Luk

bold.snak

Klubsnak | Skønne FC Barcelona ..

1 2 3 ... 1880 1881 1882 ... 2566 2567 2568 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Leo_Messi
bruger
3. feb. 2014 22:27
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- Bring back Gaspart ..

Der er vist ikke nogen, som efterlyser en større revolution eller en total omvæltning af hele klubbens fundament og filosofi. Hvert fald ikke i denne her tråd. Det er skam blot noget, som Nick pludselig har besluttet på baggrund af 1-2 indlæg skrevet i kampens hede, som senere er blevet uddybbet.

Jeg har aldrig luftet min utilfredshed med den foreløbige pointhøst, fraregnet min kritik af ligapræstationerne i indeværende år, hvor det er blevet til 5 point ud af 12 mulige i de seneste 4 ligakampe. Min kritik er snarere gået på en række taktiske dispositioner og spillet. Foruden at stille spørgsmålstegn om, hvorvidt Tata er manden, som kan stå i spidsen på den større omvæltning, som jeg kan forstå at de fleste brugere er enige om burde forekomme til sommer. Det er blevet uddybet tidligere og i mindre grad i mit forrige indlæg for omtrent en halv time siden.

Ingen kan vel forvente, at holdet nogensinde kommer til at tangere eller slå Peps bedrifter. Hvert fald ikke foreløbig.

Den største "revolution" bliver formodentlig at erstatte mangeårige profiler og lederskikkelser som Valdés, Puyol og i mindre grad Xavi til sommer. Herunder naturligvis styrke et ofte skrantende forsvar og en midtbane, som desværre ikke altid har været opgaven voksen i denne sæson. Marc-André ter Stegen ligner den nye afløser for Valdés og har gjort det længe, hvilket er positivt. Under alle omstændigheder er der ret mange ubesvarede spørgsmål. Det er der altid, men til sommer forventer jeg, at de bliver markant større end normalt og derfor bliver beslutninger desto vigtigere. Nu er sæsonen ikke slut, men lige meget hvad der sker rent resultatmæssigt forventer jeg, at der kommer markant flere spillerafgangene og spillertilgange end de, som vi har været vidne til i de seneste par sæsoner.

I bund og grund er jeg ikke overbevist om, hvorvidt Tata er den rette mand på sigt og hvorvidt han er manden, som kan stå bag en sådan stor og meget vigtig omvæltning, som må forventes at indtræffe til sommer uagtet resultaterne. Der er stadig mange spørgsmålstegn ved hans person, hvis du spørger mig.

Under alle omstændigheder skal konklusionerne ikke tages på forhånd og Tata skal have chancen til at modbevise sine kritikkere, inklusiv mig selv. Og det gør han allerbevidst ved at vinde på banen. Men det finder vi ud af, når sæsonen er slut.


Lloraba porque no tenía zapatos hasta que vi a un hombre que no tenía pies.

Barça, un equipo de leyenda.
Leo_Messi
bruger
3. feb. 2014 22:28
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- Bring back Gaspart ..

Der er vist ikke nogen, som efterlyser en større revolution eller en total omvæltning af hele klubbens fundament og filosofi. Hvert fald ikke i denne her tråd. Det er skam blot noget, som Nick pludselig har besluttet på baggrund af 1-2 indlæg skrevet i kampens hede, som senere er blevet uddybbet.

Jeg har aldrig luftet min utilfredshed med den foreløbige pointhøst, fraregnet min kritik af ligapræstationerne i indeværende år, hvor det er blevet til 5 point ud af 12 mulige i de seneste 4 ligakampe. Min kritik er snarere gået på en række taktiske dispositioner og spillet. Foruden at stille spørgsmålstegn om, hvorvidt Tata er manden, som kan stå i spidsen af den større omvæltning, som jeg kan forstå at de fleste brugere er enige om burde forekomme til sommer. Det er blevet uddybet tidligere og i mindre grad i mit forrige indlæg for omtrent en halv time siden.

Ingen kan vel forvente, at holdet nogensinde kommer til at tangere eller slå Peps bedrifter? Hvert fald ikke foreløbig.

Den største "revolution" bliver formodentlig at erstatte mangeårige profiler og lederskikkelser som Valdés, Puyol og i mindre grad Xavi til sommer. Herunder naturligvis styrke et ofte skrantende forsvar og en midtbane, som desværre ikke altid har været opgaven voksen i denne sæson. Marc-André ter Stegen ligner den nye afløser for Valdés og har gjort det længe, hvilket er positivt. Under alle omstændigheder er der ret mange ubesvarede spørgsmål. Det er der altid, men til sommer forventer jeg, at de bliver markant større og vanskeligere end normalt og derfor bliver beslutninger desto vigtigere. Nu er sæsonen ikke slut endnu, langt fra, men lige meget hvad der sker rent resultatmæssigt forventer jeg, at der kommer markant flere spillerafgangene og spillertilgange end dem, som vi har været vidne til i de seneste par sæsoner.

I bund og grund er jeg ikke overbevist om, hvorvidt Tata er den rette mand på sigt og hvorvidt han er manden, som kan stå bag en sådan stor og meget vigtig omvæltning, som må forventes at indtræffe til sommer uagtet resultaterne. Der er stadig mange spørgsmålstegn ved hans person, hvis du spørger mig.

Under alle omstændigheder skal konklusionerne ikke tages på forhånd og Tata skal have chancen til at modbevise sine kritikkere, inklusiv mig selv. Og det gør han allerbevidst ved at vinde på banen. Men det finder vi ud af, når sæsonen er slut.

Kritikken af den nuværende ledelse har aldrig gået på det økonomiske aspekt Det er i høj grad et område, hvor de fortjener ros, men det er næppe første eller sidste gang, at en ledelse pynter på de økonomiske tal for at sætte den tidligere ledelse i et dårligt lys. De indbyrdes stridigheder mellem Laporta og hans ledelse og Rossels har vi vist allesammen været vidne til under Rosells præsidentperiode.
Lloraba porque no tenía zapatos hasta que vi a un hombre que no tenía pies.

Barça, un equipo de leyenda.

Dette indlæg er blevet rettet 3. feb. 2014 22:33 af Leo_Messi
NickRomano
bruger
3. feb. 2014 22:32
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- Bring back Gaspart ..

I forh. til Tatas fortsatte virke i trænersædet, kan også indskydes, at holdet - hvis der skiftes træner til sommer - vil have haft 4 trænere over 3 år + mellemspillet med Roura.

En sådan udskiftning er skadelig.

Derudover er det vigtigt, at den fornyelse, der skal integreres i holdet, har været overvåget over længere tid. Den mentale vinkel er det aspekt, der i mine øjne halter mest, men analysen af den mentale tilstand i truppen og hos den enkelte spiller, vil Tata som "oversomrene" træner naturligvis bedre kunne foretage end en ny træner, der skal lære det hele forfra. Oveni er den mentale vinkel jo den, der er vanskeligst at finde ned i, og en ny træner vil aldrig kunne komme til bunds i problemstillingen, hvor Tata utvivlsomt har gjort sit regnestykke færdigt.

Tata har overvåget truppen i et år, og er derfor klædt tilstrækkeligt på til at foretage de ændringer, som er nødvendige. Og Tata er jo allerede i gang; Xavi pilles ofte først ud, Iniesta starter ofte udenfor, Messi har fået adskillie reservetjanser, Alexis er genrejst og Cesc lige så.
Dette indlæg er blevet rettet 3. feb. 2014 22:36 af NickRomano
Leo_Messi
bruger
3. feb. 2014 22:54
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- Bring back Gaspart ..

Der blev vist tidligere af Nick spurgt ind til konkrete eventuelle afløsere. Ja, de kunne nævnes nu, men hvad ville pointen være i det? Personligt har jeg dog et godt øje til Roberto Martínez.
Under alle omstændigheder så kom Tata ud af den blå luft. Ingen, eller hvert fald ualmindeligt få, havde vel forventet at se ham på trænersædet i sommers, da Tito desværre blev nødsaget til at stoppe?

4 trænere? Pep, Tito og Tata. Roura kan vel dårligt nok beskrives som en træner. Eftersigende styrede Tito taktikken og det daglige arbejde fra New York, mens han var i behandling. Det var hvert fald, hvad der kom frem offentligt. Det er i og for sig også ligegyldigt.

I øvrigt kunne man hævde, at Tito såvel som Roura, hvis han inkluderes i en sådan liste, alle er fortsættelser af det projekt, som Pep var hovedarkitekten bag i sommeren 2008.

Jeg kan skam godt forstå skepsissen ved en ny trænertilgang, men skulle Tata forlade klubben til sommer ville den nye træner have rigeligt med tid til at sætte sit præg på holdet ganske tidligt, da den i så fald under alle omstændigheder ventede "revolution" (større omvæltning end i de seneste par sæsoner) ville forekomme.

Jeg tror i bund og grund heller ikke på, at Tata forlader klubben til sommer uanset resultaterne. Det skal dog ikke forhindre mig i at stille spørgsmålstegn ved, om han er den rette mand til at stå bag den ventede omvæltning og hvorvidt han er den rette mand på sigt. Det tror jeg personligt ikke, at han er.

FC Barcelona er dog en speciel klub, da klubben om nogen har en klar fodboldfilosofi og et uhyre stærkt fundament, som gør, at den nye træner altid må indrette sig efter en række gængse normer, som hvert fald siden 2003 nærmest altid har kendetegnet klubben.

Det der taler til Tatas fordel er, at han ikke kunne nå at sætte sit præg i sommers som følge af den sene og pludselige ansættelse. Det skal han ikke ligges til last for og jeg har aldrig kritiseret ham for dette. Min kritik har gået på spillet, resultaterne i indeværende år (4 point ud af 12 mulige i de seneste 4 ligakampe) og slutteligt, hvorvidt han som sagt er den rette mand til at gennemføre den ventede "revolution" om hvorvidt, at han er en langsigtet løsning. Mere har der ikke været i det.

Det kan godt være, at jeg er for negativ og har for høje krav til holdet. Det skal jeg ikke udelukke. Men sådan som holdet har præsteret i de seneste mange år, spillermaterialet og det faktum at FC Barcelona er en af verdens absolutte største klubber med et af de største forventningspres, er det ikke så underligt. Der er jo ingen der forventer, at hver eneste kamp vindes og at holdet hjemfører El Triplete hver sæson. Det er slet ikke dette, som diskuteres.

I forlængelse af Tata kan det siges, at han indtil videre er fredet og at han skal have chancen til at præge holdet og at man naturligvis skal afvente sæsonens afslutning. Men man skal heller ikke undervurdere vigtigheden af det kommende transfervindue. Jeg anser det hvert fald for at være skelsættende for den nære fremtid og jeg håber sandelig ikke, at ledelsen og Tata undervurderer de åbenlyse mangler, som forhåbentlig bliver påset. Det kan godt være, at jeg overdriver vigtigheden af det kommende transfervindue, men det er nu engang min holdning.

Jeg siger på ingen måde, at jeg er i besiddelse af alle svarene, tværtimod, men jeg synes nu godt, at vi kan diskutere problematikker som disse på et forum som dette.
Lloraba porque no tenía zapatos hasta que vi a un hombre que no tenía pies.

Barça, un equipo de leyenda.

Dette indlæg er blevet rettet 3. feb. 2014 23:03 af Leo_Messi
Papadakis
bruger
4. feb. 2014 00:00
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- Bring back Gaspart ..

Dagens kamp i England giver da små forhåbninger om avancementi ChL.. De ser tynde ud på midten hvis ikke de kan spille både Fernandinho og Yaya. Plus Agüero er ude af den første kamp.
FC Barcelona & Liverpool

NickRomano
bruger
4. feb. 2014 17:35
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- Bring back Gaspart ..

Sikke en gang vrøvl du gang på gang lirer af, Leo_Messi - kan du vitterligt ikke selv se det ?

Pointen i at nævne et alternativ til Tata er naturligvis, hvorvidt der kan findes noget, der passer bedre ind. Hvad din konstatering af, at Tata kom ud af den blå luft, kan bruges til, må befinde sig blandt de marsmænd, som du tilsyneladende omgås.

Ja, 4 trænere. Hvis du prøver at tælle, vil du nok nå frem til, at efter Tata er smidt på gaden, og man har ansat en ny træner, vil man nå op på 4 trænere. Du skal gøre sådan her; 1....pause....2....pause....3....pause....og 4. Ja, det gi´r 4; Guardiola, Vilanova, Tata Martino og Den Frelsende Engel ( og det er ikke Roura, hvis arbejde, mens Vilanova var i NY, du ellers fint får beskrevet til ingen verdens nytte, som du også selv når frem til slutteligt ).

Og hvad får man ud af at hævde, at Vilanova og Roura er fortsættelser af det projekt, som Guardiola indledte ?

Ud fra hvilket ræsonnement antager du, at holdet under "alle omstændigheder" revolutioneres, hvis en ny træner ankommer ? Det kan man jo aldrig påstå, når man ikke aner en hujende fis om, hvem denne teoretiske træner er. Den nye træner kunne jo også blive Eusebio....fyrer man Tata, kunne det udmærket tænkes, at man vil fortsætte med en "træner af huset" - som med guardiola og Vilanova, og så er Eusebio jo fremme i førerfeltet; han kender om nogen tingene indefra.

Har holdet et problem, er problemet tydeligvis mentalt. Tata går op og ned af truppen hver dag, og har derfor maksimal adgang til, hvor problematikkerne findes - det vil en eventuel ny træner slet ikke have. Derfor er det absolut at foretrække, at Tata fortsætter, og får lejlighed til at rette projektet til i den retning - ud fra erfaringerne erhvervet i løbet af denne sæson, som han pga. sin sene ansættelse aldrig har kunnet gennemføre. De psykologiske mekanismer kan en ny træner ikke fornemme.

Nu har du skrevet 683 gange, at du ikke tror, at Tata er den rette mand, men endnu ikke forklaret, hvorfor ikke. Jo, noget med, at holdet ikke spiller lige så godt som i 2008 vistnok, men nu er det ikke alt, som en træner kan rette, og naturligvis kan spillere som Xavi og Puyol heller ikke evigt holde niveau.

Dine beskrevne forventninger trumfer tydeligvis den fornuft, som man bør besidde, hvis man angribe udviklingen rationelt argumenterende.

Dit sidste afsnit skulle du måske tage på dig selv. Ja, et forum som dette er til for at debattere problematikker, men det gør du jo ikke; i stedet vil du have ledelsen udskiftet, træneren fyret og en masse spillere skiftet ud. Det er ikke videre nuanceret eller debatterende.

Min indlæg fra søndag, hvor jeg skriver, at man bør prøve at få mere ud af nogle af de sikreste valg på holdkortet, ved at presse dem mere, er et glimrende eksempel på et løsningsforslag, der rækker udover artikeltråds-argumentation som fyring af alt og alle.
Dette indlæg er blevet rettet 4. feb. 2014 17:39 af NickRomano
Luka1507
bruger
4. feb. 2014 18:46
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- Bring back Gaspart ..

Nick,

Det virker naturligt, at en af de nuværende spiller falder ind i rollen som leder, og her var jo fx Xavi den oplagte til at tage over for Tarzan, hvilket han ikke har formået. Hvis ikke Xavi kan, hvordan i al verden ser du så Bussi kunne gøre det ?

Generelt set så havner man i en rigtig skidt situation når man ikke har lederens afløser klar i truppen...

Jeg ved ikke om ledere nødvendigvis er en nødvendighed, en enkelt ville kunne gøre det - tror jeg. Én som også kan give de andre bærende spillere (/ledere) et løft. Ligesom Puyol gjorde det. Men flere ville da ikke skade.

Lige præcis. Netop at spilleren skal indeholde en helt bestemt spillerprofil og være en naturlig leder på banen, gør sagen ekstrem vanskelig. Derfor bliver det muligvis også nødvendigt at tænke i andre baner.

Findes denne Messias skal der selvfølgeligt investeres kraftigt i denne - uanset pris. Hvis ikke, så virker det som en oplagt løsning, at der købes en forsvarsspiller med rette spillerprofil og lade Xavis arvfølger overtage ledertjansen.

En kande urealistisk, ja, men fx Toure. Han kender klubben og vil derfor ikke blive hæmmet i samme grad som andre ville - uagtet om man er naturlig leder skal man altid tilpasse sig sine omgivelser, og en sådan proces tager tid. Her har Toure en klar fordel.

En anden variant ville være at gå på kompromis med spillerprofilen. Jeg tænker lidt på Kompany. Han ville under alle omstændigheder både være dygtig nok og leder nok til, at Pique ville kunne støtte sig op af ham.

Til dit edit:

Thiago var nu heller ikke ment som et potentielt lederemne. Selvom det ikke var, hvad du tænkte, kan jeg godt se, at midtbane-løsningen ikke havde blevet til noget med Thiago på holdet.

Men med leder X i forsvaret ville jeg have elsket at se knægten rende rundt på vores midtbane og fuldbringe mirakler – ligesom han gør det i Bayern.

Dette indlæg er blevet rettet 4. feb. 2014 18:49 af Luka1507
Leo_Messi
bruger
4. feb. 2014 19:14
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- Bring back Gaspart ..

Ja, selvfølgelig er der et utal af interessante navne, der eventuelt kunne erstatte Tata eller gøre det lige så godt eller bedre. Pointen er ikke at diskutere disse emner enkeltvis nu, men at konkludere at de findes. Jeg nævnte hurtigt Roberto Martínez som et emne. Et andet kunne være Frank de Boer. Et tredje Ernesto Valverde osv.

Ja, nu var de 3 trænere, som du lige pludselig fik til 4, nok en hentydning til de trænere, som siden Pep blev ansat i sommeren 2008, allerede har været eller er i trænersædet. Det kan vel ikke misforstås? Åbenbart.

Hvad tror du selv? Tito såvel som Roura (som jeg ikke engang gider at inkludere i den liste som du indledningsvis nævnte) var naturligvis fortsættelser af det projekt, som Pep indledte. Af åbenlyse årsager.

Hvabeha? Ræsonnementet er, at holdet formodentlig under alle omstændigheder vil gennemgå en større ændring til sommer, da det er tydeligt, at behovet for dette er til stede. Det ville derfor ikke være synderligt chokerende, hvis en eventuel ny træner viile udnytte dette moment til at sætte sit eget præg på holdet.

Dit bud på Eusebio, som en ny træner er vist ikke videre seriøst og hvad får dig til at tro, at en "træner af huset" ikke vil gøre det ovennævnte?

"Tydeligvis mentalt"? Det ved du jo ikke en hujende fis om for at bruge dine egne ord.

Det du nævnte i søndags, vedrørende om at lukke kampene tidligt osv., er intet nyt under solen. Jeg mindes endda, at vi har diskuteret dette et par gange siden i sommers. Der er ej heller intet revolutionerende i at snakke om mental træthed forårsaget af manglende sult.

Det er i mine øjne mere sandsynligt, som jeg ligeledes har argumenteret for tidligere, at problemet stikker noget dybere og ikke udelukkende skal findes på det mentale plan, men snarere i en række aspekter såsom et spilkoncept der trænger til fornyelse, bærende profiler som er faldet i niveau og som forventes at spille en stadig mindre rolle og manglende nyt blod, som kunne øge konkurrencen blandt de bærende kræfter på holdet og give det fornødne kvalitetsløft som de andre bærende kræfters (Puyol, Mascherano, Xavi mfl.) "deroute" kræver.

Ovenstående er vist ligeså "revolutionerende", hvis ikke mere, som dit "problemet er tydeligvis mentalt, hvis der er et", og "Tata skal sørge for at holdet lukker kampene tidligt for derved at undgå, at holdet luller sig selv i søvne".

Du er i sandhed et orakel.😉
Lloraba porque no tenía zapatos hasta que vi a un hombre que no tenía pies.

Barça, un equipo de leyenda.

Dette indlæg er blevet rettet 4. feb. 2014 19:53 af Leo_Messi
RB88
bruger
4. feb. 2014 21:47
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- Bring back Gaspart ..

Apropos leder kunne Vidal være en mulighed. Han vil skabe noget dynamik og løbepensum på banen, og en naturlig leder vil jeg mene han er. Om han så kan funkle sammen med Busi er spørgsmålet, eller om det går udover formationen
.
NickRomano
bruger
4. feb. 2014 22:36
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- Bring back Gaspart ..

@ Luka

Busquets skulle vokse ind i rollen, men når jeg peger på Busquets skyldes det mest, at jeg er af opfattelsen, at nyindkøbte spillere vanskeligt vil kunne gå ind i en lederrolle - og da slet ikke på et hold, hvor stjernerne er nogle af de største i verden, hvorfor jeg peger på en af de etablerede spillere.

Jeg opfatter nu Xavi som en leder, men en anden type end indpiskeren, og man kan jo godt have en lederskikkelse på holdet, men stå i en situation, hvor man savner en anden.

@ RB88

Vidal ville være perfekt, men sikkert også voldsomt dyr.

Klubsnak | Skønne FC Barcelona ..

1 2 3 ... 1880 1881 1882 ... 2566 2567 2568 Vis alle sider