Luk

bold.snak

Andet | Dansk Politik

1 2 3 ... 585 586 587 ... 2587 2588 2589 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
repos
Moderator
10. feb. 2015 12:09
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

I √łvrigt er det smukt som Simon Kollerup og Bent B√łgsted er i v√¶lten for tiden. Der er ikke noget at sige til, at politikerleden trives. Deres "undskyldninger" er sgu morsomme, og igen s√• er det virkeligt de store politiske linjer, der tr√¶kker overskrifter.

Jeg håber, der bliver gravet mere i HBSC-bankskandalen i Schweiz. Ikke overraskende er Troels Lund Poulsens mund lukket i med syv segl, men man kan da håbe på, at en yderligere belastning af ham i hans virker som skatteminister kan vippe ham ud over kanten, så vi slipper for at se ham beklæde en taburet efter valget.

Nicolai Vammen er stadig tavs i forbindelse med tolkeskandalen.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Bosse1983
bruger
10. feb. 2015 12:14
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

Men der er nu engang masser af eksempler paa "tossede" mennesker der bliver luret ind i en terrorbevaegelse og faar spaendt en bombe om maveflaesket, og det er plausibelt at de ikke havde vaeret saa lette at rekruttere saafremt de havde vaeret helt 100% oveni knolden.


OK, de mange eksempler må du næsten have ved hånden?

Hvad mener du vi mere kan g√łre ved disse stakler, end det danske, et af verdens mest omfangsrige kortl√¶gnings- og behandlingssystemer allerede g√łr?

At syge folk er lettere at p√•virke til at udf√łre radikale handlinger, betyder ikke at sygdom er en grund til radikalisering. Hvorn√•r vil du forst√• det? Er folk med lav IQ s√• ogs√• en grund til radikalisering?


Undskyld, men det er dig der haar paastaaet at alt af en eller anden grund kan taelle som radikalisering, hvis Breivik kan opfattes som et eksempel herpaa. Du har dog endnu ikke uddybet hvorfor. Saet igang.


Omvendt. Hvis Breivik kan opfattes som et udtryk for radikalisering, kan alt. Det er ikke uv√¶sentlig. Du tager den desuden s√• langt, at underliggende mentale faktorer er en grund til radikalisering. Det er ikke korrekt. De underliggende faktorer g√łr udelukkende en given person lettere at p√•virke. Breivik, som du insisterer p√• som eksempel, er p√•virket af alt fra Churchill til World of Warcraft, jvf. psykolog-rapporter og det omfangsrige manifest. Dette er s√•ledes grunde til radikalisering, n√•r du vil have din intuitive definition ned over, uden at v√¶re kritisk. Det er grunden til at man typisk fjerner/ignorerer de statistiske afvigere. De fort√¶ller os ikke noget brugbart om det vi vil belyse.

At du saa er den eneste i denne traad der ikke har en tilstraekkelig forstaaelse af ¬īradikalisering¬ī, kan aldrig blive mit problem. Jeg diskuterer ikke med dig, og forsoeger ikke at overbevise dig om noget her. Jeg bruger dig blot som en platform til at diskutere emnet i henhold til andre eventuelle laesere herinde.

Haha, OK.

Jeg staar ikke til regnskab for din manglende forstaaelse af begreber som noedvendig og tilstrekkelig betingelser. Men hvis du har spoergsmaal, skal jeg uddybe. Ellers start her. http://en.wikipedia.org/…sufficiency

Nej, du st√•r til regnskab for det du skriver og det var noget vr√łvl.


Nej, det tror jeg ikke. Du identificerer dig ideologisk alt for staerkt med status quo, og saa laenge dette ikke er truet i nogen naevnevaerdig grad, holder du dig nok til sende bomber afsted med tastaturet. Jeg taenkte mere paa om din konstante tissemandsmaaling/selvhaevdelse bunder i et stort behov for at bevise overfor dig selv og omverdenen at du altsaa er god nok. Og det er ofte noget man ser hos maend der har haft en dominerende far. Han foeler sig ofte selv utilstraekkelig, og bliver derfor nedvaerdigende og dominerende overfor naermeste konkurent: soennen. Det er forresten meget normal for folk af din generation.


Du virker lidt presset Bot-Hoved? Men nej, min far d√łde da jeg var ganske lille, s√• du f√•r dem nok ikke mindre dominerende. Som s√¶dvanlig kunne du n√¶sten ikke v√¶re mere forkert p√• den, om du s√• pr√łvede. Det er ikke bare lidt imponerende.
"I have mood poisoning. Must be something I hate."

kortlink.dk/knd4

10 af mine de bedste, mod Toffees´ 15 i Top 6
repos
Moderator
10. feb. 2015 12:44
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

Men altid fedt med lidt Internetpsykologi. Det fremmer en god debat med en rask lille diagnose.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Bosse1983
bruger
10. feb. 2015 12:51
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik


Frygah, det er hende gademedarbejderen, som dagligt omgås radikaliserede unge, der fortæller at den skingre tone er medvirkende til radikaliseringen i Danmark.


Hvad g√łr disse unge radikaliserede? Umiddelbart virker det til at man har taget det tidligere buzzword, som faktisk havde v√¶rdi, "marginalisering" og givet det et pift i en ny kampagne som der kan vr√łvles udefineret om.

I engelsk regi fra wiki (i mangel af faktisk definition, antager jeg at den kan godkendes som flugtende med diskurs, da det er åbent);


Radicalization (or radicalisation) is a process by which an individual or group comes to adopt increasingly extreme political, social, or religious ideals and aspirations that (1) reject or undermine the status quo[1] or (2) reject and/or undermine contemporary ideas and expressions of freedom of choice.


Dansk;

Radikalisering er processen hvorved der dannes "en stigende accept af brug af udemokratiske midler for at opnå et politisk mål"

Og i Norge har PST en definition, som går på en udvikling i retning af at ville bruge udemokratiske midler for at opnå diverse mål.

Af samme grund er jeg nysgerrig efter hvad status quo er, uagtet at Bot-Hoved ikke mener dette er v√¶sentlig, da denne status quo i sagens natur m√• v√¶re nulpunkt for en udvikling, og hvad er et tilladt "moderat" omr√•de. I udgangspunktet m√• Islam, og √łnsket om en samfundsudvikling som g√•r i denne retning, jo v√¶re radikal, da Islam umiddelbart ikke flugter med ting som demokrati, ytringsfrihed osv. I den forbindelse kan det undre, at man undres over hvad der f√łrer til radikalisering, n√•r den importeres, omend ofte i latent form?
Alternativt bygger vildfarelsen på, at indvandrere, uagtet generation, har tilegnet sig det danske værdisystem fuldt og helt, integrationen har sejret og radikalisering er noget helt nyt, men så dumme er ingen vel?
"I have mood poisoning. Must be something I hate."

kortlink.dk/knd4

10 af mine de bedste, mod Toffees´ 15 i Top 6

Dette indlæg er blevet rettet 10. feb. 2015 12:55 af Bosse1983
Bosse1983
bruger
10. feb. 2015 13:01
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

Videre, hvis man definerer et status quo, er de som bruger radikale midler i fors√łget p√• at bibeholde dette ogs√• radikaliserede?
"I have mood poisoning. Must be something I hate."

kortlink.dk/knd4

10 af mine de bedste, mod Toffees´ 15 i Top 6
ToonInStoke
bruger
10. feb. 2015 14:57
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

Jeg er simpelthen n√łd til at dele denne historie.

Nedenstående regel for voksenlærlinge er trådt i kraft fra 1/1 2015.

For ufaglærte ledige og ledige med en forældet uddannelse kan arbejdsgiver få tilskud til ordningen efter 2 måneders ledighed, mens tilskuddet betinges af mindst 12 måneders forudgående ledighed for ledige med en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Hvad er pointen i denne regel?

Nu har jeg en veninde som arbejder p√• 3 √•r som ekspedient i en butik, for et par m√•neder siden kom hendes chef og spurgte om hun ikke ville i mesterl√¶re med start fra 1/5 2015 da han var meget glad for hende, det ville min veninde gerne, men det skulle v√¶re som voksenl√¶rling da hun er over 25 og ikke kan f√• hverdagen til at h√¶nge sammen med almindelig elevl√łn. Dette gik hendes chef med til. Nu er han dog n√łd til at fyre hende med virkning fra 1/3 2015 for s√• at ans√¶tte hende som l√¶rling 1/5 fordi ellers kan han ikke f√• tilskud til det?

Nu kan staten så betale hendes dagpenge i to måneder fremfor at hun arbejdede, tjente penge og betalte skat i samme periode.


Det ville være synd at sige at jeg er overrasket over at sådan noget sker i Danmark.
It\´s a small boy clambering up stadium steps for the very first time, gripping his fathers hand, gawping at that hallowed stretch of turf beneath him and, without being able to do a thing about it, falling in love. - Sir Bobby Robson
Matias
bruger
10. feb. 2015 15:08
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

"...og tallene går faktisk den rigtige vej"

- Jeg ved ikke hvilke tal du refererer til, men jeg går ud fra, du har ret, at tallene er udtryk for brugbare målinger, og at det derfor er meget glædeligt.

"Særligt pigerne har stor fremgang, men man kan også se at drengene har rykket sig uddannelsesmæssigt"

- Det er rigtigt, men de er stadig langt bagud ift. b√•de etnisk danske kvinder og m√¶nd. Ligeledes skal man selvf√łlgelig have for √łje, at religion og kultur rent faktisk betyder noget, hvilket bl.a. giver sig til udtryk ved et uddannelses-/erhvervsfrekvens-forhold, der lader meget tilbage at √łnske.

"Pas på med ikke at vurdere alle sociale tiltag som noget hen af at være mislykket"

- Det synes jeg nu heller ikke, jeg har gjort.

"Jeg tror dog du skal passe p√• med ikke at til√¶gge det st√łrre v√¶rdi end det egentlig har, dvs. den s√¶regne religionskultur som du p√•st√•r mange af dem dyrker"

- De tal der regnes med, bl.a. ift. tilslutningen til religi√łst funderet lovgivning, religioners status osv., fort√¶ller lidt om det. Det er s√•dan set ikke en p√•stand, jeg er kommet p√•.

"S√• forskellige er vi heller ikke, og jeg mener du undervurderer den enkelte unge, og m√•ske b√łr du ogs√• anerkende dem som et politisk subjekt som kan kan tr√¶de ud af sin religionskultur, som et hvert andet menneske kan"

- Det er s√•re simpelt ikke korrekt. Det kan man ikke "bare" g√łre. Der er de som kan, men det g√¶lder langt fra alle. Jeg tror end ikke vi er t√¶t ved at kunne tale om en tredjedel af den samlede gruppe (det er til geng√¶ld min vurdering). Min holdning er s√• i √łvrigt (og endnu en gang), at dette ikke er et problem, for jeg vil (ogs√•) gerne have mere religion ind i samfundsindretningen. Derimod √łnsker jeg, som skrevet, at en mere religi√łs/religionskulturel profil bruges som vej ind i det samfund, som inkluderer alle, og ud af de lukkede rum.
¬Į\_(ツ)_/¬Į
Parfit
bruger
10. feb. 2015 15:45
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

"Det er rigtigt, men de er stadig langt bagud ift. b√•de etnisk danske kvinder og m√¶nd. Ligeledes skal man selvf√łlgelig have for √łje, at religion og kultur rent faktisk betyder noget, hvilket bl.a. giver sig til udtryk ved et uddannelses-/erhvervsfrekvens-forhold, der lader meget tilbage at √łnske."

Du skal alts√• ogs√• have med indover at s√•dan nogle ting helt naturligt tager lang tid. Det lyder som et kedeligt argument, men integration tager tid. I 1840erne i USA, havde man ogs√• voldsomme problemer med at integrere folk fra blandt andet Irland og Italien (katolikker og j√łder). Dem er der jo ingen som snakker om l√¶ngere v√¶re problematiske. Jeg ved godt du vil sige, at det er her anderledes p√• grund af den kulturelle og religi√łse forskel, og det er da ogs√• rigtigt, men jeg vil stadig sige, hvor kedeligt det end lyder at sige, at tingene tager lang tid.

"Det synes jeg nu heller ikke, jeg har gjort."

Min pointe er bare, at der findes ret mange forskellige tiltag, nok flere end du m√•ske tror/ved, j√¶vnf√łrt dem jeg n√¶vnte i seneste indl√¶g. Jeg kan ogs√• n√¶vne erhvervsguiderne i Kbh som hj√¶lper unge med en mentor gennem et l√¶ngere forl√łb, helt gratis med r√•d og vejledning til job og uddannelse. Kender selv flere solstr√•le historier.

"De tal der regnes med, bl.a. ift. tilslutningen til religi√łst funderet lovgivning, religioners status osv., fort√¶ller lidt om det. Det er s√•dan set ikke en p√•stand, jeg er kommet p√•."

Ja, det kommer jo an p√• hvor meget man mener mange er. Men har du nogle tal? Kender f.eks. godt den fra cepos nogle √•r tilbage, hvor jeg mener det var omkring 10-11 procent som gik ind for tilslutning til sharia lovgivning. Jeg synes da ikke det er nogen lillebitte minoritet, men det viser da ikke ligefrem et stort potentiale for sharia st√łtte herhjemme. Men l√¶r mig gerne, jeg er oprigtig nysgerrig.


"- Det er s√•re simpelt ikke korrekt. Det kan man ikke "bare" g√łre. Der er de som kan, men det g√¶lder langt fra alle. Jeg tror end ikke vi er t√¶t ved at kunne tale om en tredjedel af den samlede gruppe (det er til geng√¶ld min vurdering)."

Ja, det er din vurdering. Det er en universel menneskelig egenskab at kunne tr√¶de ud af sin kultur, det betyder ikke alle g√łr det, da der er nogle omst√¶ndigheder der g√łr det mere muligt for nogen end hos andre, men selv under samme konservagive forhold, g√łr nogle det jo stadig. Det klart ghettoerne ikke g√łr det nemmere, ej heller de muslimske friskoler, men et vestligt liberalt demokrati g√łr det selvsagt mere muligt at v√¶lge andre retninger, fordi der er mange flere valg. Det store problem er, at vi skal v√¶re bedre til at guide folk og forst√• deres oprigtige pr√¶ferencer(ikke kun indvandrere) for at vi kan hj√¶lpe dem med at v√¶lge de "rigtige" valg. Desuden ser du ogs√• et miks af etniciteter i f.eks. mange debatter p√• de sociale medier, her er en port til refleksion, (selv)kritik, debat, inspiration osv. som alle kan v√¶re med til at udfordre ens religionskultur. Og nej, det er ikke kun lukket fora som muslimer debatterer i. Desuden kommer der flere og flere muslimske personligheder i det offentlige rum. Yayha Hassan, Khader, tarek Hussein, Khaterah Parwani og seneste i programmet muslimske stemmer i l√łrdags, var der flere semi-kendte muslimske mediepersonligheder. De er sjovt nok p√• hver vis rimelig forskellige (j√¶vnf√łr min pointe tidligere), men de er alle en del af den offentlige debat, hvor de med stor styrke bruger demokratiske midler til at komme frem.


"Min holdning er s√• i √łvrigt (og endnu en gang), at dette ikke er et problem, for jeg vil (ogs√•) gerne have mere religion ind i samfundsindretningen. Derimod √łnsker jeg, som skrevet, at en mere religi√łs/religionskulturel profil bruges som vej ind i det samfund, som inkluderer alle, og ud af de lukkede rum."

NO SHIT!!...det hele skal jo også passe ind i dit store fremtidsscenarie (blinke blinke).

Matias
bruger
10. feb. 2015 16:30
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

"Jeg ved godt du vil sige, at det er her anderledes p√• grund af den kulturelle og religi√łse forskel, og det er da ogs√• rigtigt, men jeg vil stadig sige, hvor kedeligt det end lyder at sige, at tingene tager lang tid"

- Begge dele er rigtige; forudsætningerne er anderledes, og/men under alle omstændigheder, tager det tid.

"Kender f.eks. godt den fra cepos nogle år tilbage, hvor jeg mener det var omkring 10-11 procent som gik ind for tilslutning til sharia lovgivning"

- Ja, det er ca. det tal, der regnes med i Danmark, af dem som er fast overbeviste om indskrivningen af sharia i dansk lovgivning. Knap hver fjerde menes enten at g√• ind for eller overvejer - formentlig delvis implementering (som jeg ogs√• mener, er gangbart) - af sharia i dansk lovgivning. I andre vestlige lande har unders√łgelser vist, at tallene (d√©r) er lidt til noget h√łjere. Samtidig er det godt hver andens holdning, at religionen skal have s√¶rstatus - bl.a. ikke m√• uds√¶ttes for kritik. S√• jeg mener ikke man kan tale om en minoritet af troende menneskers √łnske om, at religionens rolle f√•r en st√łrre betydning i samfundet. Det er meget t√¶t p√• at v√¶re 50/50, afh√¶ngig af hvad man m√•ler p√•.

Man kunne i √łvrigt stille langt mere "farlige" sp√łrgsm√•l, men det har man af uvisse √•rsager undladt, hvilket jeg synes er √¶rgerligt, da det hurtigere kunne have f√łrt til en accept af, at m√•tte motivere/stimulere gennem en mere religionskulturel profil. Ligeledes kunne man have v√¶gtet holdningerne - hvor meget kraft har f.eks. religi√łses ord for bestemte milj√łer, kontra mere moderates? Eller hvor meget v√¶gt har religi√łses ord kontra moderates, n√•r antallet af mennesker der enten er opvokset i eller har tilsluttet sig religionskultur, vokser?

"... men selv under samme konservagive forhold, g√łr nogle det jo stadig"

- Ja, nogen. Det var også det, jeg skrev.

"De er sjovt nok p√• hver vis rimelig forskellige (j√¶vnf√łr min pointe tidligere), men de er alle en del af den offentlige debat, hvor de med stor styrke bruger demokratiske midler til at komme frem"

- Jeg har ikke modsagt din p√•stand om, at folk er forskellige. Tv√¶rtimod har jeg erkl√¶ret mig helt enig. Selve religionskulturerne inden for islam, er ogs√• vidt forskellige. Men din pointe er mig lidt diffus, da den ikke siger noget om, hvad udfaldet af det "at komme frem", skulle v√¶re. Er det p√• egoistisk/personligt plan? Er det at fremme en sag, et folk eller noget tredje? Egypterne brugte ogs√• demokratiske midler for "at komme frem", men ikke frem til at underst√łtte demokrati i vestlig forstand.

"...det hele skal jo også passe ind i dit store fremtidsscenarie"

- Det er nu ikke hverken st√łrre eller mindre end dit, vil jeg tro. Jeg f√łler mig blot overbevist om, at et (heldigvis kraftigt) procentuelt, stigende antal mennesker, der bekender sig til religionskulturer, vil f√• succes med at √¶ndre samfundsindretningen. Kulturer vil altid v√¶re i kamp med hinanden - ikke n√łdvendigvis voldelig kamp (heldigvis), prim√¶rt p√• v√¶rdier. Nogen tror s√• p√•, at integrationen i et eller andet omfang a la den, der har v√¶ret gennem de sidste 40-50 √•r i Europa, pludselig vil f√• indvandrere og efterkommere til at frav√¶lge religionskulturelle v√¶rdier. Jeg tror ikke p√• det. Og der er da heller ikke ret meget, der tyder p√• det. Og det er jo, for mig, det gl√¶delige. Det jeg opfatter som indikationen p√•, at religionskultur i l√¶ngden er det st√¶rkeste alternativ (hvilket selvf√łlgelig kun kan realiseres, s√•fremt andelen af troende mennesker i befolkningen, er stadigt stigende).
¬Į\_(ツ)_/¬Į
Parfit
bruger
10. feb. 2015 19:46
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

"- Ja, det er ca. det tal, der regnes med i Danmark, af dem som er fast overbeviste om indskrivningen af sharia i dansk lovgivning. Knap hver fjerde menes enten at g√• ind for eller overvejer - formentlig delvis implementering (som jeg ogs√• mener, er gangbart) - af sharia i dansk lovgivning. I andre vestlige lande har unders√łgelser vist, at tallene (d√©r) er lidt til noget h√łjere. Samtidig er det godt hver andens holdning, at religionen skal have s√¶rstatus - bl.a. ikke m√• uds√¶ttes for kritik. S√• jeg mener ikke man kan tale om en minoritet af troende menneskers √łnske om, at religionens rolle f√•r en st√łrre betydning i samfundet. Det er meget t√¶t p√• at v√¶re 50/50, afh√¶ngig af hvad man m√•ler p√•."

Nu er der mig bekendt ikke vildt mange statistikker p√• det som Cepos har spurgt om herhjemme. Om det virkelig er et retvisende billede af situationen er vel lidt sv√¶rt at sige. Men lige s√• med alle andre statistikker, er der selvf√łlgelig flere ting man skal tage med forbehold. N√•r en 1/4 har overvejet delvis implementering af sharia i dansk lovgivning, s√• er der alt mulig grund til at v√¶re kritisk. Jeg har ogs√• engang overvejet at stemme p√• DF eller de radikale. I dag kan jeg overhovedet ikke forestille mig at stemme p√• nogen af dem, s√• overvejelser skal man m√•ske ikke l√¶gge alt for meget i. Men 10 procent vil gerne have sharia, mens 1/4 m√•ske g√•r ind for, eller har overvejet at der skal v√¶re sharia i lovgivningen, mens s√• 50 procent mener begr√¶nsning af ytringsfriheden. Disse tal giver jo selv et broget billede, og viser vel netop den diversitet jeg snakker om, n√•r vi ovenik√łbet slet ikke har snakket om de resterende som ikke g√•r ind for disse ting. Ang√•ende de andre lande, og dit p√•st√•et fremtidsscenarie er der her nogle tal som er v√¶rd at h√¶fte sig ved, fra sociolog Phil Zuckerman;

"A century ago in Canada, only 2% of the population claimed to have no religion, whereas today nearly 30% of Canadians claim as much, and approximately one in five does not believe in God. A century ago in Australia, less than 1% of the population claimed no religious identity, but today approximately 20% of Australians claim as much. A century ago in Holland, about 10% of the population claimed to be religiously unaffiliated; today more than 40% does. In contemporary Great Britain, nearly half the people claim no religious identity at all; the same is true in Sweden.

Furthermore, 61% of Czechs, 49% of Estonians, 45% of Slovenians, 34% of Bulgarians, and 31% of Norwegians do not believe in God. And 33% of the French, 27% of Belgians, and 25% of Germans do not believe in God or any other sort of universal spiritual life force."

At udviklingen kun g√•r den vej du snakker om, er vel i hvert fald et tvivlsomt udsagn. Jeg ved selvf√łlgelig ikke om du kun mener den muslimske befolkning og deres religi√łsitet, men det g√łr det vel ikke nemmere for dem, s√• frem det er tilf√¶ldet, hvis andre bliver langt mere sekul√¶re som er Zuckermans tese dvs. selvf√łlgelig kan de godt blive mere relig√łse, men det taler i s√• fald mere for et privat foretagende, som jo er det det sekul√¶re samfund netop gerne vil have. P√• den m√•de bliver der mindre plads til s√¶rstatus i forhold til forskellige religioner og kultur, hvilket jeg kun ser som fuldt ud rimeligt.

Selv i den arabiske verden går det frem af:

"Secularism is growing in virtually all nations for which we have data; even the Muslim world, which contains the most-religious societies on earth, has a growing share of secular people (many of whom, unfortunately, must keep their secularity well hidden because of the danger of prison or death for being open about their lack of faith)."

Du kan også lige få fra USA af:

"The proportion of Americans walking away from religion has continued to grow, from 8% in 1990 to somewhere between 20% and 30% today. Secularity is markedly stronger among young Americans: 32% of those under 30 are religiously unaffiliated. And somewhere between one-third and one-half of all those who respond ‚Äúnone‚ÄĚ when asked what their religion is are atheist or agnostic in orientation‚ÄĒso the rise of irreligion means a simultaneous rise of atheism and agnosticism."

"Men din pointe er mig lidt diffus, da den ikke siger noget om, hvad udfaldet af det "at komme frem", skulle v√¶re. Er det p√• egoistisk/personligt plan? Er det at fremme en sag, et folk eller noget tredje? Egypterne brugte ogs√• demokratiske midler for "at komme frem", men ikke frem til at underst√łtte demokrati i vestlig forstand."

Pointen er at de n√¶vnte navne alle er personer som er kommet frem via demokratiske idealer, hvor de ved brug af ytringsfrihed, debat, "vestlig" uddannelse har arbejdet sig op i gennem, og nu har en profil i det danske samfund. Alle i st√łrre eller mindre grad er flittige debat√łrer, som konstant bruger demokratiske midler til at udvikle sig personligt, men ogs√• fungere som et forbillede for mange andre muslimer. De f√•r en masse anerkendelse for det de har noget. Mig bekendt er der ingen af de n√¶vnte som g√•r ind for sharia lovgivning, og ingen af dem har en politisk-religi√łs profil som dikterer at de ikke v√¶gter demokratiet h√łjt. Det betyder ikke at religion ikke kan betyde noget for dem, det g√łr det uden tvivl for Tarek Hussein f.eks., men han taler jo slet ikke noget om at ville afskaffe fundamentale demokratiske principper.

"- Det er nu ikke hverken st√łrre eller mindre end dit, vil jeg tro. Jeg f√łler mig blot overbevist om, at et (heldigvis kraftigt) procentuelt, stigende antal mennesker, der bekender sig til religionskulturer, vil f√• succes med at √¶ndre samfundsindretningen."

Jeg ved nu ikke hvor skråsikker jeg er i forhold til hvad jeg tror der vil ske. Jeg vil nok sige det er nemmere at sige hvordan det ikke bliver, i forhold til hvordan det bliver. Hvilke teoretikere læner du dig op af som viser det klare billede af, at vi er på vej derhen hvor du mener vi er på vej hen?

"Kulturer vil altid v√¶re i kamp med hinanden - ikke n√łdvendigvis voldelig kamp (heldigvis), prim√¶rt p√• v√¶rdier. Nogen tror s√• p√•, at integrationen i et eller andet omfang a la den, der har v√¶ret gennem de sidste 40-50 √•r i Europa, pludselig vil f√• indvandrere og efterkommere til at frav√¶lge religionskulturelle v√¶rdier. Jeg tror ikke p√• det."

Du har f√•et kultur p√• hjernen, matias. Mennesket er alts√• ikke determineret fuldst√¶ndigt af deres kultur, hvilket du jo ogs√• selv siger, n√•r du mener at m√•ske op imod en 1/3 i f√łlge dig selv, v√¶lger andre veje og tr√¶der ud af den. Du glemmer de universelle ting i mennesket, som refleksion og evnen til bevidst at tr√¶de ud af den selvsamme kultur, s√¶rligt hvis man vokser op i et samfund, hvor man rent faktisk hylder individuelle valg.






Andet | Dansk Politik

1 2 3 ... 585 586 587 ... 2587 2588 2589 Vis alle sider