Luk

bold.snak

Klubsnak | Skønne FC Barcelona ..

1 2 3 ... 1567 1568 1569 ... 2566 2567 2568 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
pharzon
bruger
23. maj 2013 20:22
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- 22 .!

Spillerne skal ikke på holdet pga. klausuler i deres kontrakter.


Nej, Thiago skulle have været meget mere på holdet, fordi han er god nok til det. At Titos/Rouras manglende mod så kan ende med at koste os Thiago gør det kun værre.

Rossell kunne givetvis også have gjort det bedre, selvom det dog nok var et ret markant krav fra Thiagos side at få indført en sådan klausul.
"Det er ikke alderen, der gør det. Derimod nok: den skolede hensynsløshed, når man betragter livets realiteter, og evnen til at bære dem og i sit indre at være dem voksen."
Viggo Jensen
bruger
23. maj 2013 20:32
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- 22 .!

Måske har du/i ret i at Thiago skulle have spillet noget mere. Men det er bare en anden diskussion. Det her handler om, om træneren skal sætte spillere på holdet for at de opfylder nogle kriterier i deres kontrakter. Og det mener jeg ikke er trænerens opgave.
Barcelona medløber fan siden 1995
pharzon
bruger
23. maj 2013 20:36
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- 22 .!

Det er ikke en anden diskussion end den, jeg hidtil har været engageret i. Jeg henviser vist også i mit indlæg til mine argumenter den anden dag, der handlede generelt om Titos manglende mod til at spille de unge.

Som sagt: hvis det manglende mod ender med at koste Thiago, så bliver det blot endnu værre. Og så er de to ting naturligvis også forbundet på den led, at hvis Thiago blot havde fået den tillid og spilletid, hans niveau og potentiale berettiger til, så havde han selvsagt aldrig overvejet at skifte.
"Det er ikke alderen, der gør det. Derimod nok: den skolede hensynsløshed, når man betragter livets realiteter, og evnen til at bære dem og i sit indre at være dem voksen."
NickRomano
bruger
23. maj 2013 21:24
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- 22 .!

Det handler også om, at Thiago ikke slår til, når det kræves.

Det er ikke tilfældigt, at han nærmest aldrig bruges, når modstanderen er vanskelig.

I forh. til, hvilken position Thiago er tildelt i truppen, betragter jeg ham kun i mindre grad som et af talenterne. Thiago er en ud af 4 spillere til 2 midtbanepositioner, og holder dermed en funktionel essentiel pposition i truppen, hvor f.eks. Tello, Bartra og Montoya mere er yderlige led.

Derfor finder jeg ikke Titos manglende anvendelse af Thiago for manglende mod eller konservatisme, men blot konstatering af, at Thiago endnu mangler en del - særligt i hans tilgang til at hjælpe holdet, og ikke mere spille for sig selv.

Stik ham noget ekstra i løn, så er det problem løst - om føje tid burde han leve op til lønnen.
pharzon
bruger
23. maj 2013 21:41
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- 22 .!

Og der er vi så uenige, Nick. Bortset fra et par store fejl har Thiago spillet glimrende - og han er blevet bedre jo mere spilletid han har fået. På trods af, at Cesc har været væsentligt dårligere end Thiago i foråret, har Cesc stadig været foran i køen. Det er svært at tolke som andet end manglende mod. På samme vis havde Tello kunne bidrage med noget helt specielt i nogle af de store kampe, men i stedet skulle tandløse Pedro spille, mens Tello blev placeret på tribunen.

Så nej, det er ikke tilfældigt, at Thiago ikke er blevet brugt mod gode modstandere. Tito har ikke turde. Thiago har på ingen måde spillet sig af i sådanne opgør, da man skal helt tilbage til Pep for at finde sidste storkamp, han overhovedet er blevet tildelt en rolle i.
"Det er ikke alderen, der gør det. Derimod nok: den skolede hensynsløshed, når man betragter livets realiteter, og evnen til at bære dem og i sit indre at være dem voksen."
Luka1507
bruger
23. maj 2013 21:45
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- 22 .!

Jeg synes Thiago har gjort det meget fint, og nej det er ikke tilfældigt, at han ikke bruges når modstanderen er vanskelig, men det bunder nok i Titos manglende mod.

Thiago er truppens største og vigtigste talent (Deulofeu ikke medregnet - de to er nok på højde med hinanden), og jeg tror at Thiago er ret så ligeglad med lønnen. Der er jo en grund til, at den klausul findes, og det er fordi at Thiago (og hans far) vægter spilletid utroligt højt.

Du har ret i, at der er mere konkurrence på hans pladser, men omvendt er han også et så meget større talent end de andre 3, og jeg mener virkeligt, at jeg hellere ser, at Thiago får flere kampe end Xavi, netop fordi han næsten altid er fremragende. Og så er der nogen svagheder bl.a. som du nævner evnen til at hjælpe holdet, men den udvikler han også vha. spilletid. Omvendt tilfører han jo også nogle ting til holdet, som Xavi ikke gør.
Dette indlæg er blevet rettet 23. maj 2013 21:49 af Luka1507
NickRomano
bruger
23. maj 2013 21:47
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- 22 .!

Problemet med Thiago er, at han ikke "bærer" og styrer spilkonceptet, som Xavi magter. Han spiller fint for sig selv, men han gør ikke de andre bedre, og det har kolossal betydning, når Xavi ellers formår rollen.

Det er modenheden til forskel.
madamskrald
bruger
24. maj 2013 19:45
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- 22 .!


Hvis modenheden er så afgørende, så er det da oplagt at spare Xavi til de større opgør...

http://www.totalbarca.co…e-day-3547/

Meget enig!
Luka1507
bruger
24. maj 2013 20:07
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- 22 .!

Det er da næsten et skræmmende antal minutter Xavi har spillet. Det overnævnte link gør det jo meget tydeligt, hvad der bl.a. er gået galt i denne sæson: Det generationsskifte som egentligt burde være sket i denne sæson er blevet forsømt af Tito, og her er det jo ikke kun Thiago, men også Montoya og Bartra. Spillere fra b-holdet (især Deulofeu) kunne man også godt have givet noget spilletid her de sidste kampe.

Tito har alt for ofte spillet det sikre kort, og det er måske i sidste ende, hvad der har kostet Barca en sløj sæson, for Xavi kan jo umuligt præstere når han er skadet og bliver overbrugt, og da han er den centrale brik i konceptet påvirker det selvfølgeligt også resten af holdet.

Så konklusionen på Thiago-debatten må være, at Tito sidder med ansvaret for, hvis Thiago skifter.

EDIT: Jeg savner sq Pep, han var formidabel til at rotere og give alle spilletid. Såvidt jeg husker så spillede Thiago jo også 42 kampe - eller noget i den dur - i Peps sidste sæson, hvilket må være godt over 60 %.
Dette indlæg er blevet rettet 24. maj 2013 20:14 af Luka1507
NickRomano
bruger
24. maj 2013 22:22
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- 22 .!

Nej, Zubizaretta har ansvaret for, hvis Thiago rejser, da det er ex-keeperen, der er ansvarlig for klausulen om, at Thiago skal have spillet minimum 60 % af kampene, såfremt frikøbsklausulen ikke skal nedjusteres til 18 mill. euro.

60 % af kampene er et højt antal for en åbenlys reserve, hvorfor Thiago - hvis han skulle have nået et tilstrækkeligt højt antal kampe - skulle have haft en særrettighed, som hans præstationer ikke har berettiget til.

Spilletid skal sættes i relation til præstationer og vigtighed for holdet, hvilket Vilanova har gjort uden skelen til en klausul, som alt for hurtigt ville kunne skabe utilfredshed blandt spillerne - nok er Vilanova den udløsende faktor, men skyldig er han kun i retfærdig fordeling af spilletid.

Hverken Montoya, Thiago eller Bartra har præsteret tilstrækkeligt til at vinde plads på holdet, hvorfor al tale om forsømt generationsskifte er helt ude i skoven. Skulle Puyol, D. Alves og Xavi vige deres pladser blot for fordrejet aldersmæssigt hensyn ? Nej, vel....

Og B-spillere skal ikke have plads på holdet foran spillere, der i forvejen er i truppen, da spillere som Song, Adriano og Tello naturligvis skal have spilletid, når muligheden tilbyder sig - og det gør den i øjeblikket.

Hvordan sæsonen end er gået, er det overmåde søgt, hvis sæsonens udfald skulle findes i, i hvilket omfang Vilanova har anvendt Xavi.

Da D. Alves ikke præsterede, spillede Adriano oftere og oftere. Da Cesc røg ind i en formkrise, blev han kun sjældent benyttet. Og da Alexis brændte alt, blev også han sat fra spilletiden. Thiago kunne bare præstere noget bedre; han har fået rigeligt chancer....
Dette indlæg er blevet rettet 24. maj 2013 22:24 af NickRomano

Klubsnak | Skønne FC Barcelona ..

1 2 3 ... 1567 1568 1569 ... 2566 2567 2568 Vis alle sider