Luk

bold.snak

Andet | Dansk Politik

1 2 3 ... 831 832 833 ... 3194 3195 3196 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
I.B.
bruger
30. juli 2015 21:27
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

Skål på det!
Just think of the trees: they let the birds perch and fly, with no intention to call them when they come and no longing for their return when they fly away. If people´s hearts can be like the trees, they will not be off the Way
Mr.
bruger
31. juli 2015 11:43
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

@ Matias:

Ja selvfÞlgelig, Mr. Det undrer heller ikke mig - jeg synes ikke man på nogen måde kan fortÊnke mennesker i, at sÞge til lande, som kan tilbyde de mest attraktive vilkår. Mit spÞrgsmål gik på, hvorfor nogen - som i Steves link - forsÞger at tale sig ud af den virkelighed, at flygtninge (eller dem der transporterer/arrangerer transporter) naturligvis ganske ofte er bekendt med forholdene.


Enig i, at man ikke kan bebrejde flygtninge, at sÞge de bedst tÊnkelige forhold for et nyt opholdssted. Der, hvor jeg er mindre enig, er i den tungtvejende betydning af ydelser. Det spiller ind, enig. Men ser man på et lands relative velhavenhed, så fÞlges aylsansÞgere i andele af befolkningen og stÞrrelsen på BNP per capita ad (nogenlunde). Der sÞges altså til rige samfund med fremtidsmuligheder.

Dermed ikke sagt, at man ikke kan regulere ydelser hen, hvor ansÞgning om asyl reduceres massivt. Vi kan jo for eksempel vÊlge ikke at give nogen ydelser overhovedet. Sat helt på spidsen. På den måde vil man kunne starte fra et nulydelsesudgangspunkt og nulansÞgningseffekt til en stigende ansÞgningskurve fÞlgende en stigende ydelseskurve. Der er dog en logisk maksimalgrÊnse for ydelserne (ingen individuel asylansÞger får en million udbetalt om året, ekstremt eksemplificeret), og den relative vigtighed af rigt, stabilt samfund med fremtidsmuligheder tager over i betydning.
Man skal, i beskrivelsen, forestille sig de 3 kurver, ydelser, asylansÞgninger og samfundsrigdom skifte betydning op ad y-aksen og hen ad x-aksen. Hvor samfundsrigdom, tilnÊrmet ved BNP per capita, overtager vigtighed relativt til ydelser på tidspunkt x?.

Jeg ville da, som asylansÞger, også vÊre mere interesseret i min families langsigtede muligheder i landet, end kortvarige ydelsesstÞrrelser.

@Pibe:

Enig, men Jens Rohde og andre Radikales antagelse om, at det handler om EU-solidaritet og en "fÊlles lÞsning," er en afledningsmanÞvre, så lÊnge denne lÞsning blot går ud på at fordele rub og stub, der måtte indfinde sig ved Europa grÊnser og kystlinjer. Det ville fÞrst for alvor sÊtte gang i trafikken


Der er 2 ting, jeg ser afgÞrende i dette:

1.
Vi er nÞdt til at have en asylfordeling internt i EU, for at nÃ¥ den mest hensigtmÊssige byrdebÊreevne, og rimelige forhold for bÃ¥de EU-lande og asylsansÞgere. TÞrrer vi samtlige asylsansÞgere af pÃ¥ fÞrste modtagerlande, kan vi meget hurtigt se GrÊkenland, Italien, Cypern osv. drukne i udgifter, og for asylansÞgerne noget der ligner en humanitÊr katastrofe. PÃ¥ lÊngere sigt kan det dertil totalsmadre landenes Þkonomi (til det Þvrige EU´s Þkonomiske bet - handelskollaps, hjÊlpepakker, recession etc.).

2.
Der er ingen rimelighed i, at EU skal opsamle samtlige asylansÞgere. Derfor skal der ikke blot vÊre en EU-fordeling, men også en FN-fordeling. Det bliver meget vanskeligt. Men ser vi år fremad, må det vÊre den stabile retning frem at gå.
Noget kan vÊre nÊrområdebaseret med - og det kan vi ikke komme udenom - hjÊlpefinansiering fra nogle af verdens rigeste lande, og andet absolut også en asylansÞgermodtagelse som involverer rige ikke-EU-lande - USA, Australien, Japan osv. I mindre grad fattige ikke-EU-lande.
Det må vÊre den langsigtede vej at fÞlge. Pres fra EU på verdens Þvrige rige nationer.

Vedr. FN-lÞsning:

http://www.kristeligt-da
mr%C3%A5der


Matias
bruger
31. juli 2015 12:29
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

"Der, hvor jeg er mindre enig, er i den tungtvejende betydning af ydelser. Det spiller ind, enig"

- Jeg har nu ikke gjort mig den Þvelse, at sÊtte procenter på, hvor meget ydelser alene betyder for den enkelte asylansÞger. Det kan nok ikke lade sig gÞre for den enkelte at afgÞre, og derudover er det formentlig ret forskelligt fra individ til individ. Det eneste jeg i denne sammenhÊng har angrebet, er, at det ikke er et element der spiller ind.
¯\_(ツ)_/¯
Jirya
bruger
31. juli 2015 22:48
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

AMØBER! Det handler ikke primÊrt om velfÊrdsydelser, men sikkerhed, jobmuligheder, netvÊrk og generelt fremtidsmulighederne for et godt liv UDEN passiv forsÞrgelse!
Dette indlÊg er blevet rettet 31. juli 2015 22:49 af Jirya
Mr.
bruger
1. aug. 2015 11:45
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

Det eneste jeg i denne sammenhÊng har angrebet, er, at det ikke er et element der spiller ind.


Det var da V´s slagnummer i valgkampen - eksponeret til dÞde? Ydelserne ned til SU-niveau. Om noget har betydningen af ydelser vÊret talt op siden valgkampen. Vi skal endda til at annoncere med ydelsesstramninger.

Jeg har heller ikke spekuleret i procenter. Ydelsernes generelle indflydelse på asylansÞgningsantallet, relativt til andre faktorer, kan man dog sagtens spekulere i. Man behÞver ikke kende alle individers detaljerede prioritering, som er en umulighed, så kunne intet jo diskuteres.
Sir
Moderator
1. aug. 2015 16:42
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

@Jirya:

http://jyllands-posten.d
er-fagfolk/

Det er da påfaldende at tallet falder drastisk efter der bliver lovet stramninger.
Mr.
bruger
1. aug. 2015 16:50
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

Så er annoncerne jo slet ikke nÞdvendige. Det bliver Inger sikkert glad for.
Matias
bruger
1. aug. 2015 16:57
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

Det er så voldsomt med den slags overgearede fÞlelsesudbrud, gående på andre menneskers intellekt, når ikke en personlig holdning ubetinget accepteres, som sandfÊrdig og dermed komplet indiskutabel. I dette tilfÊlde er det Jirya.

Som tidligere anfÞrt, er det langt mere interessant at diskutere, om det er den givne politik, der er rigtig/retfÊrdig/god. Det er ikke interessant at omgÞre virkeligheden, for det tjener - i virkeligheden - intet formål. Det nytter derfor ikke at påstå, at ydelser ikke har den fjerneste betydning, for selvfÞlgelig har det noget sige. Hvor stor en procentdel det fylder i den samlede beslutning, er nok ret forskellig, men selvfÞlgelig betyder det noget.

Lad mig for diskussionens skyld bryde påstanden op i de elementer, der angives: "... sikkerhed, jobmuligheder, netvÊrk og generelt fremtidsmulighederne for et godt liv UDEN passiv forsÞrgelse"

- Sikkerhed: Denne findes lande langt, langt tÊttere på end Skandinavien, og kan derfor ikke i nogen nÊvnevÊrdig udstrÊkning (om overhovedet), forklare den relativt set massive strÞmning her til.

- Jobmuligheder: Skandinavien vil på lidt lÊngere sigt efterspÞrge faglÊrte og hÞjtuddannede, hvilket flygtninge i gennemsnit er langt fra at kunne kategoriseres som. Der er ikke ret mange ufaglÊrte/lavtlÞnnede jobs til rådighed i Skandinavien, og er det af den grund, man vÊlger destination, burde man derfor vÊlge lande/regioner, som giver bedre muligheder for at aktivere de fÊrdigheder, man kommer med.

- NetvÊrk: Det kan sagtens vÊre derfor, man sÞger her til. Men det betyder ikke, at man som system, nÞdvendigvis skal holde en dÞr åben af den grund. For i så fald er det jo en deterministisk tendens, som ikke på nogen måde hverken kan bringes til ende eller omgÞres i anden form. En slags guddommelig indgriben - og det er trods alt svÊrt at argumentere for, i et sekulÊrt beslutningsforum.

- Fremtidsmuligheder (for et godt liv UDEN passiv forsÞrgelse): Det er der ikke rigtigt nogen, der kan eller vil definere og/eller måle på. Det er den politiske, meget, meget varme kartoffel. For det er da klart, at man helst vil kunne forsÞrge sig selv - eller, langt, langt de fleste vil i hvert fald - men for at kunne opfylde denne del i et videns- og på alle tÊnkelige måder udviklet samfund, krÊver det, at man tager et opgÞr med den kulturelle bagage, man har med sig. Og det har vist sig, ikke i tilstrÊkkeligt omfang at vÊre attraktivt, hvorfor det oprindelige Þnske, i gennemsnitligt stort omfang, må vige. Intet sted i Vesten har man fundet nÞglen til, hvordan efterkommergenerationer af såvel indvandrere som flygtninge fra afrikanske og mellemÞstlige kulturer, kommer på niveau med efterkommergenerationer fra andre kulturer, endsige staternes oprindelige befolkning. Med mindre man er ude i noget biologi som kommer til at lÊgge sig kvalmt op ad klassisk racelÊre, må man erkende, at der er et kulturelt efterslÊb, som kan vÊre mere end svÊrt at komme af med. Og lige prÊcis dette punkt, har meget med ydelser at gÞre, for er der ikke, i bidragsÞjemed, villighed nok til at indstille sig på det samfund, man ankommer til (eksempelvis Skandinavien), da går det alligevel. Det er man sikret.

Og selvfÞlgelig betyder sidste del noget. Det er derfor, der er talrige eksempler på, at flygtninge ved ankomsten har nÞjagtigt samme fortÊlling, som de er blevet instrueret i. Eller at en del syriske flygtninge viser sig oprindeligt at vÊre immigreret til Tyrkiet, og som har boet i netop Tyrkiet i 5-8-10 år. SelvfÞlgelig har det en betydning.

Af de fire opstillede punkter, er det kun det om netvÊrk, der alene taler for at sÞge mod Skandinavien. Det om fremtidsperspektiver er delt, og de om hhv. sikkerhed og aktuelle jobmuligheder, taler for at sÞge mod andre lande.

Men det er, efter min mening, ligegyldigt. Det der burde vÊre interessant at diskutere, er noget helt andet, nemlig om det overhovedet er godt med en samfundsmodel, som den Skandinaviske, om det er rimeligt, at man i Skandinavien har det bedre end andre steder på kloden, rimeligt at forhindre mennesker i at få del af den velstand, der er opbygget her. Og så videre. Det andet er efter min bedste overbevisning blot snik-snak, som middel til ikke at ville forholde sig til menneskers og kulturers natur.
¯\_(ツ)_/¯

Dette indlÊg er blevet rettet 1. aug. 2015 18:03 af Matias
Jirya
bruger
1. aug. 2015 17:17
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

@Sir.

korrelation er ikke lig kausalitet. Det er derfor for tidligt at drage konklusioner.

Når det er sagt, så er jeg enig i, at det er påfaldende. Jeg tror dog asylstramningerne (i.e. mulighederne for at få asyl) har en stÞrre betydning end stÞrrelsen på ydelserne.
Jirya
bruger
1. aug. 2015 17:42
svar
anmeld

Sv: Dansk Politik

@Matias:

Naturligvis er det et komplekst emne. Jeg synes dog det fordummer debatten, at man nÊrmest ensidigt fokuserer på ydelserne, når rapporter og undersÞgelser viser noget andet. Jeg har ikke afvist at stÞrrelsen på ydelserne ikke har nogen indflydelse? Jeg siger bare, at det er så ligegyldigt, at det ikke skal betyde, at asylansÞgere får forringet deres levestandard.

Lad mig - for diskussionens skyld - klargÞre de grunde jeg opstillede (jeg glemte dog den vigtigste; muligheden for at opnå asyl).

Sikkerhed: Der er ikke kun tale om, at man ikke befinder sig i et krigsområde; men at man befinder sig et sted, hvor man fÞler sig accepteret og kan gÞre krav på rettigheder. Ja, du kan flygte til Libanon eller Tyrkiet (eller sydeuropÊiske lande, for den sags skyld), men vil du opnå de samme rettigheder som i eks. Danmark? NÊppe.

Jobmuligheder: Hvem siger at det kun er ufaglÊrte der kommer til som flygtninge? - Og selv hvis det skulle vÊre tilfÊldet, så tror jeg da nok mulighederne for at få et job er langt stÞrre i Danmark, om ikke andet sort arbejde.

NetvÊrk: Naturligvis har det en indflydelse. Jeg har for så vidt ikke snakket om et systems forpligtelser, men bevÊggrundene for at vÊlge et land som Danmark.

Fremtidsmulighederne: Det fÞrste du skriver beror på en lang diskussion, som jeg gerne vil tage ved lejlighed. Her skal dog forstås principperne bag velfÊrdssamfundet, og fremtidsmulighederne om ikke for de der flygter, men så for deres bÞrn. Det er da klart, at Danmark er en mere lukrativ destination end så mange andre lande, hvis man også tÊnker på sine bÞrns fremtid.

Jeg skal nok kÞre videre på det du i virkeligheden gerne vil debattere, når jeg får tid.
Dette indlÊg er blevet rettet 1. aug. 2015 17:44 af Jirya

Andet | Dansk Politik

1 2 3 ... 831 832 833 ... 3194 3195 3196 Vis alle sider