vil jeg gøre. Tak Cento!
"Det er ikke alderen, der gør det. Derimod nok: den skolede hensynsløshed, når man betragter livets realiteter, og evnen til at bære dem og i sit indre at være dem voksen."
Jussi
bruger
29. nov. 2012 22:33
svar
anmeld

Sv: respektable restauranter

Endnu en gang BarVin. 11 mennesker og det håndterede de til perfektion.

Jeg er sgu lidt forelsket i det sted. Også det, at de jonglerer lystigt mellem natur- og konventionelle vine uden at parere ordre til Rudolf Steiner. Respekt.

Vi fik brandade af torsk (Alexandre Bain, Pierre Preciieuse - det er altså genial Sauvignon), svinekæbe med hvad angår konsistens perfekt tilberedte henholdsvis rødbeder, kartofler, jordskokker med skræl (Bourgueil og dejligt stram Cairanne til).

Jeg har ikke den sødeste tand, men æbletrifli med æbler med bid i var dejlig.

Jeg har skrevet det før, men gør det gerne igen - det er mad som du laver hjemme i køkkenet plus 20% håndværk og råvarer.

Anbefalet. Igen.

Vi skal huske på, at Danmark er en stor fodboldnation, men et lille land

Artikelfilter

MC89: Viktor Fischer har aldrig været omtalt som et enormt talent udenfor Danmark
Seifert
bruger
29. nov. 2012 23:17
svar
anmeld

Sv: respektable restauranter

Forstår ikke den med at parerer ordre til Rudolf Steiner ?
Jussi
bruger
29. nov. 2012 23:37
svar
anmeld

Sv: respektable restauranter

Naturvinsentusiaster laver vel vin efter Rudolf Steinske principper?

Jeg drikker mig igennem Pontus´ bog pt, men kan tage fejl ... Det med månen og at det smuldrede kisel-vand skal røres korrekt for ikke at danne ´kaos´, tja ...
Vi skal huske på, at Danmark er en stor fodboldnation, men et lille land

Artikelfilter

MC89: Viktor Fischer har aldrig været omtalt som et enormt talent udenfor Danmark
Matias
bruger
29. nov. 2012 23:54
svar
anmeld

Sv: respektable restauranter

Jeg drikker mig bare igennem min samling for tiden. De kan ret hurtigt få ben at gå på, de flasker, når man først kommer i gang.
¯\_(ツ)_/¯

Andet | respektable restauranter

1 2 3 ... 132 133 134 ... 316 317 318 Vis alle sider