Luk

bold.snak

Klubsnak | LIVERPOOL F.C. - * * * * * *

1 2 3 ... 1229 1230 1231 ... 5398 5399 5400 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Lynild
bruger
31. jan. 2013 11:55
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C - Pinligt

Thostrup, hvad har det meget noget at gøre? Var vi ikke foran 2-0? Nemmere scoringer min bare, man skal score de mål man kan.

Skal vi alle komme krybende på knæ over i jeres tråd og sige tak og amen, fordi jeres forsvar sejler? Sidst på Anfield scorede I to mål mod et gavmildt forsvar, sådan er det. Give it a rest.
RedPoppy
bruger
31. jan. 2013 11:59
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C - Pinligt

Rodgers læser bare modstanderen dårligt. Det kan han selvfølgelig forbedre, og denne sæson kan han ligesom spillerne nok bruge til at høste erfaring. Men at han ikke reagerer, når han tidligere har vist, at han ikke bleg for at skifte ud, hvis der er afstemningsproblemer, er nedslående - især når han får muligheden for at forsvare en tomålsføring.


Helt enig. Jeg forstår ikke logikken ikke i at skifte ud, især også når han kan se hvor flade mange af vores folk er. Han kan ikke brokke sig over bredden da flere af hans indkøb sidder på bænken til kampen, så jeg kan ikke forstå det.

Og det var også nedslående, at der slet ikke lod til at være en plan for offensiven. Nu blev LFC i sidste sæson kritiseret meget for at virke planløse og rådvilde, men intet matcher præstationen idag. Snakken om en klar filosofi som det, Rodgers kan bibringe, klinger lidt hult, når de fleste gode præstationer kommer imod hold, der er også er klart dårligere på papiret.


Tror at det er svært at udføre den filosofi imod Arsenal der pressede så højt. Der var ikke nok bevægelse, og for mange boldtab. Vi blev også tit nødt til lange bolde netop pga det høje pres. Det ødelægger rytme, og koncept. Der skal være en plan b. Dog ser det generelt ud til at de 3 forreste + Henderson har en meget fri rolle med, og uden bold, og jeg synes generelt der er fremgang kreativitets mæssigt. Vi er altså blevet meget mere pågående individuelt end tidligere. Det er forfriskende at se at vi har så mange individualister. Sturridge, og Suarez skaber i sig selv en masse problemer, konstant.

Men de fejl gjorde absolut ingenting ved holdets tilstedeværelse på banen. Det var stadig lige nervøst, usikkert og jammerligt på trods af Arsenals fejl.


Arsenal er jo bundelendige defensivt, ligesom vi pt er. Dog er begge hold glimrende offensivt, og individuelt, og her synes jeg du lægger for meget vægt på det negative. Vi har en periode på næsten 30 minutter fra like 25 minut til vi scorer til 2-0 hvor Arsenal er tæt på ufarlige, og vi har bolden meget, og skaber en del muligheder. Alene at vi får afværget den første bølge fra Arsenal synes jeg var flot, og det viser karakter at man sætter sig igennem, og formår at vende kampen igen. At vi så går helt flade til sidst, synes jeg ikke er så meget nervøsitet, det virker mere som træthed, og den fact at Arsenal selvfølgelig har momentum ovenpå 2 scoringer. Sådan vil det jo altid være i fodbold, det er bare en menneskelig mekanisme der er svært, uanset om du er Alex Ferguson, eller Brendan Rodgers at gøre noget ved.

Det er lige inden, jeg tror, at den største forhindring pt. er Rodgers´ koncept forstået som en mental blokering. Spillerne stopper op og løber hurtigt tør for ideer på den sidste tredjedel af banen, hvor Rodgers ellers har opfordret dem til at vise vilje, mod og pågåenhed. De fumler rundt i opspillet og er næsten angste for at sparke langt, hvilket de jo ved, at Rodgers ikke bryder sig om. Den eneste, der skider hul i det meste, er Suarez, men han er jo placeret ubehjælpeligt på en venstremidt.


Jeg var glad for Rodgers taktiske valg ved at placere Suarez der. For alle der kan huske United kampen ved at spillet skal gå igennem ham for at vi kan skabe noget, og hvis han står alene på toppen imod Vermaelen, og Mertesacker er han afhængig af at bolden blir ført frem til ham. Ved at placere ham dybt i banen, kan han være med til at bygge spillet op, og han viste sig jo stadig at være blandt vores farligste spillere. Genialt træk efter min mening. Du vil jo altid have dine playmakers og bedste spillere til at have bolden mest, og jeg mener Rodgers fik mest ud af Suarez i dag.

Jeg synes ikke det har noget med mental blokering at gøre, og det med at sparke langt er jo løgn. Vi sparkede langt massere af gange, men i anden halvleg vandt vi absolut ingen andenbolde fordi vi stod så dybt. Jeg synes det du kalder mental blokering er omvendt. Det giver spillerne troen på egne evner, og du kan jo se hvordan en spiller som Henderson nyder godt af den tro han har mangler under Dalglish hvor han nærmest bare spillede sidelæns, og baglæns. Ja Downing kunne for engangs skyld også udfordre på kanten, og det er jo det de skal i de roller. Udfordre, og være kreative. Uforudsigelige, og det er netop det Rodgers er ved at bygge på til, med spillere som Sturridge, og Coutinho der netop har de evner.

Jeg er dog enig i at vi ikke har set konceptet folde sig ud endnu, men det har ligeså meget at gøre med spillernes evner på de positioner ikke er helt det Rodgers har ledt efter. Downing er jo ikke en sprudlende kreativ type, der sætter 4-5 mand af desværre.

Det er ikke for at overdrive eller fordi, jeg er særligt berørt af kampen - jeg er sådan set ikke skuffet over resultatet - men det er den ringeste kamp taktisk og mentalt af et LFC-hold i lang tid. Man skal vel helt tilbage til en af Hodgsons sidste kampe - Blackburn måske ? - for at finde noget ringere. Alternativt nederlaget til WBA i denne sæson eller 4-0-nederlaget til Spurs i sidste sæson. Men der var trods alt lidt skader og røde kort, som kunne forklare opløsningen.


Jeg synes altså igen at du er forkert på den. Anden halvleg var taktisk elendighed ja, men første halvleg er altså ganske god. Vi har et kvarters tid hvor vi for alvor er under pres, ellers har vi faktisk utrolig godt styr på det, og skaber hvad man kan forvente.

Den største gåde er dog for mig at se hvorfor der ikke bliver skiftet friske kræfter ind, som kan sætte sig igennem på midtbanen, og genvinde kontrollen da de sætter presset ind. Det er der hvor jeg synes Rodgers taktisk fejler. For det er det der er hele grunden til at vi ikke kan holde fast i bolden nok, og at vi står så dybt. Det bunder alt sammen ud i trætte spillere.
Elsker at blogge, og debattere om fodbold.

http://blogogsport.blogspot.com/ <--- For alle fodboldnørder som mig.
Thostrup
bruger
31. jan. 2013 12:06
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C - Pinligt

@Lynild

Jeg er da fuldkommen lige glad med om du vil skrive i "vores" trĂĄd, det rager mig langt.

Jeg pointerer blot, at vores nemme scoringer ikke var lige så nemme som jeres. Du har dog fuldstændig ret i, at det er underodnet, bare de bliver basket ind.

Men jeg er da frygtelig ked af, hvis jeg har ødelagt din dag ved at skrive i jeres tråd.
Arsenal FC
Lynild
bruger
31. jan. 2013 12:13
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C - Pinligt

Sygt behov du har. Pil nu af.
Thostrup
bruger
31. jan. 2013 12:23
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C - Pinligt

Ja det er godt nok sygt!? Jeg tror du skal prøve med, at tage den lidt med ro.

Det er vel et debatforum, hvis jeg møder noget jeg ikke er enig i, er jeg i min gode ret til at kommentere på det.

Men jeg er videre, I mĂĄ have en rigtig hyggelig debat herinde, hehe.
Arsenal FC
Pseudoabs
bruger
31. jan. 2013 12:32
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C - Pinligt

@Thostrup

Tror det Lynild prøver at pointere overfor dig, er at din kommentar falder uden for kontekst, og derfor virker den overflødig og lidt provokerende.
Fribytter
bruger
31. jan. 2013 14:11
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C - Pinligt

@Thostrup

Målene var da nemme, men LFC kunne jo eks. også have scoret på nogle af de chancer, som Arsenal var mindre involveret i. Agger har et hovedstød efter et hjørnspark, der reddes på stregen, hvor Giroud header Cazorlas indlæg i mål. Sturridge har en afbrænder på en fantastisk aflevering fra Suarez og brænder også efter Vermaelens dobbelte håndbold, hvilket jo ellers var et angreb med gode kombinationer.

@ RedPoppy

Du har da nok ret i, at det er svært at spille frit og være meget på bolden mod et højt pressende Arsenal, der jo har en del hurtige spillere, og kontraangrebene var ikke så dårlige igen - indtil Sturridge blev skiftet ud. Men der var også mange situationer, hvor spillerne i omstillingen bare buser frem. Før udskiftningen af Sturridge var der i en del situationer ret dårlige løbemønstre, og det gjorde, at boldholder tør for ideer og kom til at se lidt dum ud. Efter udskiftningen af Sturridge var der nærmest ingen løb foran boldholder, og så kom han også til at se dum ud. Det endte jo med en ekstrem direkte spillestil, fordi kontraspillet ofte blev en forceret omgang, og det er jo stik imod den filosofi, holdet jo ellers burde praktisere. Hvorfor ikke bruge en kontra på at tage nogle meter og så etablere lidt angrebsspil på modstanderens banehalvdel? Det hader Arsenal jo, og det er omvendt en af de måder, som holdet forsvarer sig på under Rodgers, og man havde netop en føring at forsvare indtil en halv time før tid.

Derudover var LFC´s presspil virkelig ikke særlig godt. Suarez fik selvfølgelig noget plads pĂĄ venstremidt, men han traf ofte nogle helt fjollede valg, nĂĄr han erobrede bolden tæt pĂĄ eget felt. Han befinder sig altsĂĄ bedre i presspillet længere fremme pĂĄ banen, og han ville have været gift overfor Arsenals forsvar. I stedet er det Sturridge, der skal lægge det første pres og jagte de tilfældige bolde, og det er han er dĂĄrlig til. Kæmpechancen efter deres mĂĄlmands Cruyff-lækkerier var undtagelsen, der bekræfter reglen.

Hvis du lægger mærke til i hvilke situationer, holder sparkede langt, så var det ofte efter lidt kombinationer, hvor Reina eller en forsvarsspiller til sidst modtog bolden lidt presset og derfor nærmere lossede bolden væk end laverede en kontrolleret clearing. Sturridge vinder selvfølgelig ikke mange dueller, men ofte var der slet ikke tale om en duel på de lange bolde, fordi spillerne ikke sigtede efter Sturridge, men bare lossede, og derudover så gjorde de tilfældige los også, at holdet ikke var klar på andenboldene. Det kan altså gøres meget bedre.

I øvrigt fik Henderson da masser af tillid under Dalglish, og han havde da bestemt også kampe, hvor han virkede ligeså farlig som igår - der var bare nærmest aldrig tale om en stime. Mon ikke Hendersons forbedrede spil snarere er et udtryk for, at en ung spiller er ved at finde sig til rette i en storklub og er ved at vænne sig til en spillestil, som ikke er så typisk britisk som Sunderlands end tillid fra træneren? Rodgers var jo villig til at skille sig af med ham i sommers for £4 mio., men Henderson afslog og efterfølgende har det indtil fornylig virket som om, at ligemeget hvad Henderson gjorde, så ville han aldrig få en rigtig chance i PL-kampene.

"Downing er jo ikke en sprudlende kreativ type, der sætter 4-5 mand af desværre."

Nej, det er han ikke. Men det er der mange, der ikke er. Jeg synes ikke, at Downing har været elendig i denne sæson, men jeg tror heller ikke, at han passer sĂĄ godt ind i Rodgers´ koncept. De fleste hold kan jo bruge en spiller, der sætter 4-5 mand og samtidig er sprudlende kreativ, men hvis man mĂĄ nøjes med mere begrænsede spillere, sĂĄ er Downing nok ikke en systemspiller efter Rodgers´ hoved. Jeg vil stadig fastholde, at Downing burde have været den spiller i sidste sæson med flest oplæg for LFC, hvis man ser pĂĄ de chancer, han producerede, men det er en anden diskussion. Pointen er, at det aldrig mĂĄ blive et krav til spillere, at de eks. skal kunne sætte 4-5 mand og være sprudlende kreative for at være gode nok, og selvom du mĂĄske ikke mener det pĂĄ den mĂĄde og blot beskrev en anderledes type, sĂĄ sætter Rodgers jo utrolig høje krav til sine spillere, hvilket indtil nu har kostet en del point, som jeg ser det. Det kan være, det tjener sig ind igen pĂĄ den lange bane, hvis ikke tĂĄlmodigheden bliver opbrugt inden.

Og jeg er ikke enig i, at LFC var ovenpå i første halvleg. Holdet kom under et stort pres lige efter den første scoring. Senere i halvlegen får LFC lidt luft og kunne have scoret til 2-0, selvom Giroud dog også misbruger en god hovedstødschance i den anden ende. Ikke total dominans fra Arsenals side, men altså heller ikke et LFC-hold, hvor man sad med fornemmelsen af, at det havde fat i den lange ende taktisk - langt fra - men en kasse er en kasse, som de siger i reklamerne. Der bliver så øjensynligt ikke justeret synderligt taktisk til anden halvleg, og det starter, som det sluttede. Arsenal spildominerende, og LFC lurer på kontraen. Sturridge misbruger en ok chance, og Walcott kommer til en stor hovedstødschance i den anden ende. I sig selv ikke et dårlig forløb, hvis bare holdet under Rodgers forstod at spille den slags fodbold, men det gør det ikke. Og på trods af en overraskende udbygning af en spinkel føring med en halv time igen, så kollapser holdet fuldstændig og finder først sig selv mod slutningen af kampen. Taktisk og mentalt var det en utrolig dårlig kamp, og netop derfor er det ene point da også bemærkelsesværdigt. Isoleret set et godt resultat, men nu er det her jo en sæson, hvor man nærmest er blevet bedt om at følge holdets udvikling og kigge mindre på resultaterne, og her kan man kun konkludere, at holdet fortsætter de dårlige takter imod topti-mandskaber, og at taktikken idag ikke gav fornemmelsen af, at LFC har meget at vinde på den lange bane (måske i modsætning 2-2-kampen imod Man. City).
"The problem with my life is that I´ve said too much shit in the past and no-one forgets it"
D.B.R. ©
bruger
31. jan. 2013 14:25
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C - Pinligt

At vi var tæt på at blive blæst baglæns ud af Emirates havde de fleste vel regnet med.

Hvorledes Rodgers skulle have ændret på det har jeg ingen ide om, men jeg sidder personligt med fornemmelsen af at det ene point i den sidste ende ikke var helt ufortjent (I know det er fodbold, og fortjent/ufortjent er fejlplaceret i den kontekst).

Gunners spiller sig til mange chancer, og målene vi scorer på er efter koks i Gunners-defensiven, men vi har altså også nogle fornuftige angreb i løbet af kampen, der godt kunne være brugt på en mere fornuftig måde.

Hvis vi havde snuppet alle tre point til sidst, ville det dog nok have været tyveri.
Y.N.W.A.
Let´s talk about SIX...

Dette indlæg er blevet rettet 31. jan. 2013 14:27 af D.B.R. ©
rozzer
bruger
31. jan. 2013 14:52
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C - Pinligt

"Hvis vi havde snuppet alle tre point til sidst, ville det dog nok have været tyveri."

Og det ville have været fantastisk!

I usually have a second pair of glasses but I can\´t find them because it\´s hard to find glasses without glasses! - The JĂĽrgmeister
Fribytter
bruger
31. jan. 2013 15:05
svar
anmeld

Sv: LIVERPOOL F.C - Pinligt

Hehe Sandt. Og snart pĂĄ tide med den slags kampe.
"The problem with my life is that I´ve said too much shit in the past and no-one forgets it"

Klubsnak | LIVERPOOL F.C. - * * * * * *

1 2 3 ... 1229 1230 1231 ... 5398 5399 5400 Vis alle sider