Luk

bold.snak

Klubsnak | Skønne FC Barcelona ..

1 2 3 ... 113 114 115 ... 2566 2567 2568 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
NickRomano
bruger
6. feb. 2011 22:34
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- Transfervinduets suveræne vindere ..

@ Geddar

Jeg skal skam gerne konkretisere, men når du indtil nu kun har forholdt dig til en flig af "mentale mangler", og troet hele mit argument lå heri - og se på debattens længde, har det naturligvis afskrækket mig at inddrage flere pointer.

Desuden var der en skjult hentydning i "helhedsbilledet", da den opmærksomme læser hurtigt vil opdage, at jeg dermed åbner op for, at jeg vil blive angrebet på "helhedsbilledet". Det gjorde du ikke, da du forlængst var kørt milevidt ud af din omvej med cruise-control.

Inden jeg opremser Arsenals "mentale mangler" ( og i punktform a.h.t. længden ) vil jeg pointere, at disse naturligvis opstilles i forh. til Barca og ikke f.eks. Birmingham, Wolves eller Ipswich, hvilket stemmer overens med, at min indledende kommentar gik på, på hvilke Arsenal-svagheder Guardiola kan fokusere m.h.t. dobbeltopgøret.

Jeg er klar over, at du vil afvise samtlige mine argumenter - ligesom du vil afvise ethvert argument om Barca-plusser på alle andre fronter; f.eks. spilkoncept, individuel kvalitet og kamprækkefølge for de 2 kampe, hvorefter man reelt vil kunne argumentere, at Barca ikke har alverdens chance mod Arsenal - altså ifølge dig.

Så jeg holder mig til det mentale, da det øvrige bliver for omfangsrigt :

- Arsenal mangler ledertyper, hvorved holdet mangler styring og mentalt bolværk, når man skal stå sammen i modvind eller omstille.
- Holdet lider under koncentrationssvigt, hvilket koster i enkeltstående situationer, men også besværliggør holdets styring af kampene.
- Arsenal mangler særligt en samlingsfigur i centerforsvaret, hvilket påvirker negativt hele vejen op igennem holdet.
- Der er ikke tilstrækkelig tiltro til keeper og centerforsvar, hvilket naturligvis påvirker det øvrige hold.
- Arsenal mangler erfaring; særligt i slutkampe.
- P.g.a. afklapsningen i sidste års dobbeltmøde vil Arsenal være kuet mentalt på forhånd.
- Cesc vil igen være påvirket af sin "dobbeltrolle" i forh. til sin fortid i Barca og rygtet om et klubskifte tilbage.
- Arsenal mangler den vindermentalitet, der opstår, når man vinder sølvtøj.
- Flere af Arsenals spillere lider under, at de er ustabile og lader sig påvirke negativt af dårlige præstationer; jeg har nævnt et par stykker allerede.
- Arsenal spiller af og til dårlige kampe, hvilket i bund og grund har rod i en mangelfuld mentalitet.
- Unge spillere spiller for at gavne deres egne karrierer, mens modne spillere spiller for resultater og sølvtøj; Barca har overvægt af sidstnævnte.

Det var 11 eksempler på nogle mentale mangler, som utvivlsomt vil have indflydelse på dobbeltopgøret og som Guardiola og Barca kan "spille" på.

Og på samtlige 11 punkter står Barca stærkere end Arsenal, hvilket sætter tyk streg under Arsenals "mentale mangler" i forh. til de forestående kampe.
Dette indlæg er blevet rettet 6. feb. 2011 22:40 af NickRomano
Cristiano Ronaldo 7
bruger
6. feb. 2011 22:42
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- Transfervinduets suveræne vindere ..

Official: http://www.marca.com/dep…rimera.html

Dette indlæg er blevet rettet 6. feb. 2011 22:42 af Cristiano Ronaldo 7
Goikoetxea
bruger
6. feb. 2011 22:53
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- Transfervinduets suveræne vindere ..

Ja det er nemlig rigtigt, Llorente har scoret 13 mål.
Wise Men Say...
Geddar
bruger
6. feb. 2011 23:01
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- Transfervinduets suveræne vindere ..

"Jeg skal skam gerne konkretisere, men når du indtil nu kun har forholdt dig til en flig af "mentale mangler", og troet hele mit argument lå heri - og se på debattens længde, har det naturligvis afskrækket mig at inddrage flere pointer."

Vrøvl, du kunne have taget den i opløbet.

"Desuden var der en skjult hentydning i "helhedsbilledet", da den opmærksomme læser hurtigt vil opdage, at jeg dermed åbner op for, at jeg vil blive angrebet på "helhedsbilledet". Det gjorde du ikke, da du forlængst var kørt milevidt ud af din omvej med cruise-control."

Igen, du kunne have taget den i opløbet.

"Jeg er klar over, at du vil afvise samtlige mine argumenter - ligesom du vil afvise ethvert argument om Barca-plusser på alle andre fronter; f.eks. spilkoncept, individuel kvalitet og kamprækkefølge for de 2 kampe, hvorefter man reelt vil kunne argumentere, at Barca ikke har alverdens chance mod Arsenal - altså ifølge dig."

Vrøvl. Drop artikelstilen. Jeg har hverken problemer med at udpege Arsenals svagheder eller at Barca er favoritter. Jeg har skrevet flere gange, at jeg forventer exit.

"- Arsenal mangler ledertyper, hvorved holdet mangler styring og mentalt bolværk, når man skal stå sammen i modvind eller omstille."

Du har ret i at der mangler en leder i modgang. Det gav jeg også skrald ret i for kort tid siden.

"- Holdet lider under koncentrationssvigt, hvilket koster i enkeltstående situationer, men også besværliggør holdets styring af kampene."

Det har primært været tilfældet ved cruise control og før denne sæson. I de store kampe har vi lavet ganske få fejl.

"- Arsenal mangler særligt en samlingsfigur i centerforsvaret, hvilket påvirker negativt hele vejen op igennem holdet."

Vores midterforsvar uden Vermaelen har set fornuftig ud, efter Djourou og K6 blev sat sammen.

"- Der er ikke tilstrækkelig tiltro til keeper og centerforsvar, hvilket naturligvis påvirker det øvrige hold."

Tiltroen er ved at være tilbage. Igen, det var primært et problem sidste sæson.

"- Arsenal mangler erfaring; særligt i slutkampe."

Sidste sæson var det nu ikke dét der kostede os.

"- P.g.a. afklapsningen i sidste års dobbeltmøde vil Arsenal være kuet mentalt på forhånd."

Måske, måske ikke. Vi har trukket os op ift. de nærmere konkurrenter, hvor man i højere grad kunne argumentere for at vi ville være nede psykisk.

"- Cesc vil igen være påvirket af sin "dobbeltrolle" i forh. til sin fortid i Barca og rygtet om et klubskifte tilbage."

Måske, måske ikke. Alternativt er han ekstra motiveret for at yde en mandfolkeindsats, hvis ikke for at bevise sin loyalitet overfor supporterne, så for at vise han vil være stærk for Barca.

"- Arsenal mangler den vindermentalitet, der opstår, når man vinder sølvtøj."

Måske, måske ikke. Igen, så er det ikke i de kampe man ellers ville mene afgør mesterskabet, at det er gået galt. Det er når vi har kørt på cruise control.

"- Flere af Arsenals spillere lider under, at de er ustabile og lader sig påvirke negativt af dårlige præstationer; jeg har nævnt et par stykker allerede."

Du har nævnt AA, der er sat af på bekostning af Nasri og reserven Diaby. De andre spillere, der underpræsterede i starten af sæsonen var VP (han er oppe i gear), Cesc (han er oppe i gear), Clichy (han er oppe i gear) og Song (han er oppe i gear). Der VAR problemer med en del spillere, der underpræsterede, men nu er der kun enkelte. Det er selvfølgelig en bét at Nasri er ude, og at AA skal ind i stedet, men omfanget af underpræsterende centrale spillere er begrænset.

"- Arsenal spiller af og til dårlige kampe, hvilket i bund og grund har rod i en mangelfuld mentalitet."

Er det virkelig hvad du vil kalde en konkretisering?

"- Unge spillere spiller for at gavne deres egne karrierer, mens modne spillere spiller for resultater og sølvtøj; Barca har overvægt af sidstnævnte."

Haha, det var nu en af de bedre! Unge spillere kan ikke være sultne efter sølvtøj? Og mon ikke sølvtøj og resultater er gavnene for karrieren?

Nick, det er fint du forsøgte med en masse punkter. Men kvaliteten er sgu ikke overvældende. Flere af punkterne var ikke konkrete og andre var forældede. Mindre fokus på kvantitet, tak.

Dette indlæg er blevet rettet 6. feb. 2011 23:02 af Geddar
NickRomano
bruger
6. feb. 2011 23:10
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- Transfervinduets suveræne vindere ..

Der er rimeligt vanskeligt at være specifikt konkret om noget mentalt, når man jo ikke kan åbne hovederne på spillerne.

Mon dog ikke nogle ugers tid vil give mig ret i det meste alligevel.

Hvorfor forventer du exit ?
Dette indlæg er blevet rettet 6. feb. 2011 23:10 af NickRomano
Geddar
bruger
6. feb. 2011 23:16
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- Transfervinduets suveræne vindere ..

"Der er rimeligt vanskeligt at være specifikt konkret om noget mentalt, når man jo ikke kan åbne hovederne på spillerne."

Du kunne være konkret mht. kampe, spillere osv. Hvis de nævnte problemer er der i det nævnte omfang vil det kunne ses på banen.

"Mon dog ikke nogle ugers tid vil give mig ret i det meste alligevel."

Måske, måske ikke. Umuligt at spå om hvor det vil gå galt, såfremt det sker.

"Hvorfor forventer du exit ? "

Barca spiller forbandet godt for tiden, og vi har en manager, der ikke er kendt som verdens største taktiker. Jeg tvivler på at han vil gennemfør de træk der skal til. Desuden vil vi savne Vermaelen (og nu muligvis også Djourou) og Nasri.
Luka1507
bruger
7. feb. 2011 07:26
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- Transfervinduets suveræne vindere ..

lille side skifte:
abidal fylder snart i aar 31 og maaske holder han kun til 2 aar mere??? Maaske mere?
men naar hans tid er forbi hvem skal saa erstate ham?
Han er meget vigtigt for holdet baade fordi han er pisse god som venstre back og naar pique eller puyol er skadet, bruger vi/barca altid abidal som midterforsvar...(milito er for daarlig og skifter nok til sommer)

Det betyder vi skal have en spiller der skal baade kune spille venste back og def-midt.
Eller bliver noed til at koebe to til erstatte ham???
Jeg kan ikke lige komme i tanke om en der har disse kvaliteter og har "barca-dna"...
Muligvis er der en fra b-holdet?
Hvad synes I?
jeg synes at det bliver et kaempe tab...
powers
bruger
7. feb. 2011 12:52
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- Transfervinduets suveræne vindere ..

Luka1507


Vi kan da bruge Messi.....;)
Fandt lige denne lille perle på youtube (via fcbarcelona.dk)...det viser vel lidt hvorfor Messi er verdens bedste.

http://www.youtube.com/w…WgtBQmDupck
Barca medløber fan siden ´91
Daniel V.
bruger
7. feb. 2011 15:12
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- Transfervinduets suveræne vindere ..

Messi er ikke verdens bedste fordi han tager ét defensivt løb. I stort set alle kampe laver han intet defensivt, hvis man ser bort fra press-spillet i angrebet.
Dette indlæg er blevet rettet 7. feb. 2011 15:13 af Daniel V.
Toftlund
bruger
7. feb. 2011 15:35
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- Transfervinduets suveræne vindere ..

Press-spillet er den, måske, vigtigste del af Barca´s defensiv, så det synes jeg ikke man bare kan se bort fra. Det er dog rigtigt at Messi´s rolle, som central angriber, ikke i sig selv indebære tilbageløb og Messi derfor sjældent laver disse.

Messi´s aktion syntes jeg mere siger noget om den fleksibilitet vores system har, end det siger noget om Messi. Messi, i den position han var i, skulle jo tage det løb, og han løste opgaven meget professionelt - ligesom fx Cronaldo ville have gjort det i samme situation.

Nej, det fantastiske her er ikke Messi, men dét at spillerne automatisk og helt naturligt kan glide ind på pladser de "normalt" ikke spiller, når der er brug for det - her glider Messi ind som venstre-back fordi Maxwell er i angreb og derfor efterlader sig et hul som skal udfyldes. Det sker hele vejen rundt, hele tiden. Det er vel indbegrebet af Totalfodbold.
Stroke … pass … triangle … slide-rule pass … back-heel … tip … tap … slide-rule pass … neat triangle … neat triangle … neat tirangle … through-ball … languid stroke … flick … trap …

Klubsnak | Skønne FC Barcelona ..

1 2 3 ... 113 114 115 ... 2566 2567 2568 Vis alle sider