Luk
LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

bold.snak

Andet | respektable restauranter

1 2 3 ... 59 60 61 ... 316 317 318 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Seifert
bruger
10. aug. 2011 08:45
svar
anmeld

Sv: respektable restauranter

Politikens ATS:

Kokkehuerne..
KOKKEHUERNE
v/Den kræsne madanmelder

Man må spørge sig selv, med hvilken ret Restaurant Rovskiderkroen tillader sig at forlange 378 kr. for et måltid, der indeholder flere af de ting, jeg ikke kan fordrage. Jeg nævner i flæng løg, tomater, champignon, slikasparges og bladselleri. Føj, siger jeg bare.

Udsigten over Kattegat fejler til gengæld ikke noget, men hvad hjælper det, når maden er dårlig og betjeningen elendig.

Jeg udbad mig således en flaske Dom Perignon Oenotheque 1996 til min søn, som har fået smag for denne liflige drik efter sin konfirmation i foråret. Men den uforskammede tjener nægtede at servere for min søn, selv om jeg forklarede ham, at han er 22 år, og at det i øvrigt ifølge dansk lovgivning er tilladt at drikke alkohol, når man er konfirmeret.

På den baggrund kan det ikke blive til mere end en halv kokkehue, og jeg må på det kraftigste fraråde alle at besøge dette elendige etablissement.

Vi er efterfølgende blevet gjort opmærksom på, at der i Danmark ikke må serveres alkohol til unge under 18 år, ligesom retten til 378 kr. ikke indeholdt nogle af de nævnte grøntsager og i øvrigt kostede 225 kroner. Kroejeren har desuden oplyst os om, at der ikke er udsigt til Kattegat, men til Øresund.

Chefredaktionen har på denne baggrund taget en alvorlig samtale med vor madanmelder og besluttet, at der i forbindelse med alle fremtidige restaurantbesøg over et vist niveau altid skal deltage en repræsentant for ledelsen, som også skal have indflydelse på, hvilke restauranter der besøges, og hvilke vine der drikkes.
Chefredaktionen
Sir_Cumcised
Moderator
17. aug. 2011 14:05
svar
anmeld

Sv: respektable restauranter

Har lige bestilt 6 billetter til det her:

http://madbillet.dk/show…-p-numer-64

Meget fornuftig pris. Ses vi?
Jussi
bruger
17. aug. 2011 16:59
svar
anmeld

Sv: respektable restauranter

Labert.

2 billetter napper jeg.

Det ser virkelig fint ud, og prisen ligeså.
Vi skal huske på, at Danmark er en stor fodboldnation, men et lille land

Artikelfilter

MC89: Viktor Fischer har aldrig været omtalt som et enormt talent udenfor Danmark
Seifert
bruger
17. aug. 2011 18:14
svar
anmeld

Sv: respektable restauranter

Altså maden ser da lækker ud.

Men champagnerne er håbløse og de stille vine upersonlige og ligegyldige.

Jeg nappede hellere 4 retter og et par glas vin på Enomania.
Sir_Cumcised
Moderator
17. aug. 2011 18:36
svar
anmeld

Sv: respektable restauranter

overraskende ;)
Centofanti
bruger
17. aug. 2011 19:20
svar
anmeld

Sv: respektable restauranter

Hvad er forskellen på en personlig vin og en ikke-personlig vin.

jeg er simpelthen nødt til at spørge for definitionens skyld.
Seifert
bruger
17. aug. 2011 20:21
svar
anmeld

Sv: respektable restauranter

Nu skal jeg ikke fastlægge en defination, for det rækker evnerne og min viden ikke til.

For mig er Cloudy Bay upersonlige vine da de siden vingården blev opkøbt af LVMH (Louis Vuitton Möet Hennessy) virker til at have tilstræbt et markant bredere publikum. Dvs. Marlboroughs terroir er blevet udvasket i vinene for en mere smooth og letforståelig stil. Vinene virker designede.

Vin må gerne have lidt kant og når vi er oppe i et vidst prisleje, så foretrækker jeg vine (især Pinot Noir) der viser hvor de kommer fra.

Vine uden personlighed kan sagtens smage godt og have høj drikkeglæde. Men ofte er de glemt næste dag.

P.s Cloudy Bays Chardonnay fra midten af 90´erne lagrede ret godt. De nye årgange er døde efter 3-4 år.
Centofanti
bruger
17. aug. 2011 20:48
svar
anmeld

Sv: respektable restauranter

Men er det ikke alt det omkringliggende i produktet som så gør det upersonligt for dig, end egentlig vinens substans?
Eller hvertfald en del af.

Jeg har lidt på samme måde som jeg når glor på snacks i Mad & Vin. Man kan ikke lade være med at stille sig spørgsmålet: Hvor mange grafikere går der på en pose chips.
Seifert
bruger
17. aug. 2011 21:11
svar
anmeld

Sv: respektable restauranter

Der er der ingen tvivl om at det også er selve pakken der påvirker mig. Men jeg har fået serveret Cloudy Bay flere gange blindt de sidste 2-3 år og de fleste gange har jeg fundet vinen kedelig og ikke været i stand til at komme med et bud på hvor den var fra. Smager fint, men det gør æblejuice også.

F.eks. Krug og Yquem fra LMVH gruppen har jeg intet problem med...
Sir_Cumcised
Moderator
17. aug. 2011 21:33
svar
anmeld

Sv: respektable restauranter

Jeg håber "smager fint" er godt nok til mig. Mad og vin for 650 kr virker som et godt tilbud. Jeg behøver ikke kunne smage våde sten, morbær og lædertasker. Skal nok give en anmeldelse, det kan godt være vinene er lige til glemmebogen, vi må se.

Andet | respektable restauranter

1 2 3 ... 59 60 61 ... 316 317 318 Vis alle sider