Luk

bold.snak

Klubsnak | LIVERPOOL F.C. - * * * * * *

1 2 3 ... 1088 1089 1090 ... 5398 5399 5400 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
ScouserBoy
bruger
18. nov. 2012 11:13
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C | EL TORO

Jeg synes sagtens man kan forsvare Rodgers´ dispositioner omkring Henderson og Enrique. Imø, synes jeg ingen af dem har været i nærheden af at levere det man kunne forvente af dem i deres tid i Liverpool.
Enrique gjorde det fornuftigt i den første havldel af sidste sæson, inden han blev skadet. Efter det har han i mine øjne været decideret ringe i størstedelen af de spilleminutter han har fået siden. Som jeg har skrevet tidligere, synes jeg han ret store mangler defensivt, hvilket også er kommet direkte til udtryk ved bl.a. mål til modstanderen pga. ham.
Overordnet set er jeg ikke fan af Enrique, der skal trods alt mere end to gode kampe til at jeg igen bliver overbevist om at han har kvaliteten på længere sigt.
Når det så er sagt, er jeg selvfølgelig glad for at han har gjort det fremragende de seneste to kampe. Men det har jo så også været i en lidt anderledes rolle end den venstreback som han vel trods alt er tiltænkt. Hvad jeg også kan glæde mig over vedrørende både Enrique og Henderson er den vilje og ærgerrighed de i øjeblikket tilfører holdet nu, hvor de ligger i periferien af holdet og virkelig har noget at kæmpe for. Det er altid lækkert at se spillere der giver sig 110%, hvilket er tilfældet med de to.
Omkring Henderson, vil jeg give dig ret i at han rent defensivt giver meget bedre balance i holdet end eksempelvis Suso gør, og det var jo også netop det Rodgers vurderede, der var behov for i går.
Men udover gårsdagens kamp, synes jeg jo ikke at Henderson på nogen måde har levet op til indkøbsprisen og han var trods alt den spiller der spillede flest minutter sidste sæson uden på nogen måde at imponere.
I går virkede det fint at have ham på banen, fordi vi spillede mod et dygtigt boldspillende hold, hvor det var nødvendigt at lægge et ordentlig pres og genpres på modstanderen, hvilket han bidrog rigtig godt til i forhold til Suso, der ikke på samme måde formåede at lægge det samme pres. Desværre. For Suso bidrager til gengæld med meget mere kreativitet end Henderson normalt gør.
På baggrund af gårsdagens kamp, ville det være fair nok at starte med Henderson igen i næste weekend og så lade Suso få spilletid torsdag i stedet for. Så må vi så håbe at Hendo kan levere samme fornemme indsats som tilfældet var i går.



Dette indlæg er blevet rettet 18. nov. 2012 11:19 af ScouserBoy
Fribytter
bruger
18. nov. 2012 13:38
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C | EL PISTOLERO

Et forsvar af udeladelserne af Enrique og Henderson falder tilbage på Rodgers´ vurdering og analyse af Wigan. Han havde tydeligvis overvurderet holdets evne med bolden og undervurderet det balanceskabende aspekt, og det er ikke første gang, at Rodgers gør det i denne sæson. Enrique var et halvbilligt køb til et decideret hul i truppen. Enrique passer måske ikke som forsvarsspiller ideelt ind i Rodgers´ koncept, hvor der er meget lidt opbakning fra den centrale midtbane, og han er nok heller ikke Rodgers´ idealkantspiller, men han har i de seneste kampe vist, at han formår at gøre en forskel på bolden, og at han leverer et enormt (gavnligt) løbearbejde uden bold.

Henderson er 22 år. Jeg havde aldrig forventet, at Henderson i sin første sæson havde vist, hvorfor klubben betalte alle de penge. Og så spillede han jo nok så meget i sidste sæson, fordi Lucas, Gerrard og Adam var ude i lang tid med skader. At du desuden kun mener, at Henderson har spillet godt i gårsdagens kamp i hele sin LFC-tid, er jo decideret useriøst. Undtagen kampen imod Anzhi så har Hendersons præstationer i denne sæson da været acceptable, og han har spillet decideret godt imod Young Boys, Udinese og WBA (i CC).

Jeg tror dog ikke, det handler om spillernes kvaliteter udelukkende. De tjener måske mere, end de er værd i Rodgers´ øjne. Det er ikke afsindigt høje lønninger, som jeg har forstået det, men måske stadig nok til, at Rodgers kan se en ide i at hente billigere erstatninger. Derudover tror jeg, at Rodgers ikke gider andre træneres projekter, som især Henderson tydeligvis er. Det er lettere for Rodgers at sælge fejlkøbet Henderson, idet det blot understreger pointen om, at Rodgers har overtaget en smal og ubalanceret trup, og så er han også fri for at høre på, at han bortset fra et par enkelte, men meget dyre svipsere lukrere på tidligere træneres arbejde.
"The problem with my life is that I´ve said too much shit in the past and no-one forgets it"
ScouserBoy
bruger
18. nov. 2012 14:15
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C | EL PISTOLERO

Et forsvar af udeladelserne af Enrique og Henderson falder tilbage på Rodgers´ vurdering og analyse af Wigan. Han havde tydeligvis overvurderet holdets evne med bolden og undervurderet det balanceskabende aspekt, og det er ikke første gang, at Rodgers gør det i denne sæson.


Umiddelbart tror jeg ikke Rodgers ynder at tage for meget udgangspunkt i modstanderen. Specielt ikke på Anfield. Og specielt ikke på Anfield mod Wigan, som vi trods alt burde være bedre end, også med Suso inde i stedet for Henderson. Jeg synes ikke man bare kan sige at det falder tilbage på hans vurdering af Wigan. Jeg synes det er fair, at man tager udgangspunkt i det koncept man forsøger at implementere i holdet, især i en kamp mod Wigan på hjemmebane. Selvom det måske ikke har fungeret optimalt indtil videre.

Jeg ved ikke helt med Gerrard, for jeg synes virkelig heller ikke han levere det som man forventer, men måske det bare er mig? Synes han virker træt og gammel i sin nye rolle længere tilbage på banen og bare generelt. Jeg ved ikke hvordan du vil betegne Gerrard og Allens roller pt., men for mig at se bidrager de ikke med mange løb frem i banen (dybdeløb etc.). Faktisk imponerer specielt Gerrards løb mig ikke specielt. For mig at se er de ofte to holding midtbanespillere, men er ikke sikker på jeg har ret i den betragtning? Men i så fald min betragtning er korrekt, synes jeg det er påfaldende at vi, som du påpeger, nogle gange ser utrolig sårbare ud på kontrastød, men det falder i højere grad tilbage på organisationen af de to inde midt på (Gerrrad og Allen) eller kvaliteten af deres arbejde og ikke manglen på endnu en holding midfielder (Henderson). Vi burde kunne klare os med de to. Jeg vil lige understrege, at jeg ved godt de (Allen, Gerrard) er en stor del af vores opbyggende spil, men som allerede nævnt synes jeg ikke de tager mange risikable løb ind i feltet eller dybdeløb for den sags skyld, hvorved vi på den måde kunne tænkes at komme i ubalance.

Må indrømme at jeg havde forventet mere af Henderson, selvom han kun er 22. Dog ser jeg stadig en mulighed for at stadigvæk kan nå at slå til. Men jeg kan såmænd godt forstå at Rodgers ikke har været voldsomt imponeret af ham indtil videre. Så godt har han heller ikke gjort det i de Euro League kampe i forhold til hvad jeg i perioder har set fra Shelvey (der dog ikke har imponeret på det sidste), Suso og til dels Sahin. Konkurrencen er stor og det lider Henderson naturligvis under. På baggrund af gårsdagens kamp kan man jo så udlede at han trods alt er kommet tættere på holdet, hvilket jeg på baggrund af hans indsats også synes er helt fair.

Dette indlæg er blevet rettet 18. nov. 2012 14:23 af ScouserBoy
Fribytter
bruger
18. nov. 2012 15:24
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C | EL PISTOLERO

Nej, og det er jo et problem, hvis Rodgers uanset materialet altid mener, at hans koncept er de andre hold overlegen. Jeg kunne godt ønske mig 15% mindre Rodgers og 15% mere pragmatisme. Det er trods alt også en vis form for pragmatisme, der har kendetegnet LFC historisk set.
"The problem with my life is that I´ve said too much shit in the past and no-one forgets it"
ScouserBoy
bruger
18. nov. 2012 16:01
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C | EL PISTOLERO

Det mener han vel heller ikke altid. Men på hjemmebane mod Wigan må man forvente at spillematerialet er tilstrækkeligt, hvilket jeg også mener det er.
Hvis vi kigger på Chelsea kampen forsøgte han vel netop at forholde sig til modstanderen ved at stille anderledes op, ligesom han også i kampen mod Everton i pausen valgte at gå på kompromis med konceptet.


Dette indlæg er blevet rettet 18. nov. 2012 16:04 af ScouserBoy
ScouserBoy
bruger
18. nov. 2012 16:08
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C | EL PISTOLERO

Off topic:

Iøvrigt at det et interessant rygte med Cavani og Liverpool. Umiddelbart virker det jo ret usandsynlig, men et godt venskab Coates, Suarez og Cavani imellem, med vores "spændende" projekt in mente kunne vel trods alt godt tale for at vi kunne overtale ham til at komme til klubben.
Ved ikke hvor dyr han er, hvilket jo nok spiller en vigtig rolle, men interessant det er det i hvert fald.

Kunne blive en ret giftig "duo" med Suarez og Cavani.

Dette indlæg er blevet rettet 18. nov. 2012 16:16 af ScouserBoy
Fribytter
bruger
18. nov. 2012 17:02
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C | EL PISTOLERO

@ SB

Forsøger du både at argumentere for, at Rodgers ikke burde have ændret det taktiske imod Wigan, og at han har gjort brug af meget forskellige taktiske udgangspunkter? EFC-kampen var da igen et udtryk for, at Rodgers havde fejlvurderet kampen. Fint, at han så ændrer det i pausen, men det var da overordnet set en dårlig kamp taktisk af Rodgers.
"The problem with my life is that I´ve said too much shit in the past and no-one forgets it"
ScouserBoy
bruger
18. nov. 2012 17:43
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C | EL PISTOLERO

Synes det er fint at han som udgangspunkt holder sig til konceptet i en kamp mod Wigan på hjemmebane med de spillere der indtil videre har leveret ganske godt. Til gengæld synes jeg også at det er fair nok at han skifter ud efter 30 minutter fordi det åbenlyst ikke kører. At han gør det betyder jo reelt ikke alverden for den måde vi spiller på, men det er dog en anden type vi får på banen i form af Henderson. Så på den måde går han ikke som sådan på kompromis med den måde han gerne vil spille på.
Omkring Everton kampen er jeg på linje med dig. Han havde læst den helt forkert ved at starte med alle de små i form af Sahin, Suso og Sterling. Det var ikke særlig pragmatisk. Men det er også en anderledes kamp i forhold til en hjemmekamp mod Wigan. Det er i mod Everton på udebane, hvor jeg bedre kan acceptere at man tager højde for modstanderen end når vi spiller hjemme, hvor vi højere grad burde koncentrere os mere om vores eget spil. At man så kan konstatere efter en halv time, at vores eget spil overhovedet ikke kører mod Wigan, synes jeg det er fint at man reagere på det.


Fribytter
bruger
18. nov. 2012 18:03
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C | EL PISTOLERO

Rodgers gik på kompromis. Han vil kun af nød have to spillere som Allen og Henderson på banen samtidig. Ideelt set ligger Lucas bag to midtbanespillere. Backup er Allen bag to midtbanespillere. Henderson lagde sig ned ved siden af Allen, da han kom ind. Jeg fatter ikke, hvorfor det er skidt at tage højde for modstanderen. Det er imø. intelligent og behøver ikke at udelukke et fast koncept eller faste spillemæssige principper.
"The problem with my life is that I´ve said too much shit in the past and no-one forgets it"
ScouserBoy
bruger
18. nov. 2012 18:31
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C | EL PISTOLERO

Nej netop. Det er fint at tage højde for hvad modstanderen gør. Men det er også vigtigt at tro på egne evner, og tro på at man har kvalitet nok til at kunne være Wigan overlegen på Anfield.

Klubsnak | LIVERPOOL F.C. - * * * * * *

1 2 3 ... 1088 1089 1090 ... 5398 5399 5400 Vis alle sider