Luk
LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

bold.snak

Manager | Cameron Sloan

1 2 3 4 ... 122 123 124 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
2.0
bruger
11. juni 2011 07:41
svar
anmeld

Sv: Blyth Spartans

Eastwood-Blyth Spartans (Blue Square North, 8. spillerunde): 0-1 (0-1)

0-1: Laurent Cluzel (28.)

Tilskuere: 391 (kapacitet: 5.500)

Startopstilling (4-4-2 diamant): Bell - Brackstone, Forster, Craddock, Harrison - Brayson, Williams, Webster, McCabe - Dale, Cluzel

Cameron Sloan rystede posen en smule til dagens kamp mod nr. 4, Eastwood. Unge Josh Gillies gled ud på bænken, mens Adrian Webster blev prøvet af på den offensive midtbane, da Chris McCabe har gjort det flot på højrekanten i de to seneste kampe. Anfører Gareth Williams var tilbage på den defensive midtbane, mens Robert Dale og Laurent Cluzel endnu en gang udgjorde angrebet.

Laurent Cluzel blev matchvinder i holdets første udebanesejr i sæsonen, da han, efter et John Brackstone-frispark havde ramt muren, fulgte op og huggede bolden i nettet ude ved den eneste stolpe. Cluzel gik med scoringen alene i spidsen for holdets interne topscorerliste og har nu nettet tre gange i otte optrædener.

Angriberen John Alexander debuterede fra anden halvlegs start for Blyth Spartans, men gjorde ikke det store væsen af sig.
Dette indlæg er blevet rettet 12. juni 2011 07:39 af 2.0
2.0
bruger
11. juni 2011 07:46
svar
anmeld

Sv: Blyth Spartans

Blyth Spartans´ højre back Steve Harrison har i hele seks af holdets otte første kampe været blandt holdets tre bedste, og dette har nu fået Cameron Sloan til at rose spillerens form i lokalmedierne.

Harrison mener dog selv, han sagtens kan spille endnu bedre, så alle Spartans-fans lader til at have en masse godt i vente i højre forsvarsside.

I samme ombæring leverede Sloan også roser til Harrisons back-kollega i modsatte side, John Brackstone.
2.0
bruger
11. juni 2011 08:02
svar
anmeld

Sv: Blyth Spartans

Vauxhall-Blyth Spartans (Blue Square North, 9. spillerunde): 4-0 (1-0)

1-0: Lee Furlong (21.)
2-0: Lee Furlong (55.)
3-0: Lee Furlong (69.)
4-0: Keith Smith, strf. (77.)

Tilskuere: 77 (kapacitet: 2.500)

Startopstilling (4-4-2 diamant): Bell - Brackstone, Forster, Craddock, Harrison - Brayson, Williams, Gillies, Webster - Reay, Cluzel

Blyth Spartans spillede holdets med distance dårligste kamp i sæsonen, da man ugen efter at have besejret nr. 4 på udebane, gik helt ned og tabte 0-4 til rækkens nr. 18, Vauxhall. Hjemmeholdet kunne let have vundet større. Ti minutter efter det straffespark (begået af Richard Bunning), som førte til 4-0-scoringen, begik Darren Craddock nemlig også straffespark, men denne gang reddede Mark Bell trods alt sparket og dermed en brøkdel af holdets ære. Craddock og målmand Bell leverede ellers i samarbejde dagens mest pinlige indsats, da centerforsvareren spillede en håbløs, høj bold tilbage til målmanden, hvis parodi på en tæmning røg direkte ud til Lee Furlong, som dermed fik foræret et hattrick.

Sølle 77 tilskuere overværet ydmygelsen af Blyth Spartans, hvis konsekvenser uden tvivl vil kunne aflæses direkte i holdets næste startopstilling.
2.0
bruger
11. juni 2011 08:08
svar
anmeld

Sv: Blyth Spartans

Cameron Sloan er gået på jagt efter en angriber. Blyth Spartans har blot scoret ni gange i ni kampe, og selvom Shaun Reay er på vej tilbage efter sin brækkede næse, søger Sloan mere power til angrebet. En influerende årsag er også, at Paul Brayson ikke har slået til på venstrekanten, efter Robert Dale er blevet flyttet op i angrebet, hvorfor Sloan formentlig vil have Dale tilbage på kanten, og dermed godt kunne bruge endnu en angriber.
2.0
bruger
11. juni 2011 08:25
svar
anmeld

Sv: Blyth Spartans

Blyth Spartans-Solihull Moors (Blue Square North, 10. spillerunde): 4-0 (1-0)

1-0: Robert Dale (22.)
2-0: Robert Dale (61.)
3-0: Robert Dale, strf. (73.)
4-0: Richard Bunning (82.)


Tilskuere: 404 (kapacitet: 4.000)

Startopstilling (4-4-2 diamant): Bell - Brackstone, Forster, Boyle - Brayson, Williams, Gillies, McCabe - Dale, Cluzel

Kenny Boyle erstattede en rystende ringe Darren Craddock i midterforsvaret, og det var blot Boyle anden kamp i startopstillingen i denne sæson.

Kampen blev en sand opvisning fra hjemmeholdets Robert Dales side. Den 200 cm høje angriber, som indledte sæsonen som venstrekant, scorede tre gange og var kampens altoverskyggende profil. Angrebskollegaen Laurent Cluzel lagde op til to af scoringerne, og de to frontløbere gjorde effektivt op med Cameron Sloans tanker om en mulig tilføjelse til angrebet.

Indskiftede Richard Bunning fik scoret sit første mål for Blyth Spartans, da han erobrede bolden midt på modstandernes banehalvdel og bankede den i nettet fra kanten af feltet.
Dette indlæg er blevet rettet 12. juni 2011 07:38 af 2.0
2.0
bruger
11. juni 2011 08:29
svar
anmeld

Sv: Blyth Spartans

Der er blevet trukket lod til 2. kvalifikationsrunde af FA Cuppen, og her har Blyth Spartans fået en ganske favorabel lodtrækning, da man får en hjemmekamp mod upåagtede Bishop Auckland, hvor Blyth Spartans vil være noget så sjældent som storfavoritter.

Der er fire kvalifikationsrunder i alt, før hovedturneringen går i gang, så Blyth Spartans er altså tre sejre fra at nå hovedturneringen.
Omni
bruger
11. juni 2011 15:04
svar
anmeld

Sv: Blyth Spartans

Hvordan ser økonomien ud hvad angår at skaffe forstærkninger
“That which can be asserted without evidence, can be dismissed without evidence.” - Christopher Hitchens
Sir_Cumcised
Moderator
11. juni 2011 17:46
svar
anmeld

Sv: Blyth Spartans

Du har skiftet navn?

Hver gang jeg læser de her blogs, så får jeg sgu lyst til at starte et spil et. Keep up the good work.
2.0
bruger
12. juni 2011 06:57
svar
anmeld

Sv: Blyth Spartans

Cameron Sloan har netop ført en række samtaler med bestyrelsesformand Jody Walker om klubbens finansielle forfatning og kunne efterfølgende konstatere, at klubben har lidt håndører til et eventuelt spillerindkøb eller to, men at det kan blive svært at tilbyde mulige emner den fornødne løn, da lønbudgettet er en smule presset.

Her et par måneder inde i sæsonen har Sloan dog efterhånden dannet sig så godt et overblik over Blyth-truppen, at han formentlig vil være i stand til at afgøre, hvilke spillere, som ikke har en fremtid i klubben og derfor vil kunne forsøges solgt.

Spillere som Simon Todd og Stephen Turnbull, som begge optræder på midtbanen, menes at være i farezonen, hvis det kommer til en decideret prikkerunde.
2.0
bruger
12. juni 2011 07:00
svar
anmeld

Sv: Blyth Spartans

Sir:

Det er af juridiske årsager. ;)

Men tak for roserne.

Manager | Cameron Sloan

1 2 3 4 ... 122 123 124 Vis alle sider