Luk

bold.snak

Andet | Oplevelser fra virkelighedens overdrev

1 2 3 ... 30 31 32 33 34 35 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
SotD
bruger
5. sep. 2013 20:22
svar
anmeld

Sv: Oplevelser fra virkelighedens overdrev

Du er godt nok indspist menneske.
Glædelig jul Hr. Og Fru Bold
Mercenary
bruger
5. sep. 2013 20:30
svar
anmeld

Sv: Oplevelser fra virkelighedens overdrev

Pendulord?
Lose all to save a little
LaberLatino
bruger
5. sep. 2013 21:14
svar
anmeld

Sv: Oplevelser fra virkelighedens overdrev

Vuggestuens daglige leder har valgt at klage over ham da hun kunne se hvor rystet jeg var.

Måske skal man bare blive bedre til at holde sin kæft når folk kører som gale men når en kæmpe skraldebil brager ind foran en klapvogn to gange og bakker i høj hastighed ned af en sti med en vuggestue på den ene side og en børnehave på den anden bliver man rigtig forskrækket. Han har forhåbentligt indset det i løbet af dagen, at han ikke burde have råbt foran en så lille dreng. Det håber jeg ihvertfald. Jeg er helt uforstålig overfor man kan true nogen foran deres børn på den måde, og jeg glæder mig ikke ligefrem til at skulle aflevere ham imorgen, selvom Vuggestuen er pisse god.

Og jeg ville aldrig sende en mail rundt til nogen om deres kollega. Så hellere gå til personen man har haft en dårlig oplevelse med. Selvom han ikke var meget for at snakke. Da jeg sagde jeg blev forskrækket over hans kørsel, blev han jo bare endnu mere agressiv.
Mr.
bruger
5. sep. 2013 22:21
svar
anmeld

Sv: Oplevelser fra virkelighedens overdrev

Latino,

Man skal skrive til lederen af vognmandsfirmaet, så skal han nok tage en snak med chaufføren - og det er yderst sjældent, hvad Svoger indikerer, noget man tager let på. Image, evt. at nogen går til pressen, dårlig opførsel, skidt karakter, agressiv adfærd, flere episoder etc. Det garanterer jeg dig, at man som leder ser særdeles alvorligt på.

Chancen er meget stor for, at det får en effekt hos medarbejderen.

Jeg får også fra tid til anden en klage over en medarbejder. Så tager vi da selvfølgelig en snak om det - nogle gange er der hold i forholdet andre gange ikke. Men kundeklager (det her var jo også en tilnærmet kundeoplevelse) reagerer man normalt på, ellers er man ikke normalt agerende - man ønsker jo en drivtig forretning med glade købere af virksomhedens produkter.

En klage skal ALDRIG sendes til en kollega - jeg ved ikke, hvordan den underlige misforståelse kan opstå. Der er jo et helt andet beskyttelses-/ loyalitetsforhold hierarkisk ligestillede personer imellem.

Fint håndteret af institutionen!
Dette indlæg er blevet rettet 5. sep. 2013 22:23 af Mr.
Matias
bruger
10. nov. 2014 16:05
svar
anmeld

Sv: Oplevelser fra virkelighedens overdrev

Jeg har lige været i Rom her i weekenden. I sig selv ikke den bedste oplevelse, da alle - alle - monumenter er indhyllet i en opsætning bestående af de værste elementer man kender fra de tarveligste omrejsende tivolier; salg af plasticsouvenirartikler, legeting til børn der enten kan sige "sjove" lyde eller lyse, selfie-holdearme, sengekantserotiske varianter af forskellige, romerske skulpturer, airbrushmalerier, div. semiafrikanske trævarer, mærketøjs- og parfumekopier, og endelig det ocean af folk der har klædt sig ud som pave, cowboy, robot, what-ever, som man kan få taget et billede sammen med.

Det var imidlertid ikke det værste, ved turen. Det var derimod turen i sig selv. Eller, turen tilbage fra Rom. Vi havde bestilt det billigste, og det skal jeg da love for, kom til udtryk. Det var med easyJet (tilbage, Norwegian derned (som var godt)), og det første vi fik at høre da vi kom hen til check-in var, at vi var blevet placeret hver for sig i flyet, men skulle føle os heldige, da det var de sidste pladser i flyet. Vi havde ikke i forvejen kunne checke ind online, så det undrede os lidt. Vi lod det passere og gik ud fra, at det blot var for at minimere deres dårlige planlægning ift. at sidde sammen.

Vi kom planmæssigt ombord på flyet, og jeg var blevet lidt sulten. Jeg køber stort set aldrig flymad, men når nu det var, så kunne man få en sandwich og en vand for 7 euro. Det bestilte jeg. Jeg bemærkede umiddelbart inden min bestilling, at selskabet på naborækken ikke kunne betale med deres Visakort. Jeg fandt aldrig ud af, hvad deres løsning blev, for da blev det min tur. Jeg bestilte og ville betale med Visa, som blev kørt igennem men gav samme udfald: Ugyldigt! Kan du betale på anden vis, spurgte den italienske stewardesse. Jeg havde en 1.000 kr. seddel, og den ville jeg da gerne have slået hul på. Hun fortalte så, at de 7 euro blev konverteret til 100 kroner. Hmm, tænkte jeg. Ok sagde jeg, godt sulten efterhånden. Stewardessen fortsatte derefter sit salg til øvrige passagerer. Hov, udbrød jeg, hvad med penge tilbage? Du gav mig jo 100 kroner, sagde hun. Nej, jeg gav dig 1.000 kroner. Modvilligt åbnede hun sit kasseapparat - jo, søreme så, måtte hun erkende. Ok, jeg giver dig penge tilbage: 70 euro. Nah, det tror jeg ikke, sagde jeg, 1.000 kroner svarer til 133 euro, hvilket vil sige, at min sandwich og vand har kostet 63 euro (ca. 480 kroner). Jo, sagde hun, for når de skulle give tilbage i en anden møntfod, kunne det kun gøres ved et minimumkøb på 50 euro. Dertil skulle lægges det, der svarer til de 100 danske kr. det jo blev. Ikke at det mening, for købet burde jo være dækket af de allerede absurde 50 euro, men det ville jeg dog ikke være med til, så jeg bad om at lade den handel gå tilbage (jeg havde ikke taget hul på noget af det). Nej nej nej, udbrød hun lettere irriteret, man kan ikke føre sådan en handel tilbage, du kan få en kvittering, og så kan du forsøge at klage gennem vores hjemmeside, dikterede hun.

Jeg sad på første række, og vognen var nået ned til række 5 gennem udvekslingen af ord. Så rejste jeg mig op og gik hen til hende, hvad der fik hende til arrigt at råbe, at jeg skulle sætte mig ned. Hvorfor skal jeg det, spurgte jeg. Fordi du er til fare for sikkerheden, sagde hun. Hvordan, spurgte jeg. Længere nåede jeg ikke, før et ungt, dansk par, som var ved at købe mad af hende, sagde, at de havde Mastercard, at det var blevet accepteret, og mit indkøb bare skulle på deres regning, mod at hun gav mig de 1.000 kroner igen. Det kan ikke lade sig gøre og I skal ikke blande jer, kommanderede hun. Den kommando ville den unge, danske kvinde ikke finde sig i, og begyndte at tale til stewardessen i en helt, helt anden tone. Og bagfra lød der nogle ord fra en italiensk passager, som han oversatte til engelsk; have a little decency, sagde han til stewardessen, hvorefter hun flåede min 1.000 kr. seddel frem og gav den til mig. Dette skal JEG forsvare over for min arbejdsgiver. Jeg får så mange problemer, måske bliver fyret, fortalte hun. Jeg tvivler, og tænker, at hun blot var irriteret over, at misse en gevinst på 50 euro, men taler hun sandt, så har easyJet godt nok et problem. Ikke kun over for sine passagerer, men i den grad også over for sine ansatte - det er jo ikke en situation, man kan stille nogen af de involverede i.

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Det var rart at møde den slags engagement fra sine medpassagerer. Parret som betalte for mig, italieneren som appellerede til stewardessen og to kvinder som sad på rækken bag mig, som efter det hele var overstået, fortalte om deres dårlige oplevelser med easyJet, som en slags moralsk opbakning. Flyet landede, og jeg fik udvekslet et par ord med og sagt tak dem alle, samt overført penge til dem, der havde betalt for mig. Det ville de først ikke høre tale om, men jeg havde allerede hevet min telefon frem og skulle jo bare have et nummer. Ligeså dårlig stil det var af easyJet/stewardessen, ligeså god var det af en håndfuld mennesker, der 10 kilometer oppe i luften.
¯\_(ツ)_/¯
Burro
bruger
10. nov. 2014 16:17
svar
anmeld

Sv: Oplevelser fra virkelighedens overdrev

Absurd.
.
Krook
bruger
10. nov. 2014 23:24
svar
anmeld

Sv: Oplevelser fra virkelighedens overdrev

Moralen burde være tydelig nok i hvert fald.
SoerenDKK
bruger
11. nov. 2014 07:28
svar
anmeld

Sv: Oplevelser fra virkelighedens overdrev

I sommers, da det var allervarmest, lavede min kone og jeg mad, og undervejs i processen opdager vi, at vi mangler noget til det formål. Hvad det var fortaber sig i glemslen. Da det er 30 grader og ganske ulideligt beslutter vi at gå i Brugsen sammen for at få lidt luft, da den ligger lige ned til byens havn. Vi boede på det tidspunkt næppe mere end 50 m. fra havnen, og hele handleriet har maks taget fem minutter da der ikke var andre kunder og vi blot skulle have en enkelt ting. Da vi kommer hjem igen styrer jeg ud i køkkenet, og min kone vil lige åbne terrassedøren så vi kan få lidt luft rundt i huset. Det ender med et højlydt hyl og et fy for satan der har kunnet høres på Ærø på den anden side af vandet.

Vores terrasse er absolut overskidt. Ikke blot en lille hundelort eller en uskyldig kats værk. Nej, den var indsmurt i fækalier i en radius på i hvert fald 10 kvm. Vi ender med at hælde kattegrus ud over det hele og gøre rent senere om aftenen, da stanken var mindre kvalm og temperaturen mere udholdelig.

Min kone var netop blevet fyret på det tidspunkt af en rablende gal chef og min familie lå i borgerkrig med hinanden som det desværre af og til sker. Vi er ikke i tvivl om, at den mængde fæces ikke er kommet ud af et dyr (eller menneske) på de 5 minutter vi var væk. Altså er den blevet plantet. Måden det var lagt på terrassen på og mængderne - en art ´fuck jer-hilsen´.

Siden er vi flyttet langt væk, min kone har fået nyt job og min familie har fået husfred, så nu er det lidt nemmere at grine af. Især tanken om, at der, formentlig på hug i en nært liggende busk el. lign., har siddet en person med en spand eller en pose, og holdt øje med hvornår vi begge to gik, så gerningen kunne udføres. Hvem har vi stadig ingen idé om, og hvorfor ligeså, men hvor er det dog en dybt absurd måde at fortælle os, at vi er nogle idioter på.
popnizzen
Pro. opdrager
11. nov. 2014 08:34
svar
anmeld

Sv: Oplevelser fra virkelighedens overdrev

Att. Bosse1983
Jeg har desværre pådraget mig samme ledbåndskade som du beskrev i 2011. Er i gang med genoptræning (Vippebræt) og har nu også været ude og løbe et par gange hvor den sidste tur på 6 km, virkelig ikke gjorde godt for ledbåndene. Hvor lang tid tog din genoptræning? Hvornår kunne du løbe på benet uden gener? Er der en bestemt form for genoptræning som er bedre end vippebræt?
Sur og træt gammel mand!
CPH-Hotspur
bruger
11. nov. 2014 08:42
svar
anmeld

Sv: Oplevelser fra virkelighedens overdrev

Hold da kæft, det er jo vanvittigt bizart, og så mod bold.dk´s egen kirkeorganist.
Man håber næsten, at der er tale noget så usandsynligt som "blue ice" fra et passagerfly, for tanken om, at der eksisterer så forskruede mennesker, er da dybt deprimerende.
"To defeat an enemy you must know them. Not simply their battle tactics, but their history, philosophy, art."
- Grand Admiral Thrawn
https://www.youtube.com/watch?v=48H34ukFe8g

Andet | Oplevelser fra virkelighedens overdrev

1 2 3 ... 30 31 32 33 34 35 Vis alle sider