Luk

bold.snak

Andet | Hvil i fred (yet another)

1 2 3 ... 216 217 218 ... 220 221 222 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Acheron 3
bruger
26. feb. 08:28
svar
anmeld

Sv: Hvil i fred (yet another)

Trist nyt med Hollis. Talk Talk var virkelig fede, og udfordrede samtidig lytteren - i al fald med deres to sidste albums.

jalokin
bruger
4. marts 13:06
svar
anmeld

Sv: Hvil i fred (yet another)

Keith Flint, 49 år gammel. Æv.
Lets face it, comedy is a dead art form.

Tragedy, now that is funny...
Bløde babser
bruger
4. marts 13:27
svar
anmeld

Sv: Hvil i fred (yet another)

Trist.

For mig var Prodigy billedet på en Rave kultur jeg ikke var en del af, men jeg elskede Prodigy (De der var, vil sikkert fortælle mig at Prodigy ikke var Rave). En kultur der osede af stoffer og usund livsstil. Mange af de mennesker jeg kendte der var en del af den livsstil, er det ikke gået så godt i livet. Så for mig er det også logisk at Prodigys ansigt udadtil ikke skulle blive en gammel mand.
Det han var IMO bliver bare ikke ligeså gamle som pigerne i ABBA.

Så Prodigy et par gange på Roskilde. Første gang i 97 eller 98 var fantastisk. Anden gang mange år senere en parodi IMO. Det var i virkeligheden nok mest mig der var blevet ældre og Prodigy der var uændret.
De fyldte meget i et par år i 90´erne. No good(start the dance) og Out of space er stadig dem jeg holder mest af, men kunne også godt lide da de blev eletronisk hard rock på The fat of the land....derefter stod jeg af.

Håber han kommer forbi St. Peter på trods af sine tossede frisurer. Det bør han.

Remember, when you are dead, you do not know you are dead. It is only painful for others.
The same applies when you are stupid.
ScouserTommy
bruger
4. marts 13:37
svar
anmeld

Sv: Hvil i fred (yet another)

Øv! Hvor ærgeligt.

Jeg synes nu ikke deres koncert i 2010 var en parodi, men jeg synes også Invaders Must Die var et ok album.

Jeg husker koncerten som helt fantastisk intens, men jeg havde så også møvet mig godt frem i pitten, hvor der var en helt syg energi og Sergio Ramos-agtig høj albueføring.

Ellers rammer du nok meget præcist i din beskrivelse, BB.

https://www.youtube.com/watch?v=LcMqw1dPRaE


2-0 down
4-2 up
Igor Biscan wrapped it up
Didn´t know what to do when he scored that goal
Igor Biscan our hero

Dette indlæg er blevet rettet 4. marts 13:38 af ScouserTommy
pukledyret
bruger
4. marts 18:14
svar
anmeld

Sv: Hvil i fred (yet another)

Jeg var en lille del af ravekulturen i slut-halvfemserne. Dengang Kødbyen var tømt for slagtere, men før hipsterne rykkede ind. Området flød med blandt andet buffalostøvler, junkier, bæ, bræk, stoffer, sprut, og damer i miniskørter og med knæklys i munden. Og så var der så mange tomme lokaler der kunne holdes piratfester i, at der altid var tryk på.

Strømerne holdt sig væk, festerne blev sjældent lukket og det var generelt fede tider. Jeg kunne rulle en joint med venstre hånd, mens jeg plukkede æbler med den højre. Skønt. Slutningen af 90´erne var på en eller anden måde præget af en enorm optimisme og løssluppenhed. Ecstasy var på toppen af sit game og der blev gået til den med store smil på og masser af spontant kærlighed. Og sex, masser af sex med folk i neontøj og fløjter med coke om halsen.

Det var fandme en dejlig tid at være ung i. Prodigy var ikke som sådan en del af den ravekultur jeg kendte til, for de var selvfølgelig en anelse poppede, og deres beats er trods alt ikke så hårdtpumpede som en virkelig tung gang trance eller det groveste house. Musikken spiller heller ikke helt til en gang ecstasy. På en måde, er det lidt for råt og lidt for trist til den stemning som stofferne satte folk i.

Men for satan, hvor har de lavet nogle fede numre. Breathe og Smack er verdensklasse, og jeg mindes stadig hvordan alle pæne folk tog sådan på vej over videoen til Smack, selvom det egentlig bare var en fin illustration af en fremragende aften i byen.

Dem jeg trykkede til med dengang, er det i øvrigt gået ganske fint. Min linkedin viser chefer for Coloplast, Esprit i Asien, Maersk og KMD, Phd´er og ingeniører og generelt gode mennesker. Men vi stoppede selvfølgelig også vores fest, mens den stadig var god.

RIP.
Fuck your thoughts and prayers. I don´t want you to be hopeful. I want you to panic.
D.B.R. ©
bruger
4. marts 19:03
svar
anmeld

Sv: Hvil i fred (yet another)

RIP Dylan aka Luke Perry.
Y.N.W.A.
Let´s talk about SIX...
Bløde babser
bruger
5. marts 09:31
svar
anmeld

Sv: Hvil i fred (yet another)

Dem jeg trykkede til med dengang, er det i øvrigt gået ganske fint. Min linkedin viser chefer for Coloplast, Esprit i Asien, Maersk og KMD, Phd´er og ingeniører og generelt gode mennesker. Men vi stoppede selvfølgelig også vores fest, mens den stadig var god.


Dit sample er sikkert større end mit og forhåbentligt mere representativt.
Lad os håbe det kun er en lille del af det miljø der er endt som Keith og de der har shapet min virkelighede.
Remember, when you are dead, you do not know you are dead. It is only painful for others.
The same applies when you are stupid.
Halil
bruger
5. marts 10:43
svar
anmeld

Sv: Hvil i fred (yet another)

Men for satan, hvor har de lavet nogle fede numre. Breathe og Smack er verdensklasse, og jeg mindes stadig hvordan alle pæne folk tog sådan på vej over videoen til Smack, selvom det egentlig bare var en fin illustration af en fremragende aften i byen.


Uha ja. Fat of the land er en voldsom skive.

Når der, som det desværre sker ganske sjældent grundet gammelidiot-syndrom, skal hamres igennem, så kører Prodigy for mit indre. Firestarter, Breathe og Smack, så er man sgu tilbage til hverdagsdruk og ballade diverse steder.

At høre de numre på en hverdag, så får jeg lyst til at hamre og skabe mig.

Og Dylan Perry er død. Sørgelig omgang for unge i 90´erne igår.
Hva kan jeg hjælpe med hr. Andresen??
RobertTheRobber
bruger
5. marts 12:12
svar
anmeld

Sv: Hvil i fred (yet another)

The Fat of the Land var på mange måde et virkelig fedt album. Det er dog synd, at det oftest kun er det der bliver nævnt, for både Music for the Jilted Generation og Invaders Must Die gemmer på geniale numre, som eksempelvis hhv. Voodoo People og Poison, og Invaders Must Die, Omen og Take Me To The Hospital. Det er dog til dels forståeligt, for mange af de legendariske numre er fra netop The Fat of the Land.

Koncerten på Roskilde i 2010 var på mange måder en sindsyg oplevelse, muligvis den vildeste pit-oplevelse jeg har været med til i de 15+ festivaller jeg har været på. Og det var endda på en aften hvor Pendulum spillede inden og Shantel spillede efter.

RIP Kieth Flint. Sammen med resten af gruppen har han lavet fed musik der vil stå i stærk kontrast til det flødepop der blev hældt ud til højre og venstre i 90´erne.
Sir_Cumcised
Moderator
5. marts 13:43
svar
anmeld

Sv: Hvil i fred (yet another)

Voodoo People og Poison er absolut nogle af de fedeste Prodigy numre. Out of Space også en klassiker. Synes faktisk at Music for.. er mindst lige så godt som Fat of The Land, som jo nok var der de fik deres helt store gennembrud,

Andet | Hvil i fred (yet another)

1 2 3 ... 216 217 218 ... 220 221 222 Vis alle sider