Luk

bold.snak

Klubsnak | Skønne FC Barcelona ..

1 2 3 ... 2561 2562 2563 ... 2566 2567 2568 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Bin
bruger
22. aug. 13:23
svar
anmeld

Sv: Selveste FC Barcelona ..

Jeg er meget enig med jer, NickRomano og hts. Der er brug for foryngelse og det er lige så spændende hvem der kommer ind, som hvem der skal ud. Jeg kan godt lide din ønskeliste, NickRomano, den er lidt tilbage til unge ukendte spillere fra Frankrig og Holland, frem for nye stjerneindkøb. Ikke at det holder mig selv tilbage fra selv at håbe på nogle store stjerner. Om Koeman er det rigtige valg har jeg svært ved at vurdere, men som jeg forstår det har han genrejst Holland med en 4-2-3-1 - en opstilling som jeg ser store perspektiver i for Barca. Især tror jeg det kunne give Griezman og Coutinho en ny chance.

Pique tror jeg også stadig kan holde en vigtig rolle i truppen, men skal der forynges, og kan vi få Garcia, giver det måske alligevel mening at sende ham videre.

Jeg ser Sergi Roberto som en både undervurderet og vigtig svensknøgle, der kan lappe huller alle steder og aldrig falder igennem. Så ham ville jeg beholde. Skal Busquets for eksempel ud, ville jeg erstatte ham med Frenkie og have Roberto som backup. ligeledes er han en god backup på højreback, og desuden kan han dække ind som både højre midterforsvar i en trebackkæde, def. midt, central midt, højrekant og venstreback. Desuden er han kulturbærer og lederskikkelse.

Jeg er nervøs for, hvad Koeman finder på med Griezman. Hans position i Atletico som andenangriber sammen med en større angriber som Costa, findes ikke i Barca. Hans position som tier, som han spiller for Frankrig, er mere realistisk, men går han ind på Messis område her? Måske bliver det for offensivt med ham bag som tier i en 4-2-3-1, når der også skal være en offensiv højre- og venstrekant. Jeg tror omvendt ikke at han kan bære rollen som nier selv.

Romantikeren i mig håber at Vidal og Rakitic erstattes internt. Puig og Alena har masser af flair og kreativitet. Problemet er, at ingen af dem scorer mål som Vidal eller kontrollerer og forsvarer som Rakitic. Pjanic og Roberto bidrager begge med kontrol når det skal bruges, mens de unge kan bidrage med det offensive. Puig har vist stor iver defensivt og faktisk erobret mange bolde og stoppet mange kontraer, så måske bør jeg ikke tvivle på hans defensive evner. Bliver det en 4-2-3-1 kan Puig og Alena konkurrere med Griezman og måske endda Coutinho om tieren. Længere tilbage på midtbanen ser jeg gerne en ekstra spiller, hvor Thiago kunne være en ønskespiller, selvom han heller ikke er ung længere.

Venstrekant er et stort spørgsmålstegn for tredje år i træk. Vi kan satse på Dembele eller håbe at Fati får det endelige gennembrud. Griezman dur ikke derude. Personligt håber jeg på et indkøb i Neymar eller Sancho klassen. Måske er det urealistisk, og så må vi håbe på Dembele finder klassen og holder sig skadesfri.

Suarez er også færdig på højeste niveau.

Alt i alt håber jeg på nye tider, og en ny sæson hvor vi spiller 4-2-3-1.

Lautauro

Dembele/Sancho/Neymar - Griezman/Coutinho/Puig - Messi

Pjanic/Roberto/Thiago - Frenkie

Alba - Lenglet - Pique/Garcia - Roberto/Upamecano

Ter Stegen


NickRomano
bruger
22. aug. 18:35
svar
anmeld

Sv: Selveste FC Barcelona ..

@ hts

Jeg synes ikke, at man kunne have fundet en bedre træner end Koeman - bestemt heller ikke Xavi.

I mine øjne har Koeman hele pakken; han er et ikon i klubben, er indforstået med den røde tråd ( spillestilen ), og praktiserer selv samme, har massiv erfaring, han kender klubben og har fulgt den indgående igennem årerne og er hollænder, hvilket som regel er et positivt match for Barca.

Som jeg ser Koeman, vil han endda være stærk nok til at kunne "overleve" et præsidentvalg, hvorved man undgår endnu et trænerskifte - denne gang måske blot afstedkommet af en nyvalgt præsidents mere eller mindre vidtløftige valgløfter.

Det taler også for Koeman, at han springer til, mens chancen forefindes, hvorimod jeg synes, at Xavi er lidt af en tøsedreng ikke at turde binde an med opgaven pga. projektets umiddelbart tvivlsomme sportslige, økonomiske og ledelsesmæssige substans.
NickRomano
bruger
22. aug. 18:41
svar
anmeld

Sv: Selveste FC Barcelona ..

Og ja, det er et meget tvivlsomt projekt, hvis fundament på mange planer er yderst skrøbeligt, men det er samtidigt også en vildt spændende udsigt; det er ikke mange, som kan stille med en talentparade á la Pedri, Ansu, Trincao, Riqui Puig og Dembélé, hvortil skal føjes De Jongog sikkert 1 - 2 - 3 yderligere talenter, som tilsammen vil have muligheden for at kunne bygge en ny guldalder op efter Messi.

Hvis holdet skal spille 4-2-3-1 er jeg mest bekymret for, at der ikke kommer et generationsskifte i centerforsvaret, og at makkeren bagerst på midtbanen til De Jong er umulig at finde.
hts
bruger
23. aug. 16:53
svar
anmeld

Sv: Selveste FC Barcelona ..

@Nick

Det er rigtigt at Koeman virker som et fornuftigt valg. Omend stadig kedeligt. Er 100% på linie med at han skal have kredit for at steppe op, mens Xavi lurpasser. Forstår ikke helt hvorfor han skal kunne føle sig så sikker på at få jobbet.

Jeg vil have en højreback. Ingen hold vinder titler uden klasse backs.
Mercenary
bruger
26. aug. 10:13
svar
anmeld

Sv: Selveste FC Barcelona ..

Move on, nothing to see here.
Lose all to save a little
NickRomano
bruger
26. aug. 19:20
svar
anmeld

Sv: Selveste FC Barcelona ..

Er det ikke temmelig dårligt af Messi ?

Først og fremmest prøver han at komme fri af sin kontrakt med en lettere tynd juridisk tolkning af kontraktindholdet, og så på baggrund af en fax, samt d. 25. juli....6 dage før træningen op til den nye sæson begynder, ydermere vil han undgå en transfersum involveret og har utvivlsomt længe haft en aftale på plads med en anden klub.

Man kan sagtens give Bartomeu & co. en masse høvl, og det har de også fortjent, men jeg synes godt nok, at det er et uheldigt sortie for klubikonet over alle klubikoner.

Og ja, det er langtfra sikkert, at man får stablet et slagkraftigt hold på benene til den næste sæson, men nu har Messi så allerede vundet CHL 28 gange, La Liga 63 gange, Copa´en 17 gange og Ballon D´Or siden 1964, så kunne han ikke have taget en sæson, hvor han hjælper klubben igennem et generationskkifte, og hvor han måske ikke vinder en eller anden dum pokal ! Nej, åbenbart ikke.

Jeg synes ikke, at det er særlig pænt.
NickRomano
bruger
26. aug. 19:28
svar
anmeld

Sv: Selveste FC Barcelona ..

Og ja, Messis sportslige betydning kan ikke undervurderes, og han er ubetinget verdens bedste fodbolspiller, samt Barca vil tabe uendeligt meget ved hans afsked.

Men der er altså også fordele....han går mod de 34 år. Han hæver en løn på 100 mill. euro ( herfra vil der således ikke være noget problem med lønbudgettet, som klubben har lagt arm med i mange år efterhånden ). Man skal også i gang med at bygge et nyt hold, hvor jeg forestiller mig, at presspil og løbevillighed vil være væsentlige elementer for Koeman. Et sådan koncept kan godt være lettere at bygge op uden Messi, akkurat som et nyt hieraki og i det hele taget spillestil.

Jeg forestiller mig også, at spillere som Griezmann og Coutinho vil kunne genblomstre, hvis de får en ny chance udenfor Messis skygge. Slutteligt er det heller ikke utænkeligt, at en transfersum for Messi vil kunne finansiere 1 - 2 topspillere til holdet.

Det hele skal vendes om nu, men havde Messi først skiftet til næste sæson eller den næste igen, skulle det hele have været vendt endnu en gang.

Det er intet, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.

madamskrald
bruger
26. aug. 20:24
svar
anmeld

Sv: Selveste FC Barcelona ..

Meget enig!

Jeg fornemmer også en snert af, at Messi mener, at klubben skylder ham mere end han klubben... Den fremstår ikke videre smageligt!

Jeg ser også flere plusser end minusser fodboldmæssigt i Messis afgang - kommercielt er det dog formentligt en hel anden sag.

Ps. 100-150 mil euro samt Garcia og Angelino tager jeg gerne fra City.. Scoop!
Dette indlæg er blevet rettet 26. aug. 20:30 af madamskrald
Viggo Jensen
bruger
26. aug. 21:46
svar
anmeld

Sv: Selveste FC Barcelona ..

Jeg vil blive meget overrasket hvis man får så mange penge, men gør man det, så er det jo for mig at se en no brainer. Intet varer evigt, heller ikke Messi.

Om det er dårlig stil fra Messi eller ej, så skal han da bare gøre hvad han synes er det bedste for ham. Der er ingen tvivl om, at Barca altid vil tage Barcas hensyn før alt andet. Også Messi, så det går vel begge veje.

Som Nick også skrev, er Messi 33 år, så skal der lidt penge i kassen, så må det jo være nu. Jeg synes faktisk det vil være et glimerende tidspunkt at sende ham afsted.

Næste sæson bliver, Messi eller ej, med stor sandsynlighed en blød sæson hvor de andre dyrt indkøbte spillere kan få lidt tid til at spille sig sammen. Omvendt med 2-3 nye top spillere - og de resterne op i omdrejninger, så er holdet ikke langt fra Madrid.
Barcelona medløber fan siden 1995
madamskrald
bruger
27. aug. 07:51
svar
anmeld

Sv: Selveste FC Barcelona ..


Om det er dårlig stil fra Messi eller ej, så skal han da bare gøre hvad han synes er det bedste for ham. Der er ingen tvivl om, at Barca altid vil tage Barcas hensyn før alt andet. Også Messi, så det går vel begge veje.

Her er jeg så helt uenig.. det ville være god stil, at Messi forlod klubben med værdighed (Barcelona fik en pæn kompensation for ham) fremfor han forsøger at smutte ud af bagdøren via en fri transfer. Det er trods alt klubben, der har været hans hjem i 20 år, og har en stor anpart i den fodboldspiller han er i dag!

Klubsnak | Skønne FC Barcelona ..

1 2 3 ... 2561 2562 2563 ... 2566 2567 2568 Vis alle sider