LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

bold.snak

Andet | Dansk Politik

1 2 3 ... 2029 2030 2031 ... 2046 2047 2048 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Krigerisk pacifist
bruger
7. dec. 14:23
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

Mit spørgsmål var ikke helt "hvorfor går det ikke bedre". Betydningen kan være den samme, det medgiver jeg, men mit spørgsmål skulle i højere grad forstås som; hvorfor er det stadig det største politiske problem vi har? Udover valgkampen i 2011, så har indvandring været blandt de klart vigtigste emner ved samtlige valg i dette årtusinde. Man har brugt energi, tid og ikke mindst penge på politiske tiltag der har gjort det sværere at opnå statsborgerskab, opholdstilladelse og familiesammenføring. Derudover er der de mere rigide regler om arbejdstider eller hjemsendelser, der også rammer (og har ramt) tilfældige udlændinge der ikke har gjort noget forkert. Jeg må indrømme at som vælger der følger den offentlige debat på sidelinien, så virker det ikke til at det er et problem der bliver diskuteret mindre med tiden. Tværtimod.

Der hvor det bliver lidt svært at diskutere med dig, er når får det til at virke som om, at majoriteten af muslimer er hardcore religiøse, der blot venter på at blive vækket til at handle i Allahs navn. Det er ikke en præmis jeg køber, og det gør det svært at tage diskussionen videre. Den eneste løsning (for folk som dig) er at smide dem ud, og sekundært at gøre deres ophold i Danmark så utåleligt som muligt, så de kan fortælle deres venner og familie at Danmark er et frygteligt sted som man absolut ikke skal tage til. Om de har gjort noget galt for inden virker til at være ganske ligegyldigt. Symbolik over alt andet.
Problemet opstår bare, når de tiltag der er sat i verden for at signalere folk fra mellemøsten, at de ikke er velkomne, også rammer helt almindelige danskere og tilfældige udlændinge. For det gør det - og det sker ofte. Kunne man forestille sig, og jeg ved det kan lyde helt sygt overhovedet at tænke tanken, at man ganske enkelt ikke griber det korrekt an?

Jeg synes egentlig at DF´erne har en pointe i, at vi (Danmark såvel som andre europæiske lande) gør langt mere gavn ved at hjælpe til i nærområderne, og giver landende mulighed for at genopbygge sig selv, men også investere i egne befolkninger gennem uddannelse osv. Det er nemlig helt rigtigt, at der da ikke er nogen grund til at folk skal rejse over middelhavet, op igennem Europa for at sidde i nordeuropa et par år indtil det er sikkert nok at rejse tilbage til Irak/Syrien. Man kan jo så undre sig over, at de selvsamme DF´ere vælger at skære i hjælpen til nærområderne eller ikke ønsker at man finder en fælles løsning internt i EU. Det er som om der ligger mere bag end blot at holde dem ude af Danmark. Måske DF egentlig godt er klar over, at uden den muslimske indvandring er de ingenting værd?

Kineserne har i den forbindelse en interessant udviklingsmodel der helt simpelt går ud på, at hvis man hiver befolkningen ud af fattigdom, og giver dem en mere eller mindre stabil indtjening og ordentlige fysiske rammer, så vil de også holde sig fra, at slutte sig til ekstreme religiøse eller politiske grupper. Det kan virke forholdsvist ukontroversielt, men forskellen er at Kina ikke går videre op i hvem der styrer landet, hvorfor eller hvordan. Hvilket er noget anderledes end vestlige udviklingsprogrammer der, udover at tvinge landende til at åbne deres økonomier (og generelt gøre dem mere "sexede") for udenlandske investeringer, også prædiker demokrati og "frihed". Det stemmer selvfølgelig dårligt overens med den politik og ikke mindst det moralske tankesæt der udgør rygsøjlen i vestlig udvikling, men her er det vist også ved at være tid til en ny model og tankegang.
De fleste er vist efterhånden klar over, at nationalstaterne ikke kan dæmme op for den her udvikling alene - at Europa bliver stadig mere attraktivt for befolkninger i mellemøsten/afrika og derfor kan man jo ligeledes undre sig over, at de der så gerne vil finde en løsning samtidig, står så stejlt over for en fælles EU løsning.

Jeg er med på, at der skal slås hårdt ned overfor folk der chikanerer andre på baggrund af deres seksuelle eller religiøse overbevisning. Men jeg må dog også indrømme, at jeg har svært ved at tage netop den anke seriøst, når det vel er en af de få ting som flere DF´ere (og NB´ere) har til fælles med de mere hardcore muslimer - hadet til homoseksuelle altså. Dit frisind er selvfølgelig prisværdigt, men jeg tror ærlig talt ikke det er noget dine meningsfæller deler når det kommer til stykket.

EDIT: Jeg skal da også gerne indrømme at jeg muligvis er lidt farvet af en opgivenhed over for de fortsat fladpandede diskussioner om indvandringens rædsler. Det er jo ikke fordi der ligefrem er mangel på udfordringer at tage fat på i det her land. Indvandringen fungerer dog indtil videre som en fin stødpude imod de mere ubehagelige problemer, som danskerne, og navnlig folk på Christiansborg, ikke synes er så rare at tage op. Jeg mistænker lidt Venstre (og til dels S og K) for aktivt at gøre danskerne så apatiske over for politik som muligt, så folk til sidst ikke rigtig gider gå op i hvad der bliver gennemtrumfet. Så slipper man også for de mere ubehagelige spørgsmål om det stigende antal af børn der vokser op i fattigdom eller hvad vi bør gøre ved klimaet.

Dette indlæg er blevet rettet 7. dec. 14:43 af Krigerisk pacifist
kimTell
bruger
7. dec. 14:40
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

Krigerisk pacifist

Enig på flere strækninger.

Jeg vil dog minde om, at jeg gør opmærksom på at vi bør etablere den bedst mulige platform for de ser er her.

Overordnet betvivler jeg, hvorvidt temaet kan dominere den politiske dagsorden i ca tyve år, hvis ikke en forholdsvis stor del af befolkningen anser indvandringen for at være problematisk.
FREM for alt
kimTell
bruger
7. dec. 14:43
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

Faberge

Lidt fjollet spørgsmål.

Empati og solidaritet er relativt udbredte fænomener.

Er du muslim?
FREM for alt
Danos
bruger
7. dec. 14:46
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

Debatten på dr2 i går, illustrerede glimrende, at vi ser de sidste krampetrækninger, i den lille sluttede kreds af de tilbageværende Hallalhippier.

Blandt modstanderne af model Lindholm, optrådte en en enkelt politiker. Morten Østergaard!

Herudover deltog er par privatister.
Det er der selvsagt intet galt med, vel at mærke hvis de pågældende var i stand til at byde ind med andet, og mere, end mavestyrede erklæringer, uden antydningen af kalorier.
Kristian Jensen og Martin Henriksen kunne helt uden at anstrenge sig, feje gulvet med opponenter, hvis ihærdighed var uhensigtsmæssig mere synlig, end den manglende indsigt, og de argumenter der glimrede ved deres fravær.


Øhm, nej. Debatten er blevet udvidet til 90 minutter, så der var plads til flere almindelige borgere.
Nej, MH og KJ fejede ikke gulv med nogen. Derimod blev de lettere ydmyget, da publikum spontant klappede af de almindelige borgeres argumenter - det er sjældent og vel uhørt, at der klappes i Debatten-formatet.
Aftenens kommentar kom naturligvis fra en Radikal: "I skal forstå, at danskhed ikke er et nulsumsspil, hvor det at jeg bliver dansk gør jer mindre danske".

Aftenens duel var mellem Henriksen og Vermund. De skubber hinanden så langt ud til højre, at Victor Orban (hvis han kunne dansk) i Ungarn tænker: "Nu er I sgu gået for vidt!".
Slagsmålet mellem DF og NB er altså allerede i gang - det er allerede skingert (Martin Henriksen sagde fx. på P1, at han gerne så ALLE asylanter bo på lignende forhold som Lindholm - altså også dem der har fået asyl)...
It doesn´t matter if we all die

Dette indlæg er blevet rettet 7. dec. 14:46 af Danos
Krigerisk pacifist
bruger
7. dec. 14:48
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

Jeg vil dog minde om, at jeg gør opmærksom på at vi bør etablere den bedst mulige platform for de ser er her.


Ja, det siger du. Men samtidig skriver du også ret klart, at islam/muslimer er uforenelige med dansk kultur og velfærdsstat.
kimTell
bruger
7. dec. 14:50
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

Halil

Svaret er ja. Det troede jeg fremgik.

Signalværdien Ift at undgå kommende kriminelle subjekter, er naturligvis alle pengene værd.

Og igen:
Det klinger lidt desperat, at lænke sig til et millionbeløb, i en kontekst hvor vi styrtbløder milliarder.
Nationen ligner en kollektion af doktordisputatser, ved siden af den ejendommelige »økonomiske prioritering.«

Det sætter unægteligt øvrige holdninger i et noget suspekt relief.
FREM for alt
kimTell
bruger
7. dec. 14:53
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

Krigerisk pacifist

Hvori består modsætningen?

Har du ét(1) eksempel på et sted hvor kulturmødet er vellykket?

Det er en konstant opgave at få det bedste ud af enhver situation.

Og for gud ved hvilken gang:
Jeg har gentagne gange påpeget overrepræsentationen.
Det er som bekendt IKKE alle.
FREM for alt
Krigerisk pacifist
bruger
7. dec. 15:01
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

Har du ét(1) eksempel på et sted hvor kulturmødet er vellykket?


Kan du omformulere spørgsmålet? Jeg forstår ikke, og det er helt ærligt, hvad du sigter efter. Du efterspørger næppe eksempler på vellykket integration.

Modsætningen består i at du både vil give folk de bedste forudsætninger, samtidig du gerne vil have, at der føres klapjagt, så de kan skrive til venner/familie at de skal holde sig langt væk fra Danmark.
kimTell
bruger
7. dec. 15:03
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

Pukle

Jeg anerkender, at du gør yderst klogt i at holde dig på lang afstand af noget der er i nærheden af substans.

Men både prisværdigt, og ganske morsomt, at se dine første kluntede, spæde, jomfruelige skridt udi »indlæg omhandlende politik.«
FREM for alt
Danos
bruger
7. dec. 15:08
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

Og så var der også lige Martin Henriksens forsvar for fremmedfjendske og racistiske medier.
Uha, de hygger sig på det ekstreme højre. Hvordan vil Vermund trumfe den.
Hvor langt kommer de ud, før sidste stik er gasning og henrettelse af alle, som ikke spiser svin til jul?
It doesn´t matter if we all die

Andet | Dansk Politik

1 2 3 ... 2029 2030 2031 ... 2046 2047 2048 Vis alle sider