Luk

bold.snak

Andet | Oplevelser fra virkelighedens overdrev

1 2 3 ... 32 33 34 35 36 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Duck
bruger
11. nov. 2014 13:33
svar
anmeld

Sv: Oplevelser fra virkelighedens overdrev

Der er flere muligheder. Måske har nogen hørt Søren omtale storbysnuderne fra Rudkøbing i positive vendinger. Eller hørt ham kalde et målspjæt for et målspark. Begge dele kan give en lortning på Sydlangeland. Det er trods alt et sted som stadig kæmper med generationers indavl.
Jussi
bruger
13. dec. 2014 13:46
svar
anmeld

Sv: Oplevelser fra virkelighedens overdrev

Jeg laver jødekager med en Richard Wagner-form.

Er det smagløst?

http://imgur.com/tyFc7km
Morten Olsen: Vi skal huske på, at Danmark er en stor fodboldnation, men et lille land.
Kemosabe
bruger
13. dec. 2014 13:56
svar
anmeld

Sv: Oplevelser fra virkelighedens overdrev

Ha ha, du har grønt lys herfra.
Jussi
bruger
13. dec. 2014 14:06
svar
anmeld

Sv: Oplevelser fra virkelighedens overdrev

Tak.

http://imgur.com/bRRqVuH
Morten Olsen: Vi skal huske på, at Danmark er en stor fodboldnation, men et lille land.
2.0
bruger
31. aug. 2015 15:04
svar
anmeld

Sv: Oplevelser fra virkelighedens overdrev

Jeg ved ikke, om denne lille historie passer ind her, men jeg kunne ikke lige komme i tanke om en mere passende tråd.

For nogle uger siden var jeg, mens min hustru var på arbejde, på en af de helt gode sommerdage på stranden med mine to børn. Efter nogle hyggelige timer i Amager Strandpark kørte vi ind til København, som begge børn nyder at færdes i.

Da vi holdt for rødt i krydset ved Nationalbanken, så min niårige søn en rød Ferrari i krydset overfor og blev ellevild. I sig selv en fin lille oplevelse, men da vi kiggede nærmere efter, så vi, at der bag Ferrarien holdt en orange Lamborghini og en grøn Lamborghini. I må ikke hænge mig op på modellerne.

Sønnike kunne knap styre sin begejstring og ville have mig til at følge efter de tre muskelbiler, da han ikke havde nået at fotografere dem med sin mobiltelefon, men det kunne på grund af min egen bils naturlige begrænsninger samt færdselsloven ikke rigtig lade sig gøre, så vi fulgte i stedet bare planen og kørte ind og fandt en parkeringsplads i centrum og gik en tur.

Min søn talte stort set ikke om andet end de tre biler og om, hvor meget han håbede på, at vi ville se dem igen. Jeg understregede igen og igen, hvor lille chancen for dette var i landets hovedstad.

Knap en time efter, vi havde set bilerne, gik vi inde i en af indre bys gågader. Vi havde netop købt en bid mad og satte os ned på et trappetrin foran en lukket forretning. Under et minut efter, vi havde sat os, kom den orange Lamborghini rundt om hjørnet længere nede og kørte lige hen mod os og parkerede LIGE over for os, vel omkring fem meter fra, hvor vi sad.

Min søn var ved at tabe både næse og mund og jublede over det lykkelige sammentræf, mens han grinede fjoget. Dette så Lamborghiniens fører, som nikkede i retning mod mig og spurgte, om ikke min søn ville ind og sidde i bilen.

Knægten beskrev efterfølgende dagen som en af de bedste nogensinde, og bare lige for at toppe det hele, havde min datter tidligere på aftenen fundet hele 40 kroner i Strandparken. Rigtig mange penge for en femårig.
Jerikov
bruger
31. aug. 2015 15:35
svar
anmeld

Sv: Oplevelser fra virkelighedens overdrev

Flere fejltrin åbenbarer sig her, Schiær.

1) Din datter skal aflevere de penge til de relevante myndigheder. Den lille snog skal ikke tro, at hun bare ka stikke hånden ned i noget sand og så vælter det op med penge. Andres penge.

2) Hvis der kommer et støjmonster kørende i en gågade, så skal du ikke, mens dine børn ser på det, være venlig overfor lovbryderen og tillige anspore din søn til at pleje omgang med den rædselsfulde maskine, som den tarvelige fyr har medbragt. En god far ville ha trukket en lægtehammer fra rygsækken og hakket huller i kølerhjelmen, mens han brølede "UD, UD, UD!"

3) Det er fuldstændig uansvarligt at lade små børn spise på en trappesten i udstødingshøjde. De bliver blege og år kronisk bronkitis.

4) De sociale myndigheder er allerede orienteret om denne vanrøgt af små sjæle.

5) Men ellers er det en fin historie. Jeg kan godt li den.
God knows that he won´t arrive

Dette indlæg er blevet rettet 31. aug. 2015 15:36 af Jerikov
Jussi
bruger
9. nov. 2017 16:54
svar
anmeld

Sv: Oplevelser fra virkelighedens overdrev

En bekendt skulle for nylig hente noget hurtigt på arbejdet, så han parkerede bilen velvidende, at der var frit udsyn til computer, nøgler og instrument.

Han ordner hurtigt sit ærinde, drøner tilbage til bilen, og kan se, at en af sideruderne er smadret.

Computer, nøgler og instrument er der stadig - kun Thomas Manns Den Udvalgte er stjålet.

Sand historie. Denne verden skal nok bestå.
Morten Olsen: Vi skal huske på, at Danmark er en stor fodboldnation, men et lille land.
repos
Moderator
11. nov. 2017 14:58
svar
anmeld

Sv: Oplevelser fra virkelighedens overdrev

http://eurohandball.com/article/29590

Vildt nok. Et islandsk håndboldhold skal, pga en procedurefejl, rejse til St. Petersborg for at skyde fem straffekast.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Matias
bruger
11. nov. 2017 15:50
svar
anmeld

Sv: Oplevelser fra virkelighedens overdrev

Det kan ikke være anderledes.
¯\_(ツ)_/¯
Faberge
bruger
23. jan. 2018 11:54
svar
anmeld

Sv: Oplevelser fra virkelighedens overdrev

En kollega har skiftet job, så derfor skal en underleverandør referere til en anden person hos os.

Underleverandøren har nu sendt en faktura på 500 kr. for at ændre referencenavnet.
En fisselatte, tak.

Andet | Oplevelser fra virkelighedens overdrev

1 2 3 ... 32 33 34 35 36 Vis alle sider