Luk

bold.snak

Andet | Dansk Politik

1 2 3 ... 1037 1038 1039 ... 2587 2588 2589 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Schelden
bruger
3. juni 2016 20:02
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

Initiativet kommer til at koste over en milliard, og halvdelen af den milliard kommer de respektive styrelser, så vidt jeg ved, selv til at betale. Det bliver altså kunden, der betaler for en tvungen flytning. De penge kan kun hentes ved at reducere medarbejderstaben, hvilket, alt andet lige, forringer den respektive service. Derudover er der tvivl om, om man kan få kvalificeret arbejdskraft, og hvad fremtidsperspektiverne er ift. betydning og økonomisk vækst. Man forventer ligeledes en endnu større regning, når diverse bygninger skal indrettes, så de er brugbare. Eksempelvis koster Augustenborg i Sønderjylland på den gode side af 100 millioner kroner at indrette.

Er det virkelig dét værd?

Som udgangspunkt mener jeg ikke, at staten skal tvinge og eller flytte arbejdspladser rundt. Hverken offentlige eller private. Jeg mener derimod, at kommunerne selv har ansvaret for at gøre lige præcis deres kommune attraktiv for potentielle arbejdspladser. Det er der en del, der rent faktisk godt kan finde ud af. At man udbyder et par hundrede arbejdspladser i diverse byer redder ikke balancen mellem by og provins. Det lapper den knapt. Naivitet på højt plan.
Jeg drømmer tit om Karl Stegger.

Dette indlæg er blevet rettet 3. juni 2016 20:08 af Schelden
Bosse1983
bruger
3. juni 2016 20:21
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

g mener derimod, at kommunerne selv har ansvaret for at gøre lige præcis deres kommune attraktiv for potentielle arbejdspladser. Det er der en del, der rent faktisk godt kan finde ud af.

Det er vel ikke stort mindre naivt end regeringens udflytning?
"I have mood poisoning. Must be something I hate."

kortlink.dk/knd4

10 af mine de bedste, mod Toffees´ 15 i Top 6
Schelden
bruger
3. juni 2016 20:29
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

Men det er, alt andet lige, den eneste holdbare løsning.

Det fungerer desuden udemærket i mange andre lande. Når kommunerne får langt mere ansvar og selvbestemmelse, gør de også mere for at gøre deres område mere attraktivt.
Jeg drømmer tit om Karl Stegger.

Dette indlæg er blevet rettet 3. juni 2016 20:31 af Schelden
Mr123
Banned
3. juni 2016 20:30
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

Jeg tror ikke vi er så uenige i den første del, men du startede også med at skrive det udelukkende var fordi folk udenfor København ville se københvanersvinene lide, og det synes jeg er en dum forsimpling af tingene.

Staten skal rigtigt nok ikke flytte rundt på private virksomheder, men det er jo også temmelig irrelevant i den her sammenhæng. Det er derimod sjovt nok statens opgave at placere statens arbejdspladser der hvor det giver bedst mening. Jeg har hvertfald svært ved at se hvem der ellers skal beslutte hvor statslige institutioner skal placeres.

Det lapper den knapt


Måske. Men udflytning af statslige arbejdspladser er et sted at starte. Hvis man skal gøre det attraktivt at flytte til yderområderne, så er man også nødt til at sørge for der er arbejdspladser. Også til højtuddannede.
Der er selvfølgelig lang vej igen, men det er bestemt en start.

Det er der en del, der rent faktisk godt kan finde ud af


Det er for nemt. Du skal ikke fortælle mig at man eksempelvis på Lolland "bare" skal gøre sig mere attraktiv når man samtidig mister hospital, folkeskoler, politistation, domstol osv. Hvad er det man skal gøre? De jobs der forsvinder ryger jo ikke til andre danske kommuner fordi det er mere attraktivt, men til udlandet, eller forsvinder helt. Når offentlige jobs forsvinder, så ryger den private sektor sjovt nok med.
Native American
Soar like an eagle, sit like a pelican
Don’t call us Indians
We´re more like West Eurasians crossed with Siberians
Schelden
bruger
3. juni 2016 20:34
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

Der er du, igen, helt gal pĂĄ den, Mr123.

DĂ©t, der er for nemt, er den tvungne udflytning, der koster kassen, og ingen effekt har.
Jeg drømmer tit om Karl Stegger.
Bosse1983
bruger
3. juni 2016 20:34
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

Men det er, alt andet lige, den eneste holdbare løsning.

Brugen af "alt andet lige", gør det til et ret specielt postulat.

Det fungerer desuden udemærket i mange andre lande. Når kommunerne får langt mere ansvar og selvbestemmelse, gør de også mere for at gøre deres område mere attraktivt.

Der må næsten nogle kilder eller eksempler på banen. Jeg har det lidt vanskeligt med de tomme udsagn.
"I have mood poisoning. Must be something I hate."

kortlink.dk/knd4

10 af mine de bedste, mod Toffees´ 15 i Top 6
Mr123
Banned
3. juni 2016 20:48
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

Du skriver at udflytningen er symbolpolitik, fordi man i udkanten synes det er vigtigt københavnerne kommer ned med nakken. Og det er noget vrøvl. Der er altså nogle udfordringer i nogle områder hvor det i den grad kunne hjælpe hvis man kunne lokke nogle højtuddannede til området.
Du skriver selv kommunerne skal gøre sig selv attraktive, men det giver ikke nogen mening, da kommunerne ikke bare kan lave deres egne universiteter, eller "bare" gøre det attraktivt at flytte til. Selv hvis du gerne vil flytte til yderområderne, så kan du ikke engang få lov til det, da bankerne ikke vil låne dig pengene, såsnart du kommer ud i de her risikozoner (http://www.business.dk/bolig/gammel-regel-om-boliglaan-rammer-udkantsdanmark).

Derudover mener jeg ganske enkelt det er statens ansvar at genopbygge hvad de har forsøgt at ødelægge de sidste mange år.
Native American
Soar like an eagle, sit like a pelican
Don’t call us Indians
We´re more like West Eurasians crossed with Siberians
Steve Highway-61
Selvstændig Starut
3. juni 2016 22:57
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

Nu var det jo ikke for sjov C.V. Jørgensen skrev den sang.

Det si´r sig selv.
When the hurly burly´s done, when the battle is lost and won.


Dette indlæg er blevet rettet 3. juni 2016 22:59 af Steve Highway-61
C.D
bruger
4. juni 2016 01:58
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

Du skriver at udflytningen er symbolpolitik, fordi man i udkanten synes det er vigtigt københavnerne kommer ned med nakken. Og det er noget vrøvl.

Man kan sige, at det er en metadebat, i det den mest handler om debatten omkring udflytningerne og ikke så meget selve effekten af udflytningerne. På trods af dette skal man dog ikke kigge mange debatter igennem, før man bliver bekræftet i, at det indeholder en vis portion sandhed. Samme gruppe af mennesker indeholder i øvrigt ofte et erklæret negativt forhold til de forfærdelige "djøffere" (et af vor tids største skældsord), som er de, der nu skal lokkes til deres by med disse offentlige stillinger. Det kan man jo på afstand godt more sig lidt over. Om denne metadebat så er relevant for diskussionen, kan man naturligvis godt sætte spørgsmålstegn ved.

Du skriver selv kommunerne skal gøre sig selv attraktive, men det giver ikke nogen mening, da kommunerne ikke bare kan lave deres egne universiteter, eller "bare" gøre det attraktivt at flytte til.

Der er nu kommuner, der løfter langt over deres vægt i forhold til andre på parametre som erhvervsklima, velfærdslevering osv. Lemvig, Skive og Viborg, hvis jeg ellers lige husker datasættene korrekt, springer alle konsekvent positivt ud på en række parametre. Men det er naturligvis også en positiv eller negativ spiral, for det afhænger jo af kompetencerne hos kommunens ansatte samt byrådets, som igen er en afhængig variabel af kommunens evne til at tiltrække kompetente (ofte også veluddannede) mennesker. Det er dog stadig forkert at påstå, at det ikke kan lade sig gøre.

I øvrigt er jeg overbevist om, at vi til stadighed ikke er i nærheden af at have fået oplyst de fulde omkostninger ved flytningen. I Irland søsatte man for 12-13 år siden en lignende øvelse, som endte med at blive afbrudt og halvt tilbagerullet. Delvist fordi det ikke fungerede, delvist fordi det var dyrere end forventet, og delvist fordi medarbejderne brokkede sig over at være blevet afskåret fra det resterende embedsværk. Og irerne er ellers langt mere omstillingsparate og mobile end danskere. Til gengæld vil den danske udflytning utvivlsomt blive udført med noget mere pondus og effektiv strategi.
Dette indlæg er blevet rettet 4. juni 2016 03:04 af C.D
Schelden
bruger
4. juni 2016 09:21
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

Der er intet specielt i det, Bosse1983. Jeg burde dog, som påpeget, have fastlagt, at det, i mine øjne, er den eneste holdbare løsning. Systemer, der er bygget med størstmulig bestemmelsesret i de enkelte kommuner, regioner, kantoner etc er, historisk set, de bedst producerede. Ift. ansvar og at gøre sin kommune attraktiv, er kommuner som Ikast-Brande og Kalundborg Kommune værd at nævne. Sidstnævnte, som er betegnet som udkantskommune, vendte, så vidt jeg husker, den negative vækst og udvikling i 2015. Et eksempel på et decideret værktøj er dækningsafgiften, ejendomsbeskatning. Videre er det Schweiziske system oplagt at fremhæve.

Du, Mr123, venter ofte tilbage til min beskrivelse, symbolpolitik, og fremhæver, at det kræver ringe indsigt at fastslå, at landet Danmark er knækket mellem by og provins. Jeg tror enten jeg har fået forklaret mig uklart, eller at du ikke har forstået det. Det faktum at man vil udjævne balancen, er jeg helt på bølgelængde med. Der hvor jeg står af er, når partierne bag udflytningen er blevet bekendt med dens konsekvenser, og manglende effekt, men stadig tvinger den igennem, fordi udkantsdanmark forventer det. Dét er symbolpolitik.

En helt anden diskussion er kommunernes opbygning. Den kan, i mine øjne, godt beskrives som forældet, og man bør revurdere, om det er tid til et systemskift. Dér bør vi måske kigge rundt på vores europæiske venner, som hver i ser praktiserer flere af de andre former. Både med gode og dårlige erfaringer. Udvalgsstyret er, i mine øjne, outdated og voldsomt sløvende. Borgmesterstyret praktiseres, foruden i de store europæiske lande og USA, også i store byer i Norge. Derudover er der Kabinetsstyret og Kommunaldirektørstyret. Jeg er ikke inde i de dybe detaljer, men udfra de aspekter, at Danmark efterhånden er det eneste land, der stadig praktiserer udvalgsstyret, og at jeg har den generelle opfattelse, at man er træt af den styreform med udvalg, giver måske anledning til at overveje et systemskifte. Specielt borgmesterstyret kunne være spændende ift. at sælge kommunerne langt mere kommercielt og moderne med alt hvad det indbærer. Men det er blot umiddelbare betragtninger, da jeg slet ikke har kendskab til de dybere detaljer.
Jeg drømmer tit om Karl Stegger.

Dette indlæg er blevet rettet 4. juni 2016 09:32 af Schelden

Andet | Dansk Politik

1 2 3 ... 1037 1038 1039 ... 2587 2588 2589 Vis alle sider