Luk

bold.snak

Andet | Dansk Politik

1 2 3 ... 1958 1959 1960 ... 2587 2588 2589 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Friendly
Banned
6. okt. 2018 12:54
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

Ordene bruges jo is√¶r som sk√¶ldsord af venstrefl√łjen. Men uden, at de fleste brugere overhovedet forst√•r deres betydning. Se f. eks. http://www.socialister.dk/avis/visartikel.asp?art=30734 Hvor der jo st√•r:
Det er en misforståelse, at fascisme primært handler om raceadskillelse. Selvom racismen tit er en del af fascistiske organisationers argumentation, er det ikke hovedformålet.

Hovedform√•let er at nedbryde arbejderklassen samt tilbagerulle alle de rettigheder, arbejderbev√¶gelsen har tilk√¶mpet sig gennem √•rene. Det betyder ogs√•, at fascismen ikke blot er en trussel mod revolution√¶re eller mod venstrefl√łjen som s√•dan. Den er en trussel mod alle, som er tilh√¶ngere af demokratiske rettigheder og lige rettigheder for alle.

En v√¶rre omgang vr√łvl skal man lede l√¶nge efter.

For det f√łrste fik Mussolini faktisk forholdsvis flere stemmer fra italienske j√łder end fra andre italienere, da han kom til magten. For netop j√łderne kunne godt lide hans ideer om en mere effektiv stat baseret p√• mere disciplin. Generelt er billedet af Mussolinis syn p√• mennesker med en anden etnicitet dog mere grumset. For han skiftede synspunkt flere gange og kunne is√¶r ikke lide serbere og andre slaviske folkeslag. Desuden var han bekymret over, at hvide mennesker fik f√¶rre b√łrn end afrikanere og andre. Men fascismen handlede overhovedet ikke om antisemitisme.

For det andet er det totalt vr√łvl, at fascismen handlede om overklassens fors√łg p√• at nedbryde arbejderklassen og fratage arbejderklassen dens rettigheder. For tv√¶rtimod var arbejderklassen selve det sted, som fascismen kom fra! Overklassen br√łd sig ikke om den, fordi den ikke var kulturel eller respekterede overklassens v√¶rdier, men tv√¶rtimod handlede om en brutal indskr√¶nkende form for disciplin, som overklassen tog afstand fra. Overklassen √łnskede et klassesamfund, hvor overklassens adelige arv og dens kulturelle v√¶rdier blev respekteret endnu mere. Fascismen stod for det stik modsatte og et samfund, hvor respekt is√¶r skulle vindes af arbejdere, der var s√¶rligt effektive og disciplinerede.

S√• generelt er problemet med at kalde nogen for fascist idag, at venstrefl√łjen tror, at fascismen og nazismen var identiske j√łdehadende ideologier baseret p√• overklassens fors√łg p√• at undertrykke arbejderklassen og dens rettigheder. Intet kunne bare v√¶re mere forkert! For de opstod begge som netop ideologier for arbejderklassen, kun i nazismen indgik foragt fir j√łder som et egentligt sidetema, og ligheden mellem dem handlede i stedet om arbejderklassens nationalisme og dr√łmme om mere effektivitet og storhed gennem h√•rd og brutal disciplin over for de dovne og ugidelige, der hellere ville pj√¶kke end arbejde h√•rdt for at f√• en bedre fremtid for b√•de sig selv og deres land.

Lignende dr√łmme om et mere effektivt samfund baseret p√• arbejderklassen og med mere nationalisme og disciplin, men mindre ‚Äúoverfl√łdig‚ÄĚ kultur, demokrati og administration, finder vi jo ogs√• hos DF idag. Netop derfor kalder DF jo ogs√• sig selv for et arbejderparti, ligesom b√•de nazipartiet og fascistpartiet jo ogs√• gjorde, n√•r de beskrev sig selv.
Dette indlæg er blevet rettet 6. okt. 2018 14:41 af Friendly
Krigerisk pacifist
Banned
6. okt. 2018 13:11
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

Du er jo direkte ubegavet, Friendly. Jeg forst√•r virkelig hat af hvordan du kommer frem til dine "analyser". Du citerer et stykke der skriver, at fascismen handler om at indskr√¶nke arbejdernes/borgernes rettigheder, og k√łrer ud af en eller anden tangent om Mussolini og j√łder. Hvem er det der p√•st√•r, at fascismen handler om j√łder? Det st√•r ikke i det stykke du har citeret i hvert fald.

For det andet er det totalt vr√łvl, at fascismen handlede om overklassens fors√łg p√• at nedbryde overklassen og fratage arbejderklassen dens rettigheder

NB: Jeg går ud fra at "nedbryde overklassen" skulle være "nedbryde underklassen"?

Hvilket der heller ikke står. Jeg er virkelig i tvivl om du er så dårlig til at læse som du konstant demonstrerer, eller om du bare gætter på hvad der står. Du kan jo tydeligvis godt stave, så det kan ikke være fordi du er ordblind. Men vi er måske bare endnu engang ude i dine interessante fortolkninger?
Dette indlæg er blevet rettet 6. okt. 2018 13:15 af Krigerisk pacifist
Friendly
Banned
6. okt. 2018 15:03
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

Hvem er det der p√•st√•r, at fascismen handler om j√łder?

Alle, der sætter lighedstegn mellem fascisme og nazisme.
Jeg går ud fra at "nedbryde overklassen" skulle være "nedbryde underklassen"?

Korrekt. Det er rettet.
Hvilket der heller ikke står.

Indirekte er det netop det, der st√•r. For hvem er det dog ellers, der vil nedbryde arbejderklassen og dens rettigheder? Du vil da vel ikke i ramme alvor h√¶vde, at det er arbejderklassen selv, der √łnsker at nedbryde sine egne rettigheder? ;)

N√•r jeg skriver ‚Äúoverklassen‚ÄĚ, s√• er det naturligvis en f√¶llesbetegnelse for b√•de den gamle adel med alle dens traditioner og rettigheder, samt den nyere kapitalistklasse, der nu ogs√• har f√•et opbygget store firmaer med mange ansatte. Jeg kunne ogs√• skrive ‚Äúvirksomhedsejerne og deres venner‚ÄĚ i stedet for ‚Äúoverklassen‚ÄĚ. Men de er jo de eneste, der kunne have interesse i at nedbryde arbejderklassens rettigheder, hvis det i stedet havde v√¶ret dette, der var tale om.
Krigerisk pacifist
Banned
6. okt. 2018 15:24
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

Alle, der sætter lighedstegn mellem fascisme og nazisme.


Men nu er der alts√• ganske mange lighedstegn imellem nazismen og fascismen. N√•r folk p√•peger at Trump og andre p√• den ekstreme h√łjrefl√łj har fascistiske tendenser, s√• er det alts√• ikke fordi de n√łdvendigvis mener, at det er fordi der er en interesse i at gasse j√łder. Hvem er det egentlig helt konkret der definerer fascismen s√•ledes?

For hvem er det dog ellers, der vil nedbryde arbejderklassen og dens rettigheder?


Fascisterne?? Som der ogs√• st√•r. Fascismen kommer som din ven. Den ven der vil sikre dig et job, sikre dig stabile levevilk√•r og en fremtid for dig og dine b√łrn. P√• l√¶ngere sigt bliver fascismen dog n√łdt til at kontrollere opinionen, staten kontrollerer hvem der m√• skrive og mene hvad, samt hvem der kan eje og drive virksomheder.

N√•r jeg skriver ‚Äúoverklassen‚ÄĚ, s√• er det naturligvis en f√¶llesbetegnelse for b√•de den gamle adel med alle dens traditioner og rettigheder, samt den nyere kapitalistklasse, der nu ogs√• har f√•et opbygget store firmaer med mange ansatte


Men det giver jo ingen mening alene af den grund at de har vidt forskellige interesser. Fascismen opst√•r som en modstand imod den eksisterende overklasse blot for at inds√¶tte sin egen og nye overklasse af loyale partisoldater og andre st√łtter af regimet. Det er ret basal viden.

Man ser i√łvrigt rimelig ofte at underklassen stemmer imod deres egne interesser. USA er et godt eksempel hvor det ikke er unormalt, at underklassen er imod eksempelvis fagforeninger.. Det er jo kommunisme, og skal stoppes for enhver pris.
Ift hvor let du virker til at falde for propaganda, s√• virker det sp√łjst at du (√•brenbart) ikke tror p√• at det ikke er en ting, eller at det fungerer.
Friendly
Banned
6. okt. 2018 16:33
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

Men nu er der alts√• ganske mange lighedstegn imellem nazismen og fascismen. N√•r folk p√•peger at Trump og andre p√• den ekstreme h√łjrefl√łj har fascistiske tendenser,

Det er her kæden springer af på to måder:
1. Venstrefl√łjen er socialisterne, der √łnsker ‚Äúfrihed, lighed og broderskab‚ÄĚ. Alts√• et samfund, hvor alle har de samme rettigheder, lige mange penge og bare er ‚Äúbr√łdre‚ÄĚ, der hj√¶lper hinanden. H√łjrefl√łjen er derimod konservative, der √łnsker at bevare de eksisterende klasser i samfundet, og fremme kapitalismen. De √łnsker, at virksomhedsejerne skal have maksimal frihed til at bestemme over deres egen virksomhed og dermed over de ansatte. Desuden har de traditionelt ogs√• brugt kristendommen og kirken som et middel til at f√• folk til at acceptere deres plads i samfundet under henvisning til, at denne plads var givet til dem af Gud, da han valgte den familie, som de blev f√łdt ind i. H√łjrefl√łjen var ogs√• nationalister, fordi nationalstaten jo ogs√• var et middel for dem til at sikre, at deres prestige og magt kunne vare evigt.
2. Populisterne (og tidligere ogs√• fascisterne og nazisterne) passer ikke ind i dette venstre-h√łjre system. For ligesom socialisterne ser de arbejderklassen som den vigtige, og som de √łnsker at hj√¶lpe. Overklassen har de n√¶sten intet til overs for - alts√• lige bortset fra, at de er nationalister ligesom den traditionelle overklasse, - men bare af helt andre grunde.
Fascisterne?? Som der ogs√• st√•r. Fascismen kommer som din ven. Den ven der vil sikre dig et job, sikre dig stabile levevilk√•r og en fremtid for dig og dine b√łrn. P√• l√¶ngere sigt bliver fascismen dog n√łdt til at kontrollere opinionen, staten kontrollerer hvem der m√• skrive og mene hvad, samt hvem der kan eje og drive virksomheder.

Fascismen er jo en ideologi og ikke en person. Og det samme gælder populismen og nazismen.

Du rammer ved siden af her, fordi du nok ikke forst√•r, hvor disse ideologier kommer fra. For at forst√• dette skal man ud p√• arbejdspladser, hvor folk kun udf√łrer trivielt rutinearbejde. Som f. eks. (ihvert fald tidligere) p√• en cementfabrik som √Ölborg Portland, hvor de ansatte bare sl√¶bte rundt p√• cements√¶kke fra morgen til aften for is√¶r at l√¶sse dem op p√• lastbiler. I s√•danne milj√łer kobler folk hjernen fra, n√•r de er p√• arbejde, og det g√łr de stort set ogs√•, n√•r de er hjemme for at hvile ud til den n√¶ste arbejdsdag. De t√¶nker derfor ikke dybt over tingene. Men de foragter alle, der ikke gider at arbejde, og de f√łler sig utrygge, n√•r de h√łrer p√• akademiske politikeres lange udredninger. I stedet s√łger de forenklede forklaringer p√• alt. Indtil for omkring 50 √•r siden mente de, at problemet med kriminelle, ballademagere og arbejdssky elementer kun var, at de ikke havde f√•et t√¶sk nok under deres opv√¶kst. For t√¶sk og h√•rd (n√¶rmest militaristisk) disciplin m√•tte da v√¶re det, der skulle til for at l√łse s√•danne problemer! S√•dan s√• de nu engang p√• tingene. S√• de f√łltes og tiltrukket af h√•rd militaristisk disciplin, og det var ogs√• i s√•danne milj√łer, at fascismen og nazismen opstod. (Hitler var tidligere fodtudse-soldat og en, der tapetserede. Alts√• netop fra et s√•dant milj√ł!)

Popularismen opst√•r stadig i s√•danne milj√łer, og det er i hvert fald stadig der, at populisterne har flest tilh√¶ngere. Den nye populisme mangler bare brutaliteten sammenlignet med den gamle fascisme og nazisme, fordi samfundet jo har √¶ndret sig. Vi mener ikke mere, at t√¶sk er noget, vi hverken skal eller m√• bruge i b√łrneopdragelsen, hvilket jo ogs√• skyldes, at b√łrnene ikke mere forventes at ende i s√•danne trivielle rutinejobs, hvor de bare skal koble hjernen fra og knokle fra morgen til aften. B√łrnene skal i stedet opdrages til jobs, hvor de i langt st√łrre grad skal kunne t√¶nke selv. Men til en s√•dan opdragelse dur t√¶sk og gammeldags militaristisk disciplin jo ikke.

Alligevel bygger popularismen jo dog stadig på de samme gammeldags dyder såsom nationalisme og disciplin. Samt foragt for alle, der er anderledes end en selv.
Men det giver jo ingen mening alene af den grund at de har vidt forskellige interesser. Fascismen opst√•r som en modstand imod den eksisterende overklasse blot for at inds√¶tte sin egen og nye overklasse af loyale partisoldater og andre st√łtter af regimet. Det er ret basal viden.

S√•dan kan det jo godt se ud udefra. Men dette er ikke det centrale i hverken fascismen eller popularismen. Disciplin kr√¶ver bare nogen til at st√• for disciplinen og disciplinere dem, der ikke opf√łrer sig p√• den arbejdsomme og effektive m√•de, der er m√•let. Disse nye ledere henter man s√• blandt arbejderklassen. Men den gamle sandhed om, at ‚ÄúMagt korrumperer‚ÄĚ, g√¶lder jo ogs√• her. S√• ligesom andre ledere, der har f√•et for stor magt, begynder populistiske og fascistiske ledere s√• oftest ogs√• at misbruge deres magt. N√łjagtigt ligesom ‚Äúsocialistiske‚ÄĚ ledere jo gjorde det i √ėsteuropa og Sovjetunionen, og som ogs√• konservative borgerlige ledere altid har gjort.
Man ser i√łvrigt rimelig ofte at underklassen stemmer imod deres egne interesser. USA er et godt eksempel hvor det ikke er unormalt, at underklassen er imod eksempelvis fagforeninger.. Det er jo kommunisme, og skal stoppes for enhver pris.
Ift hvor let du virker til at falde for propaganda, s√• virker det sp√łjst at du (√•brenbart) ikke tror p√• at det ikke er en ting, eller at det fungerer.

Jeg er ikke helt klar over, hvad du mener her?

Men jeg er da enig i, at propaganda er et effektivt middel til at f√• folk til at acceptere alt. Dette skyldes s√• bare, at folk generelt er alt for autoritetstro og alt for lidt vante til at t√¶nke selv i stedet for bare at f√łlge ‚Äúguruer‚ÄĚ, som de synes lyder som om, at de er kloge ;)
Krigerisk pacifist
Banned
6. okt. 2018 16:42
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

Du √¶vler virkelig bare i √łst og vest. Krydrer det med et par banaliteter og lidt historie forfalskning. Det er vist ikke rigtigt besv√¶ret v√¶rd.
Tenver
bruger
6. okt. 2018 16:54
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

Jeg er på lukket, så jeg skal nok få det læst.
Friendly
Banned
6. okt. 2018 17:22
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

Krigerisk pacifist
OK, det var for lang en tekst til, st du kunne læse og forstå den. Det er okay. Vi har jo ikke alle de samme evner ;)
Krigerisk pacifist
Banned
6. okt. 2018 19:28
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

Problemet er ikke, at du skriver noget der er svært at forstå. Problemet er at du skriver meget lange passager om ting der er totalt irrelevante for sammenhængen.

Du starter med at p√•st√•, at man p√• venstrefl√łjen laver den fejl, at se fascisme og nazisme som f√¶lles ideologier, der bindes samme i et f√¶lles had til j√łder - en sammenligning du i√łvrigt stadig ikke er kommet med eksempler p√•. Jeg skriver derefter, at n√•r det p√•peges, at Trump besidder fascistiske tendenser, s√• har det intet, som i absolut intet at g√łre med, at han skulle v√¶re fjendtligt indstillet overfor j√łder. Som svar v√¶lger du s√•, at copy-paste en opgave fra 9. klasses samfundsfag om socialisme, konservatisme, populisme og h√łjre-venstre skalaen.

Derefter √¶vler du en masse om fascismens/nazismens opst√•en, men mig bekendt passer din beskrivelse hverken p√• fascismen i Italien eller Spanien, eller nazismen i Tyskland. Du skriver mange ord, men det er virkelig begr√¶nset hvad man kan hive ud af relevante pointer. Og de f√• der er har n√¶rmest intet at g√łre med det du citerer. Derfor virker det som spild af tid. Ikke fordi du er overlegen som debatt√łr. Blot tidskr√¶vende.
Friendly
Banned
6. okt. 2018 21:10
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

Du starter med at p√•st√•, at man p√• venstrefl√łjen laver den fejl, at se fascisme og nazisme som f√¶lles ideologier, der bindes samme i et f√¶lles had til j√łder

Nej, jeg startede med at citere en venstreorienteret, der skrev f√łlgende:
Det er en misforståelse, at fascisme primært handler om raceadskillelse. Selvom racismen tit er en del af fascistiske organisationers argumentation, er det ikke hovedformålet.

Men dette er igen en alt for akademisk tolkning af fascismen, der jo er en meget mere jordn√¶r ideologi, der slet ikke er udviklet af fort√¶nkte akademikere, men derimod af personer i arbejderklassen, der er vante til kun at udtrykke sig kortfattet og forenklet. Fascisme handler derfor overhovedet ikke om en eller anden akademisk ideologi om, hvorvidt raceadskillelse er gidt eller d√•rligt. Men om, at mennesker bare b√łr passe deres rutinearbejde og b√łr disciplineres, hvis de ikke g√łr det. Desuden gik man dengang i kirke n√¶sten hver s√łndag og var mist√¶nkelige over for mennesker, der ikke bare opf√łrte sig nogenlunde som en selv. S√• man var ligeglade med raceadskillelse, men √łnskede bare ikke, at mennesker fra andre lande og kulturer skulle komme og bo i n√¶rheden af en selv.

Jeg havde ogs√• lige l√¶st en tekst om, at mange brugte ordene fascist, racist og nazist i fl√¶ng og i samme betydning. G√łr man det, s√• har man ikke forst√•et kernen i fascismen, der jo ikke grundl√¶ggende er racistisk, selvom angsten for dem, der er anderledes, ofte f√•r fascister til at reagere racistisk alligevel.
Derefter ævler du en masse om fascismens/nazismens opståen, men mig bekendt passer din beskrivelse hverken på fascismen i Italien eller Spanien, eller nazismen i Tyskland.

Så du mener åbenbart, at Hitler, Mussolini og Franco i stedet kom fra overklassen eller var akademikere?

Det var Hitler som nævnt overhovedet ikke!

Mussolini var journalist og vokset op i en familie, hvor faderen var en socialistisk smed, og moderen var skolel√¶rer. Han blev derfor ogs√• f√łrst valgt for socialistpartiet. Men hans militaristiske holdning og √łnske om, at Italien skulle deltage i f√łrste verdenskrig, bevirkede, at han blev ekskluderet. Men han var stadig kun vokset op med smedefaget og kom ikke fra nogen akademikerfamilie eller overklassefamilie.

Franco voksede derimod op i en militærfamilie. Han manglede egentlig en politisk ideologi. Men han var autoritær, nationalistisk, stærkt katolsk og hadede liberalisme og socialisme. Derfor anser de fleste ham alligevel for at have været fascistisk. Men han var i modsætning til Hitler og Mussolini langt mere konservativ end populistisk. Han var heller ikke krigerisk på samme måde, som de var.

Salazar, der var Portugals diktator, lignede Franco. For ogs√• han var st√¶rkt katolsk og konservativ med had mod liberalister og socialister. Men hverken Salazar eller Franco var krigeriske nationalister, der √łnskede at ekspandere deres territorier. De var heller ikke hverken racister eller populister. S√• det er lidt ukorrekt at kalde dem fascister i stedet for bare konservative religi√łse og autorit√¶re diktatorer.

Andet | Dansk Politik

1 2 3 ... 1958 1959 1960 ... 2587 2588 2589 Vis alle sider