Luk

bold.snak

Klubsnak | Skønne FC Barcelona ..

1 2 3 ... 1448 1449 1450 ... 2565 2566 2567 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
NickRomano
bruger
2. marts 2013 20:59
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- Livet i overhalingsbanen ..

@ fussball-lover

Jeg har faktisk læst nogle artikler om, at tingene ikke fungerer tilfredsstillende under Roura, og at spillerne ikke formår at klare tingene i tilstrækkeligt omfang selv - det troede bl.a. jeg, da Tito blev sygemeldt, og det troede ledelsen tilsyneladende også, men antagelsen var tilsyneladende forkert.

Men desperate løsninger hjælper ikke, og reelt er det jo også kun Milan-kampen, der udgør en risiko før Tito er tilbage, da ligaen jo er vundet forlængst.

Det eneste, ssom jeg synes, at man kan gøre lige nu, er, at placere Zubizaretta ved siden af Roura indtil Tito er tilbage.

Da Zubizaretta er højere end Tito er hierakiet, er der mange grunde til at tro, at Zubizarettas tilstedeværelse helt inde omkring holdet vil blokere de værste faldgruber og lette presset fra Roua, der lige nu meget vel kan blokere i sin tilgang til omgangen med holdet.

Om ikke andet har den seneste periode - og reelt går perioden jo længere end fra Milan-kampen - vist, at Tito er den rigtige træner.
NickRomano
bruger
2. marts 2013 21:13
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- Livet i overhalingsbanen ..

@ Pharzon

Nu er fodbold ikke kun et spørgsmål om at turde.

I dette tilfælde er det jo oplagt, at såfremt man er tilfreds med 1 point, skal man sørge for at nedbringe risikoen for at tabe.

Argumentet med selvtillid køber jeg ikke, da vi for det første ikke ved, hvordan selvtilliden har det, og man for det andet havde stoppet nedturen med såvel en uafgjort som med en sejr, hvor risikoen ved nederlag er yderligere tab af selvtillid ( hvis man forudsætter, at selvtilliden er på spil ).

Og man kan også stoppe en formkrise ved at være forsigtig og ikke satse overdrevent, og ikke blot igennem partout at ville vinde en af de vanskeligste kampe.

I øvrigt viste Alexis langt større værktøjer end Villa i den korte tid på perioden, hvilket burde have rådet bod på fejltolkningen, at Villa er midlet til vejen ud af krisen - det er snarere Alexis, som har den fart, Villa mere eller mindre har mistet.
Xavi_Hernandez
bruger
2. marts 2013 23:45
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- Livet i overhalingsbanen ..

I øvrigt viste Alexis langt større værktøjer end Villa i den korte tid på perioden, hvilket burde have rådet bod på fejltolkningen, at Villa er midlet til vejen ud af krisen - det er snarere Alexis, som har den fart, Villa mere eller mindre har mistet.
Ja! Og så har Alexis den fordel ift Pedro, at han kombinerer Pedros fart og bevægelse med power, der gør ham til truppens klart bedste dybe trussel. Jeg nåede lige at blive i tvivl, men må nu vende tilbage til mit originale forslag ift Milan kampen; at stille med både Alexis og Pedro -- så har man derudover Villa og Tello som muligheder fra bænken afhængigt af hvilke rum Milan åbner.
fussball-lover
Banned
3. marts 2013 00:40
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- Livet i overhalingsbanen ..

"det er ikke nogle sjove dage at være barca fan i :( "

Nej hold da op. Fyr alle!


selvfølgelig skal man ikke fyre alle! tror bare vi har brug for ny inspiration udefra.... metaltræthed og manglende lederskab er det der skinner igennem syntes jeg... du er måske uenig?
I <3 The Red Devils! <3
dream line up:
Schmeichel
P. Neville-Rio-Vivic-Evra
Becks-Scholes-Keane-Giggs
Ronaldo-Ruud
derudover er Bárcá (09), Bayern (02), Porto (04) i hjertet.
M. Legendrup som landstræner! EN KLUB I MANCHESTER DER ER KUN EN KLU
Parfit
bruger
3. marts 2013 10:23
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- Livet i overhalingsbanen ..

Nick:

Jeg mener man burde prøve at stabilisere en mere offensiv tilgang forud for kampen mod Milan. Vi ved det bliver et kompakt Milan hold vi kommer til at møde, i går fik man ingen prøver på overhovedet hvordan vores offensiv skal kunne trænge gennem Milans forsvar. Jeg er klar over det er 2 forskellige kampe, men Madrids forsvar var jo stærkt besat og hele holdet havde et forholdsvist defensivt udgangspunkt, hvor de mest lukrede på kontra, som de jo er så fandes dygtige til.


Du har også en pointe i at man skal adskille turneringerne hver for sig. Vi har jo haft en hårdt program vekslende mellem liga, cup og CL og at man ryger ud af cuppen er sgu til at leve med, det er altid surt at tabe til Real og det var også for ydmygende på den måde det blev gjort, men vi ved godt at den titel ikke høster meget værdi når vi skal se tilbage på sæsonen engang. Ligaen burde jo som sagt være vundet og på den måde skal man selvfølgelig passe på med at male fanden på væggen, et knebent nederlag ude til Real er jo ikke i sig selv en katastrofe. På en eller anden måde burde vi nok huske os selv på hvor fremragende vores liga sæson indtil videre har været, vi fører med 13 point, hvilket jo er uhørt højt på denne tid af sæsonen mod en klasse modstander som Real Madrid (atletico tror jeg fortsat ikke helt på).

CL er vi jo ikke ude af endnu, men der hvor jeg er allermest bekymret er viljen, gejsten og løbevilligheden i det offensive har virket underligt begrænset på det seneste. Der burde være noget af det mod 2 gange Real Madrid, men det har bare ikke være tilfældet. Endvidere ser det ud til at Milan er på toppen for tiden, masser af selvtillid, ikke tabt i 2013 (så vidt jeg husker). Som sagt tidligere, så frygter en jeg grum gentagelse af Inter og Chelsea kampene, tiden må jo vise hvad vi har lært af de kampe.
hts!
bruger
3. marts 2013 10:26
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- Livet i overhalingsbanen ..

Lige præcis i Milan kampen bil jeg mene man bør gårmere forsigtigt til værks. Her har man alt at tabe modsat kampen i Madrid. Scorer Milan er det jo slut.
NickRomano
bruger
3. marts 2013 11:06
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- Livet i overhalingsbanen ..

@ Parfit

Nu ved jeg ikke helt, hvad du mener med "at stabilisere", men jeg går ud fra, at du i farten valgte et forkert ord, og i stedet mente f.eks. "afprøve".

Jeg kan ikke se, at man mod Madrid på Bernabéu skulle afprøve en offensiv tilgang grundet Milans utvivlsomt ultradefensive indgangsvinkel, når man møder sådanne tilgangsvinkler flere gange hver eneste uge - alle spiller jo defensivt mod Barca.

Holdet har prøvet sådanne modstandere utallige gange, og Barca-holdet er jo ikke et nyt hold, så man er klar over, hvordan udfordringen i Milans betondefensiv skal løses. Ja, man er ikke god til at finde løsninger i øjeblikket, men det ligger sikkert i en mental blokering ( pga. Vilanovas fravær ) og eventuel mangel i truppen på værktøjer til at låse så defensive modstandere op. Disse problemstillinger kan løses - den første lettere end den anden lige nu, men løsningen er ikke, at man begynder at træne i taktiske varianter, som man kender til hudløshed i forvejen.

I øvrigt vil jeg give hts ret i, at man ikke skal fare hovedkuls offensivt til værks mod Milan, da 2 scoringer ikke er en herregård at nå på 1½ time ( dog vil jeg ikke give hts ret i, at scorer Milan, er det slut, da det kommer an på, hvornår Milan eventuelt scorer. Scorer de f.eks. bagud 0 - 3, er ingenting jo slut for Barca ).

Ja, naturligvis er det skidt at være ude af Copa´en, men med ligaen vundet er det nu en gang CHL, der kommer til at afgøre, hvor succesrig sæsonen har været - vinder man f.eks. CHL, er der reelt ingen, der vil huske, hvad der er sket de seneste 4 dage.

Dette indlæg er blevet rettet 3. marts 2013 11:08 af NickRomano
Parfit
bruger
3. marts 2013 11:28
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- Livet i overhalingsbanen ..

Uden at vi skal ud i en længere semantisk diskussion, så mente jeg nu stabilisere, men afprøve kan da også bruges i den sammenhæng. Med stabilisere mener jeg bare at man skal finde sit "sande jeg" i den offensive del, som har været kraftigt nede i de store kampe (2 gange real og 1 gang Milan).

Jeg mener på ingen måde at vi skal angribe hovedløst fra start af, man er nød til at se kampen an fra start og se hvordan kampen "naturligt" udvikler sig. Jeg er dog bange for det hurtigt kan blive boldflytteri meget centralt af banen i store dele af kampen og jeg mener så (forudsat at Milan står med alle mand nede, som de mere eller mindre gjorde kampen igennem hjemme) at man (hurtigt) hen af vejen må overveje hvilke taktiske muligheder der kan lukke mere op for sådan en defensiv, f.eks. med kun 3 mand i forsvar, og nej, det skal ikke ske efter 20 min, forstå mig ret. Der skal naturligvis være en balance i det mellem det defensive og offensive, men jeg mener også man skal ud at vise man har lært af Inter og Chelsea kampene. Nuvel, det kan jo være vi får en tidlig scoring, Milan bliver nervøse og vi har en helt anden kamp.
NickRomano
bruger
3. marts 2013 11:47
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- Livet i overhalingsbanen ..

Jeg gjorde dig vist uret, da jeg skrev, at jeg gav hts ret i en moderat tilgang, idet det kom til at se ud som, at du havde efterlyst en betingelsesløs offensiv fra 1. minut.

Der manglede en....

--------

for det var en general betragtning, der ikke havde relation til dit indlæg.

madamskrald
bruger
3. marts 2013 16:52
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- Livet i overhalingsbanen ..


I øvrigt viste Alexis langt større værktøjer end Villa i den korte tid på perioden, hvilket burde have rådet bod på fejltolkningen, at Villa er midlet til vejen ud af krisen - det er snarere Alexis, som har den fart, Villa mere eller mindre har mistet.


Nick, endnu engang gør du dig skyldig i en alt for absolut udmelding.

Det afhænger selvfølgelig 100 % af Villas rolle.. Et af de væsentligste argumenter for Villa på banen er hans koldblodighed og resten af truppens (minus Messi) mangel på samme.

Hvis vi skal have fuld valuta for Villas skarphed foran mål, så giver det mest mening, at han ikke placeres på en kant position - især når du rigtigt ser, at han ikke er tip top stand rent bevægelsesmæssigt. Han skal være der, hvor vi kan få gavn af hans målnæse, og hvor han kan skabe plads til sine medspillere. Så må Sanchez ryge på venstrekanten og Messi i en mere eller mindre fri rolle med udgangspunkt til højre på banen.

I øvrigt var Sanchez/Adriano straffe/ikke straffe sekvensen et godt bud på, hvordan man kan lukke op for et hold - snævert spil med tætte løb omkring en spiller i feltet med resulterende direkte afslutninger eller løb ind i feltet.

Ps. I øvrigt endnu et levende bevis på, at Marcherano bare ikke har format til en plads i det centrale forsvar.


Dette indlæg er blevet rettet 3. marts 2013 16:54 af madamskrald

Klubsnak | Skønne FC Barcelona ..

1 2 3 ... 1448 1449 1450 ... 2565 2566 2567 Vis alle sider