Luk

bold.snak

Andet | Dansk Politik

1 2 3 ... 122 123 124 ... 2520 2521 2522 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
pukledyret
bruger
26. april 2013 10:28
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

Det er på en eller anden måde lykkedes CEPOS og andre, at bilde store dele af politikerne ind at det er hundedyrt at starte og køre en virksomhed i Danmark. I forhold til mange af vores konkurrenter, er billedet heldigvis noget mere nuanceret.

En nylig offentliggjort undersøgelse fra OECD viser da også at det ikke står så slemt til. Det er værd at bemærke, at for eksempel betaler virksomheder i andre lande arbejdsmarkedsbidraget, mens det i Danmark er en del af den personlige beskatning.

Derudover viser undersøgelsen, at adgangen til kvalificeret arbejdskraft på et fleksibelt arbejdsmarked, et godt sundhedssystem, hurtig og korruptionsfri sagsbehandling etc. vejer meget tungt når investeringskronerne skal placeres. I den globale konkurrence er vi ret godt med her.

Hvis midlerne til skattenedsættelsen tages fra ovenstående områder er jeg derfor ikke helt sikker på at det i længden er en fremragende idé.
Fuck your thoughts and prayers. I don´t want you to be hopeful. I want you to panic.
Not That Duncan
bruger
26. april 2013 16:56
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

Et begrundet håb, vil jeg mene. Alternativt må det gå over enhvers forstand, hvad pokker der er sket de sidste ca. 100 år.

Men jo stadig ikke noget, man uden videre kan regne med. Alternativt må det gå over enhvers forstand, hvad pokker der er sket med udviklingen i fedme og diabetes de sidste ca. 15-20 år.
Matias
bruger
26. april 2013 19:03
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

"Alternativt må det gå over enhvers forstand, hvad pokker der er sket med udviklingen i fedme og diabetes de sidste ca. 15-20 år"

- Hvorfor det? Et problem skal jo først opstå og slå rod, før der bliver gjort noget ved det. Medicinalindustrien er af gode grunde konstant på bagkant i forhold til det kommende sygdomsbillede, men igennem 100 år er det alligevel lykkedes, at få hævet middellevealderen med næsten 50%. Det er selvfølgelig fordi, at industrien er fremragende til at finde løsninger på problemet, og det tror jeg også den vil gøre i forhold til fedme og diabetes.
¯\_(ツ)_/¯
Not That Duncan
bruger
26. april 2013 19:49
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

Diabetes har da været et problem altid. Det har kræft også. Og der har vel også altid været et marked for at se tyndere ud. Specielt i USA, hvor fedmekurven knækkede lang tid før i Danmark. Det lader dermed til, at forskningen i løbet af årene er løbet ind i én eller to problemer.

Jeg håber da, at man opfinder en nem løsning på den slags. Men ingen ansvarlige mennesker kan jo afvise tiltag til at forebygge livstilsygdomme i dag med henvisning til, at der måske kommer en løsning engang i fremtiden...
Matias
bruger
26. april 2013 21:02
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

Det er jo heller ikke min pointe. Forebyggelse tror jeg, jeg har nævnt henved tyve gange i denne snak. Min pointe er derimod, at det bliver udviklingen i de nævnte industrier, der kommer til at trække det tungeste læs. Som det har været tilfældet de sidste godt 100 år. Og at der til det formål, skal bruges penge. Mange penge. Igen, industrierne vil altid være på bagkant. Derfor er de også bagud i forhold til relativt nye livsstilssygdomme. Uden jeg tror, du kun vil den ene vej, så er dit argument, som jeg læser det, at den ene vej kan være ligeså god som den anden, da det alligevel blot er håbet der er eneste gældende begrundelse. Og den holdning forstår jeg ikke. Jeg synes historien taler sit tydelige sprog. Den ene vej har allerede vist fantastiske resultater, den anden... tja.

Om det, der nok er mindre væsentligt: Det er jo ikke fordi, du ikke ved det, men det er lidt svært at sammenligne behandlingsmulighederne i USA og i Danmark, eftersom velfærdsydelserne, herunder dem under sundshedsvæsnet, er vidt forskellige. At fedme er et større problem i USA hænger også sammen med, at det accepteres, at mennesker helt basalt bestemmer over deres eget liv og deres egen krop. Det sagt findes der allerede effektive "fat-killers". Det har jeg vist også fået skrevet et sted i tråden. De er bare proppet med bivirkninger, som får mange til gå udenom dem.
¯\_(ツ)_/¯
Matias
bruger
26. april 2013 21:40
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

Mr. Jeg er ikke sikker på, at LA vil afskaffe velfældsmodellen. Den skal vist bare være baseret på en flad trækprocent. Det er i min verden blot lidt mindre socialistisk, end det "normale" tankesæt, der omfatter stort set alle regeringers (de sidste 30+ år) holdning til systemet.

Jeg tror det tætteste jeg kan komme på en tilslutning til noget system, er det som Ron (og nu Rand) Paul ønsker og taler for. Og selv der har jeg mine (mange) uenigheder. Men tanken om større, personlig frihed under eget ansvar, at få kål på USAs og Vestens krigeriske og imperialistiske uvæsen (mange europæere ved ikke, at de stærkeste (eller i hvert fald mest højlydte) modstandere af de dele, findes i bestemte republikanske kredse), en reducering af central, føderal magt, større fokus på grundloven/forfatningen ved beslutninger, og mere vægt på traditioner og kultur som bærende elementer for samfundet, tiltaler mig.
¯\_(ツ)_/¯

Dette indlæg er blevet rettet 26. april 2013 21:41 af Matias
Not That Duncan
bruger
26. april 2013 22:11
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

Nu nævnte jeg bl.a. USA, fordi det er verdens største marked for medicin. Så allokering af forskningsbudgetter til medicinindustrien er formentlig mere gearet efter amerikanske behov. Og her ramte fedmeepedimien altså allerførst. Kurven knækkede for 30 år siden.

Og så er der naturligvis ikke tale om enten-eller, men både-og ift. at forebygge og behandle. Forebyggelse vil dog naturligvis altid være at foretrække. Det er bare mindre populært, fordi man derved generer overforbrugere af sundhedsvæsenet.
Matias
bruger
27. april 2013 11:04
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

Nu er det min tur til at trække på "jeg kan ikke skrive et nyt indlæg, uden at gentage mig selv fra de sidste par sider".

Semi-off-topic synes jeg dog din holdning til borgere, der trækker ekstraordinært og et pænt stykke over gennemsnittet på de offentlige ydelser, er interessant. Den vil jeg have i baghovedet til en anden god gang, skulle andre emner der har samme omdrejningspunkt dukke op.
¯\_(ツ)_/¯
Mr.
bruger
27. april 2013 11:11
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

@Matias,

Så idealet er noget i retning af Tea Party-bevægelsen? Men vel ikke Ron Pauls noget gakkede holdninger til homoseksuelle (burde blive i skabet), sorte (95% i Washington er helt eller delvist kriminelle) og videre i den dur?

Selvom jeg godt kan afsløre, at den ultimative liberalisme er noget i retning af et mareridt i mine øjne, så er det da et spændende, markant ønske.

Når du har tid - hvad mener du, samfundet skal løfte af skattefinansierede opgaver?
Matias
bruger
27. april 2013 11:43
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

Ron Paul er ret langt fra Tea Party. Eller, det er vist nærmere omvendt, og dem om det. Han er i øvrigt pro-homovielser ("... in 2004, it was Congressman Ron Paul who was one of the only Republicans in the House of Representatives who officially voted in favor of gay marriage. At the CPAC meeting, Ron Paul´s top aides not only invited "GOProud," a radical gay organization to participate, Ron Paul´s aides verbally attacked Christians who opposed the gay agenda").
¯\_(ツ)_/¯

Andet | Dansk Politik

1 2 3 ... 122 123 124 ... 2520 2521 2522 Vis alle sider