Luk

bold.snak

Klubsnak | Skønne FC Barcelona ..

1 2 3 ... 1756 1757 1758 ... 2565 2566 2567 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Parfit
bruger
6. okt. 2013 11:45
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- Cruiser mod 114 point ..

Neymar er godt nok fantastisk! Havde aldrig forestillet mig han ville falde så hurtigt ind på holdet.
pharzon
bruger
6. okt. 2013 14:22
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- Cruiser mod 114 point ..

Der var straffe på Neymar, men kunne det ha noget at gøre med at Neymar ligger sig hver gang han bliver snittet en smule, at straffet ikke blev dømt.


Det lader sjovt nok ikke til at være et problem i Real, når folk med notoriske problemer med balancenerven, såsom hædersmanden Pepe, kan tiltuske sig straffespark ved at forsøge at holde sig oprejst ved hjælp af modspillerens arm.

Og så har Barcelona fået, hvor mange antal røde kort i forhold til Madrid siden Perez kom til klubben ?


Nu kan vi jo ikke rigtig bebrejdes, at Real har åbenlyse præferencer for forsvarsspillere med klare psykopatiske træk.

Der er desværre intet, der tyder på, at Reals dommertække udjævner sig over tid.
"Det er ikke alderen, der gør det. Derimod nok: den skolede hensynsløshed, når man betragter livets realiteter, og evnen til at bære dem og i sit indre at være dem voksen."
pharzon
bruger
6. okt. 2013 14:28
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- Cruiser mod 114 point ..

Bartra gjorde det i øvrigt rigtig fint igen i går. Og du tager fejl, Nick, når du skriver, at han ikke er en leder. Det er klart, at han på nuværende tidspunkt ikke kan overtage taktstokken, men det skyldes primært hans alder og position i hierarkiet. På U21-landsholdet var han den ubestridte forsvarsleder - også foran Inigo Martinez. Det kan han også blive med tiden i Barca, han har personligheden til det.

Jeg håber virkelig, at Tata fortsat vil give spilletid til Bartra, når Masch og Puyi er tilbage igen. Han har været fuldstændig upåklagelig - og faktisk mere end det.


"Det er ikke alderen, der gør det. Derimod nok: den skolede hensynsløshed, når man betragter livets realiteter, og evnen til at bære dem og i sit indre at være dem voksen."
Parfit
bruger
6. okt. 2013 14:42
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- Cruiser mod 114 point ..

Det eneste man kan sætte på Bartras præstationer er at han nogle gange er for aggressiv, hvilket dog samtidig også er hans styrke. Men det handler nok mest om erfaring, og til det kræver jo selvsagt nogle flere kampe.
Leo_Messi
bruger
6. okt. 2013 15:05
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- Cruiser mod 114 point ..

Helt enig, Nick. Jeg har selv efterlyst, at Neymar fik en mere central position på banen og ikke blot havde sit udgangspunkt på venstrefløjen "evig og altid". Dertil er hans talent simpelthen for stort.

Ja, Messi sidder tungt på positionen som 9´er, men i takt med at Messi og Neymar udarbejder en bedre forståelse indbyrdes, er jeg sikker på at spillet bliver mere flydende og det vil utvivlsomt bevirke, at Neymar får en større andel i spillet.


Nick, er du stadig uenig i den sidste del af mit indlæg tidligere på ugen vedrørende Neymar?

Jeg synes vi endnu engang så prøver på, hvor ekstremt farlig Neymar er, når han får lov til at tage en større del i spillet centralt på banen og ikke blot har sit udgangspunkt på venstre fløj.

Det vil være ekstremt interessant at iagttage holdets udvikling og deraf spillet, når Messi og Neymar får flere kontinuerlige optrædener sammen.
Lloraba porque no tenía zapatos hasta que vi a un hombre que no tenía pies.

Barça, un equipo de leyenda.

Dette indlæg er blevet rettet 6. okt. 2013 15:06 af Leo_Messi
NickRomano
bruger
6. okt. 2013 20:27
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- Cruiser mod 114 point ..

Vi så også eksempler på, hvor farlig Alexis var - også selvom han havde udgangspunkt fra fløjen.

Martino har sit koncept, hvilket indbefatter 2 fløje, der åbner spillet og tillader backs at spille "indenom" wings.

Ingen spiller er naturligvis større end det taktiske koncept.

Ja, ja, både Neymar og Alexis kan bidrage centralt, og Messi kan jo heller ikke dække 60 meter i bredden, men udgangspunktet skal man holde fast i.

Giver man køb på bredden i angrebsspillet, bliver det tilsvarende lettere for modstanderne at lukke områderne ned, da områderne bliver mindre. Martino arbejder sig væk fra slavebindingen til Tiki-taka; bla. igennem et hurtigere og bredere spil, hvor der er plads til gennembrud.

Så ja, jeg er uenig, men jeg er selvfølgelig ikke uenig i, at Neymar skal bidrage mest muligt, men man bliver nu en gang nødt til at holde foreslåede ændringer op imod det grundlæggende taktiske koncept.

Så hvad er det, du vil lave om, hvis du ser det ud fra et taktisk tegnebræt, og skal man spille på en måde, når Neymar er med, og en anden, når Neymar ikke spiller ? Når Neymar trækker ind til Messi, hvad skal Iniesta så gøre - og Alba ? Og hvordan modvirker man, at modstanderens højre back kan trække ind i banen, og dermed kan pakke Barcas angribere yderligere ind ? Og hvorledes undgår man, at spillet bliver langsommere og mere forudsigeligt, da eks. Xavi vil have vanskeligere ved at aflevere frem i banen, og derfor konstant må vende spillet og starte forfra ?
Dette indlæg er blevet rettet 6. okt. 2013 20:37 af NickRomano
Leo_Messi
bruger
6. okt. 2013 20:38
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- Cruiser mod 114 point ..

Det er vi skam begge enige i. Min anke går blot på, at Neymar til tider er for meget fastlåst i sin position som venstre fløj, hvilket hæmmer hans spil og potentielle bidrag til holdet. Af den selvsamme årsag ser jeg frem til, at Messi og Neymar får flere kontinuerlige optrædener sammen, da det utvivlsomt vil bevirke, at Neymar vil få en større andel i spillet og konceptet. Simpelthen alene af den grund, at Neymars talent er så stort som det er.

Det er dog en balancegang, hvor det samelede hensyn til konceptet opvejer individuelle hensyn.

Diskussionen er muligvis ligeledes mere relevant på langt sigt end her og nu.
Lloraba porque no tenía zapatos hasta que vi a un hombre que no tenía pies.

Barça, un equipo de leyenda.
NickRomano
bruger
6. okt. 2013 20:55
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- Cruiser mod 114 point ..

@ Pharzon

Som jeg forstod Lukas og min debat, var vi begge enige i beskrivelsen af den manglende forsvarsleder, hvorfor jeg ikke behøvede at gentage denne beskrivelse.

Da Bartra ikke passer ind i denne beskrivelse, har Bartra ikke de nødvendige ledelsesredskaber til det aktuelle Barca-forsvar.
Luka1507
bruger
6. okt. 2013 21:10
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- Cruiser mod 114 point ..

Du forstod rigtigt.

Langtsigtet vil Bartra dog være aktuel til en lederstilling i forsvaret.

--

I øvrigt, skal jeg tolke din manglende respons til mit seneste indlæg vedr. "Bartra vs. Pique"-debatten som at du er færdig med den - eller blev indlægget bare overset?


Dette indlæg er blevet rettet 6. okt. 2013 21:11 af Luka1507
NickRomano
bruger
6. okt. 2013 21:24
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- Cruiser mod 114 point ..

Muligvis, men den vinkel har i hvert fald jeg ikke debatteret.

Du skal tolke min manglende respons som, at jeg allerede har skrevet, hvad jeg finder relevant - at du efterfølgende bringer endnu et indlæg, ændrer ikke herpå.

Klubsnak | Skønne FC Barcelona ..

1 2 3 ... 1756 1757 1758 ... 2565 2566 2567 Vis alle sider