Luk

bold.snak

Andet | Amerikansk politik

1 2 3 ... 135 136 137 ... 569 570 571 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Matias
bruger
26. juni 2013 20:34
svar
anmeld

Sv: Amerikansk politik

"Lang, langt, langt stoerstedelen af immigration i hele USAs historie har ikke vaeret erhvervsbaseret men familiebaseret"

- Er det da det, der er emnet? Jeg troede det var problemstillingen ikke-målrettet indvandring og dennes mulige (over-)træk på offentlige udgifter. Det er i hvert fald i forhold til den problemstilling, jeg svarede.

"Jeg vaegter nu kilder hele tiden, ikke kun naar jeg er uenig med dem"

- Ok, det virker bare som om du reagerer noget ensartet, når det er ved argumenter der byder dig imod.

"... ubehagelige mennesker som Jason Richwine hvis tanker omkring hvide menneskers genetiske overlegenhed indenfor intelligens og arbejdsetik maa vaekke en smule bekymring"

- Jeg kommer aldrig til at hoppe med på hetzen af menensker, der forsker sig til "forkerte" observationer. Det er såvel dumt som det er formålsløst. Jason Richwine har forsket i iq, noget man bruger overalt som bestemmende for f.eks. optagelse i forsvaret, hvordan man juridisk kan dømmes osv. Iq er altså ikke i sig selv noget man benægter eksistensen af - men det bliver den, når man forsker i den i forhold til etniciteter. Uanset hvor nedslående resultater der kommer af den slags, er det jo dumt, ikke at ville forholde sig til dem. Men det er nu, så vidt jeg er med, ikke bare misvisende, men injuriernde, at beskylde ham for at gøre sig tanker om hvides genetiske overlegenhed. Det jeg har læst fra ham, viser at den gennemsnitlige intelligens er højest hos amerikanere der stammer fra Korea og Japan. Er det så racistisk over for hvide? Det er i hvert fald ikke et udtryk for gul overlegenhed snarere end hvid, som - for sidstnævnte - ganske vist scorer højere end brune og sorte. Hvad stor andel for resultaterne der bestemmes af hhv. kultur, socioforhold og biologi, har jeg ingen forudsætninger for at udtale mig om.

"Sikke hys. Jeg har da ikke paastaaet at man kan naa objektivitet, men der er da mere og mindre trovaerdige kilder"

- Copycat. Og hys? Jeg giver dig en mulighed for at korrigere mig.

"Derefter er det lidt uklart, men jeg vil da mene at den bedste forskning der sammenligner appelsiner med appelsiner viser fremgang ogsaa efter anden og tredje generation, selv hvis man ikke tager ethnic attrition i betragtning"

- Den forskning har jeg til gode at blive præsenteret for.

"Det er lidt svaert at anskue dit link fordi CIS citerer dem selv fremfor Pew"

- Så finder jeg noget Pew til dig...

"Det er jo netop det man kan, foelgelig problemet"

- Nej, man kan ej. Hold nu op med at fjolle sådan rundt. Det er socialkonstruktivisme på perverst overderev, det der. Man kan føle sig som en del af en etnicitet, men ikke som en del af en race, der ikke er ens egen. Racebestemmelse er ikke så farligt, som nogen vil gøre det til. Det er blot en konstatering af, at mennesker fra forskellige egne, er så forskellige, at der er træk ved dem, der kan placeres hos dem alene. Hvis man piller forskrækkelsen over forskellighed ud af folks sind, er det slet ikke farligt.
¯\_(ツ)_/¯
ConCort
bruger
26. juni 2013 21:38
svar
anmeld

Sv: Amerikansk politik

1) USA som havende en maalrettet indvandring

Eftersom der ikke var en indvandringslov foer 1875 er det svaert at see hvordan en ikke-eksisterende lov om indvandring skulle have vaeret specielt maalrettet.

2) Richwine

Jeg tror ikke der er nogen der benaegter eksistensen af iq konceptet som saadan, ej heller at det som maalt viser forskelle mellem befolkningsgrupper. Problemet er at folk ikke forstaar hvad iq er, hvordan det maales, hvilke kulturelle kontekster som favoriserer maalingen af iq, og hvordan det forholder sig til nuvaerende intelligensteorier som saadan. Jeg kender ikke til folk som ikke vil forholde sig til Richwine´s resultater, problemet er naar han forbinder iq problemloest til folks evner, intelligens og paastaar at disse er en del af en genetisk arv samt at indvandrere fra Latin Amerika boer vaere uoenskede fordi de ikke kan indhente indfoedtes iq niveau.

"Hvad stor andel for resultaterne der bestemmes af hhv. kultur, socioforhold og biologi, har jeg ingen forudsætninger for at udtale mig om."

Saa er det jo ogsaa svaert at forsvare Richwine som jo netop har antagelser om samme, men aabenbart ikke er bekendt med en ikke-ubetragtelig maengde forskning om netop det emne som fuldstaendig underminere hans tese.

Se f.eks.

http://www.nytimes.com/2…ewanted=all

Derudover har Richwine jo ogsaa lagt navn til en selverklaeret racistisk hjemmeside alternativeright.com hvor han beskriver latin-amerikanernes specielle behov for at begaa kriminalitet.

Og ikke at det i oevrigt forklarer grundlaeggeren af CIS, John Stanton´s mildest talt uheldige historie som fortaler for Nazisme, KKK, og noedvendigheden af hvid dominans. CIS er jo blot et af hans projekter som helt eksplicit har til formaal at foere amerikansk debat og lovgivning i den retning.

3) Kildekritik

Dit hysteri over min kildekritik er da ret aabenlys. Du anklager mig for kun at vaegte en kildes trovaerdighed naar den naar konklusioner jeg er uenig i. Det er jo ikke rigtigt. For at gentage mig selv for tredje gang kan der ikke vaere tvivl om Telles og Ortiz trovaerdighed, selvom jeg er uenig i en af deres konklusioner vedr. stagnationen af oekonomisk formaaen af amerikanere af mexikansk afstaming efter 2. generation.

Derudover kalder du det jo ogsaa "tosset" at ville "karakterdraebe" "alt" hvad der gaar mig imod. Det goer jeg jo demonstrativt heller ikke. Forskning fra anerkendte institutioner som udgiver deres data samt metodik, er udgivet af trovaedige akademisk tidsskrifter og akademiske bogforlag er selvfoelgelig fair game, ligegyldigt hvilke konklusioner de naar.

"Du poster selv kilder, og dem må jeg altså forstå, er bedre og/eller mere rigtige kilder"

Ja selvfoelgelig er de det.

"formentlig fordi de passer ind i et idégrundlag for et studie" Nej, det er netop fordi de er gennemgaaet en helt andet og mere streng redigerings process med dobbelt anonyme evalueringer af uafhaengige eksperter, samt at baade deres data samt analysen af data er tilgaengelig.

"Skulle jeg tage fejl af dine hensigter, og du rent faktisk sidder med en komplet, objektiv liste," Her kommer hysterikken saa. Selvfoelgelig paastaar jeg da ikke at have en endelig, komplet samt objektiv liste. Det kan naturligvis ikke lade sig goere. Men eftersom valg af og mellem kilder er uundgaaeligt, saa giver det mening at tage hoejde for udgivningsprocessen.

Jeg kan sagtens forsvare hvorfor jeg valgte mine kilder, det er dem som er blevet mest citeret, har udgivet i de bedste akademiske tidsskrifter, og er blevet anerkendt af deres kolleger for overlegen forskning. Hvilket faar mig til at undre, hvorfor CIS? Naar indvandring og dets oekonomiske effekt jo ikke ligefrem er et obskurt emne, hvorfor valgte du saa CIS som din kilde?

"Den forskning har jeg til gode at blive præsenteret for"

Nae, jeg har faktisk givet dig kilden men her er den igen: Richard Alba, Blurring the Color Line, the New Chance for a More Integrated America; Harvard University Press, 2009. Her forklarer han at den forskning som konkluderer stagnation efter 2. generation sammenligner nuvaerende 2. generationsindvandrere med nuvaerende 3. generationsindvandrere, og derefter dokumenterer han de forskellige maader hvorpaa det i dag er lettere at integreres i USA end det var for 30 aar siden samt at i hvert fald nogle af de udfordringer og forskellige former for diskrimination 2. generationsindvandrere oplevede for 30 aar siden ikke bliver oplevet af 2. generationsindvandrere i dag. Det er egentlig ret logisk, og en rimelig basis for at konkludere at 2. generationsindvandrere i dag (og deres boern) har fortrin som nuvaerende 3. generationsindvandrere ikke havde.

4) Noedvendigheden af statistik

"Så finder jeg noget Pew til dig..." Ja tak, samt alpha niveauerne i de statistiske test de foretager for at sikre sig at forskellen ikke bare statistisk stoej.

5) Etnisk attrition

Jeg tror ikke helt du er klar over hvordan den forskning du citerer produceres. Folk bliver adspurgt hvilken race/etnicitet de er, og paa den baggrund bliver de enten inkluderet i grupperne Latino, Caucasian, Asian, eller andet. Naar amerikanere af mexikansk afstamning betragter sig selv som hvide, og svarer hvid naar de bliver adspurgt bliver de talt som "Non-Hispanic Natives" i de kolonner du selv praesenterer frem for 2. eller 3. generationsindvandrere selvom de har mexikanske bedsteforaeldre. Svaerere er det faktisk ikke.




Matias
bruger
26. juni 2013 23:36
svar
anmeld

Sv: Amerikansk politik

"Eftersom der ikke var en indvandringslov foer 1875 er det svaert at see hvordan en ikke-eksisterende lov om indvandring skulle have vaeret specielt maalrettet"

- Det har jeg ellers skrevet. Indvandringen fulgtes ikke af et træk på offentlige midler. Kom man til USA, var det for at klare sig på egen hånd. Det fordrede af gode grunde en ret målrettet indvandring, i retning af produktivitet.

"Problemet er at folk ikke forstaar hvad iq er, hvordan det maales, hvilke kulturelle kontekster som favoriserer maalingen af iq, og hvordan det forholder sig til nuvaerende intelligensteorier som saadan"

- Men den kan altså måles og er bl.a. adgangansgivende for en del (hvis ikke, indirekte, alle) erhverv og indkrevet i juraen. Så må der alligevel være ret meget empiri og viden på området.

Mht. de konkrete studier, så er jeg af gode grunde enig i, at fordomme ikke kan skrives ind i forskningsmateriale og resultater, uden samtidig at devaluere samme. Det betyder dog ikke, at "fordomsfuld forskning" nødvendigvis har udelukkende forkerte slutninger eller på anden vis er ukorrekt.

"Ja selvfoelgelig er de det"

- Ja selvfølgelig. Det må man forstå. Ligesom man må forstå at nye demokratier i nordafrikanske stater, vil bevæge sig i retning af Tyrkiet, snarere end Tyrkiet vil bevæge sig i retning af dem (:D). Ej, det er selvfølgelig strengt, men den var oplagt.

"Jeg tror ikke helt du er klar over hvordan den forskning du citerer produceres"

- Og? Hvis resultatet er, at man kan føle sig til at være en anden race, end man er, som altså må være valgt på bekostning af det korrekte etnicitet, så er det ikke mig der mangler logik, men folkene bag det producerede materiale. Det kan godt være at kritikken ligger i detaljen, men selv lærde begår fodfejl - og det giver således ingen mening at spørge en ikke caucaser, om denne føler sig som en. Det er en racebestemmelse, som ikke kan omfatte en etnicitets, i princippet, uendelige omfang.
¯\_(ツ)_/¯
ConCort
bruger
27. juni 2013 00:39
svar
anmeld

Sv: Amerikansk politik

Hvis selve fravaeret af en immigrationspolitik eller lovgivning overhovedet er at betragte som maalrettet indvandring er det svaert at se hvad man kan betragte som ikke vaerende maalrettet. Kan du give et eksempel?

"Kom man til USA, var det for at klare sig på egen hånd" Du mener vist, "var det for at klare sig med familiens hjaelp".

Hvad angaar iq tror jeg der er noget du har misforstaaet. Selvfoelgelig kan man maale en intelligenskvotient, men det har jo intet at goere med hvad den maaling kan bruges til - hvis noget overhovedet. Der er jo ogsaa en grund til at iq ikke kan bruges til at beslutte hvorvidt en person har nok mental kapacitet til at gaa igennem en retssag (competency to stand trial hedder det paa engelsk). At alle erhverv skulle goere brug af IQ er nok ogsaa skudt lidt over maal. Det er dog altsammen irrelevant. Pointen er at Richwine´s brug af iq maalinger og formodninger om aarsagen bag forskellene der er under al kritik, ikke at han tager fejl vedr. forskellen mellem de forskellige befolkningsgrupper. Richwine´s egen Ph.D. raadgiver Borjas ramte det egentlig meget godt "as I know I told Jason early on since I´ve long believed this, I don´t find the IQ academic work all that interesting. Economic outcomes and IQ are only weakly related, and IQ only measures one kind of ability."

Det kan maaske altsammen bortforklares, man naar det sammensaettes med hans fritidsjournalistik paa hoejreekstremistiske hjemmesider virker det mildest talt lidt suspekt.

"Det betyder dog ikke, at "fordomsfuld forskning" nødvendigvis har udelukkende forkerte slutninger eller på anden vis er ukorrekt." Det er der vel heller ingen der har paastaaet. Richwine´s forskning var daarlig forskning af aarsager jeg har forklaret foer.

Selv hvis man tager Richwine´s forskning for gode, er der jo ogsaa det med at grundlaeggeren af din kilde offentlig har gjort det til sit livs maal at formidle det fordelagtige i at bibeholde hvid dominans, og i det oejemed etablerede CIS.

"Ligesom man må forstå at nye demokratier i nordafrikanske stater, vil bevæge sig i retning af Tyrkiet, snarere end Tyrkiet vil bevæge sig i retning af dem (:D). Ej, det er selvfølgelig strengt, men den var oplagt."

Det er jeg da egentlig glad for at du paapegede. Egypten, Libyen, og Tunesien er alle mere demokratiske end de var i 2010. Adspurgt dengang hvilke lande jeg troede ville blive demokratiske sagde jeg Tunesien, og det har saa vist sig at vaere en meget god forudsigelse. Og det er efter bare tre aar.

Men det afsporer jo lidt diskussionen om kilderne vi hver isaer valgte. Hvad var egentlig dit raesonnement for at vaelge CIS naar der er masservis af forskning som har gennemgaaet en mget mere intensiv og anonym redigeringsprocess af eksperter? Vil du virkelig stadig paastaa at CIS er en bedre kilde end Alba, Telles & Ortiz, og Duncan & Trejo?

Etnisk attrition

"så er det ikke mig der mangler logik, men folkene bag det producerede materiale" men det er jo for pokker det materiale som du selv citerer som stoette for din egen paastand at indvandrere efter 2. generation falder tilbage rent oekonomisk.



Matias
bruger
27. juni 2013 01:15
svar
anmeld

Sv: Amerikansk politik

"Hvis selve fravaeret af en immigrationspolitik eller lovgivning overhovedet er at betragte som maalrettet indvandring er det svaert at se hvad man kan betragte som ikke vaerende maalrettet. Kan du give et eksempel?"

- Nej, det er ikke svært at se. USA var et fint eksempel. Jeg kan godt skrive det igen, men tror ikke det trænger bedre ind: Når indvandringen ikke betyder et træk på offentlige midler, men derimod produktivitet til gavn for samfundet, da er det et udtryk for målrettethed. USA var et fint eksempel på, at man ikke behøver en omfattende politik på området, og lod samfundet i sig selv være garant for den målrettede indvandring.

"Selvfoelgelig kan man maale en intelligenskvotient, men det har jo intet at goere med hvad den maaling kan bruges til - hvis noget overhovedet"

- Det er spøjst, for det har jeg læst for ikke lang tid siden. Det er en sjov betragtning, som synes at vinde større tilslutning, jo mere forskning der viser, at der også i den sammenhæng er forskelle på folkeslag.

"Det kan maaske altsammen bortforklares, man naar det sammensaettes med hans fritidsjournalistik paa hoejreekstremistiske hjemmesider virker det mildest talt lidt suspekt"

- Det vil jeg ikke afvise, og da slet ikke så kategorisk, som du har afvist hans forskning.

"Egypten, Libyen, og Tunesien er alle mere demokratiske end de var i 2010. Adspurgt dengang hvilke lande jeg troede ville blive demokratiske sagde jeg Tunesien, og det har saa vist sig at vaere en meget god forudsigelse. Og det er efter bare tre aar"

- Det var jo ikke i 2010, du ytrede dig om det, men et års tid efter "forårets" begyndelse. I hvert fald i den sammenhæng jeg refererer til. Og snakken gik ikke på demokrati in absurdium, men om semiliberalt demokrati, hvor forudsigelsen, fulgt af en påstand om Tyrkiets udseende, var, at staterne ville nærme sig Tyrkiet, uden den ellers ret nærliggende refleksion, at det snarere er Tyrkiet der nærmer sig dem. Nu ikke så Inving Jensensk i forhold til at have læst udviklingen skrupforkert.

Jeg hverken har påstået eller vil påstå, at nogen kilder pr. automatik er bedre end andre.

Mht. det producerede materiale, lider observationerne om den økonomiske formåen ikke under den manglende skelnen mellem race og etnicitet.
¯\_(ツ)_/¯
ConCort
bruger
27. juni 2013 02:14
svar
anmeld

Sv: Amerikansk politik

Jeg skrev at USA foer 1875 var et eksempel paa en ikke-maalrettet indvandingspolitik. Saa opponerede du. Saa bad jeg dig give et eksempel paa en ikke-maalrettet indvandringspolitik. Dit eksempel? USA foer 1875. Ok.


Afvisningen af Richwine´s forskning beror paa hans paastand at latin-amerikanere er saa genetisk underlegne at de aldrig vil kunne indhente indfoedte amerikaneres iq niveau og derfor vil vaere en belastning. Den konklusion er 1) racistisk og 2) daarlig forskning af aarsager jeg har beskrevet i detaljer foer (hvide mennesker i ikke vestlige kulturer klarer sig lige saa darligt som ikke-hvide mennesker i samme kulturer, ikke-hvide mennesker med genetisk lighed med hvide mennesker klarer sig saa daarligt som ikke-hvide mennesker uden genetisk lighed med hvide mennesker osv. osv.) Det er haabloest daarligt forskning og racistisk, men ikke fordi det er racistisk.

Selv hvis man som dig vil forsvare Richwine´s forskning som vaerende forsvarlig forklarer det jo stadig ikke John Stanton og hele formaalet med organisationen CIS. Hvad mener du om CIS som saadan og John Stanton?

"Jeg hverken har påstået eller vil påstå, at nogen kilder pr. automatik er bedre end andre." Saa ligger den nok paa "pr. automatik".

Naar nynazister og klanmedlemmer klistrer resultater omkring indvandrere de selv har samlet, uden metodik beskrivelse eller statistiske analyser paa en internetside kan det ikke "pr. automatik" betragtes som vaerende hverken vaere eller bedre end forskning som er gennemgaaet double-blind peer review i akademiske tidsskrifter.

Det er jo selvfoelgelig ogsaa en holdning.

"Mht. det producerede materiale, lider observationerne om den økonomiske formåen ikke under den manglende skelnen mellem race og etnicitet."

Ha ha. Fremragende. Du er helt ude hvor du ikke kan bunde. Du paastod at der ikke var oekonomisk fremgang mellem 2. og 3. generationsindvandrere. Som stoette linkede du til en undersoegelse hvor folk blev adspurgt hvorvidt de var 3. generationsindvandrere eller non-hispanic natives. Det blev dig saa gjort klart at en del 3. generationsindvandrere beskrev sig selv som non-hispanic natives, hvilket jo totalt forpurrer resultaterne, specielt fordi det netop er de 3. generationsindvandrere som klarer sig bedst oekonomisk. Da du ikke kunne kapere den konklusion for du saa vild i en diskussion med dig selv om race og etnicitet.


Arab Spring,

Staterne er da ogsaa mere demokratiske end de var i 2011. Allerede i dag er Tunesien da ogsaa et semi-liberalt demokrati. Det har da vist sig at vaere en fuldstaendig korrekt laesning. Din afvisning af samme har dog vist sig at vaere skrupforkert. Hvad angaar Tyrkiet noterede jeg mig blot at jeg ikke ansaa det som sandsynligt at de aflyser valg eller nedlaegger uafhaenige domstole. Det tror jeg stadig ikke de goer.
Matias
bruger
27. juni 2013 09:22
svar
anmeld

Sv: Amerikansk politik

"Jeg skrev at USA foer 1875 var et eksempel paa en ikke-maalrettet indvandingspolitik. Saa opponerede du. Saa bad jeg dig give et eksempel paa en ikke-maalrettet indvandringspolitik. Dit eksempel? USA foer 1875. Ok"

- Det er fordi du ikke nødvendigvis har ret, blot fordi du skriver det. Væn dig til den tanke. Og det hurtigt, I might add. Jeg har skrevet et par gange nu, at USA oprindeligt havde et udseende, hvor indvandringen automatisk blev målrettet, trods det at der ikke var en omfattende politik på området. Det behøvede man ikke. Mht. ikke-målrettet udlændingepolitik nu, kan ses f.eks. Danmarks.

"... hvide mennesker i ikke vestlige kulturer klarer sig lige saa darligt som ikke-hvide mennesker i samme kulturer"

- Det er da en påstand, der vil noget. Flere samfund i Afrika kan i hvert fald påvise noget andet.

Nazikortet. Stort.

Du har endnu ikke forstået ret meget omkring race og etnicitet. Sikkert fordi en eller anden på dit studie har fået fortalt dig, at den slags skam er helt det samme. Fordi et materiale indholder en begrebsforvirring, gør det ikke nødvendigvis resultatet forkert. Der var vist også sat et par kommaer forkert... ubrugeligt then!

"Din afvisning af samme har dog vist sig at vaere skrupforkert"

- Jeg kan godt lide dig for så åbenlyst at være copycat. Jamen-det-er-bare-fordi-du-selv-har-sagt-og-så-ville-jeg-bare... ja ja, ConCort, så siger vi det. Tunesien bliver ikke et liberalt demokrati, alternativt udvandes begrebet i en sådan forstand at det er ubrugeligt, for at tilfredsstille de mange, der har studeret sig til en anden virkelighed, end virkeligheden. Fred være med det. Virkeligheden bliver af gode grunde ikke en anden. Du skrev en masse, herunder også at landene ville nærme sig Tyrkiet, uden bare den mindste skelen til, at det måske nærmere kunne være Tyrkiet der nærmede sig dem. Det gør selvfølgelig ikke mig noget, at du ikke vil være ved det, eller hellere vil fremhæve andre ting, som du bedre kan stå ved. Hele demokratitænkningen i forhold til "foråret" hviler på den forkerte præmis, at befolkningerne, endda på demokratisk vis, ønsker at udfordre egen kultur. Det har, heldigvis, vist sig ikke at være tilfældet. Udfaldet af valgene viste et ønske om at udskifte en autoritær ledelse med en anden, som netop passer bedre til egne kulturer. Og man skal naturligvis se fravælgelsen af det liberale demokrati som et sundhedstegn.
¯\_(ツ)_/¯
Pibe
bruger
27. juni 2013 14:57
svar
anmeld

Sv: Amerikansk politik

I får jer nogle lange debatter.

Concort, familiesammenføring ville heller ikke ske "uanset hvad", idet kun folk med statsborgerskab som bekendt har mulighed for familiesammenføring (jeg ved ikke hvilken definition af begrebet, der indbefatter illegale immigranter).

"Hele USAs historie".. før 1914 havde man ingen velfærdsstat, før 1965 havde man restriktiv indvandring.

Du har selvfølgelig ret i, at en anderledes udlændingepolitik næppe er mulig i det nuværende og fremtidige politisk-demografiske klima. Bortset fra det, er det væsentligste argument for lovliggørelse af de 10m-12m, at de i dag ikke har samme rettigheder og muligheder som amerikanske statsborgere, men det gælder for mindst 500m andre latinamerikanere.
ConCort
bruger
27. juni 2013 19:08
svar
anmeld

Sv: Amerikansk politik

Saa du indroemmer du tog fejl da du gav USA foer 1875 som eksempel paa en ikke-maalrettet indvandringspolitik, ok. Saa kan vi lade den ligge. Saa giver det, i det mindste, en smule mere mening. At Danmarks indvandringspolitik ikke skulle vaere maalrettet er ogsaa suspekt, du virker bare til vaere uenig i maalet.

"Det er da en påstand, der vil noget. Flere samfund i Afrika kan i hvert fald påvise noget andet." Nej det kan de ikke fordi der ikke er samfund i Afrika hvor hvide og ikke hvide lever i samme kultur.

Elsie Moore´s adoptiv studie viser ogsaa at der ikke er forskel paa boern af afrikansk afstamning adopteret af mellemklasse familier og boern med blandet etnisk baggrund adopteret af familier med samme socio-oekonomiske baggrund. Ingen forskel. Overhovedet.

Saa er der Flynn effekten, der viser at den gennemsnitlige IQ score steg 18 point mellem 1947 og 2002 i USA, vel at maerke mens USA blev betragtelig mindre hvid - noget genetik slet ikke kan forklare paa saa kort tid.

Eftersom man ved praecist hvor stor en genetisk arv der er afrikansk og europaisk vile man hvis man tror Richwine forvente hoejere IQ score for ikke-hvide med den stoerste europaeiske genetiske arv. Men det goer man ikke.

Man har ogsaa sammenlignet tyske boern med afro-amerikanske faedre med tyske boern med hvide amerikanske faedre med 100% europaisk arv foedt under anden verdenskrig. Der var ingen forskel ift. IQ scoren. Hvordan kan det mon lade sig goere?

"Nazikortet. Stort."

Det er da ikke min skyld at grundlaeggeren af din kilde (som "forsker" indvandring) er ny-nazist. Husk nu paa, det var dit kildevalg, som du - trods adspurgt adskillige gange - endnu ikke har forklaret. Jeg har forklaret baggrunden for mine kildevalg udfoerligt. Hvorfor CIS naar nu der er saa mange andre kilder tilgaengelige?

"Fordi et materiale indholder en begrebsforvirring, gør det ikke nødvendigvis resultatet forkert."

Du har stadig ikke forstaaet det. Det goer noedvendigvis resultatet forkert hvis man ikke maaler det man tror man maaler. Naar 3. generationsindvandrere ikke er talt som 3. generationsindvandrere men derimod som non-hispanic natives forpurrer det jo noedvendigvis resultatet. Kan du virkelig ikke forstaa det? Din snak om forskellen mellem etnicitet og race er jo fuldstaendig irrelevant, det handler om hvorvidt 3. generationsindvandrere adspurgt af undersoegelsen definerer sig selv som non-hispanic natives eller ej. Det er jo ikke en detalje, det er jo hele fucking undersoegelsen.

"Der var vist også sat et par kommaer forkert" Ja, det har nemlig vaeret kernen i min kritik, grammatik. Helt aerligt.

"Tunesien bliver ikke et liberalt demokrati"

Hvem har da ogsaa paastaaet det? Spoergsmaalet var jo hvorvidt Tuensien blev et semiliberalt demokrati - som du jo selv gjorde klart i dit indlaeg 1:15. Eftersom du nu flytter maalposten til et liberalt demokrati da du kan se det er gaaet galt for dig er det jo dig der udvander begreberne. Grunden til at jeg naevnte Tyrkiet som et sammenligneligt maal var jo netop fordi det ikke var et liberalt demokrati, men trods alt havde valg, uafhaengige domstole osv. Der er absolut heller ikke noget ved det jeg skrev dengang jeg "ikke vil ved," jeg paapegede jo netop at Tyrkiet var et skroebeligt semi-liberalt demokrati i gang med en farlig udvikling. Derfor sammenligningen. For at goere forskellen mellem et semi-liberalt demokrati og et land som Syrien under Assad klart skrev jeg ogsaa at jeg ikke forventede at de ville aflyse valg eller fjerne uafhaengige domstole. Det staar jeg ved. Hverken jeg eller andre som forudsaa demokratiseringen i Nordafrika stillede som krav at landene ville "udfordre deres egen kultur" bl.a. fordi det ville formode at accept af diktatur var en del af deres kultur. Det er det selvfoelgelig ikke, og det er jo netop retten til at vaelge deres egne ledere som det stod klart var ret populaer. Saa kan du kalde det liberalt eller vestligt hvis du vil, men det vil i saa fald bare roebe endnu mere historisk uvidenhed.

Pibe,

Jeg mener heller ikke lovlige familiesammenfoeringer, men hvis viljen er der til at faa slaegtningene over graensen er muligheden der ogsaa.

Derudover kan man ogsaa adskille de 10-12 mio. illegale indvandrere fra de 500 mio. andre latin-amerikanere paa den maade at hvis man bor i Uruguay har dog adgang til de Uruguayanske domstole, brandvaesen, kan ringe til politiet hvis man er truet osv. Det kan de illegale indvandrere ikke. Og saa er der selvfoelgelig ogsaa skattespoergsmaalet. Det vil i den grad lune den amerikanske oekonomi hvis man naeste aar fik 12 mio. nye borgere der betalte skat, 12 mio. nye boligkunder paa et stadigt skroebeligt boligmarked osv. Udgifterne forbundet med disse mennesker betaler man allerede, paa den ene eller den anden maade.
Dette indlæg er blevet rettet 27. juni 2013 19:13 af ConCort
Pibe
bruger
27. juni 2013 19:41
svar
anmeld

Sv: Amerikansk politik

Illegale immigranter fra Uruguay har ca. samme rettigheder i Uruguay og i USA, som deres landsmænd.

Udgifterne forbundet med disse mennesker betaler man allerede, paa den ene eller den anden maade.


Næppe (var du i øvrigt ikke libertarianer af en slags engang?).


Andet | Amerikansk politik

1 2 3 ... 135 136 137 ... 569 570 571 Vis alle sider