Luk

bold.snak

Klubsnak | Skønne FC Barcelona ..

1 2 3 ... 2132 2133 2134 ... 2566 2567 2568 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
pharzon
bruger
7. sep. 2014 21:03
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- Hyldesttråden til Pharzons klunker

Jeg har lige hygget mig med at se B-holdet køre Zaragoza fuldstændig over. Og her snakker vi altså om et hold med en gennemsnitsalder på knap 19 (det suverænt laveste i ligaen), der derudover manglede både Halilovic, Edgar Ie, Bagnack, Sandro og Munir. Det er vildt imponerende.

Adama gjorde, hvad der passede ham - som sædvanlig fristes man til at sige. Som jeg vist har nævnt før, mindes jeg ikke at have set en så dominerende spiller i la Segunda før. Forhåbentlig får vi ham at se noget mere på førsteholdet allerede i denne sæson.

Samper var også helt fænomenal. Han er så intelligent i sin placering, sine pasninger, sine løb. Det giver ingen mening, at han kun er 19 år. Han skal også prøves af på førsteholdet snarest.

Dongou scorede to gange og er nu oppe på fire mål i tre kampe. Måske man ikke skulle afskrive ham helt endnu; han er trods alt kun 19 år.

Grimaldo spillede igen central midt, hvilket han gjorde glimrende. Jeg ser ham dog helst på venstrebacken, da man må antage, at det er der, hans fremtid på førsteholdet ligger.

Bicho, som vi har lånt i Deportivo, så rigtig spændende ud, da han blev skiftet ind. Han skulle efter sigende være det største talent, der er kommet ud af Riazor i en god del år. Vi har også en købsklausul, hvis han gør det godt.

PS. Castilla tabte igen og ligger nu sidst i den tredjebedste række efter tre nederlag i tre kampe. God start for Zidane.
"Det er ikke alderen, der gør det. Derimod nok: den skolede hensynsløshed, når man betragter livets realiteter, og evnen til at bære dem og i sit indre at være dem voksen."
Bulletproff
bruger
7. sep. 2014 21:05
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- Hyldesttråden til Pharzons klunker

Det er imponerende at man kan blive ved med at tappe så gode spillere fra holdet og alligevel bliver de ved, man kan næsten ikke blive ved med at sige det men Adama er vanvittig.
Jeg kan ærlig talt ikke forstå den her hetz mod lesbiske. Jeg er en kæmpe fan af deres film
UdAfBusken
bruger
7. sep. 2014 21:58
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- Hyldesttråden til Pharzons klunker

Dongou scorede to gange og er nu oppe på fire mål i tre kampe. Måske man ikke skulle afskrive ham helt endnu; han er trods alt kun 19 år.


Dog brændte han eftersigende også to 100% chancer. Han har generelt nogle fine momenter, men jeg synes, at han er meget svingende i sine aktioner. Da han brød frem på B-holdet var hans varemærke, at han var en fantastisk afslutter for sin alder, men det virker som om, at han, måske pga. manglende rytme og selvtillid, har været meget usikker i sine afslutninger den sidste halvanden sæson. Derudover føler jeg også, at han mangler lidt spilintelligens, men på den anden side er han kun 19 år, så det er nok for tidligt at afskrive ham allerede. Med Munirs udvikling over det sidste år ser det dog noget sværere ud for ham, da de begge er rene 9´ere, i hvert fald i vores system.

Det ser generelt virkeligt godt ud for B-holdet. Adama fortsætter med at køre Segunda forsvarerne rundt på røv og albuer. Hans fart og styrke er exceptionel, og hans dribleevner er også gode. Kan han udvikle teknikken og spilforståelsen er han en potentiel verdensklassespiller.

Samper er egentlig lidt modsat. Hans spilintelligens er, som Pharzon skrev, virkelig, virkelig god for hans alder, og hans boldkontrol og pasningsspil er også glimrende, men han mangler både noget speed og noget styrke. Jeg ser ham også gerne snart få chancen på førsteholdet.

Derudover er der spillere som Ie og Grimaldo, som også relativt snart kan banke på til førsteholdet.

Spændende.
pharzon
bruger
7. sep. 2014 22:10
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- Hyldesttråden til Pharzons klunker

Jeg synes nu ikke, at Dongou kan klandres for de to afbrændere; det var ganske enkelt nogle virkelig gode redninger fra Zaragozas keeper. Det var tydeligt, at Dongou led under manglende selvtillid i især første halvdel af sidste sæson, men kan han få den igen, så kan han blive stor.

Munir kan i øvrigt fint spille på kanten, så rendyrket 9´er mener jeg ikke, at han er. Det er Sandro derimod. Det er nok primært ham, Dongou skal konkurrere imod - selvom det under alle omstændigheder bliver svært at få plads til både Munir, Dongou/Sandro og Adama, og måske også Deulofeu, lige foreløbig. Det er mange spillere til få pladser, og jeg har på fornemmelsen, at Sandro og Dongou kommer til at trække nitten. Men lad os nu se.

Samper bliver i øvrigt næppe meget hurtigere end han er nu, så det må vi nok vænne os til. Han er dog mindst lige så hurtig som Busi og Xavi, så han må jo kompensere på samme vis, som de to har gjort.
"Det er ikke alderen, der gør det. Derimod nok: den skolede hensynsløshed, når man betragter livets realiteter, og evnen til at bære dem og i sit indre at være dem voksen."

Dette indlæg er blevet rettet 7. sep. 2014 22:12 af pharzon
UdAfBusken
bruger
7. sep. 2014 22:20
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- Hyldesttråden til Pharzons klunker

Munir kan nok godt spille hæderligt på kanten, jeg tror bare ikke, at hans egenskaber vil blive udnyttet optimalt her. Det er dog nok stadig for tidligt at slå fast. Jeg så i øvrigt ikke selv kampen, så jeg måtte via diverse fora læse mig frem til, hvordan kampen forløb.

Samper kan godt kompensere for sin manglende fart med sin spilforståelse og teknik, men han skal dog stadig bygge lidt på fysikken, hvilket selvfølgelig heller ikke er usædvanligt overhovedet i den alder. I øvrigt, så synes jeg at mange sammenligner ham, lidt fejlagtigt, med Busquets. Der er da ligheder i deres spil, men Samper er hurtigere på fødderne og mere kreativ langt fremme på banen synes jeg, og jeg ser ham mere som en, der skal spille den midterste midtbaneplads og ikke den bagerste i fremtiden.
pharzon
bruger
8. sep. 2014 10:38
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- Hyldesttråden til Pharzons klunker

I Luchos system tror jeg ikke, at det gør så meget, om Munir formelt er kantspiller eller 9´er. Det er helt tydeligt, at kantangriberne bliver bedt om at spille mere centralt, mens vores wingbacks så sikrer bredden.

Munir spillede jo på kanten i begge de to første kampe, hvor han især mod Elche så rigtig god ud.

Samper har allerede fået opbygget en fin fysik, men han kan selvfølgelig godt blive endnu stærkere. Det er rigtigt, at Samper ikke er en 1-1 version af Busi, men de har altså mange ting til fælles. Samper spiller jo også pivoten på B-holdet. Jeg er enig i, at han har hurtigere fødder og umiddelbart mere offensivt drive - det så vi også i går - så han ville garanteret være god som midt-midt også. Hvilket må siges at være en fordel, da Busi næppe forsvinder lige foreløbig.

Med Busi og Samper på midten samtidig vil vi også være endnu mere solide defensivt.
"Det er ikke alderen, der gør det. Derimod nok: den skolede hensynsløshed, når man betragter livets realiteter, og evnen til at bære dem og i sit indre at være dem voksen."
Stodderkongen
bruger
8. sep. 2014 10:43
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- Hyldesttråden til Pharzons klunker

Med Busi og Samper på midten giver det pludselig mening, at man ikke ville smide kæmpe summer efter spillere til forsvaret. Der bliver ikke brug for centrale forsvarere med de to som DM.
Leo_Messi
bruger
8. sep. 2014 18:19
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- Hyldesttråden til Pharzons klunker

Del Bosque har uden tvivl udtaget Munir med henblik på at fremtidssikre ham. Jeg tror ikke, at man skal forvente at se Munir spille en væsentlig rolle i de kommende kvalifikationskampe. Dertil er han for uprøvet og niveauet er immervæk stadigvæk for lavt. Foruden den tætte konkurrence. Det minder unægteligt om den situation, som Bojan stod i for godt 6 år siden.

Talentmassen på B-holdet er enorm, hvilket der aldrig var tvivl om. Det er meget muligt, at der ikke bliver plads til alle talenterne på førsteholdet, men sådan har det altid været.

I mine øjne skal meget gå galt, hvis ikke Adama og Samper er at finde i førsteholdstruppen til næste sæson.

Der er hvert fald rift om de offensive pladser med Munir, Adama, Sandro, Dongou (til dels), Suárez og Deulofeu i spil.

Selv har jeg den største fidus til Deulofeu, Munir og Adama. Suárez skal nok blive et spændende bekendtskab ligeså, hvis han får den fornødne chance. Det skal hvert fald blive yderst interessant at følge de to lejesvende i Sevilla.
Lloraba porque no tenía zapatos hasta que vi a un hombre que no tenía pies.

Barça, un equipo de leyenda.

Dette indlæg er blevet rettet 8. sep. 2014 18:28 af Leo_Messi
pharzon
bruger
10. sep. 2014 19:34
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- Hyldesttråden til Pharzons klunker

Rigtig fin artikel om B-holdets nuværende forfatning: http://www.totalbarca.co…more-164786


"Det er ikke alderen, der gør det. Derimod nok: den skolede hensynsløshed, når man betragter livets realiteter, og evnen til at bære dem og i sit indre at være dem voksen."
hts!
bruger
11. sep. 2014 15:35
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- Hyldesttråden til Pharzons klunker

Ja, med Rafinha, Suaréz, Halilovic og Samper er vi godt dækket ind til Xavis afgang.


Klubsnak | Skønne FC Barcelona ..

1 2 3 ... 2132 2133 2134 ... 2566 2567 2568 Vis alle sider