Luk

bold.snak

Klubsnak | Skønne FC Barcelona ..

1 2 3 ... 1474 1475 1476 ... 2565 2566 2567 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Xavi_Hernandez
bruger
23. marts 2013 19:17
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- 22 Abidal ..

er der nogen af jer der har erfaring med at købe chl billetter? jeg er i barcelona 10. april, så vil rigtig gerne se kampen mod PSG. er der stadig muligheder for mig at få billetter, eller blir jeg nødt til at købe på det sorte marked udenfor stadion


http://www.movementtrave…e-3-11.html

Ellers tjek den officielle hjemmeside for billetter jævnligt.
pharzon
bruger
23. marts 2013 20:47
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- 22 Abidal ..

Tiden nærmer sig, hvor sommerens transfervindue skal besluttes af Tito, Rossell og Zubi. Det bliver sgu spændende og på mange måder betydningsfuldt også i det længere perspektiv.

Først og fremmest siger rygterne, at Sergi Roberto, Rafinha og Oier alle skal rykkes op på førsteholdet som følge af deres kontrakt. Derudover lader det til, at Deulofeus nye kontrakt (såfremt man finder endeligt fodslag) også vil indebære, at han rykkes op til sommer. Samtidig kommer både Bojan, Afellay, Fontas og Cuenca som udgangspunkt tilbage fra andre klubber.

Med andre ord bliver den nuværende trup 8 mand større. Derudover siges klubben at være på udkig efter tre nye spillere: en angriber (formentlig Neymar), en midterforsvarer og en keeper (såfremt Valdes smutter allerede nu). Så er vi oppe på 11 mand. MD melder, at hele 12-13 mand skal sælges, hvis truppen skal bringes ned på de 22-23 spillere, som Tito angiveligt har besluttet sig for, at han vil operere med (dvs. ikke 25, som han anså for optimalt sidste sommer).

Med andre ord skal der foretages en række fravalg til sommer. Jeg har dog svært ved at se så mange forlade klubben. Spillere som Bojan, Afellay og Fontas og Oier er næsten helt sikkert på vej væk. Derudover skal vi utvivlsomt af med minimum to angribere, hvis der stadig skal være bare lidt spilletid til alle, da vi i så fald vil stå med følgende spillere til de første tre pladser: Pedro, Villa, Messi, Alexis, Cuenca, Tello, Neymar, Deulofeu. Det er alt, alt for meget - især når både Iniesta, Cesc og Rafinha også kan bruges deroppe og dermed udbygger bredden.

Cuenca trækker næsten helt sikkert en af nitterne. Derudover tror jeg også, at enten Villa eller Alexis bliver solgt med Villa som den mest realistiske. Det er også muligt, at man lejer Tello eller Deulofeu ud. Det er under alle omstændigheder et sted, hvor der er behov for at tage nogle valg, der kan få potentielt store konsekvenser (man satser på de forkerte osv.).

Midtbanen bliver også tæt befolket med Sergi Robertos og Rafinhas ankomst. Dog vil Dos Santos givetvis være væk på det tidspunkt, men hvis man virkelig satser på de to, bliver man selvsagt nødt til at give dem mere spilletid, end Dos Santos har fået. Alternativt skal én af dem lejes ud. Det har dog i de fleste tilfælde vist sig at være overordentligt svært at få vores talenter til at acceptere en udlejning.

I forsvaret kommer meget til at afhænge af to ting: får Bartra en masse spilletid her til sidst som følge af skader og et (forhåbentlig) afgjort mesterskab og hvordan gør han det? Kommer Rey Abidal tilbage på noget, der ligner sit gamle niveau? Hvis svaret på de to spørgsmål er ja, så er behovet for en ny midterforsvarer væsentligt reduceret. Hvis nej kan det resultere i et farvel til Abi eller en udlejning af Bartra - alternativt begge dele. Det virker dog under alle omstændigheder til, at man er fast besluttet på at købe en midterforsvarer til sommer. Så er spørgsmålet bare, om man køber en etableret stjerne som Kompany, Luiz eller Hummels eller en rising star som eksempelvis Romas Marquinhos.

Bredden på vores backs ser umiddelbart ganske fin ud, så længe Montoya bliver. Det gør han forhåbentlig, da han utvivlsomt er fremtidens mand på højrebacken. Det er dog lidt bekymrende med Adrianos konstante skader på trods af, at han har spillet en ellers glimrende sæson.

Jeg må i øvrigt indrømme, at jeg er noget bekymret over nogle af de spillere, som vi bliver sat i forbindelse med. Eksempelvis Garay, som det så heldigvis ser ud til, at United køber nu. Han har hverken klassen eller hurtigheden til Barca. Derudover bliver vi konsekvent meldt interesserede i ligegyldigheder som Kiko Casilla, Andres Fernandez, Diego Alves og Vicente Guaita, der ikke har eller nogensinde får klassen til at spille i Barca.

Det bliver som sagt en spændende, og måske endda også nervepirrende, sommer, hvor jeg håber, at vi fortsat vil satse på at holde kort snor i vores største talenter.

"Det er ikke alderen, der gør det. Derimod nok: den skolede hensynsløshed, når man betragter livets realiteter, og evnen til at bære dem og i sit indre at være dem voksen."

Dette indlæg er blevet rettet 23. marts 2013 20:50 af pharzon
NickRomano
bruger
23. marts 2013 20:59
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- 22 Abidal ..

Også Alba er ude til den første kvartfinale i Paris, hvilket efter lader et forsvar bestående af D. Alves, Piqué; Mascherano og Montoya.

Det er reelt 3 mand fra idealopstillingen, så det er såmænd fint nok, men nu skal flere så heller ikke melde forfald.

Muligvis er Zlatan med i Paris, da UEFA har accepteret PSG´ anmodning om at få set Zlatans udvisning mod Valencia ekstra efter i sømmene ( bestemt rigeligt ).

Skulle Zltan være med, bekymrer det mig dog ikke alverden, idet Busquets passer fint til at spille overfor svenskeren, hvilket reelt frigør en af de øvrige forsvarere.

Montoya overfor Lavezzi/Moura er en større hovedpine - selvfølgelig mest grundet den "modsatte" placering af Montoya.
pharzon
bruger
23. marts 2013 21:03
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- 22 Abidal ..

Ja, Montoya over for de nævnte spillere er ikke i sig selv grund til bekymring, men det er da rigtigt, at det kan blive et problem, når han kommer til at spille i venstresiden som højrebenet.

Han er dog en ganske dygtig venstreback og har spillet der flere gange i denne sæson.

Men det betyder også, at vi for alt i verden ikke må få flere skader i forsvaret. Især på backsne.
"Det er ikke alderen, der gør det. Derimod nok: den skolede hensynsløshed, når man betragter livets realiteter, og evnen til at bære dem og i sit indre at være dem voksen."
NickRomano
bruger
23. marts 2013 21:17
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- 22 Abidal ..

@ Pharzon

For min del finder jeg det ikke videre vanskeligt at nå ned på Titos nedjusterede spillerantal; 8 forsvarere, 6 midtbanespillere og 6 angribere, og så kan man mere eller mindre dække både klub og spilleres prioriteter ind.

Mit håb er følgende trup :

Valdés, Pinto.

D. Alves, Montoya, Piqué, Marquinhos, Hummels, Puyol, Adriano og Alba.

Busquets, Mascherano, Xavi, Thiago, Cesc og Iniesta.

Messi, Pedro, Alexis, Neymar, Tello og Deulofeu.

Det store spørgsmålstegn ved ovennævnte trup er i mine øjne, at Song skubbes ud, og Mascherano flyttes op på midtbanen. Det er givetvis imod argentinerens ønsker, men lærdommen af nederlagene mod Madrid og Milan er bla., at returløbene og hårdførheden på midtbanen skal opjusteres. Song har gjort det fint, og jeg hader at udpege ham som salgsemne, men - og det har han så reelt heller ikke rigtig haft lejlighed til ( da han kun spiller de lettere kampe ) - jeg har endnu ikke set ham afhjælpe defensiven på den måde, som Mascherano magter.

Ved at skubbe Mascherano op på midtbanen opstår behovet for 2 nye centerforsvarere, og centerforsvaret afstives også yderligere igennem, at Mascherano også fortsat kandiderer hertil.

Det bliver nok ikke sådan, men jeg når alligevel også at skifte mening 10 - 20 gange omkring emnet alligevel.

En anden stor overvejelse er, hvorvidt Alexis skal skiftes ud, men jeg tvivler på 2 nye angribere, og Neymar ind regner jeg for lige så sikker ind som Villa ud. Alexis skulle så udskiftes med Suárez, og kun Suaréz - ellers bliver Alexis, men det er nok nogle tænder for voldsomt.

Det er ikke afgørende for truppen sportsligt, eller klubben økonomisk, hvad der sker med Rafinha og Sergi Roberto, hvorfor anvendelsen af de to unge spillere ikke betyder voldsomt meget.

Mon ikke de i første omgang indgår i truppen, hvorefter forsæsonen afgør deres videre skæbne.

Det vigtigste er, at man fortsat er foran udskiftningsprocesen på holdet, og det er man - også hvis der kun kommer en centeroforsvarer og en angriber - og en keeper, såfremt Valdés rejser.
Dette indlæg er blevet rettet 23. marts 2013 21:21 af NickRomano
pharzon
bruger
24. marts 2013 00:03
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- 22 Abidal ..

Spændende bud, Nick. Jeg er dog uenig i flere ting.

For det første skal Masch ikke spille midtbane. Hans short passing spil er simpelthen ikke godt nok. Det er utvivlsomt også Titos holdning og det kommer 100 % sikkert ikke til at ændre sig.

For det andet mener jeg, at Bartra skal have chancen. Han har gjort det fint i alle de kampe, han hidtil har fået og han har et stort potentiale. Det hænger sammen med mit tredje punkt: at vi aldrig kommer til at købe både Hummels og Marquinhos, der begge vil være meget dyre.

For det fjerde mener jeg, at især Rafinha er så stort et talent, at der skal være en plan for ham fra trænernes side. Enten skal han indgå i truppen og have spilletid eller også skal han udlejes. Det bliver man simpelthen nødt til at tage højde for.

Angribermæssigt er jeg jo nok enig. Jeg er bare stadig lidt ærgerlig over, at Deulofeu og Tello bliver så perifære brikker i truppen.
"Det er ikke alderen, der gør det. Derimod nok: den skolede hensynsløshed, når man betragter livets realiteter, og evnen til at bære dem og i sit indre at være dem voksen."
S_I
bruger
24. marts 2013 04:12
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- 22 Abidal ..

Drømmetransferen må vel være Neymar ind.. Dog forminder ske Tello og Delufeo chancer.. men mon ikke vi bliver aktive med tranfers i år
Fiorentina

FCK

Holder af: Dortmund & Real Madrid

//Allerede her ved man så den kommer til Cornelius.. Nå, det gjorde den så ikke\\\\\\\\\\\\\\\\
NickRomano
bruger
24. marts 2013 11:44
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- 22 Abidal ..

@ Pharzon

Hvis Bartra skal have chancen og Mascherano fortsætte som ren centerforsvarer, er der jo reelt ingen grund til at købe en centerforsvarer, da det ellers er Puyol som skal køres ud på et sidespor spilletidsmæssigt.

Altså vil man ikke have forstærket sig i en fase, hvor Puyol bliver mindre og mindre anvendelig + det er en efter slutrunde-sæson.

Bartra er i øvrigt blevet meldt som helt sikker udlejning, hvilket også er det fornuftigste, da han allerede har haft en sæson uden reel spilletid.

Mascherano på defensiv midtbane er min ide, da jeg ikke mener, at Song bruges nok i forhold til, hvad han er i stand til at bidrage med spillemæssigt, og der mangler noget power på midtbanen i bestemte kampe. Men jeg er godt klar over, at det vil være ømtåleligt i forh. til argentineren, hvis han skal placeres væk fra centerforsvaret. Det er så også i den anledning, at 3 mands-forsvaret skal overvejes, idet Mascherano kan rokeres bagud fra defensiv midtbane, når backsene spiller fremme på kanterne.

Naturligvis vil der være en plan for Rafinha, hvis han bliver fuldgyldigt medlem af 1. truppen, men denne plan er vel som den nogenlunde plejer; dvs. sporadisk mere spilletid over et par sæsoner.

Jeg mener ikke, at hensynet til Rafinhas andel af spilletid kan have nogen indflydelse på, hvordan truppen ellers planlægges.

Hvor dyr Marquinhos vil være, er jeg tvivlende overfor. Der har stået - i italienske medier, at Roma har afvist et bud på 25 mill. euro fra Barca, men det er 100 % løgn, da Zubizaretta & co. jo først er i gang med at skitsere truppen til næste sæson i disse uger, hvorfor man selvfølgelig ikke har budt højt på Marquinhos allerede i jan./feb..
Caroe
bruger
24. marts 2013 14:35
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- 22 Abidal ..

Rygterne i det romerske går på, at Marquinhos snart underskriver en ny kontrakt med en klækkelig lønforhøjelse. Derudover mener enkelte medier, at der vil være en frikøbsklausul på mellem 25 og 30 mio. Roma sælger helt sikkert ikke for mindre og umiddelbart vil det give mere mening med en klausul på 35-40 mio. - eller slet ingen..

Spørgsmålet er dog, om Marquinhos vil sætte sin karriere på spil ved at skifte til Barcelona allerede til sommer. Det skal dog nok ske inden for nogle få år.
Forza Roma!

Continuate così, prossimo derby col Frosinone!

No Pizarro, No Party!
Emilfu
bruger
24. marts 2013 18:31
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- 22 Abidal ..

Hvordan er han som spiller altså Marquinhos?

Har set alt for lidt Roma kampe i denne sæson, til at kunne danne mig et reelt billede af ham.
Dette indlæg er blevet rettet 24. marts 2013 18:32 af Emilfu

Klubsnak | Skønne FC Barcelona ..

1 2 3 ... 1474 1475 1476 ... 2565 2566 2567 Vis alle sider