Luk

bold.snak

Klubsnak | Skønne FC Barcelona ..

1 2 3 ... 2257 2258 2259 ... 2566 2567 2568 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
NickRomano
bruger
18. maj 2015 21:07
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- 0/3.....

Xavi ( ham den lille centrale midtbanespiller med noget af en track-rekord ) skulle oplyse torsdag, at han stopper i Barca og tager en aftægtstjans i Mellemøsten.

Det er nok det rigtige for Xavi; man skal stoppe på toppen, og Barca klarer sig nok frem til januar.

Mon han ikke får anførerbindet på i Berlin !

Det er en spiller færre i en sæson, hvortil der ikke kan købes ind, men mon 5 midtbanespillere + Samper ikke kan holde skansen til januar, hvor fordelen er, at man så ikke vil falde for fristelsen at fortsætte en yderligere hel sæson med Xavi.

Xavi har for tusind kampe siden fortjent den ypperligste afsked, og den er holdet i færd med at give ham.
Emilfu
bruger
18. maj 2015 21:11
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- 0/3.....

Nu skal jeg ikke gøre mig til herre over hvad der er rigtigt eller forkert for Xavi, men personligt synes jeg at det helt rigtige ville være at stoppe helt på toppen.

Ikke noget med at tage en tur til Qatar eller Emiraterne, Xavi har tjent rigeligt.

Hvis der kunne blive plads til ham i træningsteamet, ville det i min optik være helt oplagt at integrere ham der allerede fra den kommende sæson.

Tror ikke at der er meget tvivl om, at vi her har en kommende træner.
UdAfBusken
bruger
18. maj 2015 21:17
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- 0/3.....

Nu skal jeg ikke gøre mig til herre over hvad der er rigtigt eller forkert for Xavi, men personligt synes jeg at det helt rigtige ville være at stoppe helt på toppen.


Klart, det virker som den meste ædle beslutning. Jeg tror, at man ret ofte "glemmer", at spilleren måske selv ikke er klar til at stoppe helt med fodbolden. Ofte med spillere, der tager til Mellemøsten eller lignende i karrierens efterår, kan man let undre sig over, hvorfor de ikke bare stopper karrieren, når de har oplevet alt, der er at opleve inden for topfodbold. Men at stoppe karrieren helt er alligevel en stor beslutning, og det kan jo sagtens tænkes, at spilleren selv (her Xavi) ikke ser sig selv færdig i fodboldens verden.
NickRomano
bruger
18. maj 2015 21:20
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- 0/3.....

Qatar og Emiraterne er andre verdener, hvor en karriere ikke længere måles ud på samme måde som i Europa - Xavi kan miste niveau, hvor han tager til, men det vil undgå opmærksomheden i Europa, hvor han huskes, som dén han var i Barca.

Et er eftermæle, noget andet er, hvis man endnu ikke er rede til at forlade fodbolden. Så kan man tage oplevelsen et andet sted med, og være sikker på, at man har spillet færdig, når man når dertil - springet fra CHL og duellen mod Real Madrid til pension kan også blive for stort.

Man skal lidt væk, for så at komme tilbage - og ikke som Puyol. Det er en begynderfejl, hvis en nyligt afgået spiller skal indgå i et trænerteam omkring holdet og træne sine eks-holdkammerater. Dertil er afstanden mellem parterne ikke blevet bred nok, og Xavi vil få vanskeligt ved at definere sin rolle og lægge sin spillerstatus fra sig.

Jeg ser ham ikke som træner; dertil er han et for sødt og roligt menneske.
Dette indlæg er blevet rettet 18. maj 2015 21:24 af NickRomano
F.C Barcelona
bruger
19. maj 2015 11:17
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- 0/3.....

Med Xavis afgang er der akut et behov for en verdensklasse midtbane. Vores nuværende fem spillere ville givetvis kunne klare situationen indtil januar, men vores manglende skader i år er ikke noget, vi kan regne med næste år. Iniesta dalende niveau er også noget, Enrique er nødt til at forholde sig til.

På det nuværende marked er det umiddelbart svært at få øje på en spiller, der øjeblikkeligt kan styrke holdet, hvad angår intensitet, blik for spillet og dirigere kampen. Det er kvaliteter, som hverken Iniesta eller Rakitic besidder. Men i det nuværende system er der imidlertid heller ikke behov for disse kvaliteter hos spillerne centralt på banen, som det har været i de tidligere sæsoner.

Pogba bliver givetsvis for dyr til, at klubben vil hente ham, Veratti er ikke til at lokke fra PSG, Koke er rygtet stærkt til Chelsea, og Gundogan er i mine øjne ikke god nok.

Udover forstærkninger til midtbanen er det svært at få øje på en position, der mangler tilføjelse. På højrebacken kan man argumentere for fornyelse, men Dani Alves spiller op til sit bedste i øjeblikket.

Sommetider kan man godt misunde Reals styrke på midten; Kroos, Modric, James, Isco, Pogba/Veratti...og hvem de nu ellers har.
Dette indlæg er blevet rettet 19. maj 2015 11:20 af F.C Barcelona
RaSMuS.
bruger
19. maj 2015 15:22
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- 0/3.....

Mon ikke Barca nok skal klare sig, omend ikke så godt som i denne sæson, men så næsten ligeså godt i næste sæson. Jeg har en grim fornemmelse af, at vi ikke har set det bedste fra Messi, Suarez og Neymars samarbejde endnu, ligesom jeg også tror, at Rakitic nok skal blive endnu bedre i Barca. Han bliver aldrig nogen stjerne der, men jeg er sikker på, at han har masser af gode ting i sig endnu. Generelt er jeg bange for, at Enrique har mange titler at se frem til som træner i Barca.

Når det så er sagt, så er det, som ovenfor påpeget, surt for Barca, at de mest oplagte afløsere for Xavi og Iniesta enten er i Real Madrid eller Bayern München. Thiago, Modric, James eller Isco på Barcas nuværende hold ville næsten være for meget af det gode. Og det er som sådan ikke for at fremhæve Reals spillere.

“Whenever people agree with me I always feel I must be wrong.” - Oscar Wilde
UdAfBusken
bruger
19. maj 2015 18:14
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- 0/3.....

Med Xavis afgang er der akut et behov for en verdensklasse midtbane. Vores nuværende fem spillere ville givetvis kunne klare situationen indtil januar, men vores manglende skader i år er ikke noget, vi kan regne med næste år. Iniesta dalende niveau er også noget, Enrique er nødt til at forholde sig til.


Hvorfor det? Xavi har spillet en marginal rolle i indeværende sæson, og man har formået at komme udenom problemet på fremragende vis ved at omstrukturere midtbanen og få en mere løbestærk spiller ind i Rakitic. På sigt skal man selvfølgelig have fået en, der kan indtage en lignende rolle, men det er ikke et akut problem.
NickRomano
bruger
19. maj 2015 22:08
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- 1/3.....

Ha ha, Pogba er for dyr til Barca....Barca som over de seneste år ellers har investeret tungt i spillere som Neymar, Luis Suárez og Ibrahimovic. Og mon Veratti er helt umulig at lokke fra PSG, hvis Pogba skifter til byernes by !

Og skifter Koke fra Atl. Madrid, kunne det jo være, at spilleren foretrak Barca over Chelsea ( og mon rygter i maj er de mest troværdige ! ).

Også en fin lille detalje med at inkludere Pogba/Veratti i Madrids midtbanebesætning.

Og Rakitic er en stjerne, og jeg vil foretrække kroaten over, hvad Madrid råder over på midtbanen.

Desuden kan Madrid mønstre, hvem de vil på midtbanen, men så længe de ikke kan finde en ordentlig balance, har de stadig tydelige forbedringsudfordringer.

Og det går selvfølgelig ikke med en hel sæson uden en opgradering i forh. til Xavi,men det lader jo også til, at klubben vil investere tungt i midtbanen.
F.C Barcelona
bruger
19. maj 2015 22:42
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- 1/3.....

Enrique kræver meget intensitet af sine spillere og anvender derfor et rotationssystem, der tilgodeser de spillere, der har tilbagelagt flest kilometer. Rakitic har ikke spillet i 40% af kampene, og hertil skal det tilføjes, at han endnu ikke er blevet ramt af en skade eller karantæne. Det er simpelthen forkert at påstå, at Xavi har spillet en marginal rolle, for han har været en sikker afløser for Rakitic.

Og så bliver der vist lagt ord i munden på mig. Jeg giver ikke udtryk for, at Pogba er for dyr til Barcelona, men at hans niveau ikke harmonerer med de forlydende priser.

Veratti er værdsat i PSG, og qatarianerne slipper heller ikke deres bedste spiller. Umiddelbart giver de fleste spanske medier indtryk af, at Real er favorit til at hente ham, hvis italieneren skifter klub.

Og så er der en mand som Vidal, som jeg personligt er fortaler for, men når det bliver muligt for ham at spille for os, vil han være 29.

Jeg tror Roberto ryger snart, og jeg vurderer ikke Rafinhas chancer som store.

Jeg frygter blot, at man vælger at slække på kvaliteten og henter folk som Gundogan og Kovacic, som der i øjeblikket er vedvarende rygter om. Det er naturligvis ikke til at sige, hvem klubben henter her otte måneder, før de må indskrive eventuelle spillere i truppen, men mon ikke vi har fået de fleste transfers på plads i august!

Det bliver interessant at se, hvem Bartomeu henter som sin signing. Med ansættelsen af Braida og hans konstante færden i Torino kunne det godt tyde på, at han har rettet blikket mod Pogba, som i øjne på ingen måder præsterer til den pris, der er forlydninger om. Send hellere pengene mod Paris!
NickRomano
bruger
20. maj 2015 21:27
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- CAMPION .! ..... 1/3 ..

Nej, du skriver, at Pogba givetvis er for dyr til, at klubben vil forsøge at hente ham, men intet om Pogbas niveau ( dem, der læser dine indlæg, er ikke tankelæsere ).

Og hvis PSG ikke slipper deres bedste spiller...?????, og Veratti heller ikke er til at lokke fra Paris, hvorfor skulle Barca så sende penge til Paris ?

Skriv noget tydeligere.

----

Barca kan imødese et meget vanskeligt transfervindue, hvis udkomme både skal udløses i januar og til næste sommer.

Derfor har Barca - i modsætning til andre klubber, der kun har én - to udfordringer transfermæssigt denne sommer : 1 ); Skaf de rigtige spillere, og 2); Overvind problematikken i de senere indskrivningsperioder.

Den første kan godt spærre vejen for den anden, og den anden kan også spærre vejen for den første.

Klubsnak | Skønne FC Barcelona ..

1 2 3 ... 2257 2258 2259 ... 2566 2567 2568 Vis alle sider