Luk
LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

bold.snak

Manager | Cameron Sloan

1 2 3 ... 122 123 124 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
2.0
bruger
9. juni 2011 15:42
svar
anmeld

Sv: Blyth Spartans

Efter Blyth Spartans´ overraskende gode start med seks optjente point for tre kampe skal holdet nu på udebane op imod Farsley, som kæmper en desperat kamp for at indhente de øvrige bundhold efter en pointstraf på 10. Farsley har gjort det hæderligt med en sejr, en uafgjort og et nederlag i de tre første kampe, hvormed man, omend man stadig ligger sidst, nu har -6 point og haler stærkt ind på især pointløse Harrogate.

Cameron Sloan har haft et gevaldigt hyr med at forlænge spillerkontrakter, da nærmest samtlige spillere i klubben ved managerens ankomst var tilknyttet på kontrakter med udløb næste sommer (2010). Det er dog efterhånden lykkedes at få forlænget med en række af profilerne, senest fik man i dag en underskrift fra både højrekanten Adrian Webster (to A-landskampe for New Zealand) og den franske angriber Laurent Cluzel, som ganske vist netop er kommet til klubben, men som blot havde fået en etårig kontrakt, så parterne kunne nå at se hinanden an.

Både Webster og Cluzel har fået forlænget deres kontrakter frem til sommeren 2012.
2.0
bruger
10. juni 2011 15:39
svar
anmeld

Sv: Blyth Spartans

Farsley-Blyth Spartans (Blue Square North, 4. spillerunde): 0-0 (0-0)

Tilskuere: 381 (kapacitet: 3.900)

Startopstilling (4-4-2 diamant): Bell - Brackstone, Forster, Craddock, Harrison - Dale, Williams, Gillies, Webster - Reay, Cluzel

Efter kampen kunne en tilfreds Cameron Sloan kigge tilbage på kampen:

"Det må sige at have været målmændenes kamp i dag, og hvis det ikke var for Matts (Bell, red.) mange store redninger, havde vi tabt i dag. Vi skal ydermere prise os lykkelige for, at deres angriber (Gareth Grant, red.) brænder en megadirektør to et halvt minut inde i overtiden. Mit hjerte er stadig ikke faldet på plads oven på den chance, og jeg begriber ikke, hvordan han kunne være i stand til at sparke den forbi mål. Men der skal da lyde ham en stor tak for det."
2.0
bruger
10. juni 2011 15:48
svar
anmeld

Sv: Blyth Spartans

Det er en meget tilfreds Blyth-manager, som dagen efter Farsley-kampen kan tjekke stillingen i Blue Square North på internettet.

Spartans indtager en flot syvendeplads, og selvom sæsonen kun lige er gået i gang, kan de syv point, man har hentet på fire kampe, så absolut bruges i forhold til spillernes tro på sig selv og syn på holdets generelle styrke.

Blyth Spartans´ målscore er relativt minimalistisk, nemlig 5-4, men især det faktum, at holdet hører til blandt rækkens bedste rent defensivt efter de fire første kampe, glæder Cameron Sloan, som op til sæsonen i sit stille sind betragtede forsvaret som holdets akilleshæl. I særdeleshed de to backs Steve Harrison (højre) og John Brackstone (venstre) har spillet storartet (et bizart selvmål af sidstnævnte undtaget).

Cameron Sloan morer sig lidt over, at Hinckley, som valgte at sælge angriberen Laurent Cluzel til Blyth før sæsonstart, ikke har magtet at score en eneste gang i ligaen indtil videre.

De to pointstraframte hold Northwich og Farsley, som var Blyths seneste modstander i rækken, har klaret sig ret flot. Northwich er faktisk allerede rykket fri af nedrykningsstregen, da man på imponerende vis har hentet ti point i de første fire kampe og dermed er på 0 point og en målscore på +3. Holdet ville faktisk have ligget på en delt førsteplads, hvis det ikke var for pointstraffen. Farsley har hentet fem point og ligger dermed stadig sidst med -5 point og en målscore på +1. Hverken Gloucester eller Harrogate har været i stand til at hente point i de fire første kampe, hvilket altså har sendt Northwich op over stregen.
2.0
bruger
10. juni 2011 16:04
svar
anmeld

Sv: Blyth Spartans

Blyth Spartans-Corby (Blue Square North, 5. spillerunde): 1-2 (1-0)

1-0: Shaun Reay (43.)
1-1: Leon Mettam (55.)
1-2: Leon Mettam (84.)

Tilskuere: (Sæsonrekord) 870

Startopstilling (4-4-2 diamant): Bell - Brackstone, Forster, Craddock, Harrison - Dale, Williams, Gillies, Webster - Reay, Cluzel

Rækkens nr. 7 og 5 havde hver deres halvleg, da Blyth Spartans for første gang i denne sæson satte point til hjemme på Croft Park. Shaun Reay scorede sit andet sæsonmål efter et fint oplæg fra venstrekanten Robert Dale, som alle i klubben har store forventninger til i denne sæson. Dale hører til blandt klubbens absolut bedste spillere, men har ikke gjort det store væsen af sig i de første kampe i sæsonen.

Corbys udligning til 1-1 kom efter en gevaldig omgang klumpspil, hvor Blyth-forsvaret havde flere gode muligheder for at losse bolden væk, men ikke fik det gjort.

Shaun Reay kunne have gjort Leon Mettam kunststykket efter som dobbelt målscorer, men hans frække afslutning to minutter før tid ramte desværre indersiden af stolpen og sprang i spil i feltet igen.
2.0
bruger
10. juni 2011 16:10
svar
anmeld

Sv: Blyth Spartans

19-årige Simon Todd undrer sig i disse dage over, hvorfor Cameron Sloan ikke har fundet plads til ham på holdet, hvor det blot er blevet til en enkelt indskiftning i fem kampe.

Todd er af mange vurderet som et af klubbens mest lovende talenter, men den centrale midtbanespiller passer ikke rigtig ind på Sloans diamant-midtbane, hvor anfører Gareth Williams og unge Josh Gillies har optrådt som henholdsvis defensiv og offensiv midtbane.

Simon Todd har givet udtryk for at han gerne vil have spilletid eller mulighed for at forlade klubben.
2.0
bruger
10. juni 2011 21:41
svar
anmeld

Sv: Blyth Spartans

Blyth Spartans 29-årige anfører Gareth Williams har spillet iøjnefaldende dårligt i sæsonens fem første kampe. Den defensive midtbanespiller, som har spillet et lille årti på Croft Park, har virkelig skilt sig negativt ud og har underpræsteret i sådan en grad, at et lokalt medie er begyndt at spekulere i et muligt exit for anføreren, begrundet i ønsket om luftforandring.

Cameron Sloan afviser, at Spartans-kaptajnen skulle være på vej væk, men indskærper samtidig, at et holds anfører naturligvis altid bør gå forrest, hvad angår fight og vindervilje, og at han som følge heraf selvfølgelig forventer et højere niveau af Williams, end han har lagt for med i denne sæson.
2.0
bruger
11. juni 2011 06:49
svar
anmeld

Sv: Blyth Spartans

Hyde-Blyth Spartans (Blue Square North, 6. spillerunde): 1-1 (0-0)

1-0: Scott Mooney (53.)
1-1: Robert Dale (90.+3)

Tilskuere: 571 (kapacitet: 4.130)

Startopstilling: Bell - Brackstone, Forster, Craddock, Harrison - Dale, Williams, Gillies, Webster - Reay, Cluzel

Blyth Spartans kunne med lidt held lidt have vundet udekampen mod rækkens nr. 14, Hyde, men gjorde det svært for sig selv, da holdets formsvage anfører Gareths Williams tillod sig at brænde et straffespark begået mod centerforsvareren Richard Forster.

Angriberen Shaun Reay måtte udgå med en brækket næse allerede efter en halv time, og Cameron Sloan reagerede ved at sætte Paul Brayson ind på venstrekanten og flytte Robert Dale op i angrebet. Dale kvitterede ved sent at udlignede Scott Mooneys føringsmål til slutresultatet 1-1, da han tacklede sig fri i feltet efter en fin tværpasning fra indskiftede Chris McCabe og scorede med en flad, velplaceret afslutning.

Shaun Reays brækkede næse vil formentlig holde ham ude af spillet i to-tre uger.

Alle mand var i topform før dagens kamp, da man for første gang i sæsonen havde en hel uges forberedelse siden den seneste ligakamp. Nu går der til gengæld kun sølle to dage, før man skal i ilden igen, denne gang hjemme mod rækkens nr. 13, Droylsden.
2.0
bruger
11. juni 2011 06:55
svar
anmeld

Sv: Blyth Spartans

Den halve matchvinder fra kampen mod Hyde, Robert Dale, befandt sig tilsyneladende fint i angrebet, hvor han blev rykket op efter Shaun Reays skade. Dale ønsker nu øjensynlig at erobre den ene plads i front permanent i unge Reays skadesfravær.

Robert Dale er i øjeblikket den eneste Blyth-spiller, som tiltrækker sig interesse fra andre klubber, da Blue Square South-topholdett Woking har antydet, at de ønsker at tilknytte spilleren. Interessen har dog endnu ikke udmøntet sig i et konkret bud, og det ventes da også, at Cameron Sloan ville afvise enhver tilnærmelse mod nøglespilleren.
2.0
bruger
11. juni 2011 07:11
svar
anmeld

Sv: Blyth Spartans

Blyth Spartans-Droylsden (Blue Square North, 7. spillerunde): 1-2 (1-1)

0-1: Michael Byron (9.)
1-1: Robert Dale (43.)
1-2: Jody Banim (73.)

Tilskuere: 380 (kapacitet: 4.000)

Startopstilling (4-4-2 diamant): Bell - Brackstone, Forster, Craddock, Harrison - Brayson, Bunning, Gillies, McCabe - Dale, Cluzel

Et par spillere var ikke klar til startopstillingen blot to dage efter kampen mod Hyde, så anfører Gareth Williams og højrekanten Adrian Webster tog plads på bænken og blev erstattet af Richard Bunning og Chris McCabe på henholdsvis den defensive midtbane og højrekanten.

Robert Dale fik chancen fra start i angrebet som erstatning for skadede Shaun Reay, og Dale greb denne chance og udlignede til 1-1 kort før pausen, for anden kamp i træk efter oplæg fra Chris McCabe, som er begyndt at lægge pres på Adrian Webster som et nyt bud på en fast mand på højrekanten.

Cameron Sloan var ikke tilfreds med holdets indsats, og især omkring Droylsdens sejrsmål viste holdet forsvarsspil fra den absolut nederste hylde, da man tabte tre-fire nærkampe i træk og lod Jody Banim stå helt fri i feltet.

Der blev sat klar bundrekord på Croft Park med blot 380 tilskuere, men den ringe opbakning kan naturligvis ikke alene bære skylden for den blege indsats.

Laurent Cluzel har ikke scoret i fire kampe og har heller ikke vist noget nævneværdigt, så det lader til, at kampen om angrebspladserne i Blyth Spartans er helt åben, dog nu med Robert Dale som et godt bud på en ny førsteangriber.
Dette indlæg er blevet rettet 17. juni 2011 10:50 af 2.0
2.0
bruger
11. juni 2011 07:24
svar
anmeld

Sv: Blyth Spartans

Selvom holdet er uden sejr i fire ligakampe, ligger Blyth Spartans stadig forholdsvis lunt i Blue Square North-svinget, hvor holdet er nr. 11.

Både Northwich og Farsley har hentet deres pointstraf på ti point og har nu henholdsvis seks og et point som nr. 15 og 22 af rækkens 22 hold.

Midterholdet Hinckleys anfører Richard Lavery har i fire kampe præsteret at få tildelt hele seks advarsler, hvilket betyder, at han er blevet udvist to gange efter to gule kort, og i de to øvrige kampe han har spillet, ligeledes er blevet tildelt advarsler.

Manager | Cameron Sloan

1 2 3 ... 122 123 124 Vis alle sider