Luk
LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

bold.snak

Bold | Sydamerikansk fodbold i Danmark - hvad mener I?

1 2 3 ... 3487 3488 3489 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
andrik1978
bruger
11. okt. 2011 10:54
svar
anmeld

Sydamerikansk fodbold i Danmark - hvad mener I?

Hej allesammen
Efter at have boet mange år i Sydamerika, er jeg blevet meget fascineret af fodbolden og lidenskaben omkring denne på hele kontinentet.

Se blog-indlægget her
CFCHackney
bruger
11. okt. 2011 15:47
svar
anmeld

Sv: Sydamerikansk fodbold i Danmark - hvad mener I?

Lyder som en super fed ide! da jeg boede i USA i et par år fik jeg ekstremt mange Mexikanske venner som fulgte en hel del med i den Mexikanske liga , og man kunne virkelig mærke en lidenskab der synes jeg, og jeg synes det var sjovt at sidde og se forskellige kampe med dem fra den Mexikanske liga, specielt opgørerne mellem Chivas og America. Jeg har selv et ok kendskab til den Mexikanske liga, og det ville være fedt at få opdateringer derfra da jeg ikke altid selv får taget mig tid til at kontakte folk eller selv følge med! og det ville også være fedt med opdateringer fra de andre ligaer i Syd- og Mellem Amerika da jeg ikke har det helt store kendskab til dem! :)
The Blues.
The Hornets.
The Fire.

Paulo Ferreira #19
andib
bruger
11. okt. 2011 16:17
svar
anmeld

Sv: Sydamerikansk fodbold i Danmark - hvad mener I?

Jeg er helt klart for at større eksponering af de Syd/Mellemamerikanske ligaer. Jeg kender mest af alt til den costaricanske liga, da jeg boede i landet i hele 2009 og så en del kampe på stadions samt adskillige landskampe.

Jeg kan sagtens bringe nyheder og resultater fra den costaricanske liga, da jeg stadigvæk følger en del med i netop den liga og ser også kampe, så meget som tiden tillader det.
Kenny Dalglish had scouted the young star at Bordeaux, and requested the chairman Jack Walker to begin discussions with the player’s club. He refused, and famously said, “Why do you want to sign Zinedine Zidane when we have Tim Sherwood?”
andrik1978
bruger
11. okt. 2011 18:35
svar
anmeld

Sv: Sydamerikansk fodbold i Danmark - hvad mener I?

Tak for svarene drenge.

Det er rart at se, der er andre, der deler interessen.

Jeg synes det er en frygtelig skam, at der ikke er mere fokus paa disse ligaer, fordi dramaerne og symbolikken ofte er meget voldsommere end de er i europaeisk fodbold.

Folk spiller og hepper med hjertet og folelserne, og det er som fodboldelsker befriende at opleve et sted, hvor man ikke konstant blive slaaet i hovedet med den, efter min mening, lettere irriterende saetning: "slap nu af, det er jo kun fodbold".

Hvis ikke vi gik op i sporten, hvorfor i alverden skulle vi saa bruge vores tid, folelser og penge paa den?

Forstaa mig ret; jeg siger ikke at Boca Juniors - River Plate kampen er vigtigere end hungersnoden paa Afrikas Horn, men jeg er nu engang af den holdning, at der skal vaere plads til begge dele i medieverdnen. En verden, som i alt for hoj grad fokusere paa det naere og lokale, i stedet for den bedste/vigtiste haendelse eller oplevelse.

Jeg er udmaerket klar over, som det ogsaa naevnes i et af svarene her, at kendskabet til fodbolden i Mexico, Costa Rica eller Argentinas ligaer er minimalt i et land som Danmark, men jeg kan staa inde for, at naar man langsomt begynder at forstaa hver klubs placering og betydning for samfundet, saa antager fodboldkampene i Sydamerika en helt ny skikkelse.

Fla-Flu (Flamengo - Fluminense) i Rio de Janeiro, for eksempel, er ikke bare en kamp mellem to traditionsrige klubber.
Det er en kamp mellem samfundets overklasse (Fluminense), som er hadet for dets arrogante holdning og manglende solidaritet med de fattige. ( endvidere havde man i Fluminense helt op til 1980 et internt regelsaet om ikke at hente morke spillere til klubben).

Paa den anden side staar Flamengo, klubben der representerer byens slum, fattigdom og grimme levevilkaar. Klubben er hadet af alle andre holds fans fordi os flamenguistas er ekstremt voldelige, og saaledes repraesenterer den stigende voldsspiral i storbyerne - og fordi et lokalopgor med Flamengo i hovedrollen altid ender i odelaeggelse paa den ene eller anden maade.
De resterende tre Rio-klubbers tilhaengere kalder Flamengo for "Ondskabens Imperium", og med det sagt, saa behover jeg vist ikke knytte flere bemaerkninger til rivalitetens dybde.

Saadan foregaar det mange steder i Sydamerika, hvor ens tilhorsforhold til ens fodboldklub udtrykker langt mere end blot hvilken fodboldpraeference man har. Et faktum, der tit gaar lige hen over hovedet paa den udenlandske fodboldturist i Boca Juniors troje, som under et besog i bare maatte fole sig en del af den lokale fodboldkultur.

Fodbolden penetrerer disse samfund paa en maade, som man ikke finder noget som helst andet sted i verden.
Sidste aar, da Rosario Central, en storklub i Argentina, rykkede ned, tog ikke mindre end 3 tilhaengere sit eget liv.

Da Vasco da Gama for smaa 5 aar siden rykkede ud af den bedste brasilianske raekke, tog en inkarneret Vasco fan sig eget liv den dag kort efter slutflojt, ved at hoppe ned paa banen fra stadionets tag.

Og da River Plate rykkede ud af La Primera i Argentina i aar, medforte det de storste optojer i Buenos Aires siden den okonomiske nedsmeltning af landets okonomi i 2001.

Det er saadanne haendelser den europaeiske fan ikke forstaar, fordi han ikke kan se dem ud fra lokale kontektster. Fodbold betyder alt i lande som Brasilien og Argentina.
Buenos Aires er den eneste by i verden med hele 7 fodboldstadions, der kan rumme over 45.000 tilskuere - og de er ofte udsolgt uanset om det er San Lorenzo eller River Plate der spiller.

Rosario Central havde efter nedrykning, i sin forste saeson i den naestbedste raekke, et tilskueresnit paa naesten 42.000. Det er ligeledes slaaenede, at selv om kapaciteten paa La Bombonera (Boca Juniors stadion) er paa omtrent 66.000, er det naesten en menneskelig umulighed at faa billetter til holdets hjemmekampe, med mindre man vaelger at kobe dem hos lokale cambistas, der saelger disse til absurde priser til den glade turist.

Selv har jeg vaeret til stede ved en Vasco - Flamengo kamp i Rio de Janeiro med over 108.000 tilskuere, og det er en majestatisk, naermest surrealistisk, oplevelse med saa mange tilskuere paa plads til en fodboldkamp.

Anyway, ideen med bloggen er netop at forsoge at transmittere disse folelser videre til de fodboldfans, som gerne vil forstaa denne verden lidt bedre, og som gerne vil folge med i een af de store sydamerikanske ligaer ved at bruge blot 10-15 minutter om ugen paa det.

Det er tanken at siden med tiden vil faa et debatforum, at tilfoje uddrag af kampene fra den mexikanske liga (paa nuvaerende tidspunkt bringer jeg uddrag af alle kampe fra den argentinske, brasilianske og de kontinentale turneringer samt landsholdskampene) samt at skabe en mere interessant og interaktiv brugerflade.

Det er ogsaa tanken at opbygge en kategori, som med tiden, vil beskrive hver eneste klub i disse ligaer, deres kendetegn, og hvilken historisk og samfundsmaessig betydning disse har.

Jeg haaber, I har lyst til at kigge med - baade paa kort og paa lang sigt.

Til dig, andib, som folger med i den costaricanske liga, kunne vi maaske paa sigt indkorporere dig i med en klumme, eller noget i den stil, hvis du har de nodvendige engelsk evner og interessen for at deltage paa fast basis.
Skriv igen, hvis det lyster.

I er MEGET velkomne til at dele Jeres kendskab til siden med Jeres fodboldinteresserede venner og bekendte, da jeg naturligvis gerne vil have mange besogende og en derved forsoge at starte en europaeisk debat paa omraadet.

Jeg skal gerne svare paa sporgsmaal, hvis det er folk derude, som gerne vil vide mere om fodbolden i Las Americas.

Endelig vil jeg slutte af med et link til videoer over argentinske fangrupper fordelt efter forskellige hold. Jeg har valgt at oprette en saadan kategori paa bloggen, fordi jeg synes disse videoer afspejler hvor meget fodbolden egentlig betyder for lokalbefolkningen.

http://latinfootball2000…inean-fans/

Mvh Andrik

PS: Det kan desuden naevnes, at flere spillere, som tidligere har spillet i store europaeiske klubber ofte udtaler, at et argentinsk/brasiliansk mesterskab, eller en sejr i Copa Libertadores, betyder mere for dem end noget andet trofae de har kunne vinde i Europa - lidt modsat af hvordan den europaeiske fodboldfan ser situationen.
Mikkelmikkel
bruger
11. okt. 2011 23:23
svar
anmeld

Sv: Sydamerikansk fodbold i Danmark - hvad mener I?

Jeg giver dig helt ret. Personligt glæder jeg mig da også til at skulle Sao Paulo mod Internacional imorgen :)
Mr. Spock
bruger
12. okt. 2011 00:14
svar
anmeld

Sv: Sydamerikansk fodbold i Danmark - hvad mener I?

Forstår heller ikke hvorfor man stort aldrig ser noget til f.eks. argentisk eller brasiliansk ligabold på dansk tv, i det hele taget er vi alt for ensporede, det hele handler om england og spanien.
nixcha
bruger
12. okt. 2011 08:01
svar
anmeld

Sv: Sydamerikansk fodbold i Danmark - hvad mener I?

Spændende læsning. Hvordan er det med penge i de sydamerikanske ligaer? Brasilien hører man jo om som et land i stærk vækst; kan det også ses i fodboldens verden, eller...?
SoerenDKK
bruger
12. okt. 2011 13:50
svar
anmeld

Sv: Sydamerikansk fodbold i Danmark - hvad mener I?

Jeg kan sagtens se din pointe omkring, at sydamerikansk fodbold er ret fantastisk og at vi burde se noget mere til det i Danmark. Har da også af og til rent faktisk fanget en kamp her i Danmark, og når man ser på sydamerikansk fodbold er det da også fremragende bold. Men vil samtidig mene, at man bliver nødt til at kigge lidt realistisk på sagerne.

Europæisk fodbold er det største. Ubestridt. Champions League er det største klubtrofæ, Premier League og La Liga langt større end andre ligaer, og det kan jo også ses ved, at næsten alle de bedste sydamerikanske fodboldtalenter ender i europæiske klubber - og endda meget tidligt af og til. Der er jo f.eks. heller ikke megen tvivl om, at nogle af de største profiler dernede lige nu, spillere som Neymar og Ganso, formentlig kommer til Europa indenfor en meget overskuelig fremtid.

Det betyder så også, at der, for alle andre end hardcore-fodboldelskere måske i virkeligheden ikke er så meget at komme efter i sydamerikansk fodbold. Tvivler på, at ret mange ved hvem Internacional eller Boca Juniors er. Og som det bliver mere og mere klart, så er fodbold penge, og derfor ville det formentlig være en gevaldig underskudsforretning hvis danske tv-selskaber begyndte at kaste seriøse penge efter det, og rydde andre programmer af sendefladen, der formentlig nok trækker flere seere til.

Og det er jo selvfølgelig kedeligt, og netop derfor er det også så fedt, at du gider bruge tiden på at lave sådan en blog. Vil helt klart følge den, for ved ikke selv meget om sydamerikansk fodbold, men det er helt klart interessant. Så ros for det, og god blog! :)
Latter
bruger
12. okt. 2011 15:26
svar
anmeld

Sv: Sydamerikansk fodbold i Danmark - hvad mener I?

jeg er også HELT klart for mere dækning! især af den brasilianske liga da jeg selv, efter at ha oplevet Internacional et par gange på stadion, er blevet ganske interesseret i det brasiliansk fodbold og ikke kun Internacional! :)
Zinras
bruger
12. okt. 2011 16:56
svar
anmeld

Sv: Sydamerikansk fodbold i Danmark - hvad mener I?

@SoerenDKK:
Jeg tror nu nok at de fleste fodboldinteresserede der kigger udover de danske grænser har hørt om netop de to klubber, ligesom River Plate og lignende også er noget man kommer til at høre lidt til. Der kommer enormt mange talenter fra de klubber der er nævnt i bloggen, samt dem du nævner her, og jeg tror sådan set mange er interesserede i hvad der foregår.

Problemet for den almene dansker skal ikke blot findes i den manglende mediedækning som sådan, men også i det faktum at disse ligaer spiller midt om natten her i DK. Det er svært at sælge en allerede afgjort kamp til en prime time plads på TV, ligesom der næppe er reklamekroner nok i at live-transmitere fra 23:00-04:00 i weekenden.

Når det er sagt, synes jeg bloggen er meget interessant og jeg stemmer 100% for opdateringer, resultater, klubhistorier og muligvis hvad bloggeren selv synes er nogle af de spændende talenter (inklusivt dem vi ikke allerede har hørt om). Jeg ved da f.eks. at dansk fodbold har absolut nada i Sydamerika angående scouting, og de fleste spillere derfra bliver fremvist med en DVD af til tider tvivlsom kvalitet. Enhver i diot kan jo se godt ud i 5-20 minutter over et helt år, så jeg mener ligeledes der kan være perspektiver på den front.

Thumbs up, +1, I like!

Bold | Sydamerikansk fodbold i Danmark - hvad mener I?

1 2 3 ... 3487 3488 3489 Vis alle sider