Luk

bold.snak

Andet | Oplevelser fra virkelighedens overdrev

1 2 3 ... 14 15 16 ... 34 35 36 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
ca$h
bruger
11. marts 2013 15:32
svar
anmeld

Sv: Oplevelser fra virkelighedens overdrev

2.0
bruger
29. dec. 2012 13:36

han begav sig på vej hen mod den kvinde, som næsten ikke kan have været andet end bordel-inventar.


Har du været ovre på nabovejen og besøgt din kones navnesøster ;-)


Jeg arbejede for år tilbage som vagt og var en tidlig lørdag nat blevet kaldt ud til en tyverialarm på en skole, som havde indkørsel fra en lukket vej.
Af erfaring vidste jeg det var bedt at gå en rondering rundt om en skole når en alarm var blevet aktiveret pga et evt indbrud godt kunne være foregået i en helt anden del en der hvor alarmen var gået i gang. Da jeg så var færdig (der var vist intet kriminelt sket) og skulle til at køre ud og videre, så var der imellem tiden blevet parkeret en en bil med en stor trailer lige i indkærsel og jeg kunne umuligt komme ud fra skolegården.
Gode råd var dyre og da det var før mobiltelefoners tid (jeg havde ikke fået nogen ihf) og vi kommunikerede på radio med kontrolcentral og de kunne umiddelbart ikke give andre gode råd end lade Falck fjerne hans bil plus trailer, men det var lige voldsomt nok syntes . Jeg kunne se der var et plejehjem modsat af skole og der var personale havde jeg set. Derfor gik jeg hen og spurgte om jeg ikke kunne låne en telefon. Jeg ringede først til politi og forklarede mig og de oplyste at vedkommende der havde parkeret og spærret, at han boede på en vej ikke så langt derfra. Damerne (personalet på plejehjem) mente de vidste hvem det var, en fritidsmusiker og vi fandt ham i telefonbogen. Det var jo ikke mere end en halv time siden han havde parkeret og han var vel ikke mere søvnig end han kunne komme og flytte hans bil osv.
Jeg ringede op og en kvinde der tog telefonen, spurgte jeg om det om hos XXX og om de havde en bil af mærket XXX, og forklarede at den var parkeret så den spærrede for en indkørsel. Jo, det rigtigt nok hos XXX, svarede kvinden, men min mand er godt nok ikke kommet hjem ... Så må du undskylde, eller hvad jeg fik sagt, kan jeg ikke lige huske.

Men Avs, det var ikke så godt, for hvad lavede manden når han ikke var kommet hjem ;-)

(Slutningen blev, at jeg ventede på at manden måtte komme, for enten kom han tilbage til bilen eller han var på hjem efter hans "ærinde" . Men imellem tiden, ikke kort efter kom en anden bil. Det var en søn der var sendt og havde nøgler og kunne flytte bilen)
Nu har det jo aldrig været en forudsætning for bold.dks debat, at man ved hvad man taler om... >
https://twitter.com/crackbaby1312/status/983805501262716929?s=21
Borger Louis
bruger
2. april 2013 11:29
svar
anmeld

Sv: Oplevelser fra virkelighedens overdrev

På mit studie er vi velsignet med skillevægstoilletter, hvilket gør det vanskeligt at få en privat stund ud af det, når man gør sine ting. Det kan åbenbart ryste bizarre hændelser af sig i ny og næ.

Formiddagens kaffeindtag tvang mig for kort tid siden på das - heldigvis er det udenfor rush hour, så umiddelbart ingen alarm. Mens jeg sidder der i al stilfærdighed, kommer der et andet menneske ind, som belejligt vælger båsen ved siden af mig. Han lyner ned, pruster lidt - og her opstår det mærkværdige - han begynder at stønne, mens hans han fremstammer halvviskende; "åhhh, jeg pisser, ååhh, jeg pisser".

I båsen ved siden af, sidder jeg så og kæmper en brav kamp med at undertrykke grinet. Jeg er også en smule chokeret og bliver selvfølgelig siddende til han er ude af døren igen.

Hvem fanden var det?
Dette indlæg er blevet rettet 2. april 2013 11:32 af Borger Louis
Alsen_RedDevils
bruger
2. april 2013 12:42
svar
anmeld

Sv: Oplevelser fra virkelighedens overdrev

Jeg trængte.
\\\"He got a cake but when it was Roberto Carlos´s birthday, the president of Anzhi gave him a Bugatti.
\\\"I don´t expect City to present Yaya with a Bugatti, we only asked that they shook his hand and said ´we congratulate you´.
Borger Louis
bruger
2. april 2013 12:55
svar
anmeld

Sv: Oplevelser fra virkelighedens overdrev

Du kommer bare. Næste gang er jeg forberedt.
SotD
bruger
4. april 2013 10:47
svar
anmeld

Sv: Oplevelser fra virkelighedens overdrev

Jeg er lige kommet ud fra Elgiganten i Viby (ved Aarhus) efter en hjerneblæsende ombæring.

For to måneder siden afleverede jeg min Carlog (autolog) hos dem, fordi den ikke virkede. Fair nok, i stedet for at bytte den til en ny sendte de den til rep.

I dag var min tålmodighed opbrugt og jeg tog ned til Elgiganten for at få den byttet til en ny. Jeg kom lige som de åbnede (troede egentlig de åbnede kl.9, men det er nu også ligemeget). Jeg trykkede mig ind i reklamationsafsnittet og blev mødt af en ung fyr som spurgte hvad han kunne hjælpe med. Så langt, så godt. Jeg fortæller, at jeg godt kunne tænkte mig, at de byttede den vare jeg indleverede for to måneder og gav mig en ny, da de ikke havde givet lyd fra sig indenfor den aftalte tid. Han var ikke så gammel i gårde og skulle lige ud bagved og finde ud af om han måtte det. Fair nok tænkte jeg.

Han kommer så tilbage og skriver på min kvittering og siger at jeg bare kan gå ind og finde en ny. Jeg spørger om han ved om de har flere eller om det er bedre jeg får pengene retur. Det ved han ikke. Jeg spørger om han kan slå det op. Det kan han godt, men han siger det er nemmere hvis jeg går ind i butikken og spørger. Jeg spørger "For hvem af os er det nemmest?". Den forstod han ikke helt og lignede et spørgsmålstegn. Jeg tænkte at det er også ligemeget, siger tak for hjælpen og går ind i butikken.

Dørene har været åbne i 3 minutter og jeg går stille og roligt hen til telefonafdelingen hvor jeg købte apparatet i sin tid. Der står to piger, som allerede er i gang med at ekspediere, og jeg stiller mig stille og roligt i kø og kigger lidt på de varer der nu ligger lige omkring mig. En ældre herre kommer forbi og stiller sig i køen, og smiler til mig. Den ene af de to piger går fuldstændig i selvsving og spørger om vi da ikke kan fatte, at trække et nummer?! - Jeg svarer "Jo selvfølgelig" (Der er TO mennesker i kø, og ingen af os brokker os). Jeg går hen til maskinen og ser den er tom jeg svarer "Jeg ville gerne, men så er I nødt til at fylde den op, den er tom". "Nej den er ej!" svarer mokken. "Jooh, det er den nu altså". Den anden pige smider hvad hun har i hænderne og går med tunge skridt over og når lige at sige "Du skal jo bare gøre sådan her... - Nej den er sgu tom!!" - Den anden mokke siger "Jeg har sgu ikke tid til at fylde den op, kan I ikke bare stå i kø så!?" - Den ældre herre svarer at det gør vi jo allerede og om de har haft en stresset morgen. Den anden pige bryder ind og svarer "Folk bliver så pisse sure hvis vi vælger den næste i køen forkert!" - Den ældre herre siger "Jo jo, det kan jeg godt forstå, men vi står kun to og jeg ved godt at den unge herre her kom før mig, og ellers er jeg sikker på vi nok finder ud af det" - Jeg nikker og griner lidt. "Det er vildt provokerende at du står og griner", siger den oprindelige mokke, hvorefter den ældre herre siger "Jeg kommer igen når I er i bedre humør, det her gider jeg ikke".

Den sure mokke bliver langt om længe færdig med sin ekspedition hvor kunden der nu går derfra klapper mig på skulderen og siger "held og lykke med ekspeditionen" og smiler til mig. Jeg viser hende den bon, som hendes kollega skrev på og siger "Din kollega herinde ved siden af fortalte mig, at jeg kunne snakke med en af jer om at få en ny autolog, har I flere af dem?" - "Det tror jeg ikke", svarer hun og kigger lidt blankt rundt i lokalet. Jeg tænker for mig selv "så find dog ud af det din klaphat", men i stedet siger jeg "Han nævnte at jeg kunne få pengene tilbage så, kan du hjælpe mig med det?" - "Jeg har jo ingen penge her, kan du nok se. Du kan gå hen til kassen og spørge". Jeg siger tak, så tålmodigt jeg nu kan og går mod kassen hvor yderligere to tøser står. De står begge i venstre side af den hesteskoformede kasselinje og bokser med et eller andet net til et computerspil. Jeg stiller mig hen til kassen hvor de begge to står. Den ene kigger på mig og siger "Du skal gå over til den anden side!", jeg går over til den anden side og lægger bonen på desken. Pigen der lige har fortalt mig, at jeg skal gå til den anden side spørger om hun skal hjælpe mig. "Ja tak", siger jeg.

Hun spørger hvad jeg skal have hjælp til og jeg viser hende bonen og fortæller, at hendes kollega omme fra telefonafdelingen sagde, at jeg skulle komme herom for at få pengene retur. Det er også rigtigt nok, men jeg skal så åbenbart have en ekstra kvittering fra hende i telefonafdelingen. Her ryger min tålmodighed og jeg får svaret at "Nu må I simpelthen komme op i gear. Jeg er blevet kørt rundt af amatører i pisse dårligt humør. I har haft åbent i under 10 minutter og i ligner allesammen nogen der er væltet i arbejde til trods for jeg nu har set 6 ansatte og kun 5 kunder. Du må gerne finde de 750kr. til mig lige nu, tak". Tøsen bliver helt paf og står og glor lidt ud i luften, hvorefter den anden pige, som har opgivet sit net nu vender sig om. Hun skal bruge mit kort. Fair nok, det finder jeg frem og rækker det ud efter hende. "Ikke sådan et kort", udbryder hun. "Hvad så?" svarer jeg. "Du skal vise dit kørekort!" - "For at få penge tilbage for en vare jeg har en bon på?" spørger jeg og finder kørekortet frem. "Nå nej. Det andet var rigtigt. Stik lige det i maskinen så overfører jeg pengene".

Jeg finder dankortet frem og får pengene smidt retur og en kvittering på det. Jeg går derfra og på vej ud af butikken møder jeg en kunde som spørger ironisk "Har du også fået god behandling herinde i dag?", vi griner lidt og bliver enige om, at det bliver en lang dag for dem. Udenfor står den ældre herre og giver en anerkendende nik "Jeg håber du fik dine penge" - Jeg svarer "Ja det lykkedes da til sidst" griner jeg. "Det var godt" svarede han. "Kan du have en rigtig god dag" sagde han til mig "mange tak og i lige måde" fik jeg svaret med et smil og kørte derfra.

Jeg har aldrig nogensinde oplevet noget så underligt, negativt og intenst på så kort tid. Jeg var i butikken fra 10.01 til 10.08.

Med til historien skal lige nævnes at jeg bestilte Carloggen hos dem for 1½ år siden. De lovede at ringe i løbet af en uge. Jeg ringede til dem efter to for at høre status, der havde de solgt den til en anden fordi jeg ikke var kommet efter den. Dårlig kommunikation tænkte jeg, og bestilte en ny - Specifikt bad jeg om at de ringede når den kom" - Det lovede de i løbet af en uge. Denne gang kom jeg ned i butikken efter to og spurgte efter den. Den var ganske rigtigt kommet hjem. Jeg spurgte hvorfor de ikke havde ringet som lovet, og svaret var "Vi har mistet telefonnummeret", alt imens jeg kunne se sedlen blafre med mit telefonnummer lige foran næsen på hende. Dengang kommenterede jeg ikke på det.
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold
Cheech
bruger
4. april 2013 11:07
svar
anmeld

Sv: Oplevelser fra virkelighedens overdrev

Hvis det virkelig foregik, som du beskriver det, så håber jeg, du sender butikschefen en mail.

Den opførsel kræver mindst et venligt los i skridtet.
The Pensioner: \\\"så lad os bare sige, at jeg mener, at de 400 mio. forsvinder ved, at Chelsea øger deres indtægter og reducerer i deres udgifter. Det synes jeg er en gangbar forklaring - lidt udetaljeret, men trods alt, gangbar.\\\"
Bishop
bruger
4. april 2013 11:13
svar
anmeld

Sv: Oplevelser fra virkelighedens overdrev

Jeg kan godt forstå at du havde svært ved at holde masken, jeg havde nok valgt at fortsætte med at grine hånligt, det lyder sgu helt tosset.
SotD
bruger
4. april 2013 11:26
svar
anmeld

Sv: Oplevelser fra virkelighedens overdrev

Kender I det, at det der sker er så langt fra hvad man forventer at man reagerer anderledes end man har lyst til?

Havde jeg været irritabel da jeg kom, så var jeg røget direkte op i det røde felt første gang. Det her var bare så, på alle måder, mærkeligt at det endte ud i at alle gik og rystede på hovedet og grinede lidt fordi man ikke vidste hvilken grimasse der passede ind.

Da jeg satte mig i bilen tænkte jeg "gad vide om det var skjult kamera".
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold
Slettet(301901200805)
bruger
4. april 2013 13:23
svar
anmeld

Sv: Oplevelser fra virkelighedens overdrev

De plejer sgu ellers at være meget flinke i den butik, selvom ventetiden på ekspedition kan være noget lang.

En lidt sjov beretning fra samme butik;
Jeg havde haft min Pc til reparation, hvilket tog ca 3 uger og blev dækket af garantien uden bøvl eller diskussioner.Fint nok.
Da jeg afhenter pc´en til aftalt tid, spørger jeg den unge mand i reklamationsafdelingen hvad der havde været galt med den,og får besked om at:
" den var hel´ gal do´.Den var syg helt ind i hjaaaaarnen!".

Hvad den diagnose helt præcist dækkede over står stadig hen i det uvisse, men apparatet har da virket lige siden.

AGF & Arsenal!
Man kan ikke vinde hver gang.
Heller ikke hver anden..
Flying Dutchman
bruger
4. april 2013 14:00
svar
anmeld

Sv: Oplevelser fra virkelighedens overdrev

Shit, det var da groteskt! Jeg ville ikke have haft din tålmodighed, tror jeg.

Jeg må indrømme, jeg også kun har haft dårlige erfaringer ved at handle i Elgiganten - altså, de to gange, min tålmodighed kunne holde til det.

Første gang var, da jeg havde købt en Acer bærbar i starten af min studietid, der så gik i stykker indenfor et par måneder. Meget belastende, men jeg går ind igen, og beder dem om at sende det til reperation. Jeg får at vide, det tager en uge, og de vil ringe til mig når den er færdig. Efter to-og-en-halv uge vender jeg tilbage, for at finde ud af, den havde stået klar i ubestemt tid, og at de havde glemt at ringe.

Jeg tager min computer, der så fluks bryder ned igen et halvt år efter (Acere var dengang notorisk upålidelige). Jeg vender tilbage igen, og, godt irriteret over jeg midt i min projektperiode skal til at bruge universitetets Kolde Krigs computere, kræver at jeg får en ny computer - noget jeg ifølge min garanti og reklamationsret aldeles har ret til.

Den forvirrede unge mand - der i al retfærdighed havde et ´ny i job´ skilt - henter efter fem minutters snak sin umiddelbare chef, der straks forsøger at tromle mig ved at være utrolig ubehagelig og aggressiv; du skal fanme ikke komme og vi behøver satme ikke og jeg ved ikke hvad. Mit humør skifter fra lettere irriteret til paf til vred indignation på cirka ti sekunder, og jeg giver verbalt igen.

Min far, der tilfældeligvis var med den dag, siger til mig på hollandsk, at jeg skal bede om den øverste chef, hvorefter manden gudhjælpemig begynder på, at vi skal snakke dansk når vi nu boede her, og hvis ikke, vi kunne finde ud af det, så kunne vi fanme skride hjem til der hvor vi kom fra. Hans stemme har på det tidspunkt nået en alarmerende højde, og jeg kan også mærke min er deropad. Det lokker selvfølgelig folk til, inklusiv butikschefen. Han spørger hvad der er galt, og efter kort at have fortalt hvad der lige er sket, siger han "[navn], nu igen. Ind på lageret, og vi to skal have en samtale senere", hvorefter jeg får en ny computer, uden nogle problemer.

Jeg brugte en halv time derinde. Skrækkeligt sted.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi

Dette indlæg er blevet rettet 4. april 2013 14:04 af Flying Dutchman

Andet | Oplevelser fra virkelighedens overdrev

1 2 3 ... 14 15 16 ... 34 35 36 Vis alle sider