Luk

bold.snak

Andet | Oplevelser fra virkelighedens overdrev

1 2 3 ... 34 35 36 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Matias
bruger
14. sep. 2011 15:27
svar
anmeld

Oplevelser fra virkelighedens overdrev

I denne tråd kan man poste oplevelser, man synes er så atypiske, vilde eller uvirkelige, at de fortjener at blive delt med andre. Jeg vil til at begynde med, bidrage med følgende:

Jeg har lige været til læge, fordi jeg har en ond myose siddende mellem skulderbladene. Det er et tilbagevendende problem, om end det er ti år siden, jeg sidst havde en. Men jeg kender proceduren og behandlingen: Jeg skal have en blokade. Hellere i dag end i morgen. Andet hjælper ikke - jeg har prøvet. Hverken fysioterapi, sportsmassage eller andet i den boldgade, gør tricket (for mig). Så jeg ringede til min læge, fordi smerterne er tiltaget, og bl.a. gør at jeg har svært ved at synke min mad. Jeg skal nærmest tygge det, så det bliver til suppe. Min venstre arm sover og jeg kan derfor stort set ikke bruge den. Nå, men hende lægen der. Hun var der ikke lige i dag, fordi hun har aftenkonsultation, men på telefonsvareren henviste hun til en kollega, som tager sig af akutte sager. Hende ringede jeg så til. Først oplevede jeg at man tvivlede på, at man modtager patienter fra min læge, siden skepsis mht. at presse en aftale ind i dag. Det lykkedes dog efter længere tids argumentation. Jeg kom så derhen, og lægen var sød og flink. Det gør dog af gode grunde heller ikke tricket. Jeg forklarede min situation, og så igen: Skepsis. Kunne det virkelig passe, at der skulle en blokade til? Nej nej, det kunne hun ikke... hun var i øvrigt heller ikke sikker på, hvordan man gjorde. Jamen kan jeg få en henvisning til en, der ved det, spurgte jeg. Nej, det syntes hun ikke var nødvendigt. Hun anbefalede mig at gå til fysioterapeut eller akupunktør og modtage tre-fire behandlinger over et par ugers tid. Jeg spurgte så, om hun havde hørt, hvad jeg havde forklaret hende. Ja, svarede hun, og tilføjede, at der ikke findes en hurtig behandling. Jeg hader at skulle belære folk om emner, de burde vide bedre end mig, men jeg følte mig tvunget til igen at oplyse, at en blokade fjerner problemet på få timer. Nu i lettere selvsving svarede hun, at fysioterapeuterne hun anbefalede, er kæmpe-dygtige (det sagde hun!), og at jeg burde give dem en chance. Er de så dygtige, at de kan fjerne smerten efter første behandling, spurgte jeg. Nej, det kan ikke lade sig gøre, lød svaret. Jeg rejste mig derefter og gik.

Det er anden gang på under et halvt år, at jeg oplever en læge der ikke aner hvad han/hun foretager sig. I foråret oplevede jeg at skulle have "tømt" knæet for væske, da det var hævet voldsomt op efter en fodboldkamp. Jeg har prøvet det hen ved ti gange, så også der er jeg forholdsvis klar over, hvad der virker. Først ville lægen slet ikke, da han, efter eget udsagn, ikke var god til at håndtere kanyler af den størrelse (det er da også en ordentlig moppedrenge, man skærer plads til på knæets yderside, med dræn på knæets inderside). Kan du finde en, der er god til det, spurgte jeg. Det kunne han ikke og han anbefalede mig derfor, at lade hævelse fortage af sig selv. Det tager over en uge, svarede jeg - det er jeg ikke interesseret i. Man kan ikke sove om natten med sådan en hævelse, og man kan ikke gå på arbejde. Hmm, ok, kommenterede han... jamen så prøver jeg. Han kaldte en sygeplejerske ind, som skulle assistere ham. Jeg blev bedøvet, fik skåret op i siderne, indlagt dræn og indført kanylen i knæet. Og så begyndte han ellers at pumpe væske ud. Det gik fint til at begynde med, men på et tidspunkt satte kanylen sig fast inde i knæet - lægen gik i panik og kom derfor til at presse væsken ind i knæet, i stedet for at tømme ledet for det. Det føltes som mit knæ blev sprængt indefra, og man kunne se, hvordan det blev hastigt større. Synet var åbenbart så voldsomt at sygeplejersken blev ligbleg i hovedet og lægen gik et skridt tilbage. Imens sad kanylen inde i mit knæ, og jeg kiggede lettere overrasket til. Lægen fattede sig, trak til i kanylen så den kom løs og sagde så, at det var vist alt, han kunne gøre. Så syede han knæet sammen - og det var nøjagtigt så stort, som før han åbnede.

Ved begge oplevelser har jeg efterfølgende trukket på min private sygeforsikring. Det er ikke fordi tråden skal handle om det emne, men i guder hvor er det belastende, at man bliver nødt til at have sådan en, med mindre man stiller sig tilfreds med kvaksalvere af den kaliber. Det kan være jeg bare har været uheldig, men det har jeg i så fald også været big-time.
¯\_(ツ)_/¯
Bosse1983
bruger
14. sep. 2011 16:02
svar
anmeld

Sv: Oplevelser fra virkelighedens overdrev

Jeg kan egentlig fortsætte i samme boldgade, hvis det er. Jeg skadede for et stykke tid siden anklen. Det er ikke første gang det er sket og som resultat heraf, kompliceres eventuelle indgreb naturligt nok. Det er ganske logisk og det accepterer jeg fuldt ud.

I denne omgang var det åbenbart, det sted hvor ledbåndet fæster på knoglen, som var problemet. Jeg kom relativt hurtigt for på sygehuset, efter noget unødvendigt tovtrækkeri med min egen læge. Jeg stod med en henvisning fra en skadestue, men hun mente at jeg måtte til konsultation hos hende først og hun havde ikke tid umiddelbart, så der ville gå nogle dage. Jeg forklarede at det var unødvendigt og at jeg ikke havde i sinde at vente flere dage med en en ledbåndsskade. Alene det, at jeg skulle bevæge mig derned var problematisk nok.
Hun giver sig til sidst, jeg kommer til konsultation og hun konkluderer, at jeg skal på sygehus. Skønne spildte kræfter og tid for noget jeg udemærket vidste.

På sygehuset bliver jeg mødt af en svensk læge som snakker gebrokkent norsk. Det havde jeg egentlig ikke et problem med, men hans undersøgelser var decideret overfladiske. Han konkluderer at der må et indgreb til og at jeg må forvente varige mén. Jeg spørger om det ikke var en idé med et ekstra sæt øjne på sagen, inden han vælger at gøre mig halt og hæmmet for livstid. Han kalder så på sin kollega, som overfladisk studerer røntgenbillederne og ellers nikker til alt den første læge siger, uden at stille et eneste spørgsmål. De var ganske enige efter ca. 2 minutter.

Det blev til at jeg, ikke ulig Matias, måtte trække på min egen forsikring og tage til Danmark. Her mødte jeg en yngre læge og en specialist, som kom frem til at førligheden fint kunne redes, men at jeg måtte indstille mig på lang og forsigtig genoptræning.

I Danmark har jeg også været en smule uheldig. Jeg havde et sammenstød med en modspiller under en fodboldkamp, hvor han rammer mig med sin skulder på mit krageben. Indledningsvis hævede jeg lidt og blev blå, men tænkte at det sikkert var slaget. Da jeg skulle sove om natten kunne jeg ikke ligge på den side og det føltes som om noget skubbede sig og stak ind mod halsen. Næste morgen kunne jeg ikke løfte armen højere end til brystkassen. Jeg fik tid hos min egen læge, en irriterende lille dværg, som konkluderer at jeg fortsat voksede, så der var tale om overproduktion af lymfevæske efter slaget, intet andet. Jeg forklarede at der var en vis ubehag forbundet med det, som jeg ikke kunne tro bare var hævelse. Hun fik det så til at lyde som om jeg var pylret og fortalte, at den godt kunne være nogle uger frem i tid. En knægt på 19 har ikke lyst til at blive kaldt pylret, så jeg godtog forklaringen og bed det i mig.
De næste mange uger gik med at sove på den anden side eller på ryggen og hyppigt indtag af smertestillende. Der gik nær ved 2 måneder inden det hele føltes OK igen.

Skæbnen ville så at jeg i underkant af et år efter river skulderen af led. Jeg kommer ind på røntgen, hvor de skal tjekke om der er yderligere skader. Her kan de så gøre mig opmærksom på, at jeg har et dårligt sammenvokset brud på kragebenet. Det var tilsyneladende næsten flækket fra ende til anden, men soen på lægekontoret sagde jeg var pylret, så jeg gik med det i flere måneder.
"I have mood poisoning. Must be something I hate."

kortlink.dk/knd4

10 af mine de bedste, mod Toffees´ 15 i Top 6

Dette indlæg er blevet rettet 14. sep. 2011 16:07 af Bosse1983
Flying Dutchman
bruger
14. sep. 2011 16:17
svar
anmeld

Sv: Oplevelser fra virkelighedens overdrev

Den til tider meget lave standard blandt læger var faktisk ved at koste min far livet. For efterhånden to år siden begyndte min far at klage over smerter i brystet og benene når han stod op eller gik i længere tid. Efter noget tid tog han selvfølgelig til vores families læge, der mente, at det skyldtes, at der ikke var nok blodtilførelse til hans hjerte.

Min far har spillet fodbold på et relativt højt plan indtil han blev alvorligt skadet i menisker, så han har noget der vist nok hedder ´sports hjerte´ - det betyder reelt, at hjertet er mindre end hos de fleste (jeg kender dog ikke grundlaget til dette fænomen). Dertil mente lægen, at min fars blodårer var kalket lidt til, så han gav min far et recept på blodfortyndende medicin.

Efter at have slugt tolv piller om dagen for et år var der ikke noget fremgang at spore. Tværtimod! Han kunne slet ikke stå op, eller gå langt. Vi var på ferie i Syditalien, og når vi var ude og gå rundt i byerne eller naturen gik det bogstaveligt fra café til café eller fra bænk til bænk, og meget langsomt. Vi var selvfølgelig efterhånden en del bekymret.

Han tog så tilbage til lægen endnu en gang, og manden blev ved med at foreslå det samme, og at det ville virke i længden. Det gjorde det selvfølgelig på ingen måde, og lidt efter nytår 2009/2010 blev smerterne så meget, at han blev nød til at tage på hospitalet her i Aalborg. Også der mente lægerne, at det var på grund af forkalkning, og at det bare skulle rides ud. Indtil en visiterende læge fra Viby Sygehus ved rent held så min far, med det samme konstaterede at der var tale om en aneurisme, som var så fremskredet, at han skulle opereres omgående. Han blev hasteindlagt i Viby, hvor han så fik fjernet aneurismen.

Operationen var heldigvis et succes - han har et kick-ass ar - men der var lang tid, hvor jeg var meget vred over amatørismen der var ved at koste min far livet. Det var rent helt, at der var én kompetent læge der så ham, og det var hende der reddede hans liv. Han lever i bedste velgående, omend han har lidt svært med at gå, idet blodtilførelsen til hans ben var så hæmmet i så lang tid.

Heldigvis gik vores eks-læge med pension i år, så han ikke længere kan fejldiagnosticere andre.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi

Dette indlæg er blevet rettet 14. sep. 2011 16:18 af Flying Dutchman
ChristianH.
bruger
14. sep. 2011 16:23
svar
anmeld

Sv: Oplevelser fra virkelighedens overdrev

Det forekommer mig, at den almene lægepraksis i dag har specialiseret sig i robotbehandling, og først og fremmest består i at rådgive, vejlede og "bedømme" på de mere indlysende og ligetil sygdomssymptomer, som når man møder op med ens lille pus, der har fået influenza.
Og når man så møder op med problemstillinger der afviger fra metervare-behandlingen, kommer de let til kort, fordi man ikke bare kan sige de skal slå benene op og drikke noget urtete, eller udskrive en recept på noget pencelin.

Jeg irriteres over ikke at kunne huske mere detajleret, om en gammel undersøgelse, jeg engang læste. Hvori det blev beskrevet, hvor lidt af en læges konsultationer der reelt tager udgangspunkt i en lægevidenskabelig analyse, men primært første gangs gætværk og intuitioner.

Det er nok bare mig der er smådramatisk.
Men jeg er lidt træt af, at så mange ting i samfundet er baseret på hvad folk er flest, og folk der falder ud fra det normale, går tabt i systemet, fordi det enten ikke er kapacitet, kreativitet, eller slet og ret evner til at give folk den individuelle behandling de fortjener.
Altså. Som en overfladisk, genereliseret betragtning.
Celtic Football Club

"30 years ago today my mother and father met. I asked my dad how it came about, "Canny mind, but we humped Rangers 2-0." ~ random Celtic fan.
Flying Dutchman
bruger
14. sep. 2011 16:28
svar
anmeld

Sv: Oplevelser fra virkelighedens overdrev

Man kan jo ikke undgå, at læger umiddelbart kigger til den nærmeste, mest åbenlyse forklaring, og jeg er slet ikke i tvivl om, at 99% af lægerne ville have kommet med den samme umiddelbare diagnose af min far som vores læge gjorde. De kan jo ikke alle være Greg House!

Mit problem ligger dog i, at han og andre læge holdt fast i diagnosen, selv efter at alle og enhver kunne se, at det var forkert og at ´kuren´ ikke hjalp. Medicin er vel til dels trial og error, og her var der error - så skifter man diagnose!

Det svarer lidt til en bilmekaniker der bliver ved med at skifte olie, når det efterhånden er tydeligt, at det er vinduesviskerne den er galt med.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi
Curtis
bruger
14. sep. 2011 17:03
svar
anmeld

Sv: Oplevelser fra virkelighedens overdrev

@Matias

Bare for at få be/afkræftet nogle fordomme, hvor gamle var de pågældende læger så?

Forfærdelig historie om dit knæ, forøvrigt, Hvad gjorde du efterfølgende?
Goikoetxea
bruger
14. sep. 2011 19:58
svar
anmeld

Sv: Oplevelser fra virkelighedens overdrev

Jeg jobber i butik, og mange kunder kan godt lide at give hånden når de har gjort en god handel. Det er helt fint for mig, og man får også et lidt mere personligt billede af personen syntes jeg. Når men for et par måneder siden begyndte det flere steder på min krop at klø mere og mere, det var over alt på kroppen og jeg var bange for jeg måske havde spist noget, som jeg ikke kunne tåle.

Jeg går til lægen og viser ham hvor på kroppen jeg er meget rød og har udslæt, lægen siger at det ligner noget eksem og jeg bare skal smørre det med en crem af en art så skal det nok gå over. Der går en uge hvor jeg gør det, og det klør mere og mere, jeg kunne ikke gå på arbejde for jeg lavede ikke andet hele dagen end at klø mig, jeg fik tilsidst nok og gik op på lægen igen og sagde det ikke havde hjulpet, så sendte han mig videre til en hudlæge hvor der selvfølgelig var 14dages ventetid, jeg forklarede ham at jeg ikke kunne gå 14dage sådan her endnu, jeg kunne knap sove og mit arbejde undrede sig over hvad det kunne være. Heldigvis ringer hudlægen en uge efter og sige de har fået et afbud og hvis jeg kan komme indenfor en time, vil jeg kunne komme til, jeg skynder mig derud og hudlægen kan allerede se da han ser min krop at jeg har fnat, normalt ser de igennem et stort forstørrelsesglas, men det var ikke engang nødvendigt. Jeg har så gået i 14dage i klø helvede, fordi min læge var for doven til at kigge efter.

Ellers er det også en super fed fornemmelse at have, at der findes noget under ens hud som ligger æg.

Føj for satan.
Wise Men Say...

Dette indlæg er blevet rettet 14. sep. 2011 19:58 af Goikoetxea
Cabra
bruger
14. sep. 2011 20:06
svar
anmeld

Sv: Oplevelser fra virkelighedens overdrev

Jeg havde på et tidspunkt en mistanke om at jeg måske havde blærebetændelse og efter lidt google-søgning opdagede jeg at de samme symptomer gjorde sig gældende for klamydia. Jeg sagde så til min læge, at jeg egentlig gerne vil have taget en test for det - bare for en sikkerheds skyld, hvor han i ramme alvor svarer "er det ikke bedre ikke at vide det, hvis du har det" Efter en akavet snak, hor jeg prøvede at overbevise ham om at det da aldrig kunne være bedre at gå uden kendskab til en seksuel sygdom - overgav han sig til sidst, men han var dog ikke meget for det. Siden har kemien imellem os været uhørt mærkelig.
Slettet(112218201709)
bruger
14. sep. 2011 20:19
svar
anmeld

Sv: Oplevelser fra virkelighedens overdrev

De fleste praktiserende læger kan ikke bruges til en skid.
En overgang (ved ikke om det stadig sker), så fik alle at vide "Nå, men det er bare en virus" - lige meget hvad de fejlede.
Brøndby IF-Frankfurt: 5-0
Karlsruhe-Brøndby IF: 0-5
Brøndby IF-fck: 5-0
agf-Brøndby IF: 0-7
Cheech
bruger
19. sep. 2011 11:45
svar
anmeld

Sv: Oplevelser fra virkelighedens overdrev

Jeg havde en mindre heldig oplevelse med en betjent i en civilvogn på Gammel Kongevej i fredags. "Sjovt" nok en uges tid efter, jeg blev påkørt af en uopmærksom højresvingende bilist på selvsamme gade, i en situation, hvor bilen dog var i så lav fart, at der ikke skete noget særligt.

Betjent Bent, som han fra nu af hedder, bakker ud fra en sidegade, og ligger således på tværs af cykelstien, hvor jeg er på vej. Ikke noget problem, fortovet er frit, så jeg svinger da bare lige derop, mens jeg passerer bilen. Dén plan ødelægges dog, da betjenten, i det øjeblik, jeg er ved at nå op på siden af bilen og vil dreje uden om, begynder at køre bilen fremad, altså i den retning, han var i færd med at bakke væk fra. Jeg må klonke bremsen og foretage en kraftig undvigemanøvre, og bliver selvfølgelig overrasket og en smule chokeret.

Jeg vælger at belønne hans køreegenskaber med en sarkastisk tommelfinger, som han af uforståelige årsager kopierer tilbage til mig, og jeg cykler hovedrystende videre, men værre var det heller ikke.

Da jeg drejer op af Falkonér Allé, bliver jeg imidlertid stoppet af Bent, for nu skal jeg sgu lige sættes på plads. Han ruller vinduet ned, og spørger med en lækkert overlegen attitude, om ikke jeg mener, der skal være plads til alle? Jeg svarer jo, og det mente jeg jo også, jeg gav ham, ved at svinge udenom, men det blev sgu en smule svært, når han vælger at flytte bilen ind i den nye bane, jeg har valgt.

Han påpeger så, at jeg jo kunne sætte farten ned, hvilket jeg svarer, at jeg skam også gjorde forud for hændelsen, men nu hverken kunne, eller ville jeg, gå fra et par-og-20 i timen til 0 på fem meter, blot fordi han ikke kunne bestemme sig for, hvor på vejen han gerne ville have sin bil, hvilket han forklarede med et misset koblingspunkt. Jeg undlod at kommentere på hans manglende basale køreegenskaber og sagde i stedet, at fejl jo kan ske, men han må vel også have en forståelse for, at jeg bliver chokeret, når jeg er ved at blive påkørt af en metalkasse på 700 kilo. Det mente han åbenbart ikke, for han sluttede af med at belære mig om, at jeg ikke burde udvise aggressiv adfærd i trafikken, hvortil jeg svarede, at en sarkastisk "thumbs up", trods alt måtte betegnes som en relativt beskeden respons på udsigten til at blive kørt ned.

Det lugtede lidt af, at Bent gerne ville flashe sin nystrøgede uniform, og så ellers ikke var synderligt interesseret i, hvem fejlen egentlig lå hos. Jeg håber dog, han får bugt med det forbistrede koblingspunkt.
The Pensioner: \\\"så lad os bare sige, at jeg mener, at de 400 mio. forsvinder ved, at Chelsea øger deres indtægter og reducerer i deres udgifter. Det synes jeg er en gangbar forklaring - lidt udetaljeret, men trods alt, gangbar.\\\"

Andet | Oplevelser fra virkelighedens overdrev

1 2 3 ... 34 35 36 Vis alle sider