Luk

bold.snak

Klubsnak | Skønne FC Barcelona ..

1 2 3 ... 877 878 879 ... 2565 2566 2567 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
FrækFyr17
Banned
29. jan. 2012 14:55
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona .. Hr. U- Sexiest man alive .!

Jeg er bare ved at være træt af de hold som skal være 10 mand bag bolden, det er frusterende at se på og meget ukønt.
I færste halveg spillede begge hold smuk offensiv fodbold, men derefter valgte, Villareal som sagt, at parkere bussen foran målet.


Det her er et stilstudie i, hvad der er galt med mange af nutidens Barca-fans:

Skyklapper og manglende selverkendelse.

Skyklapper:
For det første beviste Villarreal, at det netop er muligt at drille Barca med variation i spillet. Så du dem da parkere bussen kampen igennem? Det bliver folk som Oriol og Valero ovre i venstresiden godt nok kede af at læse.
Som jeg har skrevet før, halter det især ovre i Jeres defensive højreside, når I møder hold med materialet til at spille med Jer.
Men nu til det essentielle: Hvorfor bliver der set sådan ned på at spille mere defensivt mod Barca - og i det hele taget en god, effektiv organisation - som selvfølgelig kun er at klandre Jeres pointtab. Gang på gang. Trivielt.

Manglende selverkendelse:
Krisen (kan vi vist godt kalde det efterhånden) har man set tendenser på længe, hvilket jeg også har forsøgt at overbevise om herinde - med blandede reaktioner til følge.
Et par af trådens mere erfarne brugere - Okocha bl.a. - er så begyndt at rokke på sig herinde, og det har været en fornøjelse at se. Her er det hverken dommer eller modstanders "destruktive" spilkoncept, der står for skud. Fornøjelse, som skrevet.

I øvrigt må ChL aldrig være vigtigere end - endsige en erstatning for - ligaen for en klub som Barca.
At påstå andet er bare et dårligt kompromis som følge af, ja, skyklapper og manglende selverkendelse.

Edit
Jeg synes i øvrigt, det er en kende respektløst over for Villarreal - de spiller en rigtig flot og modig kamp, deres placering in mente.
Jeg ved ikke, om de spillede decideret bedre end mod Valencia senest, men det var i hvert fald flot at se på.
En gyser er at holde med flagermus og ulve.

Følg med på Twitter (@VCF__Nordic) & podcast (Valencia Weekly). https://soundcloud.com/valenciaweekly

Dette indlæg er blevet rettet 29. jan. 2012 14:57 af FrækFyr17
madamskrald
bruger
29. jan. 2012 15:01
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona .. Hr. U- Sexiest man alive .!


Xavi og Fabregas er vel de to spillere, der har dækket flest meter i midtugen.

Derfor giver det netop mening, at smide en frisk Thiago ind på midtbanen som aflastning for Xavi. Med Fabregas som falsk 9´er (altså en mindre energi krævende position) ville Messi netop have en at spille 1-2 med, og han kunne trækkes ud til venstre i en fri rolle. Således ville Alves spille hans sædvanlige position, hvorfor offensiven burde have nok pondus til Cuenca eller Tello på højrekanten.

Istedet valgte man at spille to backs ude af position, og Xavi + Fabregas på midten, der begge virkede ´tunge´ efter 30-45 minutter.
madamskrald
bruger
29. jan. 2012 15:07
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona .. Hr. U- Sexiest man alive .!


FF17:

Er det ca. 2-3 mdr., Luka har på bagen herinde?

Daniel V.
bruger
29. jan. 2012 15:14
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona .. Hr. U- Sexiest man alive .!

Empirien er vel netop, at der ingen empiri er - f.eks. står Danmark i EM-finalen i håndbold efter 0 point efter 2 kampe i mellemrunden, Levante er på vej ud af top 4 i La Liga, Man. United er i EL osv., osv., osv., osv. osv.....

Det lader til at du har misforstået min pointe eftersom du bruger netop de eksempler til at fremme dit argument.

Det jeg sagde var at det da netop er mere sandsynligt at tendensen fortsætter, baseret på empiri, end at den pludselig skifter udelukket baseret på teori, hvilket kan ses på lorte-kampen allerede i går.

Jeg siger hverken at teori ikke er sigende, eller at tendensen ikke kan ændre sig til fremragende og vindende udekampe, jeg siger bare at det må være mest sandsynligt at den fortsætter, indtil andet er bevist, end at den ændrer sig baseret på gætterier.

I det mindste vil det være naivt at ignorere empirien, eller at kalde den ikke sigende for noget.

Dine eksempler bakker også den påstand op;

Det var usandsynligt at Danmark gik videre i håndbold, og at United røg ud af CL, baseret på den empiri, erfaringer og tidligere hændelser på området; ergo var det undtagelsen og ikke reglen.
FrækFyr17
Banned
29. jan. 2012 15:15
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona .. Hr. U- Sexiest man alive .!

Don´t know.

Synes nu ellers, han trods bombastiske debatstil har været en af de mere selvkritiske herinde, hvilket han så også har måttet høre på puklen for, men jeg kan tage fejl på den her.

Edit: Til madamskrald.
En gyser er at holde med flagermus og ulve.

Følg med på Twitter (@VCF__Nordic) & podcast (Valencia Weekly). https://soundcloud.com/valenciaweekly

Dette indlæg er blevet rettet 29. jan. 2012 15:15 af FrækFyr17
NickRomano
bruger
29. jan. 2012 15:21
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona .. Hr. U- Sexiest man alive .!

@ Daniel V.

I så fald er empirien, at Barca altid vinder La Liga med Guardiola som træner.

Jeg mener ikke, at det er relevant at diskutere empiri, og det har jeg også argumenteret for adskillige gange tidligere ( og længe før vores debat hér ), så jeg synes, at vi skal lade debatten ligge.

@ Madamskrald

Jeg har allerede fremlagt mine pointer for, hvorfor jeg synes, at opstillingen var den rigtige, så dem vil jeg ikke gentage.

Derudover synes jeg, at Guardiola gør rigtigt i at stille stærkest muligt op i en umiddelbart ikke let udekamp - uagtet af flere spillere kan lide af træthedssymptomer.

Flere point er formøblet i denne sæson pga. for alternative opstillinger, hvilket Guardiola efter min mening har reageret rigtigt på ved ikke at eksperimentere så meget.

Så vil jeg ikke kritisere Guardiola, når han ikke roterer - slet ikke, når jeg ikke kan se Thiago som midlet til et bedre resultat igår.

Thiago mangler stadigvæk gennemslagskraft - og netop gennemslagskrft var en styrke, som var nødvendig i går.

Med 4 deciderede forsvarere bagude - og så mange angribere stillede Villarreal heller ikke med, kunne Mascherano også skubbe flittigt frem, hvilket gav Cesc frihed til at søge fremad i banen.

At han ikke magtede dette, kan ikke bebrejdes Guardiolas taktik.
Dette indlæg er blevet rettet 29. jan. 2012 15:32 af NickRomano
madamskrald
bruger
29. jan. 2012 16:37
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona .. Hr. U- Sexiest man alive .!


Nick

Den stærkest mulige opstilling!? Tjaa, det forudsætter jo, at man er enig med dig og Pep. To backs som de offensive kanter i vores 4-3-3 bliver fra mit perspektiv aldrig den stærkeste mulige opstilling.

Nu henviser du til alternative opstillinger. Det er vel mere eller i hvert fald lige så alternativt, at Adriano og Alves besætter de offensive kanter (samt Puyol på højre back), som Thiago på midten, Messi på venstrekanten og Fabregas centralt i angrebet. Normalt kan jeg godt følge dine argumenter, men her er du altså på glat is.

Hvordan kan du argumentere for bænkningen af Thiago ved, at han mangler gennemslagskraft, og vi så stiller med Adriano og Alves på kanterne, som jo ikke ligefrem er offensive kreatører? Jeg vil snarere sige, at energi, boldføling og kreativitet på midten samt en station foran messi i angrebet og en dybdeløbende/breddesøgende angriber var, hvad vi havde behov for i går vs. Alves og Adrianos noget mere arbejdssomme kompetencefelter.
NickRomano
bruger
29. jan. 2012 17:03
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona .. Hr. U- Sexiest man alive .!

@ Madamskrald

Jeg skrev "stille stærkest muligt op" og ikke "stærkest mulige opstilling", hvilket skal forstås sådan, at man bruger de bedste spillere.

Det fremgår måske ikke videre tydeligt, hvilket jeg i så fald beklager.

Så kan du sige, at det er det samme, men det er det ikke helt.

I mine øjne må man aldrig bruge Messi i en position, som ikke er optimal for Messi, da argentineren er så dygtig, at han skal positioneres optimalt - og det er ud mod venstre side ikke for Messi, der - hvis han skal trækkes ud mod en side - skal trækkes til højre ( men han skal slet ikke trækkes til nogen sider ). Man ser meget sjældent Messi trække ned i venstre side. Det har en grund.

D. Alves og Adriano har gennembrudshidsighed og hurtighed; facetter, der havde manglet yderligere i går, hvor holdet fattedes angribere, hvis Cesc skulle have været rykket længere frem og Thiago skulle have været inde.

Cesc er normalt dygtig som falsk angriber, men han kan ikke spille forward som Alexis, hvorfor Cesc foran Messi ikke vil kunne fungere i praksis, da Cesc mangler forward-karakteristika

Guardiola gjorde rigtigt i at spille Cesc umiddelbart bag Messi - og både i forsvaret og på kanterne sørge for spillere, der ville give Cesc maksimal offensiv frihed.
madamskrald
bruger
29. jan. 2012 17:26
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona .. Hr. U- Sexiest man alive .!

Nick.

Min fejl - jeg ville selvfølgelig have Messi i højre siden, som du ganske korrekt pointerer.

Et af de væsentlige problemer i går var, at Messi var meget isoleret upfront - Messi i en fri rolle med udgangspunkt fra højre siden ville 1) give Alves i overlap 2) betyde at Fabregas ikke skulle spille forward men falsk 9´er, mens Messi ville spille falsk 10´er med venstre siden som udgangspunkt (med Alves på backen kunne han trække relativt centralt uden større problemer).

De kvaliteter, du nævnes hos Alves og Adriano, besidder både Tello og Cuanca, som er naturligt skolede offensive spillere. Alves ville i øvrigt ikke trækkes ud af ligningen, da han stadig skulle spille venstre back.

Herved ville Messi have langt flere spillere omkring sig i Fabregas, Tello/Cuanca, Alves. Med Cuanca/Tello, der kunne true dybden, ville Messi også kunne trække tilbage i banen og skabe overtal på midtbanen ligesom Fabregas i øvrigt, mens der stadig var spillere foran ham (Cuanca/Tello og/eller Fabregas).

Messi var bundet på hænder og fødder i hans offensive rolle i går, da han var topangriber, og når han trak tilbage mødte en hær af Villareal spillere foran ham, da der ingen medspillere var til at skabe rum for ham.

Paradokset i din argumentation er jo netop, at man i går ikke gav ´verdens bedste spiller´ optimale arbejdsvilkår, netop fordi Pep lod ham få hans ynglingsposition.

Ps. Nu er der jo de bedste spillere uagtet position, og de bedste spillere til systemet. Vi spillede ikke med de bedste spillere til systemet i går. Lidt groft sagt kan man vel hævde, at Pep spillede sine sikre kort og tabte!
Dette indlæg er blevet rettet 29. jan. 2012 17:31 af madamskrald
NickRomano
bruger
29. jan. 2012 17:43
svar
anmeld

Sv: FC Barcelona .. Hr. U- Sexiest man alive .!

Cuenca er fløjspiller - og er yderligt placeret i truppen, da han falder ud af kampene, og det var Tellos ligadebut.

Jeg har fuld forståelse for, at Guardiola ikke fandt, at sådanne spillere kunne løse en situation, hvor man manglede angribere.

Man skal ikke se sig blind på systemet, men nogle gange sørge for, at spillerne med mest pondus spiller.

Jeg er overbevist om, at Cuenca var forsvundet i gårsdagens kamp, mens Tello slet ikke havde været det samme friske pust, hvis han var startet inde, og ikke kunne havde udnyttet Villarreal-spillernes tiltagende træthed - for naturligvis var Villarreal-spillerne også trætte til sidst.


Klubsnak | Skønne FC Barcelona ..

1 2 3 ... 877 878 879 ... 2565 2566 2567 Vis alle sider