Luk

bold.snak

Andet | Dansk Politik

1 2 3 ... 258 259 260 ... 2528 2529 2530 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Bosse1983
bruger
4. nov. 2013 17:18
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

@Mr

Det var denne jeg reagerede på:


Såfremt alle disse iværksættere (som vi skal leve af i fremtiden) udflytter nationalt selskabstilhør og formuer, når begge er store nok - hvor efterlader det så lige det danske samfund? Og hele driftsregnskabet for os alle sammen?


"Hvis alle" dulmer ikke.

Og ja, skattespekulation er da udbredt, men det gør det nu ikke pr. definition til et suspekt forehavende. Mine rejseregninger er også et stilstudie i talemåden "tid er penge". Igen er der en balance man må tage stilling til, hvor staten bærer sin del af ansvaret for at gøre det attraktivt.

Den kølige samfundsøkonomisk kalkulation, er ikke altid vejen frem, især hvis det bliver for enøjet. For flere virksomheder forholder det sig jo også sådan, at de danske tilstande gør det vanskeligt at konkurrere.

Dit eget eksempel med elevløn, er jo glimrende. Jeg har selv rådgivet forretninger til at tage elever ind, da de kan få to for prisen af èn "normal" fastansat. Ejeren kan nøjes med èn og skimme det ekstra overskud eller tage to og nyde den ekstra fritid. Når de er færdiguddannede, er det ud på røv og albuer og ind med en-to nye. Mens man har gang i det, har man så uddannede til at sidde hjemme på statens regning, eller på tilskud i forskellige forretninger. Staten har, med lidt held, skabt en enkel arbejdsplads mere, men de betaler den selv, plus lidt ekstra. Samfundsøkonomisk er det en gigantisk joke.
Igen, jeg er klar over at enkelte brancher/virksomheder beholder elever, da den viden de tilegner sig er en nødvendighed, men det er så sandelig ikke alle.

Og nej, din retorik er ikke skinger. Eksemplet fandt jeg dog at var.
"I have mood poisoning. Must be something I hate."

kortlink.dk/knd4

10 af mine de bedste, mod Toffees´ 15 i Top 6

Dette indlæg er blevet rettet 4. nov. 2013 17:22 af Bosse1983
Mr.
bruger
4. nov. 2013 17:47
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

For den rene forståelses skyld, Bosse, kan det altså godt give mening at bruge "alle" som yderpunkt. Jeg har ikke kigget tilbage, men læste, at du ingen problemer så i, at iværksættere og etablerede virksomheder udflytter. DK må bare være konkurrencedygtigt etableringsland for skattebetaling (Cayman Islands - hvordan konkurrerer vi lige med dem?).

Tog jeg fejl?

Hvis de gør det - og i forrige indlæg så du jo heller ingen problemer i at en ny iværksætter med adresse i DK og juridisk tilhørsforhold i skattely X opstarter på denne måde - så er jo netop yderpunktet relevant? For havner vi dér, at bare mange (ikke alle), vælger denne vej + den udbredte skattespekulation i allerede etablerede, danske virksomheder, så er det en finansiel udfordring. Jeg tog (eller prøvede på) stilling til, hvad du skrev - jeg korrigerede ikke for virkeligheden.

Så har vi ikke engang taget ældrebyrdens stigende tryk ind i ligningen oven i din (læste jeg) accept af udflytning.

Alt det sender faktisk kursen mod "LA-USA", hvis illoyaliteten baseret alene på kortsigtet mikroøkonomi (jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal kalde det) får lov at vinde.

Omkring konkurrenceproblemet i DK. Vores eksport går jo glimrende. Jeg ser problemer internationalt i for få teknologiinvesteringer (i stedet for outsourcing). Derudover mener jeg vi har været alt for forsigtige med indenlandske vækstinitiativer. Det var kun for at svare, for jeg tror ærligt talt den snak bedre gør sig i en mere overordnet økonomi-sammenhæng (mikro/ makro) - lad os hellere tage den en anden gang.


Mr.
bruger
4. nov. 2013 17:55
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

Minotaurus, jeg er sgu ikke meget for det. Jeg kender til eksempler, hvor man opstarter helt nye iværksætterprojekter under andet end dansk flag (med skatteformålet) ligesom jeg har været i forbindelse med virksomheder ,der placerer deres overskud i mere "skattevenlige" lande end Danmark (bl. andet ved hjælp af "transfer pricing", men også ad anden vej - mere konkret kan jeg ikke blive). Jeg tvivler ikke på dine revisorevner, men din profession huser mange eksemplarer, der fint lykkes med skattespekulation (inden for lovens grænser).

Jeg kommer ikke til at finde dokumentation - bare så du ikke skuffes.
Bosse1983
bruger
4. nov. 2013 18:04
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

DK må bare være konkurrencedygtigt etableringsland for skattebetaling (Cayman Islands - hvordan konkurrerer vi lige med dem?).

Tog jeg fejl?


Det virker unægteligt noget forvridende. jeg skriver at man må gører sit for at være konkurrencedygtige, også i relation til skat. At du absolut vil ud af den tangent der hedder nul-skat og Cayman Islands må du selv rode med. Det har meget lidt med virkeligheden at gøre.

Hvis de gør det - og i forrige indlæg så du jo heller ingen problemer i at en ny iværksætter med adresse i DK og juridisk tilhørsforhold i skattely X opstarter på denne måde - så er jo netop yderpunktet relevant? For havner vi dér, at bare mange (ikke alle), vælger denne vej + den udbredte skattespekulation i allerede etablerede, danske virksomheder, så er det en finansiel udfordring. Jeg tog (eller prøvede på) stilling til, hvad du skrev - jeg korrigerede ikke for virkeligheden.

Mit spørgsmål var hvad der var mest attraktivt. At man driver viden og virksomhedlyst ud af landet før eller efter de starter op. Det er jo det der for størstedelen er vikeligheden, ikke et ønske om nul-skat.

Danmarks eksport går jo ikke just glimrende. Ydermere er det næppe et gangbart parameter, i relation til at bedømme om de nationale forhold er effektive og positive for konkurrenceevnen. Det bliver noget anæmisk, hvis vi konstaterer at plus på betalingsbalancen er det samme som succes, uden at se på de underliggende forhold, som fald i import og importens karakter.

Vækst-snakken har desuden en tendens til at blive for ensporet, da det som sådan heller ikke er sigende for den underliggende samfundsøkonomiske styrke og fordeling.


"I have mood poisoning. Must be something I hate."

kortlink.dk/knd4

10 af mine de bedste, mod Toffees´ 15 i Top 6

Dette indlæg er blevet rettet 4. nov. 2013 18:58 af Bosse1983
Mr.
bruger
4. nov. 2013 18:22
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

Bosse, så gjorde vi et holdningsspørgsmål meget kompliceret uden at lykkes noget særligt med hverken empiri eller fakta. I lyset af fiaskoen:

Jeg trækker derfor udgangspunktet frem igen.

DK kan bryste sig at et samfund, der skaber grobund for muligheder hos både individet og virksomheder. Det er ikke gratis. Det koster noget at fostre og drifte.

Både som individ (iværksætter) og dansk virksomhed skylder man at betale til de muligheder via skatten.

Vi tager ikke en runde 2 på den her, Bosse. Du er en dejlig og kløgtig dreng, jeg holder meget af dig, og jeg vil ikke tage den lange, opslidende, ingen-vej-førende fægtning over ingenting med dig. Så vær så artig:

Sidste ord er dit.
Jerikov
bruger
4. nov. 2013 18:44
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

Viola, min lille blomst.

@ Jerikov

Nej, jeg har ikke sådan en plakat på mit kontor.

Du synes altså det er helt fint at kalde folk for aber, McCarthy og satan? Det er måske ligefrem fordrende for en god debat?


Dybest set er det jo betydningsløst om vi kalder hinanden for McCarthy, Satan, Røde, Hippier eller skingre skrigeskinker.
Personligt synes jeg, at det er hyggeligt – og til tider ganske morsomt. Eks. synes jeg, at det er sjovt, når sludremoster Matias råber Haddock efter mig. Det er dejligt menneskeligt.
Hvis du bliver hylet ud af den slags smådrillerier, så må du virkelig meget undskylde. Jeg skal nok skåne dig fremover.

Hvis du forestiller dig at jeg skal sidde og detaljeret fremlægge et budget for hele det danske samfund, så må jeg bare sige at det ikke kommer på tale. Jeg har andet jeg skal foretage mig.

Hvad f.eks?

Ja, jeg er tilhænger af en betydeligt mindre stat. En stat som stort set kun tager sig af kernen i samfundet (sundhedsvæsen, uddannelsessystem, lov og orden, infrastruktur m.m.). Ja, det inkluderer også at vi tager hånd om de svageste. Det betyder at vi SKAL have gjort op med at mere end halvdelen af den voksne befolkning har det offentlige som deres primære indtægtskilde, for det er helt åbenlyst ikke hensigtsmæssigt.

Nu ved jeg ikke præcist, hvad m.m. indeholder, men du har i hvert fald nævnt fire kerneområder, som staten skal drive. På fornøden basis? Eller hvordan skal de drives ? Skal de udbygges og styrkes? Privatiseres? Brugerbetaling? Hvad skal der ske?
Og hvilke områder skal frasorteres? Kan du også nævne fire i den kategori?




At man har 40% beskatning som et mål, finder du ekstremt - Jeg finder det ekstremt at man ønsker tallet skal være højere.

Hvem vil have, at tallet skal være højere? Det tror jeg da ikke , at der er nogen som vil ha´.


Jeg så personligt gerne at man tog 1% af finansloven, som i 2014 forventes at havne på 697 mia. kr., hvert år, og anvendte dem til direkte skatte- og afgiftsnedsættelser, indtil vi når ned på max. 40%.

Alle de penge som frigøres på skatte- og afgiftsnedsættelser, hvor ender de henne ? Hvad skal de bruges til? Og af hvem? Og hvem skal de ikke bruges til? Og hvorfor ikke?
Alle de mennesker som skal slankes bort fra statens korpus. Hvor skal de tages fra ? Hvad skal de så arbejde med ? Og for hvem? Og til hvilket formål?


God knows that he won´t arrive
Bosse1983
bruger
4. nov. 2013 18:52
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

DK kan bryste sig at et samfund, der skaber grobund for muligheder hos både individet og virksomheder. Det er ikke gratis. Det koster noget at fostre og drifte.


Enig, og man kan gøre det lettere, hvis incitamentet gødes og midlerne tages og gives fra/til de rette. Velfærdsmonsteret og størrelsen af staten bør ikke accepteres som en nødvendighed.
Af samme grund er det, for mig, hamrende irriterende, at se effektivitetsspørgsmål med stor samfundsøkonomisk vigtighed, drukne i en lunken grød af værdipolitik og fæces-kast på tværs af det rød/blå spektrum. De siddende regeringer har allerede smidt en hektar regnskov i skraldespanden, i form af vismandsrapporter som man ubegrundet finder sig rustet til at ignorere.

Af samme grund er det for letkøbt, at sige at folk forlader skuden med deres aktiver, alene fordi de er egoistiske og usolidariske.
"I have mood poisoning. Must be something I hate."

kortlink.dk/knd4

10 af mine de bedste, mod Toffees´ 15 i Top 6

Dette indlæg er blevet rettet 4. nov. 2013 18:54 af Bosse1983
Mr.
bruger
4. nov. 2013 19:40
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

LA skal man bestemt tage alvorligt. De er dødsens farlige.
De appellerer til nogle af menneskets dårligste egenskaber: grådighed og egoisme.



Der var den igen.

Er det ringere egenskaber end FRYGT (DF, EL), FORFÆNGELIGHED (RV), MISUNDELSE (EL)..?


Hvad synes du er dårlige egenskaber og problematiske elementer hos partierne - og gerne i rangorden efter egen mening, Pibe.

Straks som en 3-4 meninger hos dig finder sin pressede vej til overfladen 1 uge eller halvanden, dykker du igen, og bobler nogle gåder afsted bag spørgsmålsskjoldet. Du må simpelthen gro dig et par. Undskyld grovheden.
Frygah2
bruger
4. nov. 2013 20:31
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

Undskyld mig, men Danmark er da bundelendige til at skabe iværksættere? Det er jo ikke noget vi har gjort en skid i uddannelsesmæssigt før de seneste år. Jeg blev uddannet for en håndfuld år siden, og jeg kan ikke huske en eneste gang i mit uddannelsesliv at jeg har haft iværksætteri, innovation og "bliv selvstændig" på skemaet.

Peter Torstensen fra Symbion bakker det i øvrigt op, at vi er elendige til det, og succesraten er ret lav. Det er først 3-4 gang en iværksætter starter op, at chancerne for succes er relativt store. Før det skal man igennem flere konkurser, som ikke ligefrem bliver set positivt på i Danmark. Der er vi altså langt bagefter.

Dernæst, så er mange af de (ejerledede) virksomheder jeg er i kontakt med ikke imod at støtte fællesskabet, men de er i den grad direkte kede af den hetz der drives på dem værende griske, rige svin der underbetaler deres ansatte og som sidder og leger rigmand i en stor villa, med dyre biler og masser af udlandsrejser. Verden er bare helt anderledes, i hvert fald blandt mange af de små- og mellemstore virksomheder. Når de så samtidig udover den voldsomme kritik fra venstrefløjen så også skal betale høje lønninger, forsikringer i hoved og røv, uendelig lange sagsbehandlingstider, miljø, støj og byggegodkendelser, så begynder de altså at undre sig over hvad det helt præcis er de betaler ind til i samfundet, når dere berøring med det offentlige 9 ud af 10 gange er kontrol og regelrytteri. Det er i hvert fald ikke kun det velfærdssamfund som Mr. beskriver, de ser deres penge gå til.

Derudover vil jeg gerne prøve at udfordre om det vitterligt er nutidens velfærdssamfund i Danmark der en succes. Jeg vil nu nærmere mene det er tiden efter 2. verdenskrig der er grundlaget for vores samfunds succes, men der er sgu sket meget siden, især blandt befolkningens mentalitet i forhold til hvad det offentlige skal sørge for, kontra det enkelte individ selv.


Dette indlæg er blevet rettet 4. nov. 2013 20:33 af Frygah2
clausp
bruger
4. nov. 2013 21:04
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

Jeg blev uddannet for en håndfuld år siden, og jeg kan ikke huske en eneste gang i mit uddannelsesliv at jeg har haft iværksætteri, innovation og "bliv selvstændig" på skemaet.

Vær du glad for det. Den erfaring jeg har med iværksætteri og innovation på højere læreanstalter i Danmark er lige til at lukke op og skide i.

Jeg har bl.a. været udsat for en workshop om innovation og entreprenørskab som var arrangeret af humanister og samf´ere. Det kan jeg godt garantere dig for der ikke kommer noget innovativt ud af!

Næ nej - innovation starter med at have sine færdigheder i orden. Og det bliver ikke hjulpet på vej af en flok wannabes som har læst statskundskab eller lignende. Tværtimod.
"Kids, you tried your best and you failed miserably. The lesson is, never try." - Homer Simpson

Andet | Dansk Politik

1 2 3 ... 258 259 260 ... 2528 2529 2530 Vis alle sider