Luk

bold.snak

Andet | Amerikansk politik

1 2 3 ... 516 517 518 ... 584 585 586 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Bosse1983
bruger
9. okt. 2018 09:37
svar
anmeld

Sv: Amerikansk politik

Det kuri√łse er jo at klaphatten selv viser til at befolkningen er relativt splittet omkring sp√łrgsm√•let. Det er s√• j√łder og hvide katolikker, som udg√łr omkring 13% af befolkningen og kun 17% af Republikanernes base, som k√łrer toget. Tager man hispanics med, kan man svinge sig op p√• ca. 21% af republikanernes v√¶lgere, eller 20% af befolkningen. Det uagtet at 18% af befolkningen er mod under alle omst√¶ndigheder og ca. 50% kun for under visse.
"I have mood poisoning. Must be something I hate."

kortlink.dk/knd4

10 af mine de bedste, mod Toffees´ 15 i Top 6
Friendly
Banned
9. okt. 2018 11:33
svar
anmeld

Sv: Amerikansk politik

Det drejer sig ikke kun om et enkelt valg. For i begyndelsen af 1960erne stemte katolikkerne helt overvældende med 70-80% på de demokratiske præsidenter John F. Kennedy og Lyndon Johnson, som du kan se på https://en.m.wikipedia.org/wiki/Catholic_Church_and_politics_in_the_United_States Senere begyndte ret hurtigt at stemme mest republikansk og vist netop, fordi demokraterne da begyndte at gå ind for fri abort, som den katolske kirke jo er imod.
Bosse1983
bruger
9. okt. 2018 12:03
svar
anmeld

Sv: Amerikansk politik

Katolikkerne begyndte ret hurtigt også at stemme republikansk, da de nåede et velstandsniveau hvor lave skatter er interessant.
"I have mood poisoning. Must be something I hate."

kortlink.dk/knd4

10 af mine de bedste, mod Toffees´ 15 i Top 6
Friendly
Banned
9. okt. 2018 12:51
svar
anmeld

Sv: Amerikansk politik

Skiftet fra de 76-82% af katolikkerne, der i 1964 og 1968 stemte p√• pr√¶sidenterne Kennedy og Johnson til de 52-63%, der i 1972 i stedet stemte p√• republikaneren Nixon i alle meningsm√•lingerne, var voldsomt, og lige siden har en lille overv√¶gt af katolikkerne stemt republikansk. Men i l√łbet af disse meget f√• √•r blev katolikkerne jo ikke pludselig meget mere velhavende. Derimod begyndte demokraterne omkring 1970 at g√• ind for fri abort, hvilket bestemt ikke passede katolikkerne!

Men der er jo også andet i politik end abort. Derfor blev næsten halvdelen af katolikkerne alligevel hos demokraterne. Men en stor del af disse katolske demokrater er også stadig abortmodstandere. De har det bare ikke let med dette anti-abort synspunkt hos demokraterne. Alligevel er der dog også tre abortmodstandere (Manchin, Donelli og Casey) hos de demokratiske senatorer, som man jo kan læse på https://www.politico.com/magazine/story/2018/08/03/democrats-abortion-pro-choice-life-219154


Dette indlæg er blevet rettet 9. okt. 2018 13:27 af Friendly
qanatoli
bruger
9. okt. 2018 13:00
svar
anmeld

Sv: Amerikansk politik

Friendly, du må blive enig med dig selv:

Stemmer katolikkerne republikansk, fordi republikanerne er mod fri abort, eller er republikanerne mod fri abort fordi den katolske kirke er det.

Nu har du sagt begge dele - hvilken mener du?
A good friend will help you move. A really good friend will help you move a body.
Friendly
Banned
9. okt. 2018 13:43
svar
anmeld

Sv: Amerikansk politik

qanatoli
Katolikkerne ville stadig i overv√¶ldende grad stemme p√• demokraterne, hvis demokraterne ogs√• var imod fri abort. Men det er der allerh√łjest en trediedel af demokraterne, der er, og sandsynligt endog betydeligt f√¶rre. Desuden l√¶gger de fleste demokrater st√łrre v√¶gt p√• √łkonomi og sociale forhold mm end p√• abort.

Repukikanerne er generelt imod abort b√•de, fordi de er konservative, og fordi mange af dem g√•r mere op i religion, end demokraterne g√łr. Desuden er partiet domineret af m√¶nd, der jo naturligt i mindre grad end kvinder √łnsker at give kvinder ret til bare at myrde deres uf√łdte b√łrn. (De 6 demokratiske abortmodstandere, der er valgt ind i senatet og i repr√¶sentanternes hus, er ogs√• alle m√¶nd.)

Tilf√łjelse: Aborttilh√¶ngere hos republikanerne er endnu sj√¶ldnere, end abortmodstandere er hos demokraterne. For der er kun to i senatet (Susan Collins og Lisa Murkowski), og desuden er der ogs√• kun to i repr√¶sentanternes hus (Charlie Dent og Greg Walden).
Dette indlæg er blevet rettet 9. okt. 2018 14:15 af Friendly
Pibe
bruger
9. okt. 2018 16:04
svar
anmeld

Sv: Amerikansk politik

Katolikkerne ville stadig i overvældende grad stemme på demokraterne, hvis demokraterne også var imod fri abort


Det er nok tvivlsomt. Det er rigtigt, at Nixons Southern Strategy foruden hvide i Sydstaterne rettede sig mod katolikker i Nordstaterne, men det var ogs√• i h√łj grad retspolitik og andet, der var p√• dagsordenen. Desuden korrelerer holdningen til abort jo med andre v√¶rdispm s√•som v√•benlovgivning, homorettigheder, school prayer (det sidste mere aktuelt f√łr i tiden).

Anyway, som du selv lidt er inde på er race/etnicitet en nok så god indikator. Latinoer og sorte er konservative, når det gælder fx abort, men stemmer Demokratisk ikke desto mindre.
Friendly
Banned
9. okt. 2018 16:41
svar
anmeld

Sv: Amerikansk politik

Pibe
Sidste gang et stort flertal på over 75% af katolikkerne stemte demokratisk var i 1964, hvor de stemte på Lyndon B. Johnson, der også vandt valget.

Ved det næste præsidentvalg i 1968 stemte kun 55-59% af katolikkerne på Hubert Humphrey, der bl. a. derfor tabte valget til Nixon. Nixon fik kun 33% af de katolske stemmer i 1968, men hele 52% af de katolske stemmer gik til Nixon i 1972, hvor han blev genvalgt. Så det er altså imellem disse to årstal, at masser af katolikker skiftede fra demokraterne og over til republikanerne.

I 1967 tillod Colorado som den f√łrste amerikanske stat abort. Men kun hvis kvindens graviditet skyldtes incest eller voldt√¶gt. Samt hvis en l√¶gelig vurdering viste, at gennemf√łrsel af graviditeten ville v√¶re livsfarlig eller resultere i fysisk handicap for kvinden. Hawai var den f√łrste stat, der i 1970 tillod abort blot p√• kvindens anmodning. Men det er jo ogs√• p√• dette tidspunkt, at s√• mange katolikker skifter over til republikanerne og er blevet der lige siden.
Dette indlæg er blevet rettet 9. okt. 2018 17:45 af Friendly
Pibe
bruger
9. okt. 2018 17:08
svar
anmeld

Sv: Amerikansk politik

Post hoc ergo propter hoc.

Spiro Agnew var for√łvrigt Nixons VP.
Friendly
Banned
9. okt. 2018 17:51
svar
anmeld

Sv: Amerikansk politik

Post hoc ergo propter hoc.

Det er jo ikke kun, fordi begivenhederne skete samtidigt, at katolikkerne ‚Äútilf√¶ldigvis‚ÄĚ skiftede parti p√• samme tidspunkt, som da demokraterne og flere stater begyndte at planl√¶gge fri abort i deres lovgivning.
Spiro Agnew var for√łvrigt Nixons VP.

Ups. Det har du helt ret i. Det var i stedet Hubert Humphrey, der var Nixons demokratiske modkandidat.

Andet | Amerikansk politik

1 2 3 ... 516 517 518 ... 584 585 586 Vis alle sider