Luk

bold.snak

Klubsnak | Skønne FC Barcelona ..

1 2 3 ... 2417 2418 2419 ... 2566 2567 2568 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Schelden
bruger
21. okt. 2017 20:59
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona- Verdens Største Sportsinstitution ..

Hvad har Semedo gjort? Oplagt kamp at spille ham.
Jeg drømmer tit om Karl Stegger.
Mr P. Ness
bruger
21. okt. 2017 22:19
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona .. LFP-arcelona ..

Ud med Suarez!
Fodboldtilskuer00
bruger
21. okt. 2017 22:19
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona .. LFP-arcelona ..

Man mangler i den grad en reserve for midterforsvaret, Mascherano er ikke hvad han har været.
Gad vide hvor længe Luis Suarez vil spille forfærdeligt, ved godt han scorede mod Atl.Madrid, men det er vildt så ringe han kan spille.
Mr P. Ness
bruger
23. okt. 2017 15:40
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona .. LFP-arcelona ..

Statistik vedrørende prisen som The Best

I aften skal FIFA´s "The Best" kåres.
Jeg skriver det i anførelsestegn, fordi - som vi alle ved - er det Ronaldo der står til at vinde den. I hvert fald hvis vi ser på de internationale oddssites. Men deler man de forskellige spilsituationer op, så er Ronaldo enten langt efter sammenlagt, eller vinder kun få kategorier foran Messi. Og det er uanset om der er tale om La Liga 16/17 eller Champions League 16/17.

Kort om prisen
Prisen gives på følgende grundlag:
The Awards are bestowed according to on-field performance and overall behaviour on and off the pitch (http://resources.fifa.com/mm/document/the-best/general/02/90/27/31/fifaawards2017_thebestawards_rulesofallocation_v5_en_neutral.pdf artikel 3).


Titlen gives desuden for perioden 20. november 2016 til 2 juli 2017 (Artikel 2) Derfor er det med rette interessant at se på, hvem der har leveret den bedste "on field" performance henover det forgangende år i La Liga og Champions Leagie
Til at se på dette anvendes statistik fra henholdsvis Whoscored.com og squawka.com

La Liga 16/17
Inden jeg gik til statistikkerne var jeg ret sikker på, at Messi ville vinde den sikkert. Primært fordi det var min egen opfattelse da jeg så kampene, og fordi Madrid fans i flere omgange af selv havde givet udtryk for Ronaldos manglende præstationer, og flere talte ligefrem om at der skulle findes erstatninger.

Statistikken bakker da også dette op.
Whoscored
Messi bliver af whoscored rangeret som nummer 2 i La Liga, med en samlet score på 8,47. Kun akkurat overgået af Neymar (lidt overraskende, og ligeledes et udtryk for at statistik ALTID kun viser et delvist korret billede når den anvendes sådan her - det gælder også statistikken for Messi og Ronaldo) med en score på 8,52. Altså en forskel på 0,04.
Ronaldo er at finde på 5. pladsen med en score på 7,61. Blandt andet overgået af sin egen holdkammerat Kroos på fjerdepladsen.

Messi
37 mål
9 assists
2,3 keypasses pr. kamp
3,7 driblinger pr. kamp
2,6 gange pr. kamp taklet af bolden

Ronaldo
25 mål
6 assists
1,1 keypasses pr. kamp
0,9 driblinger pr. kamp
1,3 gange taklet af bolden

Der findes andre stats for de to på whoscored.com, herunder eksempelvis dårlige førsteberøringer. Jeg finder ikke dette specielt relevant, da man samtidig skal holde det op imod typen af afleveringer man modtager, hvor man modtager den osv. for at vurdere kvaliteten af dette tal. For Messi er den iøvrigt 1,4 og for Ronaldo 1,7.

Konklusion.
Messi klarer sig således væsentligt bedre i La Liga jf. Whoscored med næsten en hel karakter (0,91).

squawka.com
På dette site er der mulighed for at sammenlige de to spillere på langt flere parametre, og ligeledes tage højde for om der skal måles pr. kamp, via 90 min. metrix eller på den totale score.
Fordi de to spillere har spillet forskellige antal minutter i La Liga (Messi: 2830 min., Ronaldo: 2539 min) måles der pr. kamp.

Nedenfor følger de forskellige parametre som jeg finder relevante for de to, samt deres totale score på sitet for La Liga 16/17. Jeg har ikke udvalgt specifikke parametre på baggrund af hvem der vinder eller taber den kategori. Jeg har alene taget de kategorier som jeg mener er mest relevant for begge spillere, og som er mest relevant for en spiller af deres kaliber og position på banen. Jeg opfordre enhver til selv at lege med de forskellige parametre, hvis de mener der er nogle kategorier der skal fjernes, eller hvis nogen skal tilføjes som er mindre eller mere relevante.
Jeg har valgt at linke til billeder for deres stats, da det er mere overskueligt. Stjernen markerer hvilke af de to spillere der har opnået den højeste score.

https://ibb.co/hHRnD6
Og
https://ibb.co/jMWhfm

Som det kan observeres er der store forskelle på overall score, hvilket naturligvis skyldes at der er store forskelle i de enkelte parametre. Faktisk overgår Ronaldo kun Messi i antallet af scorede straffespark pr. kamp (0,21 mod 0,18)og mål på hovedstød (0,21 mod 0,03), hvoraf sidstnævnte var forventeligt. Ligeså overraskende finder jeg det, at Messi scorer flere mål på standardsituatioener - både "set pieces" (0,32 mod 0,28) samt "crossed freekick" (0,03 mod 0,00). Sidstnævnte er dog et meget tyndt grundlag (1 mål kontra 0 mål).

Konklusion
Konklusionen er dermed ligeledes, at Messi var langt bedre i La Liga end Ronaldo i stort set alle aspekter af spillet.

Champions League 16/17
I Champions League var forventningen, at konkurrencen ville blive væsentligt tættere hvis man ser efter i statikkerne. Madrid vandt overbevisende tuneringen, og Ronaldo slog for alvor til i de resterende 3 runder. Ikke ved overbevisende spil, men ved at være på pletten og score. Også selvom et par af målene de sidste runder var i en offside position.
Omvendt skal det nævnes at Ronaldo spillede et sløjt indledende gruppespil med kun to scoerede mål og et temmeligt lavt niveau (Madrid sluttede sammenlagt på 2. pladsen i gruppen efter mange år på sluttende på førstepladsen) hvorimod Messi og Barcelona faldt gevaldigt i niveau efter gruppespillet. Derfor er det interessant at se hvad statistikkerne siger.

Whoscore.com
På whoscored.com deler Neymar og Messi førstepladsen med en score på 8,24 hver. Ronaldo er dog denne gang tæt efter med en samlet score på 8,06 - den højeste score på Madridholdet.

Messi
11 mål
2 assists
2,1 keypasses pr. kamp
3,1 driblinger
2,6 gange taklet af bolden pr. kamp

Ronaldo
12 mål
5 assists
1,5 keypasses pr. kamp
1,2 driblinger pr. kamp
2,3 gange taklet af bolden pr. kamp

Konklusion
På trods af færre kampe spillet scorede Messi næsten samme antal mål, og faktisk flere mål pr. kamp, hvilket især skyldes gruppepspillet. Ronaldo havde dog et fremragende slutspil, og det er især i lyset af dette at hans karaktere på whoscored.com skal ses. Jeg noterer mig også at han har flere succesfulde driblinger pr. kamp i CL end i La Liga. Den samlede præstation for de to i CL er dog meget tæt.

squawka.com
Parametrene er de samme som ved La Liga målingen, og der kigges ligeledes på gennemsnit pr. kamp, fordi de to har spillet forskellige antal kampe og dermed minutter (Messi: 810 min. Ronaldo: 1200 min.)

Målingen kan ses her:
https://ibb.co/caXPRR
Og her
https://ibb.co/kLAiLm

Som med Whoscored.com karakteren er det mere tæt for CL end for ligaen. Messi vinder dog også her med ca. 8 points forspring. Ronaldo slår Messi på Pass completion (87% mod 82%), assists (0,38 mod 0,22), mål på frispark (0,08 mod 0,00), skudpræcision (51% mod 50%) samt mål på hovedstød (0,15 mod 0,00). De får samme score på mål på indlæg via frispark (0,00 begge to). Dermed vinder Ronaldo 5 kategorier mens Messi vinder 10 kategorier.

Konklusion
Messi får samlet set også den højeste karakter for CL præstationen i 16/17 sæsonen.

Samlet konklusion
Var den samlede score tæt for begge spillere i både CL og La Liga, ville prisen ligeledes være tæt. Men fordi Messi har domineret Ronaldo klart i La Liga, og fordi deres præstationer omvendt er meget tæt i CL, finder jeg at den bedste individuelle præstation er Messis. Ronaldo slog til i vigtige kampe i foråret, men jeg mener det ville være helt urimeligt at give prisen på baggrund af 4-5 rigtig gode kampe i foråret, når prisen skal uddeles på baggrund af 8 måneders fodbold. Og her har Messi sammenlagt spillet mindst ligeså godt som Ronaldo, og flere gange bedre. Præcist som det ville være absurd at give prisen til en hvilken som helst anden spiller fordi han spillede super godt i 4-5 kamp på foråret, er det naturligvis ligeså absurd at give prisen til Ronaldo af samme årsag.

I øvrigt er det hver at notere, at det ikke kun var Ronaldo der slog til i slutrunden af CL. Madrids midtbane dominerede ligeledes mod eksempelvis Bayern, og var - efter min mening - grundlæggeren til Madrids succes forrige sæson.

Over n´out
Dette indlæg er blevet rettet 23. okt. 2017 15:48 af Mr P. Ness
Den Neutrale Seer
bruger
24. okt. 2017 13:33
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona .. LFP-arcelona ..

Der går stadigvæk rygter om Coutinho og flere fra Tottenham. Det har fået mig til at kigge på, hvordan jeg ser Barcelonas mest optimale trup efter sommerferien. Valverde har udtalt, at han vil skære ned i antallet af spillere i truppen, fordi han gerne vil bruge b-holdsspillerne mere, hvilket bare er positivt. Det har selvfølgelig afspejlet sig i mine overvejelser.

Truppen som jeg helst ser den efter sommerferien. Spillere i parentes er reserver:

Ter Stegen (Cillessen)

Ter Stegen er en fin målmand for Barcelona, og derfor ser jeg ingen udskiftning her. Cillessen er også en fin reserve, som man også vil kunne sælge, hvis der kommer en dygtig målmand fra b-holdet. Man bør ikke bruge transferpengene på at hente en reservemålmand, når mange andre steder mangler.

Alba (Digne)
Umtiti (Laporte/Davinson Sanchez)
Pique (Marlon)
Semedo (Roberto/(Vidal))

Alba og Digne synes jeg fungerer fint på venstrebacken, og der bør ikke skiftes ud. Umtiti har gjort det rigtig godt, og fortjener en plads i idealopstillingen. Reserven for ham bør være Laporte fra Bilbao eller Sanchez fra Tottenham. 2 forholdsvis unge spillere, hvor jeg foretrækker Laporte, da han er mere etableret, erfaren og kender ligaen godt. Han vil derfor også være en naturlig leder at få i idealopstillingen på kort sigt og hvis Umtiti eller Pique blev skadet i længere tid. Man kunne overveje at købe Sanchez senere som en afløser for Pique.

Pique har også gjort det godt, og Marlon gør det fint i det franske, og jeg har også store forventninger til ham. Derfor bør han være en del af truppen som reservespiller næste år. Semedo har gjort det godt, og fortjener sin plads. Reserven er helst Roberto, da han også kan fungere på midtbanen, og man kunne evt. sætte Marlon på højre back i nogle situationer. Vidal fylder for meget, og vi kan bruge pengene et bedre sted. Han kan dog godt være et alternativ.

Busquets (Samper/(Roberto))
Iniesta og Eriksen
Coutinho (Alena)

Busquets er sikker starter og ser gerne Samper som kontrollerende midtbane. Alternativ kunne være Roberto, hvis Vidal får højre back, selvom han er bedre længere fremme. Iniesta er ved at synge på sidste vers og derfor vil jeg gerne have en del kvalitet ind på midtbanen, som helt klart mangler noget. At købe Eriksen OG Coutinho virker vildt, men med afgang af mange spillere, kan der godt blive råd til det. Det vil klart løfte vores midtbane op på verdensklasse niveau igen, og gøre den ekstrem farlig med langskud, hvilket er en fordel på flere parametre. Jeg er kæmpe fan af Alena, som skal have pladsen som reserve og stille og roligt spille sig ind på holdet.

Dembele (Deulofeu)
Suarez/en anden angriber (Munir)
Messi (Denis Suarez)

Dembele og Messi er sikre startere og Deulofeu og D. Suarez kan få en sæson mere at bevise sig i - ellers er det ud. Alternativt kan Coutinho og til dels Eriksen spille kant, hvis det går helt galt. Jeg er ikke kæmpe fan af Suarez, da jeg ikke mener, han er en dygtig nok spiller til Barcelona. Han er en fremragerende målscorer og boksspiller, men er for dårlig i det opbyggende spil. Jeg ved ikke, hvad alternativet bør være, da en ny angriber, vil koste mange penge. Der er lidt snak om Kane, men jeg ved ikke, om han er den rigtige. Alternativt kan man rykke Messi derop og købe en målscorende kant. Der har været lidt snak om Martial, som måske vil være fint nok. Ellers findes der nok andre målscorende kantspillere, som jeg har glemt. Sane fra City vil også være et frækt bud, men ham får vi nok ikke. Jeg vælger derfor at beholde Suarez lidt endnu.

Dette betyder, at der både skal spillere ud og ind i klubben:

Ud:
A. Gomes €25mio.
A. Turan €15mio.
Paco €18mio.
Mascherano €8mio.
Rakitic €45mio.
Rafinha €15mio.
Paulinho €20mio.
Vermaelen €3mio.
(A. Vidal) €7,5mio.

I alt: €156,5mio.

Ind:
Eriksen €50mio.
Coutinho €65mio.
Davinson Sanchez €25mio. / Laporte €25mio.

I alt: €140mio.

Kilde: Transfermarkt.com. Ved godt, man ikke skal lægge for meget i tallene, men det er en fin retningslinje.

Jeg er lidt ked af, at Rafinha og Paulinho skal ud, da Rafinha er en del af Barcelona, men simpelthen er for ofte skadet. Paulinho har gjort det rigtig godt, men vi bør satse højere og på talenter i stedet. Thiago er også nævnt på midtbanen, men jeg tror ikke, at Bayern vil sælge.

Med ovenstående hold, er jeg sikker på, at vi vil kunne være mere end konkurrencedygtige til at vinde alt, og samtidig give talenter og fremtidige talenter en chance for at spille sig på holdet.

Hvad siger i til det?
Dette indlæg er blevet rettet 24. okt. 2017 14:12 af Den Neutrale Seer
Halil
bruger
24. okt. 2017 13:41
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona .. LFP-arcelona ..

Ind:
Eriksen €50mio.
Coutinho €65mio.
Davinson Sanchez €25mio. / Laporte €25mio.

I alt: €140mio.

Kilde: Transfermarkt.com. Ved godt, man ikke skal lægge for meget i tallene, men det er en fin retningslinje.


Det er en lorte retningslinje der ikke har hold i virkeligheden for de tre spillere fra England.

Her kan der roligt for alle tres vedkommende ganges op med minimum 2 på prisen.
Hva kan jeg hjælpe med hr. Andresen??
Den Neutrale Seer
bruger
24. okt. 2017 13:49
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona .. LFP-arcelona ..

Det ved jeg godt. Jeg tog også forbehold for det. Men spillere som Turan, Paco og Rafinha, kan man også få flere penge for. Jeg siger heller ikke, at det er 100% retvisende. Men det går jo begge veje. Jeg har ingen ide om, hvad spillerne koster, så fandt det mest objektive billede på deres markedsværdier :)

Læg derudover Barcelonas transferbudget for næste sommer til. Så tror jeg, at pengene passer ;)
Dette indlæg er blevet rettet 24. okt. 2017 13:50 af Den Neutrale Seer
illmatic1
Banned
24. okt. 2017 20:48
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona .. LFP-arcelona ..

@Den Neutrale Seer

Fedt indlaeg!
Ved ikke om vi er uenige men synes det er lige lovligt pessimistisk at kalde Ter Stegen en "fin" maalmand for Barca.
For mig at se har han vaeret i den absolutte verdensklasse siden han fik pladsen fra start. Han er genial med födderne og hans alder taget i betragtning er der meget faa maalmaend jeg hellere ville have mellem staengerne.

Jeg er enig i, at der skal forstaerkninger til midtbanen og gerne saa hurtigt som muligt. Er dog desvaerre ikke sikker paa, at to stjerneindkoeb af den kaliber er en mulighed. Allerhelst saa jeg at man hentede Thiago tilbage.
Paulinho er svaer synes jeg, han har virkelig overrasket positivt men er jo desvaerre naeppe en spiller der kan loefte niveauet paa midten alene: han kan komme ind med nogle gode praestationer, hvilket han har gjort og har saagar vaeret afgoerende i en enkelt kamp, men han er jo ikke spilleren vi leder efter eller virkelig har brug for.

Har vist naevnt det et par gange herinde foer men jeg er ret stor fan af Sergi Roberto. Ydmyg og dygtig og har vist sig afgoerende i flere kampe, paa trods af at han altid bliver spillet "out of position" paa backen. Dét synes jeg er virkelig synd og gad godt, at man gav ham en ordenlig chance paa midten i et par kampe.
Maaske han kunne vise sig god nok til en startplads? Eller er jeg for farvet der?

Saa kunne det se saaledes ud:
Busquets
Roberto
Eriksen, Coutinho eller Thiago/Iniesta

Generelt er det en svaer situation med saa mange spillere til midten som er saadan lidt meh, men synes heller ikke Denis Suarez faar mange chancer, ham ser Valverde aabenbart ikke det store lys i.

Vidal, Gomes, Rafinha, Paco, Turan, Vermaelen skal helt sikkert videre, men saelger man Paco, har vi saa nok angribere/wings?
Rakitic var sublim i 14/15 men har ikke vist noget i naerheden siden dengang, desvaerre - dygtig boldspiller men er vel heller ikke en spiller der individuelt kan traekke niveauet op og derfor kunne et salg sagtens forsvares.
Mascherano skal i min optik blive i klubben saalaenge han er tilfreds med en reserverolle.

Derudover, som allerede pointeret, bliver det naeppe til de priser vi koeber ind, der er vi vist et par saesoner eller 3 for sent ude ;-)
illmatic1
Banned
24. okt. 2017 20:51
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona .. LFP-arcelona ..

Aftenens startopstilling: Cillessen, Semedo, Mascherano, Vermaelen, Digne, Gomes, Denis Suárez, Aleña, Deulofeu, Arnaiz og Alcácer.

Skal helt sikkert se kampen, Arnaiz kender jeg ikke det store til maa jeg erkende men haaber paa gode praestationer fra isaer Suarez og Aleña.

Hvordan kan det egentligt vaere at det ser ud til at Semedo har mistet sin startplads?
Synes han var vanvittig dygtig i de kampe han spillede. Nogen der har noget insight ang. ham og hans position i truppen?
Eller er det bare rotation der goer han spiller i aften?
Fodboldtilskuer00
bruger
24. okt. 2017 22:08
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona .. LFP-arcelona ..

Vermaelen på banen så har man set det med, godt med lidt ung blod på banen, Semedo er nok tilbage når de vigtige kampe kommer.

Klubsnak | Skønne FC Barcelona ..

1 2 3 ... 2417 2418 2419 ... 2566 2567 2568 Vis alle sider